Fluefiskeri - de almindelige fejl
Af Jørn
Mossin og Ken Milton
Hold rigtigt
Grebet på fluestangen er meget
diskuteret, men det må anbefales at man holder som på en
skruetrækker, når man skal skrue en skrue i, i skulderhøjde. Det er
selve Imgrene som skal holde om håndtaget og bagefter må der ikke
være mærker i håndfladen af ens negle.
Man bliver træf i de muskler som
styrer Imgrene efter kun 5 minutters intens kastetræning. Derfor
drejer det sig om at optræne disse muskler, som sidder i underarmen
og samtidig Imde et greb på stangen som er tilstrækkeligt og ikke
for hårdt så man låser sit håndled.
For hurtigt løft
Det næste som volder problemer er
selve løftet til bagkastet. Mange gør det for hurtigt således at
linen, af centrifugalkraften bliver slynget i en stor bue op over
hovedet. Man kan faktisk starte kastet kl10.30 og så med en hurtig
acceleration derfra og til kl 13.00 få en pæn line
bugt. Hvis der alligevel kommer flere bugter i linen, så skyldes det at
stangen ikke blev stoppet kl13.00. Dette stop skal være så brat, som
hvis hånden stoppes af en mur - dette er meget vigtigt!!!
Bøj armen
Stangen skal ikke svinges med en stiv
strakt arm højt hævet over hovedet. Generelt skal hånden ikke løftes
over øjenhøjde. Det er linens vægt som skal bøje stangen og det er
nødvendigt at bruge håndleddet for at få tilstrækkelig acceleration
af linen, men så skal der passes på at det ovennævnte 'kl. 13-stop'
overholdes, for ellers får man 2 linebugter og det er ikke meningen.
Kroppens vinkel
til kasteretningen
Da det drejer sig om at få et pænt
lige bagkast, er det praktisk at holde en skrå vinkel til
kasteretningen med skuldrene, så man kan se sit bagkast uden at få
hold i nakken. Hvis man ikke kan se sit bagkast er det næsten
umuligt at rette på det og få det til at se pænt ud. Det er
praktisk at vænne sig til de 'skrå skuldre' for ofte er der
forhindringer, så som pigtrådshegn, træer og tilskuere i bagkastet
som skal undgås.
Hold stangen
bagude
En almindelig fejl hos mange
begyndere er at medens linen vandrer bagud så glider stangen lige så
stille fremad fra kl. 13-positionen til kl. 12 eller 11 og så er der
ikke ret meget fremkast at gøre godt med - husk at holde stangen
tilbage ved kl13 eller 13.30. Faktisk er det bedre at lade stangen
vandre længere bagud, for så får man en længere kraftfase i
fremkastet
Vindknuderne
Fluefiskerens største problem er
Tailing Loops (TL) og/eller vindknuder, som er 2 sider afsamme sag.
TL har flere årsager, så som for blød stangspids, for brat
igangsætning af fremkastet og dårlige forfang. Det er sjældent kun en af dem som alene er skyld i TL. Der sker det at
stangspidsen slår bagud ved fremkastets begyndelse og laver en
forkert bugt i linen bagved den
egentlige linebugt. Derfor er det nødvendigt at man kan føle at
linens vægt har spændt stangen en lille smule, inden man trykker den
af i fremkastet. Derved undgår
man at stangspidsen slår bagud i kastets begyndelse. Det bliver
selvfølgelig nemmere hvis man har en stang som ikke er slasket i
spidsen og et godt forfang.
Set ovenfra
3-dimensionelle linebugter er også et
problem, men hvis man holder ryggen stiv og skuldrerne i samme
vinkel under hele kastet, så formindskes problemet. Eventuelt kan
man i begyndelsen holde stangen vandret, her betyder 'rokkende
skuldre' ikke så meget. Hæv derefter kasteplanet langsomt op mod
lodret, men hold skuldrene i ro - det hjælper.
Ligeledes er det uheldigt at rokke
frem og tilbage med hele kroppen under kast - brug kroppen som
kontravægt og lad armene og stangen gøre arbejdet.
Den svære timing
Dobbelttræk er svært at lære, for det
virker modstridende når man prøver det første gang. Jeg kender ingen
nem opskrift på at lære det hurtigt, men vil anbefale det
efterfølgende. Få fat i eller lån en synkende WF line med kort
klump, som er 1 eller 2 numre for tung til stangen. Friktionen af
den tynde skydeline er så lille at det med venstre hånd er muligt at
mærke hvad stang og line gør. Ind imellem hjælper det at lukke
øjnene og føle sig frem til hvornår der skal trækkes. Trækket skal
falde samtidig med at der er maksimal spænding/bøjning af
stangen.
Venstre hånd skal bevæges foran
stangen og i kaste-planet. Hvis man, som mange gør, dobbelttrækker
ude til siden laver man en kurve, ud til siden i stangen og så har
man igen en 3-dimensionallinebugt. Dette skyldes at stangspidsen,
set ovenfra, bliver ført i en kurve i stedet for i en lige linie.
Klap hesten
Den unode som det er sværest at
slippe af med er at man er tilbøjelig til at give fremkastet den
sidste ekstra (og for meget) kraft, så der går kage i det. Den
bedste medicin er meget træning hvor man blindkaster med linen og så
bare slipper blindkastet, uden at give det et ekstra spark. Shooting
Heads og WF -liner flyver længere og pænere når skydelinen smutter
ud af fingrene på en, end når man anstrenger sig alt hvad man kan.
Få det til at se pænt ud - så kommer
længden af sig selv
Det er svært at lade være med at
kaste så langt man overhovedet kan og at prøve at komme endnu
længere. Det bedste er faktisk at få kastet til at ligne et
reklamefoto for nye stænger eller liner, med en kort line og så
gradvis forøge længden. Længden må dog ikke øges mere end at man
stadig har fuld kontrolover line-bugten - Ja det kræver tålmodighed
og megen øvelse.
Et kast på 30 meter er et langt kast
og selv dem som kaster rigtig langt kommer sjældent ud over 35-37
meter når kastet bliver målt med et målebånd.
Jørn
Mossin/Ken Milton |