Du kan også se fangstrapporterne
fra
2012 l
2010 l
2009 l
2008 l
2007
l
2006
l
2005 og
2004
Vi vil meget gerne se din seneste fangstrapport på hjemmesiden.
For at sende den ind, skal du
klikke hér.
Vi fortsætter nemlig med at udlodde fire store gavekort á TUSINDE KRONER i
lodtræknings-gevinst blandt indsendte fangstrapporter!!!
Ét
gavekort i hvert kvartal.
Januar
●
Februar
●
Marts
●
April
●
Maj
●
Juni
●
Juli
August
●
September
●
Oktober
●
November
●
December
December 2011
[Til
top]
Året sidste fisk fra
Furesøen, den 31. december 2011 |
|
DMI havde
længe lovet supervejr den 31. december, og dagen oprandt med
vindstille, frost, og - ak og ve - en tåge så tæt som
havregrød. Men selv om man ikke kunne se længere end man
kan kaste med en god kyststang, så skulle jeg bare ud på
årets sidste tur på Furesøen.
Da jeg nåede ud på midten af søen, klarede det pludselig op,
og resten af dagen havde hele den sydlige del af søen blå
himmel, fuld sol og havblik, mens den nordlige del af søen
fortsat lå pakket ind i vat.
Jeg dørgede med nogle skaller og fik årets sidste gedde på
6,7 kilo, ikke nogen tung fisk, men når man strækker armene
kan den såmænd godt præsentere sig helt nydeligt. |
Godt nytår
fra Lars Frø |
Gedde på årets korteste
dag, den 21. december 2011 |
Jeg fik en fin gedde på årets
korteste dag.
Det blev kun til 2 ½ times fiskeri ved en grusgrav, men jeg
nåede at smide en rigtig god fisk og fange denne gedde på
10,5 kilo og 113 cm.
Fisken blev taget på halesektionen af en ørred, fisket
pop-up fra bunden.
Hold kæft hvor var jeg glad. Det var ikke min største gedde,
men jeg havde forsømt gedderne i nogle år og opdagede nu, at
jeg havde savnet dem.
Jeg kørte småsyngende hjem og blev mødt i døren af glade
børn og duften af friskbagte luciabrød. Så bliver livet ikke
meget bedre.
De bedste fiskehilsner
Rune Seymour |
|
Maller fra spanske Rio
Ebro, den 3. november 2011 |
Hej Fiskevenner!
Her en lille fangstrapport fra floden EBRO i Spanien.
Der kan komme mange spændende oplevelser ud af at komme
til foredrag i Farum Lystfiskerforening!
Jeg havde således den store fornøjelse at høre Niels Buch
fortælle om vertical jigging på Furesøen, torsdag den 31.
marts i klubhuset. |
|
|
Til sidst viste Niels nogle
billeder af fangster fra Ebro-floden i Spanien, hvor Niels
har en god kontakt til Carl, som er fiskeguide i Rio Ebro
Angling.
Jeg fik arrangeret en tur til uge 44 og der var superfiskeri
med maller hver dag til 3 mand.
De største jeg fik var 67 kilo, 19 kilo og en på ca. 8 kilo.
En kanon tur, der kun kan anbefales!!
Fiskehilsen fra - Martin Rasmussen |
Det usædvanligt gode fiskevejr,
der efterhånden har varet noget tid, havde fået mig til at
tage fri tirsdag for at prøve lykken på Esrum Sø. Emil
Hejberg tog med mig, og planen var at vi både skulle fange
gedder og aborrer. Vi havde agnfisk med i alle størrelser,
så det kunne jo ikke gå helt galt.
Med til at løfte
forventningerne var, at Emil også havde været ude dagen før,
og der sammen med en makker, været så heldig/dygtig at
snuppe fire gedder over 5 kilo, med største på 5,6 kg. Emil
havde selv fået en enkelt på 5 kg. rent.
Vi startede morgenfiskeriet ud
for Eskehoved, men de første par timer gav ingenting.
Herefter trak vi over mod poplerne, og bedst som vi er lige
ud for pynten, tager fanden ved min yderste stang, der
fisker dybt. Jeg giver et solidt tilslag, og fighten er
igang. Den giver god modstand, og da vi ser den første gang
ved bådsiden, er der ingen tvivl om, at det er en fin fisk.
Emil netter gedden uden problemer, og den bliver hurtigt
afkroget, vejet og filmet, hvorefter den bliver genudsat i
fin stil. |
|
|
Som billedet viser, er der
tale om en ganske lang og mager gedde, men vægten sneg sig
alligevel op på 7,3 kg. Dejligt!
Vi fiskede videre et par timer uden flere hug, og
stoppede med geddefiskeriet, da jeg fik overtalt Emil til at
prøve det berømte aborrefiskeri. Et fiskeri som jeg selv er
vild med i specielt efterårsmånederne, hvor chancen for
virkelig grov aborre er til stede, såfremt man både er
heldig og rammer rigtigt på det helt rigtige tidspunkt. |
Jeg fandt mit gamle favoritspot, og loddet viste ikke
overraskende masser af aborrer. Nu var det bare at få kørt
nogle skaller ned på bunden. Første drev svigtede heller
ikke, idet Emil fik et godt hug, hvorefter jeg ikke længe
efter kunne nette en fin aborre på 900 g. Han var vist godt
tilfreds. Bemærk i øvrigt lige de friske og blødende
bidmærker på siden. Måske skal vi gå lidt op i agnstørrelse.
Vi fortsatte fiskeriet, og tog en del drev, hvoraf
langt de fleste gav kontakter, men de var svære at få til at
blive hængende. Jeg mistænkte, at vi drev for hurtigt, og
jeg smed derfor mit drivanker ud. Det hjalp, idet jeg fik et
rigtig godt hug, efterfulgt af et langt udløb. Var dette en
aborre, så var den ihvertfald ganske stor! Op kom den efter
en god gang tovtrækkeri, og Emil kunne hjælpe med at nette
en virkelig flot aborre. |
|
To-kilos Super Samson vægten sagde 1825 g, hvilket
næsten var en tangering af min tidligere Esrum Sø PR på
1850g! Længden var 49 cm, så der var virkelig tale om en
grov fisk. Mine mange timer på søen i år havde endelig båret
frugt. Tak til fiskeguderne:-)
Vi fiskede videre til solen næsten var gået ned, men
vi fik ikke yderligere større fisk. Kun aborrer i mindre
størrelser.
Knæk & bræk -
Klaus Vestergaard |
Oktober
2011
[Til
top]
Furesøen, igen, igen. Nu lørdag den 22. oktober 2011 |
I dette efterår skulle der kompenseres for et år næsten uden
fiskeri.
Og alligevel er alt for megen tid gået med arbejde,
sommerhus, familietamtam og andre trivialiteter, som er så
ødelæggende for fiskeriet.
Men i dag har jeg været på Furehavet, med en spand skaller
som alt for længe har været ved at kede sig ihjel hjemme i
akvariet.
Det blev til en enkelt god gedde på 9,2 kilo.
Lars Frø |
|
Kysttorsk i Nyrup Bugten,
den 16. oktober 2011 |
Stående med fødderne i
strandkanten af Kattegat ved Nyrup Bugten i den smukkeste
solnedgang kunne man næsten overveje at blive kystfisker...
Der var endda fisk i vandet - ikke de fladfisk, som jeg var
kommet efter.
Men når man nu ikke engang kan få et par flade, så var det
fint med kysttorsk, hvis smørstegte fileter i øvrigt også
smager guddommeligt.
Claus Søndergaaard |
|
Hej alle Farum-folk. Farum
Sø kaldte den 15. oktober 2011
Den 15/10 var jeg en efterårstur på Farum Sø. Det var igen
til at fange
agnfisk med sænkenet, også af en størrelse, som kan gå an
til geddefiskeri.
Jeg havde dog kun aborregrejet med, så jeg lagde ud med at
fiske efter de sortstribede. Det gik noget trægt. Derfor
sadlede jeg om og bandt nogle geddeforfang, da jeg heldigvis
havde de nødvendige komponenter med. Herefter gik det ikke
så trægt, men jeg missede flere hug, fordi de lette
aborrestænger ikke var optimale i forhold til tilslag.
Længe var det kun en pindgedde, der havde været oppe og
vende i båden, men så fik jeg et godt hug, som også blev
hængende. Det viste sig at være en fin gedde på 6,1 kilo.
Dagen var reddet.
Stramme efterårsliner! Jacob Bøggild |
En værdig sæson-afslutning
med 2 spejlere og 1 PR i skæller den 10. oktober 2011 |
Det ville nok blive sæsonens
sidste mede/karpetur, før der skal satses på dem med tænder.
Vejret var ikke det bedste, idet tunge regnbyger trak ind
over fiskepladsen, og jeg hader at sætte grejet op i
regnvejr.
Der var dog korte afbræk mellem bygerne, og humøret steg ved
synet af trippende rådyr og en hidsig kamp mellem
spurvehøgen og en skrækslagen sangfugl.
|
|
|
Nå, men bygerne lagde sig, og
aftensmaden blev varmet i tøvejr.
Lidt senere steg humøret yderligere et par takker, idet der
lød nogle uartige bip fra højre bidmelder.
Underligt nok så det ud som om, at fisken nærmest stod på
stedet og blot rystede hovedet, men modhugget gav det gode
sug i stangen.
I mørket lykkedes det dyret at vikle sig ind i en af de
andre liner, men i nettet kom den da. En fin spejler på 85
cm og 10,50 kilo tung.
|
Næste morgen opstod det
klassiske problem - skulle man krænge soveposen af sig og
vælte ud i den kolde verden og skifte agn, eller var de gode
nok...
Efter at have diskuteret emnet indgående et stykke tid,
løste opgaven sig selv, idet den ene bidmelder hylede som en
sindssyg.
Det gik noget nemmere med at fighte fisken i dagslys, og en
lidt mindre spejler på 79 cm og 9,05 kilo var en realitet. |
|
Nu var jeg jo oppe, og så
kunne man lige så godt tune taklerne til de sidste timers
fiskeri. Måske var det den friske agn og præcise placering,
der gjorde, at linen et par timer senere blev flået af
hjulet.
Fisken havde kastet sin kærlighed på et nedsunket træ, men
med maksimal pres fik jeg den presset marginalt uden om, og
den fes i stedet 30 meter ud i åbent vand. Her tog den så
flere udløb til højre og venstre, inden den tog en netdans
og atter stak af.
I andet forsøg gik det bedre, og jeg nettede sikkert en ny
pr. i skælkarpe - nemlig 82 cm og 9,15 kilo. En fin tur at
lukke sæsonen med...
Knæk og bræk - Claus Søndergaard |
PR-aborre fra Furesøen, den 9. oktober 2011 |
|
Årets første nattefrost havde
rimet tagene hvide, og fik tågen til at emme over det blanke
vand.
Da solen stod op, sprang Furesøens laks, de små smelt, ud af
vandet i livsfarlig eufori over den smukke morgenstund.
Mågerne fløj skrup-kulrede omkring for at få fat i den
delikate morgenmad, men smelten var snart hér, snart dér, og
til sidst opgav mågerne og fløj ud for at finde en traktor
med en plov. Det véd man hvad ér, og det gir nogen goe
regnorme. |
Jeg fiskede efter
gedder, højt og lavt, og var lidt frustreret over at de hug
jeg fik, røg af igen. Een enkelt gedde på 6 kilo var dog
oppe og vende i båden.
Efterhånden var jeg nået tværs over søen, og var kommet ned
i Kollekolle bugten. Her fik jeg et hug på en stang som
slæbte en mindre gedde-skalle henover bunden. Jeg kunne
straks mærke at det ikke var en stor fisk, men det var en
god figther som fik stangen til at stå og hugge: Ned! og
ned! og ned! Det var næppe en gedde, måske en sandart? |
|
Men da dyret kom til overfladen afsløredes en voldsom
aborre.
Stor begejstring da bismeren balancerede ved 1,875 kg. Min
gamle aborre-PR fra 2003 var overgået med 100 gram!
På ekkoloddet kunne jeg følge dens tur tilbage mod
bunden.
Hilsen fra Lars Frø |
Lagan nok en gang, den 8.
oktober 2011
Efteråret kom for
alvor til Lagan denne lørdag i oktober med en kølig blæst
fra vest.
Men det kan naturligvis ikke afholde inkarnerede
laksefiskere i at fiske. På med huen og lynlåsen godt op i
halsen, så er man klar.
Et par andre danskere havde taget det absolutte hotspot (i
øvrigt uden at fange noget), så det blev en plads tæt
derved, der skulle give mig dagens eneste laks.
En fin lille hanlaks på 2,6 kilo og 65 cm faldt for
favoritfluen - min lille helrøde "old-school" rørflue.
Nogle svenske fiskere længere nedstrøms fangede et par
rigtigt fine laks op mod de 10-kilo i området ved "Smörhålan".
Skitt fiske - Morten Søndergaard |
|
Lagan igen-igen, den 8.
oktober 2011
Jeg var på fisketur med syv af
mine venner i Sverige, og tilfældigvis lå ødegården kun 33
kilometer fra Lagan.
Så jeg røg jeg ned til Lagan om lørdagen
og fik en fin hun laks på 7,6 kilo.
Jeg fik også en hel masse frisk luft, som jeg havde godt af
efter en lang aften...
