Jan. -
Febr. - Marts
- April - Maj -
Juni - Juli -
Aug. - Sept.
- Okt. - Nov. - Dec.
Vi vil meget gerne se dine fangstrapporter
her på hjemmesiden.
For at rapportere din fangst, skal du
sende en mail til:
info@farumlf.dk med fotos og en beretning. |
Vi udlodder
4 store gavekort á 1.000,- kroner i
lodtrækningsgevinst blandt alle indsendte fangstrapporter!
Der udtrækkes ét
gavekort for hvert af årets kvartaler. |
DECEMBER 2016
Jule-sandart fra Lyngby Sø |
22.
december 2016 |
Her til aften fik jeg en
tidlig julegave af Lyngby Sø: en virkelig velproportioneret
vampyrfisk. Lige præcis sådan en fisk kan kun gå en vej, og
det er køkkenvejen.
Princippet om C&R (catch and realease) overrules i sådanne
tilfælde af et princip om C&C (catch and cook). Fisken
huggede, da lyset var næsten væk. Det er helt typisk.
De meget specielle øjne, som man kan fornemme på billedet,
er specialdesignede til at se i mørke. Vi taler om en
fortrinsvis nataktiv fisk. |
|
Den huggede på
en lille brasen.
Det er så også det eneste fornuftige, man kan kan bruge
brasener til. |
|
Knæk og
Bræk - Jacob Bøggild |
[Til top]
Aborresats i sukkervejr gav
pote |
6.
december 2016 |
Når vejrudsigten lover nul
vind, høj sol og ikke mindst en fin barometerstand, så er
det bare med at tage en fridag og tage på Esrum Sø.
At dagen så giver storaborrer på 1,48 og 1,73 kilo er bare
prikken over det berømte i :-)
Aborren på 1,48 kilo og 48 cm blev fanget på en jig med 20
grams hoved, mens den største på 1,73 kilo og 50 cm blev
fanget på en lille levende skalle fisket på et
pater-nostertackel og langsomt trukket afsted ved brug af
den frontmonterede elmotor.
Havde der
været lidt vind, havde strategien været anderledes, idet vi
så bare havde drevet afsted over de listige knolde og steder
med interessante bundforhold. |
|
|
En metode jeg lærte til fingerspidserne af Lars "Frø" i mine
unge dage.
Så en venlig tanke til ham, hver gang en stor aborre kommer
i båden på denne måde.
Den største aborre tilmeldes naturligvis Esrum Open, hvor
slutspurten er igang.
Knæk & bræk - Klaus Vestergaar
Klaus havde lige en fangstrapport mere i ærmet - se
her nedenfor.
Vi håber på mange flere fangstrapporter fra Klaus fremover.
Det er absolut ikke kedeligt!
(Morten
Søndergaard) |
[Til top]
Ny PR-gedde |
28. marts
2016 |
Mandag den 28.
marts 2016 blev en dag jeg sent vil glemme. Min makker og jeg
skulle have været en tur til brakvandet i min alujolle, men
turen blev aftenen før droppet til fordel for en søtur på
grund af en temmelig barsk vindudsigt (10-12 m/s med
vindstød op til 15 m/s).
Vores tro på kunstagn i søen er
imidlertid lille, da vandet på dette tidspunkt af året er
temmelig uklart.
Konsekvensen blev, at vi samme morgen tog
afsted for at skaffe agnfisk. Lidt af et sats, men de var
heldigvis til at få fat i, så efter et par timer var
agntønden fyldt med XL-skaller, og vi kunne drage afsted på
storgeddejagt. |
Selv om vi lå noget i læ
drillede vinden alligevel, idet vi efter min mening fik for
meget fart på, når vi dørgede med vinden.
Normalt ville jeg
kompensere dette med et drivanker eller med en hækmonteret
elmotor, men ingen af delene var med på turen.
Den høje fart
var dog ikke noget, der tilsyneladende generede den gedde,
der brutalt indhalerede min XL-skalle, der blev fisket
tættest på båden.
Måske virkede den ekstra fart ovenikøbet
ekstra provokerende.
Jeg så paravanen forsvinde, og i samme sekund bøjede min
stang faretruende, inden jeg fik hevet den ud af
stangholderen og givet et par ekstra modhug. |
|
Tunge rusk fra
side til side indikerede en rigtig god gedde. Gedden gav
kamp til stregen med flere lange udløb, og der var vist også
lidt nerver på spil, inden min makker kunne nette den
sikkert i det store gumminet.
Så blev der naturligvis jublet
til den store guldmedalje, hvilket indebar adskillige high
fives efterfulgt af ordene "SÅDAN - Hold kæft hvor er den
stor - Det må sgu være ny PR" - indtil flere gange og i
forskellig rækkefølge!
