Fangster 2019

Tilbage til forsiden

Se fangstrapporterne fra:

   2018 l 2017 l 2016 l 2015 l 2014 l 2013 l 2012 

 2011 l 2010 l 2009 l 2008 l 2007 l 2006 l 2005 l 2004

 Lars "Frø" med Esrum Sø aborre
(25-01-2019)

Tobias med 9-kilos kysthavørred
(22-02-2019)

Rune med fin vinter-aborre
(15-02-2019)

 Claus Søndergaard med fin rimte
(23-03-2019)

Marcus Krag med flot aborre
(01-03-2019)

Vi vil meget gerne se dine fangstrapporter her på hjemmesiden. Send en mail med beretning og fotos til: farumlf@gmail.com

Husk at der for hvert af årets kvartaler trækkes lod lod om et gavekort á 1.000,- kroner blandt alle kvartalets indsendte fangstrapporter!

Mens vi venter  |  15. april 2019

Klubtur til Møn  |  6. april 2019

Ingen klækninger endnu. Så klassisk metode må holde for. Her Simested Å.
Mvh. Christian Jørgensen

Tak Farum for en rigtig god klubtur til Møn.
Næste år hedder den Bornholm!
Mvh. Niels Matthiesen

Rimte-debut

Fredag den 29. marts 2019 tog jeg til Fiskeringens stykke ved Tryggevælde Å med min søn på 2 og et halvt år. Pligtskyldig som jeg er, så havde jeg endda købt et gæstekort til ham.

På vej derned faldt han i søvn, så jeg kunne lige akkurat nå at bære grejet ned til åen inden han vågnede. Efter lidt mad var det tid til at fiske.

Vandstanden var faldet meget og vandet næsten krystalklart uden synlige tegn på fisk, men mon ikke de nok skulle gemme sig et sted?

Efter 2 drev med flåd og toastbrød som agn forsvandt flådet og min søn havde pludselig kontakt til sin første rimte.

Vil nødigt have, at han ender med at forbinde fiskeri med noget koldt og negativt, da han forhåbentligt skal med på mange fisketurer i fremtiden.

Vh. Marcus Krag og Daniel Krag

Kummefryserekspedition på Stevns

Jeg har sommerhus på Stevns og fisker regelmæssigt, men jeg fanger aldrig noget. Det er 5 år siden jeg sidst har holdt på en havørred, men nu ville jeg lige igen, igen, forsøge ... bare en halv times tid.

Jeg gad ikke tage waders på, for det kan jo ikke betale sig, når man alligevel ikke fanger noget, så jeg stod bare “oppe på land” og fiskede med bombardoflod monteret med en skævøjet rejeimitation, dén tror jeg da lidt på!

Allerede efter 20 minutter fik jeg minsandten en havørred, efter 20 minutter een til og det gentog sig hele 4 gange.

Alle fisk fik een på panden og blev taget med hjem. En stor udleget han skulle have været sat ud igen, for den var i meget dårlig kondition, men så ved jeg da det til en anden gang.

Den planlagte porretærte blev til dampet ørred med hele svineriet.

Sådan ser en aflyst porretærte ud!

Knæk og bræk fra Lars Frø.

Ny PR-rimte - Dyrk dunken

For at sikre mig en helhedsoplevelse valgte jeg efter 20 minutter at dyppe venstreskøjten ned under vandoverfladen! Hvis nogen har spekuleret over, hvor meget vand, der kan være i en skridtstøvle, så har jeg svaret...

Heldigvis havde jeg fundet en stime rimter, der gerne ville lege med, så det våde ben fyldte ikke så meget. På grund af høj vandstand og kraftig strøm, havde jeg valgt at fiske med en regnorm på et paternoster-rig.

Fiskene huggede lidt forsigtigt, og de var alle kroget yderligt.

Sidst på eftermiddagen skulle jeg ”lige have den sidste”.

Ved modhugget krøllede stangen helt sammen, og fisken udnyttede den kraftige strøm.

Det var ikke de voldsomme rusk, men gode tunge bevægelser ved bunden – et godt tegn.

Havde lidt problemer med at få den til overfladen, men til sidst lykkedes det at få den i nettet, hvor den så dejlig fed ud.