Havde yderligere 4 tilbud som jeg smed.
Mødte også Ole "Basse" og Morten Søndergaard som var med på
foreningens tur.
Venlig hilsen - Peter Simonsen |
|
Lagan leverer laks på
løbebånd, nu den 7. oktober 2011 |
Foreningens oktobertur til
Lagan er altid garant for laks på land - og vel at mærke
laks af en vis størrelse.
Dette års tur var ingen undtagelse og tilmed i året, hvor
alle tiders lakserekord i antal fangne laks blev sat med
flere end 3500 stangfangne laks i perioden maj - oktober.
Heldigvis var der ikke så mange fiskere langs Lagan, som man
kunne frygte. Der var vist endda en overvægt af danskere...
Derfor kunne jeg fiske på nogle af mine favoritpladser, hvor
jeg ved, hvor laksene står. |
|
|
Det gælder så om at have
tålmodighed og konstant fokus på fiskeriet, så falder hugget
lige pludseligt.
Det gjorde det kl. 1255, hvor et dejligt "dybt sug"
forplantede sig i stangen (fiskestangen naturligvis...).
Den hel-røde rørflue tirrede en fin, fin hanlaks på 6,5 kilo
og 90 cm til at smække kæberne omkring enkelt-krogen, som er
obligatorisk i hele oktober måned.
Dejligt, dejligt at det virker. Tak til Ole "Basse" for
sikker netning.
Hilsen fra - Morten Søndergaard |
Bedste dag ved Lagan
nogensinde med tripple-fangst af laks, den 7. oktober 2011 |
|
Jeg deltager altid på
foreningens oktober-tur til Lagan. Jeg har efterhånden
fisket i Lagan i en hel del år og sjældent måtte gå
tomhændet hjem elven og aldrig i oktober!
Og i år fik jeg mere end hænderne fulde, skal jeg da lige
love for!
Kl. 1205 kom dagens første hug ved Halm-stadhålan. Efter en
hidsig fight fik laksen viklet sig ind i nogle siv helt inde
ved bredden nedstrøms for mig, men heldigvis var Morten
snarrådig.
Han lod sig - efter at have kontrolleret dybden med
fangstnettet - behændigt glide ned i vandet i sine waders og
efter lidt besvær kom fisken i nettet til stor anerkendelse
fra nogle svenske tilskuere.
En fin hunlaks på ligeud 5,0 kilo og 82 cm tog den sort/røde
rørflue. |
Kl. 1605 var der atter bud
efter min flue. Jeg mærkede straks, at der var tyngde bag
fisken og det blev da også til en spændende og til tider
anstrengende fight.
Ole stod klar med nettet men måtte have flere forsøg inden
laksen lå i bunden at netposen.
En fantastisk flot hanlaks på 7,4 kilo og 90 cm kom på land
under tilsyn af Sture Fridh, der er en kendt fiskeprofil og
opsynsmand ved Lagan.
Han udbrød spontant, at det var den flotteste
efterårs-hanlaks han nogensinde havde set.
Jeg var jublende glad. Hele 2011-fiskeåret var nu reddet. |
|
|
Jeg havde sådan set stillet
mig tilfreds med de to ovennævnte laks og var så småt
begyndt at pakke sammen, eftersom jeg desværre var nødsaget
til at tage hjem her allerede fredag aften.
Min kælder var nemlig stadig under renovering efter det
første af sommerens skybrud over København og krævede min
tilstedeværelse.
Men bare lige ét kast mere ... og sørme om ikke nok en laks
tog flue kl. 1835, blot 25 minutter inden fiskeriet skulle
stoppe.
En hunlaks på 5,2 kilo og 82 cm på en helrød rørflue.
Tak til Ole og Morten for altid hyggeligt samvær.
Mange hilsener - Michael Münchow |
Lagan kastede igen laks af
sig - den 6. oktober 2011
Jeg var som vanligt en af deltagerne på foreningens
oktobertur til Lagan-elven og kunne slet ikke vente med at
komme i gang med fiskeriet, så jeg kørte allerede hjemmefra
torsdag formiddag.
Jeg havde studeret vandkraftværkets prognoser for
vandføringen og vidste at de ville begynde at "køre" vand
kl. 1030, hvilket normalt er det der skal til, for at få
laksene i tale.
Der var heldigvis til at komme til på min yndlingsplads "Halmstadhålan"
og kl. 1630 fristede min røde rørflue en fin hunlaks på
ligeud 5,0 kilo og 82 cm.
En god start på en tur, der skulle vise sig helt formidabel
for mit vedkommende...
Mvh. - Michael Münchow |
|
Lidt
blandet fra Bastrup Sø, den 1.
oktober 2011 |
Sommeren faldt åbenbart lørdag den 1. oktober i år, og så
var det jo bare at tørre sveden af panden og glæde sig over
at sidde i båden og stene over flåddene bagude.
Koncentrationen blev dog lejlighedsvis afbrudt af en
patruljerende fiskeørn, der smed sig i baljen efter
frokosten.
Det lød nærmest, som om nogen smed en halv gris i vandet,
når den ramte overfladen! |
|
|
Det var helt fantastisk at
dase rundt i høj sol og absolut ingen vind.
Det gør det unægteligt noget nemmere at fighte fiskene, når
man ikke blæser ned i den anden ende af søen, lige så snart
man slipper årene. |
Det var nu ikke fordi
fiskeriet var hektisk eller prangende, men der kom da lidt
forskelligt med tænder på dørken.
Og når man så kan runde dagen af med friske, smørstegte
aborre-fileter, så skal man da ikke klage.
Mvh. - Claus Søndergaard |
|
|
Sommerdag på Sjælsø – den 1. oktober!
Valgte at
bruge den mest fantastiske oktoberdag på Sjælsø, og det
viste sig at være en god ide.
Turen gav blandt andet denne
fine aborre på 1,2 kg taget på en mepps-spinner.
Alt i alt
en dejlig dag med masser af sol, og hvor man nok burde have
haft lidt solcreme på, så man ikke endte i samme farve som
aborrens bugfinner…
Mvh og K&B – Jens |
September
2011
[Til
top]
En fiskeberetning fra
Juniorlederen - tun fra Kroati |
Mange af mine venner og
bekendte rystede på hovedet
eller trak på smilebåndet, da jeg fortalte, at jeg havde
planlagt fiskerejse til Kroatien i slutningen af august for
at fiske blåfinnet tun fra min egen lille båd.
Jeg har fisket dernede 2 gange tidligere, og vi har landet
flere gode tun fra større både - så forventningerne var
store!
Min 11 år gamle Ford Mondeo skulle trække min 4,9 meter
lange Buster L aluminiums-båd hele vejen derned...
Turen forløb smertefrit med 25 timers nonstop kørsel fra
Danmark til destinationen i den lille fiskerby: Jezera på
øen Murther (100 kilometer nord for Split). |
Fiskefeberen var meget høj ved ankomsten, så vi fik hurtigt
indkøbt bådlicens, fiskelicens, sat båd i vandet, rigget til
og sejlede direkte ud og fiskede uden søvn. Denne
eftermiddag var der kun
få timers fiskeri tilbage, men det var fantastisk vejr med
30 grader og høj sol...
Pga. det helt vindstille vejr tilsluttede vi den medbragte
frontmonterede elmotor, og det blev til langsom dørgning med
sild. Dette for at få lidt gang i agnene, samt for at få
afsøgt et lidt større område!
Vi chummede samtidig med (smed fiskestykker i vandet for at
lokke tunfiskene til).
Da vi skulle til at trække den første stang ind 4 timer
senere, sprang den anden ballon fisket med en dansk sild
nede i 60 meters dybde. Fiskemakkeren; Poul Stolling
oplevede sit livs fight på godt 25 minutter for fuld damp,
og den første bådrekord samt ny PR. med en imponerende tun
på 65 kilo var en realitet!
Så var stilen ligesom lagt for Adriaterhavets mindste
tunfiskende småbåd og nogle kolde fadøl blev indtaget og
nydt i fulde drag på havnen senere inden sengene kaldte!
|
Vi fortsatte dagen efter med
endnu en flot blåfinnet tun - denne gang til skipper selv,
som vejede omkring 35 kilo (fisken altså). Denne dag blæste
det lidt og der var bølger på vandet, som gjorde forholdene
noget svære, men endnu engang vejede tunflaget i masten, da
vi sejlede ind efter en forholdsvis kort dag. Over de næste
dage fangede og
genudsatte
vi yderligere 2 tun mellem 30-40 kilo og fik også nogle
albacore tun omkring 8-12 kilo
Den 1. september blev der lavet tun-stop, hvilket betød, at
det blev forbudt at hjemtage blåfinnet tun, da kvoten var
opbrugt - men vi måtte gerne fiske efter de andre arter så
som: sværdfisk, albacore tun m.fl.
De blåfinnede tun skulle altså bare genudsættes. Vi nåede op
på 6 "blå" tun totalt over 11 dages fiskeri, som jo må siges
at være godkendt! Kulminationen kom på 8. dagen, hvor et
brøl fra mit ene Tiagra 50W hjul afslørede en god fisk i den
anden ende. 300 meter line var hurtigt ude inden fighten
kunne påbegynde. 30 minutter senere svømmede det imponerende
væsen af en tunfisk ved siden af båden, som vi sammen målte
til hele 171 cm og "skød" til 71 kilo.
Jeg hoppede i vandet til den store fisk, som dog ikke var
helt tilfreds med min tilstedeværelse, men Poul nåede dog at
skyde et par hurtige billeder inden den igen svømmede bort.
|
|
Nogle fantastiske oplevelser
rigere på en tur, hvor alt gik op i en højere enhed!
Mission Completet!
Andreas Holm Nielsen /
www.guidefishing.dk |
Lagan
leverer igen, denne gang den 29. september 2011
Lagan har i år givet lakse-abstinenser så det vil noget.
Derfor var Ole "Basse" og undertegnede nødsaget til at
anvende en fridag ved denne skønne svenske lakse-elv.
Der var rigtig, rigtig mange fiskere langs bredden denne
dag, så Ole og jeg var meget tålmodige de første timer - vi
vidste nemlig at vi nok skulle få chancen i løbet af dagen
på nogle af vores favoritpladser. |
Og
ganske rigtigt, da chancen bød sig på en af pladserne, var
der straks fast fisk til undertegnede. En fin hanlaks på 4,2
kilo og 79 cm tog rørfluen og gav en fin fight, inden Ole
kunne nette den.
Hen mod aften, da de fleste pakkede sammen listede vi os så
ned til vores absolutte favoritsted. Stedet var gavmildt og
"gav" undertegnede nok en laks - denne gang på 5,5 kilo og
85 cm. Det var dejligt!
Tak til Ole for en hyggelig tur.
Hilsen fra Morten Søndergaard |
Lørdag
den 24. september var det endelig tid til at komme på
geddefiskeri på Furesøen.
Et nys indgået væddemål havde inspireret til at jeg
havde fundet geddegrejet frem, og havde samlet en lille flok
skaller. Dette skulle være årets første rigtigt seriøse
sats!
Der stod masser af fisk helt oppe i de øverste vandlag.
Det er kun her om efteråret at fiskene står så højt i vandet
om dagen. Om sommeren trækker fiskene kun op i vandet om
natten, og om vinteren bliver fiskene permanent nede, hvor
de har mindst 15 til 20 meter vand over sig.
|
Ekkoloddet afslørede kolossale stimer, formodentligt af
smelt, og ude over søen sås at lappedykkere og skarver
mæskede sig, mens mågerne nød godt af de fisk som blev
skræmt op i overfladen.
Jeg sejler i dørgefart, og ekkoloddets billede viser at der
er 29,8 meter til bunden, og at der står en gigantisk stime
fisk bare 4 meter nede.
Stimen bliver véd og véd, og af og til står fiskene så
tæt, at ekkoloddet "tror" at der kun er 5 meter til bunden.
Og det er vel og mærke midt på dagen! |
|
|
Der var
rigtigt langt i mellem gedderne.
Jeg sejlede op og ned ad søen i flere timer, uden at der
skete noget som helst. Men ligesom jeg var ved at opgive,
kom der et rigtigt godt hug på en stang som fiskede en
skalle 8 meter nede under et flod.
Efter lidt tovtrækkeri, og kludder med de andre stænger, kom
en gedde på hele 9,8 kilo i båden.
Flot fisk som blev genudsat. Senere kom der yderlige et par
smågedder. |
På vej hjem til Stavnsholt opdagede jeg, at der lå et par
både og fiskede aborrer under bredden hen mod Furesøbad. Det
er en god gammel plads, og jeg lod mig friste til lidt
aborrefiskeri.
Aborrerne kan let spottes på ekkoloddet, og når man har
fundet stimen er der straks bid på grønne fluer, jigs og
forskellige pirke.
Det er sjovt og underholdende, men der er rigtigt langt
mellem bare nogenlunde pæne fisk. Jeg endte med at tage 5
fisk med hjem.
|
|
|
Smelt på loddet: En aborre har
gylpet en let fordøjet smelt op.
Smelten er en laksefisk , i denne tilstand kan man desværre
ikke se fedtfinnen, men den lugter stadig meget
karakteristisk af agurk.
Loddet viser en stime aborrer 6 til 10 meter under båden.