Afkrogningen gik ikke helt som jeg kunne ønske, da den store
gedde var stærk som en okse, og dens tænder lige fik snittet
blommen på en af mine fingre. Det gav et mindre blodbad, men
hvad så. Det vigtigste var, at få krogene ud hurtigt.
Efter en hurtig måle- og vejesession fik vi taget et par
billeder, hvorefter den blev genudsat i fin form. SÅDAN - En
ny PR på 14,5 kg og 122 cm var en realitet.
Knæk & bræk - Klaus |
[Til top]
Aborretur på Furesøen |
3.
december 2016 |
Vejrmeldingen
har hele ugen lovet kanonflot vejr denne lørdag, hvor jeg
endelig har en sjælden pensionist-“fridag”. Jeg får
imidlertid et chok, da jeg ankommer til Farum Sø tidligt om
morgenen, og ser at hele bugten er lagt til med IS !
Heldigvis kan jeg lige slippe rundt om hjørnet og ind i
Fiskebækken. |
På Furehavet
er der ingen is, og masser af fisk at lodde fra 25 meter og
ned, men de vil ikke bide, så man skal finde de fisk som
står på det “laveste” vand. Jeg sejler ned i den sydlige del
af søen, og fisker længe 15 - 20 meter nede uden større
held. Sejler ud på 20 til 25 meter, hvor loddet regelmæssigt
viser de karakteristiske små aborrestimer. |
I en hektisk
time, henover middag, er der fuld gang i de stribede, og
hektisk aktivitet, med masser af underholdning i båden. Så
løber ekkoloddet tør for strøm, og så er det nok også på
tide at vende hjemad inden lyset svinder. |
Når man fanger
fiskene nede på dybet, kommer de ofte op med svømmeblæren ud
af kæften, og så kan de ikke genudsættes. De mindste fisk
bliver til mågefoder, mens de større tages med hjem. Jeg
sværger til de fluo-grønne farver, og i dag har jeg fisket
med et forfang med to helt suveræne fluer, som Jan har
bundet på superskarpe dobbeltkroge. Aborrerne lever af
smelt, som de gylper op når de kommer op i båden, og så kan
man forundres over de små laksefisk og deres stærke
agurkelugt. |
Jeg er
“husholdnings-fisker”, og måler ofte mine lystfisker-succeer
i kilo-priser. Så hvad er de værd – i kroner og ører – og i
spiseklar stand? Det afsløres efter rensningen, som tager
tid, men hvis man drikker et godt glas øl under arbjdet, så
er filetteringen såmænd ikke så slem, og de ti hjembragte
aborrer ender hurtigt med at blive til 800 gram fiske-filet.
Et fint resultat for en rigtig god dag på Furehavet. |
Skål og god
jul fra Lars Frø |
[Til top]
NOVEMBER 2016
En "lille" gedde |
23.
november 2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Onsdag den 23. november 2016 var jeg igen af sted til en af
mine yndligs-geddesøer, hvor jeg hidtil i år har fanget en
håndfuld gedder over 10,0 kilo.
Denne tur var ingen undtagelse, men her målte gedden hele
126 cm og vejede 12,1 kilo.
Den tog på en agnfisk.
Mvh. Niels Godsk Jørgensen |
[Til top]
OKTOBER 2016
Efterårskarper |
31.
oktober 2016 |
En af
fordelene ved ture i slutningen af oktober er, at man
slipper for myg og lignende irriterende kryb. Til gengæld må
man jo så leve med, at det er koldt om snuden om natten, når
temperaturen nærmer sig frysepunktet... |
Der skete ikke
meget i dagtimerne, så der var tid til at nyde naturen, der
blandt andet bød på spurvehøg, isfugl og fuglekonge.
Den
sidste burde vel være draget sydpå.
Og så var jeg lige ved
at skaffe en mink til fruen, men den snu bandit (minken,
altså) nåede lige at søge tilflugt i sivene, inden den fik
en karpestang i nakken.
Efter mørkets frembrud skete der heldigvis lidt på
stængerne. |
|
Først måtte jeg forlade den
varme sovepose og glide rundt i mudderet for problemfrit at
nette spejlkarpe på 9,6 kg og 77 cm lang.
Senere på natten
var den gal igen, idet bidmelderen hylede som en gal.
Det
viste sig senere, at der var tale om en mindre, fin fisk på
6,1 kg og 66 cm lang, men den var noget mere hidsig end sin
makker.
Fisken tog nogle imponerende små udfald, inden den
måtte give fortabt. |
|
Knæk og
bræk - Claus Søndergaard |
[Til top]
"Assenslaks" |
28.
oktober 2016 |
Den 28. oktober var jeg på
besøg hos et tidligere medlem af Farum Lystfiskerforening,
som nu frister tilværelsen i det jyske. Vi satsede vi på at
fange nogle af de undslupne "assenslaks".
Vi startede i Gamborg Fjord og kørte videre til Helnæs dog
uden at mærke eller se fisk.