Den rev da også vægten ned på den gode side af 2550 gram og målte 52,5 cm. Ny PR var dermed en realitet.

Den fik lov til at smile til kameraet, inden den atter gled rolig ud i strømmen igen.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard

God tur på Øresund

Hej Farum LF!

Fredag den 22. marts 2019 kl. 08:00 tog jeg ud på havtur med Arresø fra Helsingør.

Barsels-aborre

Hej Farum Lystfiskerforening


Bestemt ikke “perchzilla”, men hyggeligt fiskeri i baghaven (når man alligevel er ude og lægge lillemanden til at sove).


Mvh. Jens Pedersen

Svenskerfluen...igen...

Hej Farum Lystfiskerforening


Det blev til 7 flotte ørreder i dag.


De valgte alle at overfalde "svenskerfluen".


Jeg kunne kun kvittere med deres frihed.


Niels Jørgen Matthiesen

Martsgedder på Esrum Sø

Det har regnet i ugevis, men lige denne ene mandag var det tørvejr og solskin.

Da jeg sad og skrev fangstrapport, gik det op for mig at det også måtte have blæst en del, for skrivebordet gyngede fælt.

Fiskene havde flyttet på sig siden jeg sidst var på søen, og jeg kunne faktisk ikke finde et eneste sted hvor der ligesom skete noget.

Så jeg sejlede planløst rundt og endte med at tage turen ned langs Gribskov, hvor der var læ. Fik en 5 kilo’s fisk på flåd, og nede omkring Graverhjørnet var der en lidt større fisk som lod sig lokke af en bundfisket skalle: 7,7 kilo og 101 centimer lang.

Og så var dagen reddet og alt blev genudsat.

Knæk og bræk fra Lars Frø

Aborre-dyst

Søndag den 10. marts 2019 stod den på venskabsdyst mellem Ishøj Sportsfiskerklub (ISK) og Sorø Lystfiskerforening i Store Vejle Å.

For at gøre en lang historie kort, så brugte jeg de første mange timer på næsten ikke at fanget noget og jeg skulle nok have indset, at det var tid til at flytte plads.

Det var således først de sidste 2 timer af dagens fiskeri, at jeg endelig stod på en plads, som kastede fisk af sig.

Efter kort tid fik jeg en fin tyk aborre på 1620 gram.

Det var dog langtfra dagens største, da der blev fanget hele 3 fisk over 1700 gram.

ISK vandt dagens konkurrence, men alle vandt i gode oplevelser og fantastisk fælleskab.

Vh. Marcus Krag

En mærket aborre

Hej Farum
Den 1. marts 2019 stod den på aborrefiskeri i St. Vejle å med et par venner. Fiskeriet var mildest talt svært og på de første 3 timer lykkedes det os kun at fange 1 aborre tilsammen.

Nærmest alt grej i fiske-æskerne blev testet, men det var nu engang en flådfisket reje, der gjorde udslaget.

Hen ad formiddagen vågnede aborrerne så småt op og jeg fik i hvert fald godt gang i den.

Jeg fik et par stykker omkring kiloet og så kom den første større fisk.

En fin aborre på 1400 gram, som var mærket.

Selve mærket var dog helt tilgroet, så jeg måtte lige forsigtigt fjerne belægningen og kunne se, at der var tale om nr. 049.

Skulle man være så heldig at fange en mærket aborre, så må man ikke fjerne mærket, men meget gerne måle og veje aborren, samt indrapportere på www.saltnfish.dk/aborre hvor man også kan læse mere om projektet.

Jeg fik f.eks. den tilbagemelding, at fisken var mærket i 2016 og dengang havde en vægt på 1125 gram og at den desuden var fanget i oktober 2018.

Resten af dagen gik godt og jeg fik, hvor usandsynligt det end lyder, hele 4 fisk den dag på 1,4 kilo!

Dagens største var på 1540 gram.

Så hvad der startede meget sløjt endte med at være super godt.

Vh. Marcus Krag

MALLE-BROK På Sorø Sø?