Det er bare at fire ned - så er der hug! Men altså - oftest
af små fisk. |
Da jeg
kom hjem til Stavnsholt og skulle prale i indskrivningen,
stod der en besked om at jeg havde taget en båd jeg ikke
havde booket.
Hvaf'for noget sludder tænkte jeg, men da jeg kom hjem og
tjekkede, opdagede jeg at jeg, at nu havde "Furesøens
Sherif" selv trådt i spinaten: Jeg havde booket fra klokken
18 til 6, i stedet for fra klokken 6 til 18. Undskyld mange
gange til ham det gik ud over.
Jeg gir' kvajebajer -
Lars "Frø" |
Hej Farum
Vi er helt nye i
foreningen, men har udnyttet de dejlige faciliteter til det fulde
siden vores indmelding. Vi er meldt til som familie og i vores
tilfælde inkludere det et par hunde. Vi har ikke fået hunde for at
de skal side derhjemme og kede sig, så de skal med på vandet… |
Et par
hunderedningsveste blev indkøbt og båden booket. Vi satsede
ikke så meget på fiskeriet da vi ville koncentrere os om at
hundene blev introduceret ordentligt til båd, vand og
stænger. Men en stang og lidt spindere kom med i båden, for
at de også skulle opleve en svirpende stang. (Og så kunne
det måske lige blive til et par kast)
Bubbi &
Bianca, som vores hunde hedder, var ikke synderlig trygge
ved at blive båret ud i den gyngende verden sådan en robåd
er. Specielt ikke lille Bianca, der tilbragte de første 20
min. På ”mors” skød. Men efter den første forskrækkelse og
lidt skramlen med kæder og årer faldt de to tøser til i
båden. |
|
Faktisk
så meget, at stangen og spinderen også kom lidt ud, og med
ikke helt dårlig resultat et par fine aborre til os begge og
en lille gedde på ca.1,5 ville også smage den lille spinder.
Alle fisk i båden blev grundig undersøgt af de to hundenæser
og med store undrende øjne, så de fiskene ryge tilbage i
vandet. Den uvane tror jeg ikke de bliver vant til med det
samme.
Alt i alt
en perfekt start på fisketur med hundene i båden og den dag
kom alle tørpotede i land…
Bjæf og
med venlig hilsen
Nini, Bo, Bubbi og Bianca
|
|
Laks på lakse-dagen
Den 11. september 2011
Søndag den 11. september 2011 blev den årlige "Laksedag"
afholdt ved Lagan.
Det var samtidig den sidste dag på foreningens tur og jeg
skulle naturligvis lige prøve at dyppe grejet, selv om det
var svært at finde en plads blandt det 3-400 andre fiskere,
der stod tæt langs bredden.
Men lidt til venstre for p-pladsen ved Rökeriet kunne jeg
vade lidt ud blandt sivene og stå på fast grund. Og hér
faldt dagens hug til mig efter blot få minutters fiskeri.
En mindre laks på 3,35 kilo og 71 cm var således mit bidrag
til dagens i alt 36 laks til indvejning. Vinderlaksen var på
8,6 kilo.
Mvh. - Ole "Basse" Gammelmark |
|
Nok en laks fra Lagan
Lørdag den 10. september 2011
Jeg var turleder på tidernes bedste foreningstur til
Lagan - bedømt på antallet af fangne laks.
Jeg bidrog selv med 3 laks til fangst-statistikken.
Den 3. og sidste faldt for rørfluen om lørdagen - en dejlig
hunlaks på ligeud 5,0 kilo og 82 cm. Tak til Bjarne, der
nettede den sikkert.
Hilsen fra Morten Søndergaard |
|
Premiere-laks fra Lagan
Lørdag den 10. september 2011
Efter at have været med på foreningens ture til Lagan
rigtigt mange gange, blev det omsider min tur til at fange
en laks.
Vi skulle frem til lørdagen på foreningens 4-dages tur før
hugget kom.
Jeg stod på strækningen kaldet "Rökeriet", da jeg fik
bundhug - troede jeg! Men da bundhugget begyndte at bevæge
sig, begyndte mine ben samtidigt at sitre.
Helt alene og uden net var jeg nødsaget til at lande laksen
på en alternativ måde - det blev den gode gammeldags "kaning
op på bredden", som kom i brug.
En flot blank hanlaks på 4,3 kilo og 73 cm fik slået min
laksefeber lidt ned. Nu tror jeg på det og ved, at der vente
flere laks på mig.
Mvh. - Bjarne "Steelhead" Jensen |
|
Lagan - elven der altid leverer!
Torsdag den 8. september 2011
Det er en turleders lod at gå forrest og vise vejen -
og da ikke mindst når der er indtil flere debutanter med blandt turdeltagerne.
Så jeg var naturligvis første mand ved elven og kunne
præsentere laksene for en netop nyindkøbt rørflue fra
Stefans butik "Laholms Sportfiske". Farvekombinationen
orange/sort hackel og kobber krop var åbenbart lige, hvad
der skulle bruges, for det varede ikke længe før det første
hug kom ved Halmstadhålan. |
En fin lille laks på 2,3 kilo og 65 cm kom på sikkert land.
En god start på turen!
Et par timer senere var der bud efter fluen igen. Denne gang
var der mere tyngde i fighten og da fisken lå i græsset
afslørede vægten 6,7 kilo og længden 93 cm. Så var vi i
gang! Skulle det mon blive til "fuldt hus" denne dag (man må
hjemtage 3 laksefisk pr. dag.)
En time senere bøjede stangen atter. Desværre var der tale
om en fejlkrogning af en ca. 5 kilos laks, der fik lov at
svømme videre til en anden god gang.
Præcis en time efter var der fast fisk igen, men der røg
desværre af krogen inden jeg fik set den. Rosinen i
pølse-enden var en 2 kilos laks der blev fanget kl. 1845 og
sluttede en fremragende dag af.
Hilsen fra Morten Søndergaard |
|
Fantastisk havørred fra
Lagan, fredag den 9. september 2011
Hej Farum Lystfiskerforening!
Jeg var for første gang med på foreningens efterårstur til
Lagan, og det skulle jeg ikke komme til at fortryde!
Om fredagen kørte Peter, Thomas og jeg ud til Ösarp for at
komme lidt væk fra de mange fiskere oppe ved byen.
Kl. 1230 fangede jeg en fin, fin laks på 5,7 kilo og 87 cm.
Turen var hjemme!
De andre syntes dog ikke, at jeg skulle stoppe fiskeriet, så
ved 17-tiden fik jeg det næste hug.
Det skulle vise sig at være en helt fantastisk havørred på
6,5 kilo og 82 cm. Super!
Turleder Morten Søndegaard mente, at det måtte være årets
hidtil største havørred fra Lagan.
Med venlig hilsen - Kent Hyldahl |
|
Laks fra Lagan, den 9.
september 2011
Jeg var så heldig
at være blandt deltagerne på foreningens septembertur til
Lagan.
Turen bød på masser af hygge, mad, drikke - og ikke mindst
fisk!
Da der var rigtig mange fiskere langs elven gik jeg længere
nedstrøms og fandt en ugeneret plads for enden af
strækningen der kaldes "Revet".
Efter få kast med et blink var der fisk på! Jeg var helt
alene - som jeg kan lide det - men havde heller intet net,
så det var noget nervepirrede, da fisken skulle landes.
En fin, fin hunlaks på ligeud 5,0 kilo og 82 cm.
Det blev senere fileteret af Peter "Bager" og hans skarpe
kniv. Tak for det.
Hilsen fra Thomas Elkjær Jensen |
|
Laks til formanden, fredag den 9.
september 2011
Jeg deltager altid på foreningens ture til Lagan og er
også tit heldig at fange laks.
Det blev da også til laks på denne tur.
Nærmest lidt for sjov prøvede jeg om fredagen at fiske lige
neden for bådebroerne, hvilket "sjovt nok" resulterede i en
fin laks på 5,0 kilo og 80 cm.
Jeg tror den skal ryges, hvis ellers jeg kan finde en egnet
røgmand i Danmark. Det har tidligere været et problem.
Hilsen fra Ole "Basse" |
|
Fangstrapport
fra Lagan - lørdag den 17. september 2011
Var ved Lagan igen
for at se om der skulle være flere laks til mig – og
sandelig det var der!!!!
Jeg havde 3 tilbud og fik de 2 på
land, først en fin fisk på 5,5 kilo og lidt senere en lidt
finere på 6,7 kilo.
Igen en god dag ved Lagan ;-)
Fiskehilsner
Christian Hansen |
|
Fangstrapport fra Lagan -
torsdag den 8. september 2011
Hej Farum LF.
Tak for en god tur til Lagan, super fedt med de klubture vi har, søde rare
mennesker, god mad og drikke og så godt med fisk!!!
Jeg fik selv to laks med den
ene på 5,7 kilo og en fin blank på 2,5 kilo
Tak til Morten Søndergaard
og Ole Basse for en vellykket tur tak.
Venlig hilsen - Peter Simonsen |
|
Fangstrapport fra Lagan,
den 10. september 2011
Var en tur i Lagan lørdag den 10.september, og sikke en dag med
masser af fisk!
Startede med efter en halv times fiskeri med at kroge en god fisk
der startede med at tage et udløb på 30
meter, desværre knækkede den linen efter et par minutters fight :-(
En halv time senere var der bud igen - denne gang en tung tung fisk
der startede med et udløb på 100 meter,
og bare ikke ville ind. Efter en halv time var den dog ved at være
inde, det viste sig at være en 6-7 kilos der var fejlkroget i
rygfinnen, så den måtte ud igen øv :-(
Så gik der et par timer før der var bud igen, denne gang en fisk på
ca 3 kilo der strøg ud af vandet - desværre
røg kroge ud i springet :-(
Det var efterhånden lidt enerverende med så mange bud men
stadig ingen fisk på land :-(
En halv time senere var der dog bud igen, denne gang en god
fisk der var kroget rigtigt og gik dybt og tungt og leverede
en god fight - der var en dejlig fin hunlaks på 90 cm og
7,25 kilo !
Fisken havde havlus med haler, så den var helt nyopsteget
fra havet.
Første kast efter denne fisk var der bid igen, desværre smed
jeg også den :-(
Men alt i alt endnu en dejlig dag ved Lagan, som heldigvis endte
godt med en god fisk på land :-) Og altid hyggeligt at møde andre
Farum-medlemmer ved vandet ;-)
Fiskehilsner - Christian Hansen |
Old School Fishing, den 5.
september 2011: VINTAGE FISK
Under lidt let oprydning dukkede der pludselig et gammelt
fastspolehjul op, som jeg for år tilbage arvede fra et ældre
familiemedlem.
Der er tale om et blåtmalet Noris Shakespeare Deluxe 2200.
Hjulet er let og har den helt perfekte størrelse til
medefiskeri.
Hjulet skreg på at komme ud og gøre nytte, så samme aften
sad jeg ved bredden med hjulet påmonteret en Daiwa Jaguar
Match-stang af ældre dato.
Makkerparet fungerede fint, og aftenen kastede en håndfuld
pæne retro-fisket karusser lige under kiloet af sig.
Det var en skæg oplevelse at sidde med det gamle grej, der
uagtet alderen fungerede fint.
Med venlig hilsen - Claus Søndergaard |
|
Fint aborrefiskeri i
september
Har været på
søfiskeri efter de sortstribede.
Det blev en dag med få fisk, men dem vi fik var rigtig fine
- største vejede tæt på 1,5 kilo.
Kammeraten har dog fået dem lagt over 2 kilo, så mon ikke vi
vender tilbage til denne lille perle en anden dag igen...
Hilsen fra Andreas Holm Nielsen |
|
August 2011
[Til
top]
Fangstrapport
Bristol Bay, den 17.-18.-19. august 2011
Var på en
sensommertur til Wales for at fiske i Bristol Bay for at se
om jeg kunne få fat på nogle nye arter og PR fisk.
Fiskeriet
var lidt svingende men der kom dog efterhånden lidt
spændende fisk op fra dybet.
Mine
bedste fik for de arter jeg fik blev:
Sømrokke (Raja clavata) – 3,5
kilo
Stjernehaj – 6 kilo
Småplettet rokke (Raja
brachyura) – 7 kilo
|
Småplettet rødhaj – 1200 gram
Småøjet rokke (Raja
microocellata) – 2 kilo
Conger (havål) – 7 kilo
Tværstribet knurhane – 250
gram
Fiskehilsner
Christian Hansen |
Hej Farum LF.
Jeg var i Lagan den 20. og 21. august.
Vi startede i skoven ved Ösarp i skoven, hvor det lykkedes
for min ven Drevsen at få en 5,8 kilos laks + miste en.
Jeg mistede også selv en……øv.
Et par svenske fyre fik en på 6 kilo. |
|
|
Så blev det søndag og der
vendte heldet for mig.
Godt nok fik jeg 5 hug og mistede 2 faste fisk, men det
lykkedes da at få en fin en på 5,1 kilo.
Der var i øvrigt tale et dobbelt-hug, da min ven Drevsen fik
en på samme tid på 4,6 kilo.
En super tur.
Venlig hilsen Peter Simonsen. |
Ps. mærkelige lakse-galjer de
svenskere har.
lol. |
|
Engelsk havål - 17. august
2011 |
|
Her i august var det endelig
tid til lidt sommerferie -14 dage med den langhårede blev
det til. Så for at prøve noget nyt tog vi en tur til den
lille kanalø Jersey ud for Frankrigs vestkyst. Den hører
under UK og er et lille skattely for de rige & knap så
smukke!
De er lidt skøre de englændere: 1). De kører i den forkerte
side af vejen. 2). Hvad skal man med en Ferrari eller
Lamborghini på en Ø der er ca. 9 X 14 km. og højest tilladte
hastighed på øen er 40 mph. 3). Landevejene er så smalle at
to af de ovennævnte biler ikke kan passere hinanden - smart!
Men ellers er det et skønt sted.
Efter 4 dage med at støve rundt på øens mange seværdigheder
/ pubs! var det tid til at komme på fisketur. Vi drog ud kl.
8.00 for her er det tidevandet der bestemmer, hvornår der
skal fiskes. På dagen var der 11,4 meter i forskel, så det
er en pokkers masse vand der skulle forbi.
Planen var at sejle over mod Gurnsey lidt over en time tog
det.
På vejen tog vi et stop over en stime makreller for at fange
agn og det gik stærkt. Vi var 7 personer på båden så det tog
under 15 min. at fylde en balje med agn. David, vores guide,
kastede anker på ca. 100 meter vand og det passede perfekt
med tidevandet der var aftagende, så vi havde ca. 1,5 time
til at hive nogle havål op.
Grejet bestod af et Penn hjul & 20
punds stang med et 2 punds blylod & ca. 1 m. forfang med en
enkeltkrog med en makrel uden rygrad på.
Og så ned i dybet med sagerne. Efter 10 min. ville jeg lige
tjekke om makrellen stadig var på så begyndte at hale ind
men krogen sad urokkeligt fast, efter nogle eder &
forbandelser på flere sprog kom David og kunne berolige mig
med at sige: "That's
not the bottom that's a Conger" og så gik han ellers tilbage
ind i styhuset for at pleje sin dundrende hovepine (noget
med en fodboldkamp på pubben som trak ud).
Så dér stod jeg med noget som bare ikke rokkede sig ud af
stedet. Men så begyndte linen at flytte sig og efterhånden
fik jeg den fri af bunden og så kunne det lange og seje træk
ellers begynde, for der var ingen spjæt eller andet liv i
stangen bare et konstant træk som om man var i gang med at
hale et gammelt garn ind.
Det tog næsten en time at få møgdyret til overfladen, hvor
der kom lidt spjæt i den men op kom den da + 2,0 meter.
David syntes at den var for tung til at hive ombord så vi
afkrogede den ved skibssiden. Ian fra Manchester fik sin op
10 min. efter den var på ca. 1,8 m. Så der var lige tid til
et forsøg inden lukketid. Efter 5 min. var der bid igen
denne gang var det lillebror som kom med op uden de store
problemer den tog vi op for et billede ville jeg da have ca.
1,5 m. og genudsat. Så tre havål på 1,5 time til 7 mand fint
nok.
Vi sejlede nu tilbage mod Jersey's kyst hvor vi ville prøve
at få nogle flade. De flade var åbenbart ikke hjemme så det
blev til røde knurhaner & nogen andre røde nogen af ukendt
race. Så var det tid til at sejle hjem mod St. Hellier. Der
var dog tid til at prøve om der var hajer i området så det
brugte vi en time på dog uden held men båden ved siden af os
fik et par stykker. De 10 timer strøg af sted og David havde
ingen varige meen da vi kom i havn, prisen var på 65 pund så
det var fint. Det skal prøves igen basta.
K & B Kenneth Thostrup |
Stor, STØRre, Størst - 15.
august 2011 |
|
|
Hej
Farum!
Jeg havde hørt om en sø, hvor der skulle være stør i. Så
det måtte prøves og efter en par timers fiskeri, fik vi den
første stør. Ikke nogen stor fisk, men dog en stør og efter
en times fiskeri mere, kom der bid på sildestykket.
Efter en forrygende fight med et par spring kom der en meget
fin stør op. Den vejede 6,7 kilo og målte 120 cm. En dejlig
oplevelse :-)
Mvh. Paw Meinertsen |
Morgentur i mosen
Lørdag den 6. august 2011
En dejlig morgen-medetur til
Utterslev mose gav 3 sudere på 1425, 1450 og 1700 gram samt
3 karusser på 700, 1050 og 1050 gram.
Herudover
en række missede hug samt ca. 30-40 skaller.
Fiskehilsen
Christian Hansen
|
|
|
Sommer-måler-torsk fra Øresund
Hej Farum Lystfiskerforening
Mandag den 1. august havde vi aftalt at tage en tur på
Øresund for at fange nogle af alle de torsk, der gik rygter
om var derude.
Der var da også helt fint med torsk jævnt fordelt over hele
dagen:
Vi fik torsk på 8,9 kilo + 9 kilo og 10,1 kilo plus en del
mindre og super dejligt vejr :-)
Mvh. Paw Meinertsen
|
|
JULI 2011
[Til
top]
Flere flade og en makrel,
den 27. juli 2011
Hej igen Farum!
Jeg var på Øresund den 29. juli efter skrubber.
Vi fik ca. 30 stykker med den største på 875 gram.
Det blev også til en makrel på orm og en torsk på 3 kilo samt
en hvilling :-)
Mvh. Paw Meinertsen
|
|
Fik et par flade, den 20.
juli 2011
Hej Farum LF.
Onsdag den 20. juli var vi ude for at få flade.
Det blev til en del rødspætter med største på 1200 gram.
Det blev også til lidt slethvarrer og pighvarrer, de fleste
dog undermålere.
Mvh. Paw Meinertsen
|
|
2 nye PR-fisk fra Esrum Sø: Gedde
på 11,3 kilo og aborre
på 1,870 kilo (110711).
Har som i de senere år forsøgt mig på Furesøen, men med
meget begrænset gevinst - i hvert fald af det bytte, jeg
sigtede efter. I frustration over sandarternes
utilnærmelighed har jeg derfor været på Esrum Sø nogle gange
i stedet.
Tidligere har den givet gode fangster af gedder og aborrer i
juni/juli. Og det har den i hvert fald også gjort i år. En
masse gedder med mange +5'ere i mellem - og også nogle
aborrer.
Den 26. juni - en helt stille dag med sol fra en skyfri
himmel - gav en PR gedde på 118 cm / 11,3 kilo, som fightede
forrygende. Den huggede i 9 meters dybde over 20 meter vand.
Desværre lod den sig ikke genudsætte trods ihærdige forsøg.
En senere tur på Esrum gav en
række gode gedder og flere hug, som ikke blev hængende.
Efter de missede hug bar skallerne præg af, at det var
aborrer, der havde angrebet.
På de to efterfølgende ture riggede jeg derfor til med
mindre kroge og mindre agn. Det gav gevinst. Første gang en
aborre på 700 g plus de sædvanlige gedder. |
På den seneste tur, den 11. juli, fik jeg så endelig ram på
et par rigtig pæne aborrer, først en 1300 grams, lidt senere
storesøster på 53 cm og 1870 gram. Endnu en PR var i hus. |
God Sommer
- Anders Vernersen |
"Ny PR"
- eller?
Jeg har været
ekstrem travl igennem det sidste stykke tid med Roskilde Festival, 3
ugers
non stop arbejde, eksaminer osv osv. Så det var uden tøven at jeg
takkede ja da en veninde inviterede sig selv på fiske/rotur. Men nu
skulle det hele jo ikke gå op i fisk, jeg valgte derfor
"kun" at medbringe 2 stænger og en pose døde sild (de virker sku).
Båden blev rigget til og
agnen søsat i løbet af få minutter. Det var en stille aften, og jeg
var heldig nok til at kunne
sidde bagerst i båden og slappe af mens jeg blev roet rundt på søen
:D Marie var blevet lidt utålmodig og synes ikke rigtig der skete så
meget. Jeg forklarede at jeg jo ikke havde gjort det store ud af det og at man ikke altid fanger fisk. Så hvis ikke
hun har nogle forhåbninger
kan det kun blive godt. :) |
Der nåede
da heller ikke at gå længe før den ene stang foldede sammen
og knarren kom på overarbejde. Jeg gav modhug og gav Marie
stangen.
I starten virkede det som en meget lille gedde og
den fulgte bare med ind.
Men så var det som om det gik op
for den at den var på krogen og fanden tog ved den. Jeg blev
befalet til at tage over, og det var måske nok også det
bedste.
Fighten varede i godt og vel 15 min og det undrede
Marie meget at jeg ikke bare trak den op, i stedet for at
bruge så lang tid på det. Men da hun så så fisken for første
gang forstod hun pludselig det hele :) |
Fisken var langt
fra færdig og var inde ved båden mange gange bare for at stikke af
igen. Til
sidst kunne jeg endelig få fat om linen og kunne trække fisken i
båden med et solidt gællegreb. Fisken var stor og vi fik den vejet
til 8,2 hvilket er præcis det samme som min "gamle" PR.
Marie var
fotograf, men det blev ikke til mange billeder da jeg gerne ville
have den tilbage hurtigt
efter den lange fight. Gedden svømmede raskt afsted og endelig kunne
vi sætte os ned og
slappe lidt af. Marie var tydeligt imponeret og der er allerede
blevet spurgt ind til hvornår vi skal ud igen.
Vi satte stille og roligt kursen hjemad og der skete ikke mere...
Der var forresten
en helt utrolig aktivitet ude foran Storekalv. Der var 6-7 grupper
af agnfisk
der på skift blev angrebet nedefra. Vi hørte store plask og en gang
i mellem kunne vi også se
dem selvom det var småmørkt. Det undrede mig at der ikke var noget
mågesjov men måske var det for mørkt til at mågerne kunne opsnappe
det.
Det var utroligt spændende og jeg ville have gjort alt for en
lille spinner eller jig :)
Knæk og Bræk Lucas
Msiska |
|
Min nye spinnestang
Skulle lige ud og
afprøve min spritnye spinnestang her til aften, det blev til
2 gedder og en aborre.
Den største gedde vejede 4,5 kg, det var en passende første
fisk på stangen efter min mening.
Hilsen Rune Manique |
Hej
Farum LF
Suderfiskeriet kastede ikke så meget af sig i år. Jeg måtte
kæmpe hårdt for, at få en enkelt 3+'er. Denne fisk på 3,050
kg svømmede forbi mig inde langs kanten.
Jeg lagde to
majskorn ud på en 8'er krog med lidt løsfoder, og fem
minutter senere lå den i nettet.
Jeg var
derimod heldig og få kastet en gratis storbrasen i armene.
Jeg havde set tegn på karper, i en stille bugt, i en stor
grusgrav.
Jeg kastede derfor et simpelt bundrig til dem med
brødskorpe, og mistede et bid inden jeg fik stangen i
stangholderen. |
|
|
Næste
kast fik lov at ligge lidt længere. Et kvarter senere fik
jeg et forsigtigt bid. Jeg tænkte rudskalle og gav modhug.
Jeg kunne godt mærke at det ikke var en rudskalle, den var
meget tung, men der var for lidt liv i den til at være en
karpe.
Jeg fik langsomt kanet den ind, og blev meget
overrasket, da en seriøs plade af en brasen gled ind over
netkanten. 7,100 kg viste vægten.
Heldigt, men dejligt. Jeg
anede ikke der var brasen i søen, men der er vist noget jeg
skal kigge lidt nærmere på.
Med
venlig hilsen - Rune
Seymour |
Kære
Farum LF
En tur
til det jyske gav mulighed for et par timers aftenfiskeri på
Djursland i starten af juni.
De lokale
havde klaget over få fangster henover foråret ... måske
noget med for meget østenvind, måske noget med en tidlig og
kraftig algeopblomstring, måske noget med for meget
vestenvind. Der var mange bud på årsagen.
Der var
god gang i vandet, men det tang, der flød rundt lod til kun
at genere de inderste 5-8 meter fra kysten. |
|
|
Hug i
nærmest første kast, og igen i andet .... som viste sig at
være fjæsing. En lidt besværlig fisk at håndtere, når man nu
har læst Hans Kirk, men en støvle a´la størrelse 45, er god
til at passificere bæstet, så krogen kan fjernes.
Der var
mange fjæsing og flere af dem i en ganske god størrelse.
Måske var det her, at man skulle have tjekket, om det
virkelig er så god en spisefisk som de siger...
Små 15
fjæsing og 2 hornfisk senere kom et rigtig godt hug. |
En lidt
større fisk væltede straks rundt i overfladen kun små 5
meter ude. Den blanke side indikerede, at nu
var det alvor, og efter 5-6 korte løbeture først ned
ad stranden og bagefter op ad stranden, kunne ørreden i en bølge
kanes op i sandet.
En rigtig lækker
fisk! Blank, fed og .... viste det sig senere ... ildrød i kødet.