Der var ikke nogen, der døde i krigen, men det var tilsyneladende tæt på, at Madam Grum selv kom på menuen, da Signe og jeg lørdag var på Sorø Sø. Vi fiskede længe dybt uden det mindste nap. Til slut satte vi højtgående woblere på og roede ind over helt lavt vand.

Det producerede endelig et hug. "Det er ikke nogen særlig stor gedde", kundgjorde jeg skråsikkert, da fisken ikke gjorde det store væsen af sig.
Men nær båden kunne jeg pludselig næsten ikke rokke den ud af flækken.

Der fulgte et par træk i stangen, der ikke virkede som typiske gedderusk med hovedet. Så blev fisken igen mere medgørlig, og da den kom op i overfladen ved båden, kunne vi konstatere, at det var en ret stor gedde.

Vi fik den i båden og opdagede, at den var temmelig hårdt medtaget. Skæl var raspet af på begge sider af den, så det blødte. Der var dertil skader på flere finner.

Og vi taler om en gedde, vi vejede til 6,9 kilo!

Der var ingen flænger efter tænder, så synderen kan ikke være en endnu større gedde.
Jeg kan kun forestille mig en forklaring. En stor malle (europæisk malle / wels catfish) må have overfaldet gedden på vej mod båden.

Den sidste fangede malle fra Sorø Sø daterer sig godt nok tilbage til 1799.
Og en udsætning af 40-50 stykker omkring 1880 førte altså ikke til noget som helst.

Men så vidt jeg ved, har der været uautoriserede udsætninger af maller flere steder på Sjælland de sidste årtier.

Noget (meget!) tyder på, det også gælder Sorø Sø. Så hvis man begiver sig ud på søen til sommer, kan vores råd kun være: hold tæerne indenbords!

Mvh. Jacob Bøggild

NY KLUBREKORD - fantastisk kysthavørred!

Fredag den 22. februar 2019. Solen havde magt selvom den stod lavt på den klare blå vinterhimmel, der var forår i luften. Hele februar havde være exceptionel mild og havørrederne var på finnerne. Jeg ankom til pladsen ved 11-tiden.

Velvidende om, at fiskene på den her tid af året ofte kommer helt ind under land for at gøre udbytte af de aktive fødeemner, gik jeg ikke længere ud end til anklerne.

De forgangne tre uger havde jeg været meget aktiv på kysten, mange fine fisk var blevet genudsat og en stribe overspringere i 60’erne plus en 74’er havde været en tur på land.
Af de fisk der var blevet renset havde maverne været proppet med rejer, tanglopper, hundestejler, børsteorme, kutlinger, ålekvabber og tobis.

Jeg havde været ude stort set hver dag med få undtagelser. Men den her dag var anderledes...

Jeg havde ugerne forinden udelukkende søgt pålandsvind og grums i vandet.
Den her dag var anderledes fordi at vinden kom langs med land fra højre og der var ikke ret meget af den. Vandet var sprit klart, med en riflet overflade og godt med træk fra tidevandet der var begyndt at skifte. Forholdene var rigtig fine til en lille listig flue.

Jeg gik langsom fremad gennem blæretangen mens jeg hev line af mit hjul. Blikket var fikseret på overfladen i badekarret foran mig, jeg kiggede efter bevægelse, en lille finnespids eller bare nogle ujævne mønstre på den riflede overflade.

Jeg forventede at se en fisk da den viste sig - fuldstændig bækørred-agtigt i slow motion kom en stor ørred op med åben mund, som tog den noget fra overfladen.
At dømme efter størrelsen var jeg overbevist om at det var en ørred i 5 kilos klassen. Et drømmescenarie!

Jeg lagde et kast en meter for kort og til højre for hvor den viste sig, hvert kast lagde jeg et stykke længere ud og længere mod højre, i den retning som jeg var overbevist om at fisken havde bevæget sig. Halvvejs igennem mit indtag i 4 kast stoppede linen pludselig stumpt i min hånd. Jeg strammede op og fisken stod stille et sekund, da den først begyndte at slå med hovedet forplantede det sig som dybe sug igennem klingen, hele vejen ned i bunden af håndtaget på min 7’er.