De tekniske data:
61 cm og 2,8 kg. Svært at falde i
søvn den aften :-)
Mvh Jakob
Futtrup |
JUNI 2011
[Til
top]
Havkonkurrence den 25./26. juni
2011 på Øresund med Nadia
Hermed et lille pip fra Jørgen & undertegnede som var på en to-dages
fiskekonkurrence med Nadia fra Helsingør d: 25-26 juni. Skibet var
stort set besat af fiskeklubben "Børsterne", men vi fik da 5 pladser
så vi var 2 fra Farum LF. og 3 der ikke har fået meldt sig ind i
Farum LF! Da det var Jørgens første "havtur" må vi jo bære over med
hans påklædning. Børsterne så noget skævt til Jørgen i starten men
det var hurtigt glemt, for det blæste en halv pelikan lørdag morgen
så alle havde travlt med at holde på hat & briller
mm. Lars Pryds satte kurs sydover, et stop nordøst for Ven gav lidt
spredte fisk så vi forsatte sydover næste stop var ud for Hellerup
og her var det gevinst på alle hylder. Der var pæne torsk til alle
mand største torsk på første dag var på 14,2 kg. Selv fik jeg 7 stk.
fra 3,1 til 7,2 kg. Jørgen 5 stk.
Søndag var helt modsat, nærmest vindstille og med høj sol, vi stak
direkte sydover det tog ca. 2 timer så der var rigelig tid til lidt
hygge, igen lå vi ud for Nordhavnen & Hellerup og vi fik igen rigtig
fine torsk, men pga. det gode vejr var vi ikke alene så jeg vil
undlade alle de nye eder & forbandelser som Lars kan, for hver gang
vi stoppede op kom der ca. 10 småbåde susende hen til os og det fik
pisset Lars af. Vi arbejde os stille og roligt op til Ven, hvor vi
sluttede med fiskeriet. Dagen kastede 2 målere af sig - en på 11,0
kg. & en på 14,5 kg. Jørgen slog min fra dagen før med en på 7,5 kg.
så han løb med den interne dyst på 500 kr. Selv fik jeg 9 stk. med
hjem fra 2,6 til 6,8 kg. Der var en stang & hjul til største torsk.
& en stang & hjul til flest kilo fisk, samt en stang til nr. 2.
Til næste år vil Sværd også være med så man kommer til at prøve både
Nadia & Sværd i løbet af Weekenden. Hvis der er nogen der evt. vil
med for at vise Børsterne, at Farum LF. også kan give dem kamp til
stregen kan I ringe til mig på: 22 35 36 38. |
K & B Kenneth
Thostrup |
Den 8. juni havde jeg min
kammerat Martin med ude på et geddesats på Farum Sø.
Det var
egentlig meningen at vi skulle fiske med levende agn, men
det sted der i ugevis har været fuld af agnfisk var
selvfølgeligt helt tomt for fisk. Heldigvis skulle jeg mødes
med Morten Manniche og Martin Berg, der havde medbragt nogle
døde sild. Vi satte ud på søen med en masse sild og lidt småskaller jeg havde fanget med kastenettet. Stængerne blev
gjort klar og agnen blev sænket ud i dybet. |
De første
par timer forløber uden det mindste action. Vi beslutter os
for at prøve et spot hvor jeg har fanget godt med fisk
tidligere på året (1. maj) og rigtigt nok kommer der hug på
en skalle lidt efter vi er ankommet til pladsen.
Fisken
fighter godt og sætter sig i grøden flere gange. Men til
sidst fik vi den ind til båden og jeg fik den landet. Fisken
blev vejet til 4,7 og hurtigt genudsat efter en kort
fotosession. Vi prøver selvfølgelig pladsen igen og denne
gang er det en sild der bliver taget. |
|
|
Min
kammerat Martin får stangen og det første fisken gør, er at
overhæle båden og tage et LANGT udløb i sejlretningen (vil
skyde på den tog ca. 50 meter).
Stængerne blev trukket ind og vi satte kursen efter fisken.
Efter en rigtig lang fight og mange udløb kunne vi spotte
fisken for første gang. Fisken så ud til at være klar til at
blive landet, men den havde andre planer. Fisken tager
yderligere mange udløb før vi får den landet og det er først
nu vi ser hvor stor den er. Vi får hurtigt vejet fisken i
slyngen og vægten siger 10,5!!! Med slynge altså ;) |
Da det kun var Martins 2. geddetur og
fisken var så stor følte han sig ikke helt tilpas med at håndterer den store fisk
så der blev taget billeder hvor jeg står med den i stedet.. Hvad kan
man gøre :) Fisken blev genudsat og vi fik vejet slyngen til 1,7.
Det vil sige at fisken vejede 8,8! Min egen pr er ”kun” på 8,2 så
misundelsen var svær at skjule! Turen gav ikke mere, men det passede
os også fint. Efter vi er kommet i land ringede jeg lige til Morten
Manniche der lige har landet en fin fisk på 5,5. Tillykke med den
også!
Endnu en
vellykket tur på Farum sø der overrasker gang på gang...
Hilsen Lucas |
Hej Farum LF.
Søndag den 26. juni var vi på Øresund.
Der var fint med rødspætter og bunker af mindre torsk,
hvillinger, skrubber, knurhaner og isinger.
Desværre var der ingen makreller i den time vi fiskede efter
dem :-(
Hilsen Paw Meinertsen |
|
|
Hallo Farum!
Lørdag den 25. juni 2011
Endnu en tur til putsøen, da vejret ikke lige var til
Øresund.
Igen masser af fisk der var hugvillige. De var bare lidt
små.
Desværre men sjovt alligevel.
Bombada med jig var dagens hit
Med venlig hilsen Paw Meinertsen |
En suder-wannabe
På suderturen var der midt i den korte mørke sommernat
pludselig hug på bonusstangen med en lækker boilie.
Modhugget tydede ikke på en monstersuder, og fighten var
også meget afdæmpet uden de karakteristiske hidsige,
kraftige udløb.
Det var sådan lidt mere op til overfladen og ned til bunden,
men jeg tænkte, at linen måske var blevet viklet om den ene
bugfinne, hvilket forhindrede den i en voldsommere
udfoldelse. |
|
|
Fisken gled problemfrit i
nettet og kom på land. Men da jeg tændte pandelampen for at
afkroge dyret, afslørede lyset noget af en overraskelse.
I stedet for en suder i størrelse middel lå der en karusse
med et seriøst BMI-tal. En rigtig fed bandit!
Den tvang nålen ned på 2250 gram og præsterede 45 cm i
længden. En super fisk som heldigvis følte trang til at føre
sig frem på et sudersats.
Med venlig hilsen - Claus
Søndergaard |
Farum Sø fisker fint, den
3. juni 2011 |
Hej Farum!
Fredag den 3. juni 2011 var jeg igen på Farum Sø, hvor jeg
fangede en håndfuld gedder med den største på 5,5 kilo.
Ellers har jeg i år fanget flere gedder inde i Furesøen,
hvor geddefiskeriet stadig kan være ok indtil første
halvdel af juli.
Mange hilsner - Jacob Bøggild |
|
Karpe- og sudertid
Hej Farum Lystfiskerforening
I dagene den 1. - 5. juni 2011 var jeg på den årlige
karpe-sudertur.
De første 2 dage var der jævnt med fisk, lidt små skæller og
spejler.
Jeg var så heldig at fange en spejlkarpe på 12,5 kilo og en
suder på 3,175 kilo.
|
|
|
Så det var en rigtig god start
på satset.
Desværre blev det rigtigt godt vejr og fiskeriet døde helt
ud.
Det blev kun til 1 lille suder til 2 personer i de 2 sidste
dage :-(
Mvh. Paw Meinertsen |
Sol, sommer og suder
Alle burde unde sig selv den
oplevelse at sidde en sommermorgen ved søbredden og opleve
naturen vågne, mens man holder øje med den lille, orange
prik i vandoverfladen. Spændingen stiger, når suderboblerne
nærmer sig flådet, og når modhugget resulterer i et tungt
sug gennem hele matchstangen - så bliver det ikke meget
bedre!
Suderen forstår virkelig at kæmpe til stregen, og gram for
gram er den nok en af de hårdeste figthere herhjemme.
|
|
|
På en tur her i starten af
juni lykkedes det mig at få to flotte repræsentanter af
arten på land.
Den ene faldt for en kombi-agn af majs/regnorm, mens den
anden foretræk ren regnorm. Begge målte 53 cm, og de vejede
henholdsvis 2975 gram og 3100 gram.
Claus Søndergaard
|
MAJ 2011
[Til
top]
Her i maj måned har jeg har gået og luret på at komme ud og
fiske et par dage efter gedder, så da vejrudsigten blev
favorabel var det bare om at få pakket grejerne og komme af
sted.
Efter nogle timers fiskeri den første dag med en del
forskellige agn på alle stænger begyndte der at tegne sig et
billede af hvilke agn der virkede. Der var to farver af
Westin Jätte der fangede virkelig mange fisk papegøje -og
geddefarven. |
|
|
Jeg blev dog ved med at eksperimentere, da de lidt større
fisk ikke rigtig ville lege med.
I løbet af dagen afprøvede jeg forskellige gummidyr og
blybelastede woblere fisket hen over bunden, for at se om
det var det der skulle til for at få de større fisk til at
hugge. |
Da jeg ikke havde haft større held med dette var mit næste
træk at sætte hastigheden lidt ned og brug mere kradse
farver, for at se om det kunne få de større fisk til at
stige efter agnene.
Efter bare et par minutters fiskeri på denne måde krøllede
min ene stang helt sammen og der var ingen tvivl om at dette
var en større fisk og 3-4 minutter senere kunne jeg lande en
fin fisk på 115 cm og 10 kg+. |
|
|
Herefter riggede jeg to stænger mere op med den farve jeg
havde fået den store på, mens der blev eksperimenteret
flittigt med andre fluorescerende farver på de andre
stænger. De store fisk blev ved med at hugge på samme farve
og ignorerede alle andre farver jeg prøvede. |
Papegøje -og geddefarven blev dog ved med at fange rå
mængder af mindre fisk op til 4 kg.
Turens største blev en meget hårdt kæmpende udleget fisk på
125 cm og 14,1 kg.
Stram line - Theis Kragh
|
|
KARPE
Hugget faldt om morgenen efter en lidt for rolig nat. Jeg
lagde straks et tungt pres på fisken for at holde den ude af
sivene, som agnen var fisket tæt op ad. Det lykkedes da også
at få fisken væk og ud i mere åbent vand. Den fik lidt
lettere bremse og tog flere gode tunge udløb, inden den på
en eller anden måde fik viklet sig ind i en af de andre
liner.
Det var selvfølgeligt irriterende, men det var langt værre,
at denne line valgte at sætte sig ubehjælpelig fast -
formentligt i et nedsunket træ. Således sad fisken nu fast i
en line, som jeg ikke kunne rokke ud af stedet. Jeg kunne se
fisken ca. 15 meter ude, og jeg kunne presse den op til
overfladen, men jeg kunne ikke få den tættere på land...!
Der var ikke andet at gøre end at hoppe i baljen. Som en
bedre afdanket poledancer på aktiveringskursus stod jeg
således med stangen i den ene hånd, mens jeg med den anden
afførte mig den ene beklædningsdel efter den anden, mens
flere kuldespasmer gennemrystede mit blålige fiskerkorpus.
Jeg var glad for, at der ikke var musik til at forstyrre mig
yderligere.
Nå, det lykkedes at holde stram line og få tøjet af. Ikommet
det våde element sendte mine fødder lynbeskeder til hjernen
om, at det endnu ikke var højsommer -fuck, det var koldt
vandet! De første par skridt gik nu meget godt, idet bunden
var hård. Men jo længere jeg kom ud, jo mere sumpet blev
den. De sidste par meter måtte jeg svømme, men jeg var nu
kommet så tæt på, at jeg kunne løfte stangen og få mokket
nettet under dyret. Yes - den var i! Men den sad jo stadig
viklet ind i den anden line. Jeg var således nødsaget til at
svømme længere ud, mens jeg holdt nettet løftet lidt over
vandoverfladen. Jeg fik fat i linen, men kunne ikke knække
den. Så mens jeg under højlydt prusten trådte vande, og
holdt stang og net i den ene hånd, bed og hev jeg i linen
med den anden hånd. Jeg er stadig taknemmelig over, at der
ikke kom folk forbi på dette tidspunkt.
Endelig fik jeg knækket linen, og jeg satte kursen mod fast
grund. Fisken befandt sig heldigvis stadig i nettet, og ved
bredden fik jeg den over i en keepsack, så vi begge to lige
kunne sunde os oven på den oplevelse.
Jeg var i hvert fald glad for at komme i noget tørt tøj, og
den efterfølgende varme kop kaffe er nok en af de bedste,
jeg har fået!
Fisken vejede 9 kilo rent og målte 75 cm.
Mvh. - Claus Søndergaard |
Med Buster og Viggo på
fisketur
Jeg har tilbragt
weekenden sammen med nogle af mine børnebørn.
Fætrene har store forventninger om at de skal med bedstefar
ud og fiske, og jeg har ladet dem træne lidt med nogle
krog-løse woblere i badekaret.
Det er de meget tilfredse med, og så har jeg også noget at
bruge mine woblere til.
Man kan jo næsten sige at woblerne er blevet tank-testede.
|
|
|
Jeg synes
jo også at fætrene skal fange nogen rigtige fisk, så jeg har
forberedt en medetur til det lokale vandhul.
Jeg har rigget et par 3 meters match-stænger til med de
allerletteste kroge og flod, og har blandet lidt forfoder, så
nu burde der være en chance for at fange een eller anden
lille fisk.