Den vendte dybt og langsom og en stor blank/hvid bredside afslørede alvoren af situationen, det var helt klart en overspringer! Mit gamle Lightspeed med skæv spole begyndte at skrige ufrivilligt og ude af takt. Jeg var rolig og afklaret med at have sat min lille krog i kæben på den store havørred.

Udløbet føltes endeløst og samlingen mellem bagline og skydeline gav en pirrende lyd som den skød igennem ringene på min stang hvorefter den blå flatbeam forsvandt ud i havet, hvor der til sidst kun var gul backing at se.

Tobias og Kris foran Sport Dres

Fisken var så langt ude nu at den gule bagline hang i en bue der gjorde det svært at føle direkte kontakt til fisken.

Jeg forventede at kraften ville gå af den når som helst og gjorde mig klar til at vinde line ind på hjulet og holde kontakt med grov ørreden hvis den skulle prøve på noget.

I samme sekund gik den fri af vandet - lyden af en gris der bliver smidt i en pool fra fem metervippen fik hårene til at rejse sig i nakken og gjorde mine knæ bløde.

Jeg har kæmpet med og landet mange havørreder i 5 kilos klassen på flue, flere end jeg har tal på, denne her gjorde mig nervøs!

I samme sekund knækkede filmen for mig, jeg begyndte at huje højlydt, jeg grinte og skreg og hylede som en anden cowboy.
Det her var ikke en 5 kilos havørred, den måtte være godt over 7 kilo tænkte jeg med rystende knæ!

Min ultimative drøm af en blank kyst havørred, over 80 cm, fisken jeg har jagtet siden min far hjalp mig med at kane min første havørred til land da jeg var 6 år gammel. Enhjørningen der altid har spøgt og hjemsøgt mig i mine drømme...

Der stod en fluefisker længere nede af kysten som havde hørt mig, jeg kiggede higende efter ham for at se om han havde et net til det her udyr - han blev stædigt stående, måske velvidende om at der kunne være en flok fisk på vej igennem badekarret med retning mod ham.

Kysten var dækket af sten og blære-tangen lå højt i overfladen de første par meter ud i det lave vand. Jeg går stort set aldrig med net og har filosofien efter min far, “hvis den ryger, så ryger den” jeg måtte kane den her ind. Fighten var brutal og jeg pressede den så hårdt jeg turde med den tynde 0.23 spids og den lille str. 10 krog.

Da jeg første gang fik den halvejs ind igennem blære-tangskoven var jeg sikker på at den var træt, jeg gik baglæns - med hånden på spolen og tænkte; nu sker det! Her kommer den! Jeg pressede grej og kroghold til briste-punktet - men så let skulle det ikke gå!

Den rullede og slog med halen og jeg måtte slippe spolen og løbe frem mod fisken der i skumsprøjt og vandkaskader havde vendt næsen mod horisonten. Jeg forsøgte desperat, som var det med livet som indsats at holde den på så kort line som muligt igennem sten og tang med stangen peget mod himlen i strakt arm.

Da den var fri af blæretangen og tilbage på åbent vand startede det hele forfra, det endeløse udløb, først igennem badekaret, over sandrevlen og ud i det mørke vand, baglinen tog over og den blå skydeline forsvandt ud i havet igen. Det gentog sig flere gange...

Da havørreden for sidste gang kom ind på det lave og begyndte at kæntre, havde jeg mistet tålmodigheden, jeg lagde hånden på spolen og gik baglæns, nu skulle der ske noget. Da dyret lå på siden halvvejs gennem blæretangen tænkte jeg; det er fandme nu!

Jeg satte i spring mod den store havørred med et desperat håb om at linen ville holde sig fri af blæretangen i tilfælde af at fisken skulle nå og vende næsen mod horisonten igen. Jeg sprang over stok og sten og kastede mig ufortrødent og den store blanke havørred.

Jeg havde den imellem mine ben, den vred sig og gled baglæns, det var en tilspidset situation, det føltes som om den var ved at glide fra mig, baglæns ud imellem mine ben, stangen havde jeg sluppet for længst, jeg stak begge hænder ned imellem mine ben som klemte sammen så godt de kunne.

Med hænderne begravet i gælderne på den store fisk gik det op for mig at fluen havde sluppet sit tag, jeg gik ind på land med den enorme havørred....