Succes-betingelsen er: Fisk på land indenfor max. 10
minutter! |
På vej ud
af døren blir jeg ramt af en lys idé, og snupper to billige
bambusstænger og et par af de krogløse woblere. Fremme ved
fiskevandet rigger jeg de billige stænger til med 1,5 meter
0.35 line og store woblere og nu kan drengene piske vandet
tyndt i en fin blanding af pool-mede og jerkbait teknik.
Buster og Viggo er meget begejstrede for fiskeriet, de
diskuterer ivrigt om det er karusser eller hvidhajer de
fanger, og de er helt med på, at der skal poseres for
fotografen og tages trofæ-fotos til at prale med. |
|
|
Efter 3
kvarters koncentreret fiskeri må vi stoppe, for der hænger
en gevaldig sky og truer med torden og regn, så vi drager
hjemad efter en dejlig fisketur.
Mine pool-forfang med 0.18 line, sarte flod og str.14 kroge
kom aldrig op af tasken, de ville ikke have holdt i mange
sekunder til drengenes teknik, og de ville ikke have været
nær så sjove at fiske med.
Men jeg ser nu alligevel frem til at vi kan begynde at sætte
kroge på grejerne.
Lars Frø |
Putsøen
Lørdag den 28. maj 2011 var vi en tur i Simons putsø.
Det tog et par timer så var kvoten fyldt op blandt andet med
en fin guldørred på 1970 gram.
Der var masser af fisk, der var hugvillige.
Gennemløber og spinner var medicinen denne dag.
Hilsen fra Paw Meinertsen
|
|
Jerbait-gedder fra Farum
Sø, den 14. maj 2011 |
Hej Farum LF
Den 14. maj 2011 tog jeg sammen med Johannes Bang en tur på
Farum Sø.
Nu skulle der geddefiskes!
Vi drev med et drivanker langs skovbrynet efter
Svanholm-bugten og fik en hel del hug.
Dagens største gedde var en fik fisk på 6,9 kilo, som
huggede på en 4 play wobler i geddefarver og blev
efterfølgende sat ud igen. |
|
|
Turens næststørste vejede 4,5
og bed på en stor jerkbait.
Det var en fantastisk tur med dejligt forårsvejr og i alt 19
gedder i meget forskellige størrelser var oppe at vende i
båden.
Hilsen Toke Troelstrup |
Flere store sølvblanke laks
I dagene fra den 12. til
den 15. maj 2011 skulle der fiskes igennem i Simrishamn!
Den første dag var set vindstille og meget tåget. Det blev til 2
fisk og 1 tilbud. Peders laks vejede 8,7 kilo, mens min laks vejede
8,0 kilo.
Andendagen var det dejligt vejr om morgen, men ved 12-tiden blæste
det op og til sidst var det 10-12 sekundmeter og store bølger…
Men laksene begyndte at bide. Først kom 2 undermålere og så kom
hugget på
den
planer der var længst ude: 600 fod i ét hug tog laksen! En dejlig
lyd og så havde den brændt kræfterne af. I båden blev den vejet til
11,5 kilo og målt til 99 cm!!! Herligt.
Vi forsatte og fik yderligere 2 små inden vi sejlede i land, da
vejret ikke var særligt godt :-(
Tredjedagen startede også med dejligt vejr, så vi sejlede mod
Bornholm og nåede lige at sætte grejet inden Peder fik et hug. Den
gik meget frem og tilbage og det var svært at få den de sidste meter
i nettet, men til sidst kommer – 11 kilo rent sølv! Dejligt.
Sidst på dagen inde på det lave fik jeg så en 4,2 kilos, der rullede
rundt som en sindssyg og hoppede et par gange for at tage den på
halen mod båden. 2 meter fra båden går den 80 fod ned i dybet –
dejlig, dejlig fight :-)
Vejret var atter blevet kedeligt og vi sejlede indad.
Fjerdedagen igen dejligt vejr til at starte, men det blev hurtigt
dårligt og kun en 67 centimeters er en tur oppe at vende. Dertil et
tilbud som ikke blev på :-(
Men, men en dejlig måde at bruge sin ferie på :-)
Mvh – Paw Meinertsen |
Ikke just køn...
...men karpen vinder nu nok heller ikke Miss Karpe i år!
Fisken gav dog en uforglemmelig fight i solnedgangen, inden
den overgav sig og pustede ud i nettet.
Den tvang vægten ned på 8,4 kilo og smilede til fotografen,
inden den atter gled ud i det våde element.
Claus Søndergaard |
|
Hej Farum
Var lige en lillle tur til en kammerats lille privat sø,
hvor vi opmålte og gjorde ved, for at fastslå søens længde,
bredde og dybde. Det blev til lige lidt over 10.000 km2 med
en max. dybde på 3 meter.
Udover det praktiske skulle der jo også fiskes, og min
kammerat havde da også fanget gedder over de 85 cm, så
det blev spændende at se hvad søen ellers ville byde på. Det
blev således til en fin gedde på 3,2 kg som gav en brav
fight.
Knæk og bræk - Simon Larsen |
|
Bornholmersølv!
Fredag den 6. maj 2011
Jeg har lige været på Bornholm og trolle.
Der var jeg så heldig at fange en laks på 13,500 kilo.
Fisken blev vejet på en bismer.
Christian Hecquet er mit vidne og jeg sender nogle billeder
af fisken.
Hilsen fra
"Motor-Mogens" Thomsen
|
|
De første 30 minutters fiskeri
gav ikke noget, men så begyndte jeg at mærke nogle nap, og
næsten ved hvert kast var der en eller to hornfisk, der
fulgte efter min gennemløber.
Og efter endnu en 30
minutters fiskeri begyndte fiskene at blive sulten for alvor
(eller lejesyge?), og jeg havde kontakt med fisk ved næsten
hver andet kast. Nogle fisk blev tabt undervejs, nogle fik
deres frihed igen. Men da tordensvejret kom truende nærmer
og nærmer, besluttede jeg mig for at tage hjem igen i
selskab af tre fine fisk, som blev røget samme aften - rent
guf sammen med en god øl og lidt snaps ...
Hilsen, Steffen |
Så er hornfiskene også
kommet til vestsjælland
Lørdag den 14. maj var der
lovet solskinsvejr om formiddagen, og regn (med torden) om
eftermiddagen - og udsigten holdt!
Jeg ville egentlig ikke
tideligt op for at have chancen for en fin ørred, men tog
alligevel til kysten i håb om at hornfiskene var
kommet frem.
|
|
Fyraftenstur på Sjælsø
Tog en
kort aftentur efter arbejde, og det skulle vise sig at være
en god idé. Der var masser af action fra starten af og det
blev til en række gedder op til 3,3 kg, som fisken på
billedet vejede. Derudover fik jeg også en del aborrer
mellem 500-700 gram. En fisketur er altså den klart mest
effektfulde medicin til modvirkning af almindelig
hverdagsstress. Når man så oven i købet fanger noget, er det
endnu bedre!
Mvh og K&B – Jens |
En form for revanche på
Sjælsø
Mit noget pauvre resultat ved den derudover rigtig hyggelige
geddepremiere på Farum Sø
skulle revancheres i denne weekend. Yndlingsvandet Sjælsø var målet
og jeg var oppe før
en vis herre fik sko på. |
Der er ikke noget som en
majmorgen i Danmark efter min mening – billedet af
mosekonebryg nede i østenden ved pumpehuset emmer af
stemning. Med den begyndelse var jeg fuld af forventning
efter at hive en stribe gode gedder op.
Metoden var den vanlige: dørg med woblere. Der gik da heller
ikke længe før jeg fik den første fisk – en gedde på omkring
2 kg. En halv times sejlads senere var der igen bud efter en
af mine sjov udseende no-name woblere i sølv/sort/rød, som
har en ret
speciel vuggende gang. Det var ikke en stor fisk, men blev
allerede skeptisk overover om
|
det var en gedde på de hidsige
stød da jeg fightede fisken ind. Det var da heller ikke en
gedde, men derimod en fin aborre som jeg vejede til 1 kg
rent. Efter et par billeder fik den fine bifangst sin frihed
igen. Det er som om der er ved at komme gode aborre i Sjælsø
igen, så vi må håbe at folk (denne gang) viser mådehold,
sætter de store fisk ud igen og kun tager et par mindre fisk
med hjem en gang i mellem.
Oven på sidegevinsten kom der en lidt mere død periode på et
par timer med kun et par hug og tabte fisk, indtil jeg igen
fandt fiskene og der kom gang i sagerne. Så fik jeg ellers i
løbet af ½ time fire gedder – ikke kæmper, men fisk op til 3
kg. Alle fiskene blev taget inden for et område på 50 x 100
meter. Kl. 10 syntes jeg det var på tide at stikke ind og
kunne gøre status: 6 gedder på 2-3 kg og 2 aborrer på
henholdsvis 0,5 og 1 kg. |
Som et kuriosum måtte jeg køre
bilen fra pumpehuset i huj og hast med assistance fra et par
løbsofficials tilknyttet en eller anden
mountainbike-konkurrence, som i mellemtiden havde fået den
geniale idé at spærre hele området af så de kunne ligge og
fræse frem og tilbage i Næbbegård plantage i et 12 timers
løb (tja, hver sin lyst). De virkede lidt knotne, men de må
sgu´ stå tidligere op for at komme først, når jeg tager til
søen for at fiske!
Mvh og K&B – Jens |
Bastrup sø
Tur til Bastrup sø resulterede
i 5 gedder, alle under 2 kilo.
Agnen var woblere og blink. De blev alle fanget i den
østlige ende.
Med venlig hilsen - Mikkel Skovrind |
|
Gedde-eventyr på Farum Sø
Hey allesammen
Ja så blev det endelig dagen hvor jeg fangede en stor gedde på
premieredagen...
Efter at have været med nogle år på premieredagen uden at ha fanget
noget særligt lige
netop den dag.
Havde i år forberedt mig ekstra godt, med en aborretur til søen ugen
før premieren og en
skalletur dagen før.
Jeg havde en ide om at fiskene ville samle sig ved Svanholm området
p.g.a den meget
østenvind i ugerne op til 1 maj. (ja man kan jo altid forsøge at
spille klog).
Så efter en hyggelig morgenkaffe/taktik sludder med de fremmødte og
en heldig båd
lodtrækning (fik en lille båd med lille dam) roede jeg så hurtigt
som en overvægtig utrænet
krop nu formår over mod oventalte område. |
|
Fik søsat 2 stænger med prima
skaller i forbavsende god form efter en overnatning i
agnspand.
Derudover fiskede jeg med en kastestang med mit alltime
favorit geddeblink Atom.
Efter en lille halv time var der bud efter Atomblinket....
En gedde på ca 2 kg som blev søsat igen uden indblanding af
dommerbåd i håb om at fange noget større (og fordi
dommerbåden lå urimeligt langt væk i forhold til ovennævnte
krop).
Efter en stille morgen kondi (ja altså sodavanden) og mens
jeg nød synet af morgensolen og alle de mange både på vandet
forsvandt mit lette flåd med miniskallen. |
Og så startede en af de bedste
geddefights jeg har haft (og jeg har fisket efter gedder i 35 år).
Efter 6 gange at have været ved båden for derefter at tage lange tunge
udløb og sågar et enkelt spring, fik jeg endelig fisken ombord ved
håndlanding (havde glemt fangstnet).
Jublen var stor, selv om den var lidt mindre end den havde føltes
som under den vilde fight...
Kalorius i den alt for lille dam og over mod Lars Frø i dommerbåden
som i mellemtiden havde nærmet sig området.
Fisken blev vejet til 5.55 kg og det sku vise sig at række til en 2
plads.
Udover det dejlige gavekort (så kan hun ikke brokke sig over at man
igen igen bruger penge på grej) var jeg så svineheldig at vinde
lodtrækningen om en fed rejsestang....
Tak til Farum sø og alle de dejlige medlemmer for en fantastisk dag
Høflig Hils - BoB Anders Pedersen |
APRIL 2011
[Til
top]
|
PREMIERE PÅ NYE WADERS - 21.04.11
Da vi tog
Stavnsholtbroen på land, gik mine gamle waders
uigenkaldeligt i udu.
Nu har jeg taget mig sammen og har købt et par nye, og her i
påsken bliver de indviet. Sammen med de ny waders har jeg
indkøbt 4 stks. kystfluer under kyndig vejledning af
selveste Stille John.
Jeg har monteret en diskret rejeimitation, for enden af tre
meter forfang, bag et synkende bombardaflåd. Det er ikke
noget jeg rigtigt har prøvet før, men jeg tror på det
... tror jeg nok ... fisker i hvert fald med arrangementet
hele morgenen.
|
Jeg wader forsigtigt ud i armhule-dybde og tilbage til
knædybde, og yess ... waders'erne er tætte!
Næsten helt inde på land falder hugget, og det føltes
rigtigt godt.
Desværre er forfanget for langt - eller stangen for kort,
jeg kan i hvert fald ikke nå med nettet, så jeg vælger at
"kane" fisken op på stranden.
|
|
|
Nu tror
jeg på det ... det vèd jeg ... og jeg skynder mig ud i havet
igen. Har læst at store ørreder går i stimer og at man "skal
være på" når der er fisk.
Og ganske rigtigt: Lidt senere fanger jeg endnu en ørred.
Denne gang kan der ikke kanes, for der er for langt til
land, så jeg fægter længe med mine korte arme, og mit lange
forfang, indtil ørreden af sig selv vælger at svømme ind i
nettet med et ordentlig smæld. |
Det kan godt være, at rutinerede kystfiskere vil betegne
mine fisk som nedgængere der burde være udsat, men der
ligger altså rigtig,rigtig mange fisketimer bag disse fisk,
så jeg er en meget glad mand, der stolt bærer fangsten hjem,
hvor det konstanteres at den store er en PR der vejer 2½
kilo og er pænt længere end sommerhusets køkkenvask, og at
maveindholdet matcher både den diskrete rejeimitation, og de
andre tre fluer som Stille John anbefalede.
Den store fisk garneres med mængder af ramsløg fra skoven
bag Højstrup, og en god fiskeoplevelse sluttes med et
råhyggeligt grillparty sammen med naboen's.
Stevns Skærtorsdag 2011 - Lars Frø
|
|
|
Farum Sø - 20.04.11
Bertram med aborre
Har haft Bertram
med på "arbejdsdag" hvor vi satte numre i en båd.
Og så tog vi en lille tur ud for at fange nogen
fiskefilet-aborrer, for frikadelle-gedderne er jo fredet.
Der var ellers mange små gedder, alt for mange, og så een
enkelt aborre på 400 gram som kom med hjem på stegepanden.
Men det bedste var nu at vi fandt en is Fiskerhyttens
fryser.
Hilsen fra Lars Frø |
Kejserfiskeri efter laks
ved Møn, april 2012
Har været et smut på Møn efter laks:
Det blev en super tur med adskillige laks i båden med
største på 10,7 kilo til undertegnede.
Turen gav bland andet 3 ud af 3 laks ved et tripplehug.
Flere 9 kilos og 8 kilos og 4 kilos blev det også til.
Jeg havde min far med på en guidet tur, som fangede sine 3
første laks... Så mon ikke han blev "Hooked"
Andreas Holm Nielsen |
|
Møn
laks (16.04.11)
Den 16. april havde Søren og jeg taget turen til Møn.
Det var et dejligt vejr og vindstille, selv om de havde
lovet 5-8 sekundmeter blæst fra morgenstunden.
Jeg fik et dobbelthug i min side og vi tog en stang hver.
Jeg fik min op først - en fin fisk på 6,9 kilo og så ko
Sørens: en rigtigt flot "gris" på 11,8 kilo på kun 99
centimeter!!! Senere fik vi 2 mindre.
Endnu en dejlig dag på vandet :-)
Med venlig hilsen - Paw |
|
Medlemskab gav laks! (15.04.11)
Jeg har investeret i et medlemskab af Holstebro og
Omegns Fiskeriforening, der bl.a. har fiskeret i Storåen.
Efter flere tidligere ture til Storåen besluttede jeg, at
det var på tide at udbytte dagkortene med et medlemskab af
foreningen, der gennem tiderne har ydet en kæmpe indsats for
at få bestanden af danske laks i Storåen på fode igen. |
På trods af de gode
fangster foreningens medlemmer oplever i disse år er der stadig
åbent for nye medlemskaber og foreningen tager imod med åbne
arme og gode råd til metoder og fiskepladser.
Sammen med et par venner besøgte jeg så åen i weekenden før
påske – og det gav bonus med det samme, da en laks huggede på
efter lidt over en times fiskeri på en Rooster Tail Vibric
spinner.
Efter en kort og intens fight kunne jeg smile foran kameraet med
en smuk forårslaks på 7,25 kilo og 88 centimeter. |
|
Resten af weekenden forløb uden flere hug og jeg blev mindet om
at selv om både klubben og laksene tager godt imod nye medlemmer
ved Storåen, så er danske laksefiskeri stadig hårdt men
fornøjeligt arbejde, hvis man vil have succes.
Siden denne fangst er der blot blevet indrapporteret en håndfuld
fisk fra åen. Grundet det varme vejr er vandstanden konstant
faldende og en smule regn vil helt sikkert hjælpe på
lakseopgangen.
Hilsen fra Peter ”Påskebryg” Kirkby |
Vänneå i Sverige (24.04.11)
Var på min traditionelle
forårstur til den sydsvenske å Vänneå i påsken. Den ide, var
der også mange andre, også danskere der havde fået i det
gode vejr.
Fiskeriet
var svært men fik da 2 fisk på land, først en lille bækørred
på 250 gram og herefter en fin fin regnbueørred på 1350 gram
der leverede en knaldhård fight ;-)
Derudover havde jeg 3 tilbud som blev derude. Billede af
regnbueørreden følger vedlagt.
Fiskehilsner Christian Hansen |
|
|
Vertical Jigging på
Bagsværd sø
19. april 2011
Var på en fyraftenstur på
Bagsværd for at forsøge mig, med hvad der for mig var første
gang med vertical jigging.
Vi havde
fisket et par timer, og var måske ved at miste troen lidt på
denne teknik, da jeg pludselig havde bid på min lette stang
– og sandelig en fin lille sandart på 2,4 kilo havde
forbarmet sig over min jig ;-)
Det blev
ved denne ene fisk, men dejligt at blive bekræftet i at man
gjorde det rigtige ;-)
Fiskehilsner fra Christian Hansen |
Kysttur - 17. april 2011
Den 17 april 2011 var der tid til en
lille tur ud til Sjællands vestkyst. Der var lovet sol for
dagen, men i stedet var der overskyet med få solrige perioder.
Desuden var der pålands-vind,
som gjorde fiskeriet besværligt, da der kom en masse alger og tang
ind mod land og det blev besværligt at kaste. Men efter at have
prøvet lidt kræfter med det barske vejr besluttede
jeg mig for at finde en lidt mere vindstille plads.
Efter at være
gået flere kilometer langs
kysten fandt jeg endelig et sted der lå nogenlunde i læ. Men der
kunne stadig ikke spottes
fisk på pladsen, så turen gik længere ned ad kysten i håbet om at
finde en bedre plads. Efter
flere timers fiskeri og adskillige blink og fluer senere var
fiskeriet stadig resultatløst. |
Da
aftenen begyndte at snige sig ind over havet og der var
langt hjem bestemte jeg mig for at stoppe fiskeriet, men da
jeg kom forbi den første plads der lå i læ, som jeg havde
stået på kunne jeg ikke modstå. Der var nu også nogle
fluefiskere i vandet, som snakkede om at have set nogle fisk
inde ved kysten gav det nyt håb og så stod jeg der igen og
fiskede, denne gang med et sølvgrønt blink, der skulle
imitere en tobis eller en lille sild. Efter bare fire-fem
kast fik jeg bid af en blankfisk der rundede de 50 cm. |
|
Dagen var reddet, men
selvfølgelig skyndte jeg mig ud for at se om der var flere
fisk på pladsen og allerede efter andet kast fik jeg bid
igen af en lidt mindre fisk, men denne hoppede og gik af krogen. Ved
tredje kast blev missionen fuldført og anden fisk sad på blinket,
dog fik denne sin frihed tilbage. Alt i alt var dagen meget
vellykket og solen kom endda frem sidst på aftenen.
Mvh. Daniel
Faisst |
Nok en fangstrapport fra Farum
Sø
Jeg tror,
jeg er ved at blive afhængig af at stå tidligt op i april. I hvert
fald hvis turen går til
Farum Sø. Mandag den 18/4 skulle jeg liiige prøve, om jeg kunne
fortsætte den gode stime
(jf. mine to seneste rapporter). Det kunne jeg.
Det var tydeligt, at
der var rovfisk på færde
fra morgenstunden, eftersom der kunne registreres en del sigende
aktivitet i overfladen. Jeg
fik ret hurtigt 12 aborrer med de største på 1,35 og 1,05 kilo. Så
døde fiskeriet ud og jeg
roede over til nordsiden og prøvede på lidt dybere vand. Det gav
enkelte aborrer og en
mængde pindgedder med en enkelt på cirka to kilo. Solen begyndte at
bage for alvor og
jeg havde glemt at fylde min vandflaske, Damn! Op med ankeret og en
rotur over mod
bådebroen for at få fyldt flasken op. |
|
For alle tilfældes skyld lod
jeg et par flåd hænge efter båden. Jeg var næsten nået ind
til broen, da et flåd pludselig gik ned. Tilslaget faldt
prompte. Det var vist en gedde mere. Nix, op dukkede i
stedet endnu en megaaborre. Vægten landede på 1,675 kilo før
den hurtigt fik friheden igen.
Ikke så damn, alligevel! Efter optankning besluttede jeg at
dørge langsomt langs nordskrænten med agnfisk. Det kunne jo
være, der var en sandart, der ville lege med. Det var der
ikke. Til gengæld var der flere glubske aborrer, der kastede
sig over mine lidt større småskaller. |
Dertil endnu nogle pindgedder
(der har været et alvorligt babyboom for et eller to år
siden!)og også nogle pænere udlegede fisk med
den største omkring en fem kilo. Det var helt tydeligt,
at der næppe var nogen sandart, der ville nå først til fadet, som
klaveret spillede dende dag,
så jeg indstille fiskeriet, godt tilfreds med det hattrick af
fornemme aborrer fra Farum Sø, jeg
har været heldig at have oppe og vende i båden i indeværende april.
Turens resultat blev 21 aborrer og 15 gedder. Alle større aborrer og
selvfølgelig alle gedder blev genudsat.
Tight lines, Jacob Bøggild |
Stevns
Så fik jeg gang i mit havørred
fiskeri efter 12 ture med et par undermålere som det
vildeste.
Turen gik til Stevns og efter ca. en time var den
der en HØ på lidt over et kilo, mere blev det ikke til, men
det var rart at komme i gang.
Venlig hilsen - Peter Simonsen |
|
|
Kæmpe-aborre fra Farum Sø
Lørdag den 16. april var jeg
”for en gangs skyld” en tur på Farum Sø.
Intentionen var at
fange aborrer, hvilket jeg havde haft stort held med den
forrige weekend (se anden rapport). Igen var jeg tidligt på
færde, men denne gang begyndte turen trægt. Jeg fiskede igen
over dybder på 6-7 meter, men det tog et par timer bare at
runde fem mindre aborrer. Så ankrede jeg op på lidt dybere
vand, otte en halv meter. Fiskeriet fortsatte med at være
trægt, men adskillige kontakter med jiggen fik mig til at
fastholde opankringen. Det var klogt, for pludselig
eksploderede fiskeriet. |
Flåd begyndte at dykke under til
højre og venstre for mig , så det var lige før det blev
stressende. Kulminationen kom, da jeg kunne nette en fornem aborre
på 1,75 kilo, som kan
ses på det medfølgende billede. Det blev i alt til femten aborrer og
ni gedder. Langt de fleste gedder var småpinde, som sikkert holdt
sig på klogelig afstand af de stores legepladser. Men blandt
gedderne var helt udlegede fisk på 3,5 og 1,5 kilo.
Forårshilsner - Jacob Bøggild |
Kystørred
Der var tid til en lille tur,
og vejret var godt for en østvend kyst - valget faldt på en
af Falsters fine strækninger. Christian var med på idéen,
hunden og fiskestængerne blev sat ind i bilen, og vi forlod
Farum i regnvejr for at ankomme på pladsen i solskinsvejr.
Lige ankommet kunne vi
spotte fisk i vandet - men efter 3 timers fiskeri og 3 km
gåtur langs kysten havde vi ikke mærket et eneste hug.
|
Vi besluttede at det var
tid til at køre hjem igen, et sidste kast - og så var der
bid - en fin fisk, der desværre smuttede igen efter få
sekunder. Vi havde åbenbart lige ramt en stime, og kunne
lande 3 yderlige fisk indenfor de næste 10 minutter - så
kunne vi roligt tage hjem igen.
Fiskene svømmer der
stadigvæk - så giv den en chance!
Hilsen Steffen |
Flotte aborrer fra Farum Sø
Søndag den 10. april 2011 stod jeg meget
tidligt op for at tage på et aborresats på Farum Sø. Faktisk
var jeg 20 minutter for tidligt på stationen, fordi første S-tog
kører senere om søndagen,
hvilket jeg havde svedt ud. Dårlig start. Det skulle dog blive
bedre.
Jeg nåede en smule
senere end planlagt frem til søen og fik hurtigt en spandfuld fine
løjer og småskaller med sænkenettet. Forholdsvis nær den nyopsatte
bådebro kogte vandet nærmest af småfisk,
der helt tydeligt var jaget vildt. Jeg riggede hurtigt en jigstang
til og kastede ud. Der var
hug med det samme og op kom en fin aborre rent på kiloet. Næste kast
gav en aborre på 0,725 kg. |
Det var
jo noget af en start, men der skete i de efterfølgende
kast ikke yderligere med jigfiskeriet. Jeg riggede to ekstra
stænger til for at mede med agnfisk. Det gav et par fine
fisk mere, blandt andet en aborre på 0,85 kg. Så kom der
igen en død periode og jeg trak ankeret op, men kunne ud af
øjenkrogen registerere, at et flåd samtidig var på vej ned.
Tilslaget indikerede, at der var tale om en rigtig god fisk,
og efter en kort, men intens fight viste det sig, at der var
hold i den antagelse. Jeg kunne nette en fornem aborre på
1,65 kilo, hvilket er ny PR på Farum Sø for mit vedkommende.