Rørt til tårer, turde ikke gætte på størrelsen, jeg fik min kammerat Henrik i røret der med det samme satte kurs fra en plads 20 minutter væk, han spurgt i telefonen hvor stor den var, jeg skød den til over 80. Først 83, så målte jeg den med hænderne til 85, med målebånd og uden rystende hænder målte vi den endeligt til 87 cm fra snude til bunden af v’et i halen.

Henrik kom løbende over stranden, det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud og lægge øjne til hvad han havde svært ved at tro på i telefonen. Der lød glædesskrig fra stranden og et par kolde øl blev knappet op.

To timer senere blev den vejet i sportdres til 9 kilo rent. Det er stadig ikke helt gået op for mig at det faktisk er sket, at drømmen om den kæmpe store overspringer fra den åbne kyst er gået i opfyldelse.

Der nogen der har sagt; “Den bliver svær at slå.. “ Jeg har kun en ting at sige;
"Det handler ikke om at slå den sidste, men om at fange den næste.."

K&B - Tobias Park

Vinter-sandarter fra Bagsværd Sø

Det siger måske sig selv, at en sø er vandartet. Men Bagsværd Sø er de sidste par år tillige blevet overordentlig sandartet. Og det er faktisk ret storartet!

Så kan man vist ikke finde en fisk i flottere kondition

Denne en anelse mindre fisk fightede også ganske habilt

Mvh. Jacob Bøggild

Drilske aborrer

Fredag i vinterferien kunne jeg dedikerer en hel dag til aborrerne. Jeg startede med småskaller på flåd, men det var aborrerne fuldstændig uimponerede af.

Jeg skiftede til et paternoster rig, igen med levende skalle. Jeg spinnede den langsomt ind med spinstop. Det gav lidt småbid, men det lykkedes mig ikke at kroge noget.

Jeg prøvede lidt med orm på flådet. Der skete absolut ingenting. Efter lidt tid forsvandt mit flåd dog lang-somt, og jeg krogede en tung fisk.

Jeg prøvede paternoster rigget igen. Det lykkedes mig endelig at kroge en aborre, men den mistede jeg sgu også.

Jeg prøvede at fiske med en orm på paternoster rigget. Bare fisket statisk.

Det gav ret hurtigt et bid, og jeg landede en fin aborre på 1,010 kilo.

Havde jeg fundet opskriften? Jeg prøvede igen, og fik ret hurtigt et bid mere. Denne gang var det en lidt større fisk, og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg lande denne fine aborre på 1,540 kilo. Så var dagen reddet.

Resten af dagen forløb, uden at jeg fik et eneste bid mere. Det var lige meget, hvad jeg prøvede. En underlig dag, men en godt resultat.

Med venlig hilsen - Rune Seymour

Esrum Sø - vinteraborre

En kold frostdag hvor jeg startede lidt lunt med et diskret kig ud af øjenkrogen til en modig havfrue som tog sig en dukkert.
Sendte også en varm tanke til Fiskeringens faciliteschef, da benzinmotoren startede efter bare tre træk i snoren.

Fiskeriet var meget trægt, og jeg blev udfordret af kolde fingre. Hver gang jeg havde fået dem varmet op, skulle der skiftes agn og fingrene skulle igen, igen dyppes i det kolde is-vand.

Der blev slået mange hundrede kuskeslag mens linerne frøs fast på spolerne og fangstnettet frøs fast på båden.

Bundbrædderne måtter regelmæssigt saltes så jeg kunne stå fast i båden.

Heldigvis tillod vejret at jeg roede rundt på pladserne, og når man ror sin båd selv, får man varmen to gange.

Havde også premiere på et nyindkøbt varm hue og oplevede at holde ørene varme hele dagen.

Lunede mig med en gedde på 5,4 kilo og denne aborre på 1,840 kilo. Alt genudsat.

Knæk og bræk fra Lars Frø

God start på fiskeåret

Fiskeåret 2019 starter lovende.

To-timers smuttur til det lokale vand i eftermiddags, kastede en målsfisk af sig lige inden solnedgang.

Dejligt med lidt flex på klingen.

Mvh. Jens Pedersen