Aborren blev nænsomt placeret i
sacken og jeg roede ind til bådebroen og fik hurtigt fotomæssig
assistance, hvorpå fisken blev genudsat og jeg selv roede ud igen og
fortsatte fiskeriet, som nu måtte baseres på ekkolod og ikke
overfladeaktivitet. |
Turen gav samlet 22 aborrer, 15 på agnfisk og 7
på jig, og alle større aborrer blev genudsat. På nær en enkelt var
alle aborrer under 4-500 gram tilsyneladende allerede udlegede,
hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt oven på den kolde
vinter. På den anden side var vandtemperaturen i overfladen allerede
tæt på 8 grader.
Under alle omstændigheder en super dag på Farum
Sø i fænomenalt vejr, hvor moralen synes at være, at de store
aborrer gyder sidst, men hugger tidligst!
Fiskehilsner - Jacob Bøggild |
Hej Farum LF
Jeg havde en god tur efter rimte i Odense å midt i marts. Det
gav en enkelt brasen på 2,5 kg og otte rimte, hvor seks af
dem var over to kilo. Den største her er på 2,525 kg.
Alle
fiskene blev fanget på feederfiskeri med brød som agn. To
dage senere blankede jeg på samme plads.
Hilsen Rune Seymour
|
|
Simrishamn - 2. april 2011
Den 2. april var
Søren og jeg en tur i Simrishamn. Det var megatåget med
højst 50 meter sigtbarhed, så det var en lang dag, når man
hele tiden skal være på vagt.
Vi havde heldigvis både radar og ais på, men stadigvæk...
Vi nåede lige at sætte stængerne før der er bid til Søren -
en flot 11 kilos laks måtte en tur i båden. Dejlig start!
De næste 2 laks tilfaldt mig med først en på 4,2 kilo og så
en på 2,8 kilo. Senere fik vi en på ca. 4 kilo, der tog en
fangeflugt ud over bådsiden :-)
Vi var i havn ved 1530-tiden efter en dejlig dag i det
svenske :-)
Mvh. - Paw Meinertsen |
|
Store Vejle Å - 2. april
2011
Derefter var de 2 næststørste
midt i mellem 900 og 1000 gram.
Alle fisk blev taget på orm og selvfølgelig genudsat.
Hilsen Rune Manique |
Var en tur til St. Vejle Å lørdag den 2. april. Det blev til 6
større aborrer og et par mindre, den største vejede 1320 gram.
|
Store Vejle Å
Aborrerne var i ok bidehumør,
for det gav 10 styk fine fisk, med 3 over kiloet. Største
fisk var på 1175 gram.
En dejlig forårsaften ;-)
Fiskehilsner Christian Hansen |
Var på en
fyraftenstur til Store Vejle å.
Forsøgte mig først med jig, men der skete ikke rigtigt
noget så jeg skiftede til orm, så skete der lidt mere.
|
Tromletyk sildeæder fra Øresund
Så blev det min tur til at være heldig på Øresund.
Jeg skulle egentlig have været på geddetur til Gudenåen, men afbud
fra andre deltagere
medførte, at turen blev aflyst og, at jeg i stedet tog imod et
tilbud fra min havfiskemakker
Jens om at komme på Øresund i hans båd for at trolle efter havørred.
Vi mødtes i Rungsted Havn ved
rampen kl. 6.30 og 10 minutter efter var vi i fuld fart på
vej mod Stengrunden tæt på Sverige. Lidt i otte havde vi alle
stænger igang, og allerede
kl. 8.05 udløste klemmen på min nederste downriggerstang, der
fiskede på 60 fod/18 meter
over 25 meters dybde.
|
|
Jeg tog stangen og der fulgte
straks et meget langt og kraftfuldt udløb. Jeg var
lynhurtigt klar over, at dette ikke "bare" var en god torsk
eller en mindre havørred, men noget sølvskinnende med en vis
tyngde.
Jens hjalp med at få de andre stænger op, mens jeg
koncentrerede mig om fighten, der trods nogle lange udløb
var relativt rolig. Fisken fulgte omsider med mod båden, og
lidt gummiarm nåede da også at indfinde sig, da jeg så den
første gang. Der var dog heldigvis ikke den store dramatik
over landingen, som Jens klarede med sit store net. |
Årsagen til den relativt nemme
landing mener jeg skal findes i det forhold, at havørreden var
godt kroget i både over og undermund, hvilket gør at den ikke kan
åbne munden og bruge gællerne, som normalt. Oppe i båden blev
havørreden vejet til 6,95 kg, hvilket med en længde
på kun 74,5 cm giver en konditionsfaktor på hele 1,72, målt efter
Fultons formel. En tromletyk sildeæder af en havørred, der tilmed
var ny PR fra båd! Med til historien hører, at den var hele
48 cm omkring maven, havde 2 store sild i maven og blev fanget på et
Piratblink i Schlüter-
farve (grøn-gul med hvid bagside).
Knæk & bræk - Klaus Vestergaard |
MARTS 2011
[Til
top]
Tryggevælde Å - 30. marts
2011
Rimten - en
underlig fætter!
En eftermiddagstur i høj sol til Tryggen gav flere
rimter end en hel dags fiskeri under masser af skyer.
Den første dag var der masser af mindre fisk, mens der var
noget mere størrelse på fiskene næste gang, dog uden at
nogen sneg sig over de to kilo. |
|
|
En enkelt ørred mente også
pludselig, at den var inviteret med til festen.
Fiskene smilede anstrengt til fotografen, inden de hurtigt
røg tilbage i åen.
Claus Søndergaard |
Bagsværd sø
Var på en tur på tur på
Bagsværd sø lørdag den 26 marts med min kammerat Aage. Vi
havde sat næsen op efter nogle gode gedder inden fredningen,
det blev da også til 6 styk men desværre ikke særligt store
"kun" op til godt 2 kilo.Heldigvis var der nogle fine
sidegevinster i form af en fin specimenaborre på hele 1500
gram til Aage og en fin sandart på 3500 gram til
undertegnede.
|
Alt i alt en dejlig dag på søen selvom der skulle kæmpes
meget for det og det var meget koldt når ikke lige solen
skinnede.
Fiskehilsner fra Christian Hansen |
FEBRUAR 2011
[Til
top]
Kolde
fisk...
Efter en
lang og til tider kold og til tider blæsende vinter med
deraf følgende udfordringer for Øresundsfiskerne, så lakker
vinterens torskefiskeri mod enden.
Antalsmæssigt har
fiskeriet nu og da været virkeligt forrygende, mens det
målermæssigt ikke har været ligeså prangende som i tidligere
år.
Det er dog forholdende taget i betragtning blevet til et
acceptabelt antal målere jævnt fordelt i løbet af sæsonen.
Her er et
foto med et par af årets målere - fine spisefisk i form af
en hanfisk på 14,5 kg. og en hunfisk på 12,8 kg. Fanget på
båden "Gismoe" med Joe "Codfather" ved roret.
Stortorske hilsner fra
Steen Kehler - Team Kongerne af
Øresund |
|
Varme fisk...
|
Når man nu var
så heldig pludselig at befinde sig et sted, hvor vandet ikke
var stift, så var det bare med at udnytte det.
Vi var på ferie i Thailand, og jeg havde fundet en
fiskelodge, der skilte sig lidt ud fra de øvrige. Den lå
”ude på landet” og fremstod mere naturlig end de øvrige med
blandt andet grønne omgivelser og masser af fugleliv.
Endvidere virkede den veldrevet med grej og udstyr i orden.
Og ikke mindst – så skulle den indeholde nogle voldsomt
store fisk… |
Ankommet til søen indfriede
den forventningerne med hensyn til omgivelserne med masser
af natur, og jeg var den eneste fisker med min egen
fiskeguide, der sørgede for alt det praktiske.
Jeg fiskede med to Daiwa stænger påmonteret Shimano
Baitrunner-hjul med spunden line.
Jeg var blevet lovet fisk inden for 5 minutter – og det
viste sig at holde stik, for flådet begyndte pludselig at
vandre. Herefter stod den på morgengymnastik i form af
hidsige, voldsomme rush.
Det viste sig at være en smuk Redtail på ca. 4 kilo – en
lille fisk fik jeg at vide. |
|
|
Fisken var kun lige genudsat
før der atter var hug. Fighten var lidt anderledes med mere
tunge udløb langs bunden.
Da fisken vendte i overfladen, kunne vi se, at det var en af
søens eftertragtede Arapaima. Selv om bremsen stod stramt
fortsatte fisken med at tage nogle vilde udløb, og da den
endelig meldte pas var der lidt problemer med at få mokket
dyret ind i nettet.
Fisken blev afkroget i vandet, og så var det i pølen, hvis
der skulle tages billeder. |
Arapaimaerne er kostbare og må
ikke komme på land. Den vejede ca. 40 pund, og var en af
søens små.
Herefter gik det ud over stepperne. Der var konstant hug på
en af stængerne.
Frokosten, der blev serveret frisklavet ved bredden af en
smuk ung kvinde, blev afbrudt 3 gange på grund af hug på
stængerne. Men det var nu til at leve med!
Da fiskeriet sluttede ved mørkets frembrud vil jeg tro, at
over 50 fisk havde været oppe og vende. |
|
|
Det var blevet til 5 arter i
form af Arapaima, Amazon Redtail, Pacu, Asian Redtail
Catfish og Giant Siamese Carp.
Selv om der er tale om ”Tivoli-fiskeri”, så var det en
super, hektisk dag med masser af flex på klingen – og når nu
de danske arter gemmer sig under isen, så må man tage til
takke med mindre…
Med venlig hilsen - Claus
Søndergaard
(5 nye arter til klubrekordlisten! Morten) |
JANUAR 2011
[Til
top]
Fisketur den 21.1.11 med
Farum LF.
I et dejligt vejr sejlede vi ud med Lars Pryds og Nadia på
Sundet for at fiske.
Jeg var så heldig den dag at fange den største fisk - en
torsk på 8,4 kg - og få det eftertragtede foreningsglas.
Men ud over det fangede jeg 4 fisk mere, 2 stk. på over 6,0
kg og 2 på omkring 2,5 kg.
Der var rogn i alle fiskene, så der er ren fest i familien.
Tak for en dejlig dag - Christian Hecquet |
|
Hej
Farum Lystfiskerforening
Vi var en
tur på Sundet den 30. januar 2011 for at finde lidt torsk. Det var
fint vejr, solskin og ingen vind og INGEN FISK.
Vi søgte og
søgte men først ved 12.30-tiden fandt vi dem og der var
mange!
En af bulerne var 10 meter høj, og på ca. 30 minutter fangede
jeg 25 fisk og min makker Allan lidt over det halve. Største
fisk var på ca. 6-7 kg.
Venlig
hilsen - Peter Simonsen |
|
Buletur på Øresund - lørdag den
8. januar 2011
En af mine gode
venner, André, og én af hans gode venners firma havde inviteret os
begge på buletur på Øresund ombord på det gode skib Jaws. Og det var
jo en god anledning til at få lidt frisk luft og forhåbentlig også
opleve årets første seriøse rusk i kæppen…
Da der ydermere var såvel
afhentning som aflevering ved egen hoveddør, takkede jeg uden
betænkningstid ja til tilbuddet. |
|
Kl. 0515
er tidligt at stå op - særligt efter en lang juleferie - men
der var ingen vej udenom. Nattens forudvarslede isslag var
der heldigvis ikke noget at mærke til, så Carsten fik os
hurtigt og sikkert til Helsingør, hvor vi fik ”en god” plads
ombord på skibet til trods for at vi var de senest ankomne.
I Helsingør Nordhavn blæste der en frisk sydvestlig 10 m/s
vind og skipper meddelte, at turen gik mod Ven og at der
ventede |
ca. 1 times sejlads forude.
Under dæk blev de seneste røver- og lystfiskerhistorier
udvekslet, mens vi ikke uden en vis ængstelse hørte de dumpe
brag og mærkede det rykke i hele skibet, efterhånden som det
brød sig vej gennem ismasserne.
Første stop var uden resultat. Ned med pirkene, 3 ryk og
færdig (noget der lyder bekendt!?). I det begyndende dagslys
så vi at blot 3 turbåde - Jaws, Sværd og Nadia – var ude at
søge efter bulerne denne dag. |
|
Herefter foregik
resten af turen mest med søgen efter torskene, så vores samlede,
effektive fisketid til slut ikke oversteg 15 minutter. Men det er jo
vilkårene ved bulefiskeriet.
Det blev til 3 små torsk i alt til hele skibet, som alle blev fanget
under drivfiskeri under sidste stop på turen. Her havde jeg også mit
eneste hug på turen, men formåede – formentlig på grund af
uopmærksomhed - ikke at få sat et ordentligt modhug ind.
Men så er 2011-fiskesæsonen da fightet i gang!
Hilsen fra
Morten Søndergaard |
Torsdag den 6. januar 2011
Torsdag den 6. januar 2011 var vi på
Øresund for at fange et par torsk. Det var dårligt vejr om
formiddagen uden fisk, men om eftermiddagen røg vi over en
bule på 6 meter og der var fisk! Min kammerat fik en på 4,5
og en på 4,8.
|
Jeg fik selv en på 2,4 og en basse
på 15,1 så var turen reddet.
Med venlig
hilsen -
Lars Bo Christiansen |
[Til
top]
|