Det var først på den 3. plads, at vi fandt en lille stime vi
kunne fiske til.
Det lykkedes os begge at få en på 3,7 kilo, fantastisk
fight.
Jeg måtte nette Christians fisk, da han stod med en
klasse 5 fluestang. Vi besluttede så at tage tilbage til
Jylland igen, for så at prøve en plads i Sønder- jylland. Vi
så straks fisk da vi ankom men de var super svære. |
|
Mvh. Niels
Jørgen Matthiesen |
[Til top]
Oktober-karpe |
18.
oktober 2016 |
Hej Farum LF.
Jeg skulle have været af sted på en tur efter karperne hele
weekenden, men et hekseskud i lænden fik sat en stopper for
de planer allerede om fredagen. Men fem dage senere fandt
jeg endelig modet til, at slæbe af sted med grejet. Det blev
dog kun til nogle få timer om eftermiddagen. Jeg fik kastet
et par stænger ud, og et par timer gik med ikke rigtig, at
kunne finde ro i kroppen. |
Men pludselig mens jeg stod og
stirrede på min ene stang, som jeg havde på nærdistancen,
gav bidmelderen et enkelt bip. Pludselig begyndte spolen at
snurre rundt, og jeg fik grebet stangen med bevægelserne af
en halvfemsårig, og mærkede straks tyngden af en tung fisk.
Jeg havde nogle grove grødeklatter lige i nærheden, og måtte
sætte pres på fisken så stangen den knagede. Ind kom fisken
dog, og jeg kunne beundre denne flotte spejler nede i
nettet. Fisken blev vejet til 12,9 kilo og genudsat til dets
ellement. Det forblev dagens eneste fisk, som tog en pop-up
boilie på et chod-rig. |
|
Med venlig hilsen - Rune
Seymour |
[Til top]
En burhøne |
8. oktober
2016 |
Dejlig tur på kysten.
Dagen gav i alt 5 havørreder med største på 45 cm, samt
denne "burhøne" på fotoet, som måtte lade livet.
Jeg er nu oppe på 17 fisk på 3 ture.
Mvh. Niels Jørgen Matthiesen |
|
[Til top]
10 kilos laks fra Lagan |
6. oktober
2016 |
Jeg deltog i klubturen 6-9.
oktober 2016 i Fiskeringens hytte i Knäred. Pga.
familiebesøg var jeg dog nødt til at være hjemme fredag
aften den 7. oktober. For at få lidt mere ud af det tog jeg
derop onsdag morgen og overnattede den første nat i bilen.
For øjeblikket lukker kraftværket som regel vand ud om
formiddagen og/eller om aftenen og så må man fiske så meget
mere koncentreret når der er strøm i elven. |
Onsdag morgen fiskede jeg på
nordsiden. Adgang er ret besværligt, den sædvanlige rute er
spærret af 2 meter høje majsplanter, alternativ rute er
omkring 1 km over græsmarker, myr, 2 elektriske hegn og
forbi en stor flok nysgerrige køer.
I modsætning til sydsiden er der ingen stier her bortset fra
dem som køerne tramper. Men det er turen værd, og der er som
regel ikke så mange som fisker her.
Men formiddagen forløb uden kontakt til laks, de var der, de
sprang, men ingen hug.
Kl. 12 lukkede kraftværket ned, og uden strøm i elven er
fiskeriet håbløst.
Onsdag aften var der strøm igen, der fiskede jeg ved
kraftledningen, også uden resultat.
Torsdag morgen vaklede jeg lidt mellem kraftledningen på
sydsiden og stenene på nordsiden, men valgte nordsiden da
jeg har gode erfaringer der. |
|
Fiskeriet med
blink er enkelt, men kræver lidt øvelse. Blinket skal helt
ned og strejfe stenene så det affisker standpladserne ved
bunden, og det skal holdes der nede hele vejen. Jeg bruger
mest ABU’s Koster blink fordi de er så billige, at der er
råd til at miste nogle stykker på en tur. |
|
Lige efter
start af fiskeriet, ca. kl 8 blev strømmen kraftigere og
vandet steg.
I mit 4. eller 5. kast den morgen kom der et par gange et
stød i blinket, men det kunne være kontakt med bunden. Inde
ved bredden er der en dyb rende og her kom der endnu et stød
i blinket. Her er der ingen sten, så det måtte være en fisk!
Med ca. 10 meter line ude og blinket hængende i den dybe
rende huggede en laks sekunder senere så voldsomt at den
krogede sig selv, hvorefter den tog et hurtigt udløb på
tværs af strømmen og først stoppede midt ude i elven, 50-60
meter fra land. |
Her så jeg den i overfladen,
en meterlang hanlaks med kæbekrog og en halefinne større end
min håndflade. Det gav lidt gele i knæene!
Herefter fik jeg med hårdt pres lidt line ind efterfulgt af
et udløb. Det gentog sig nogle gange og efterhånden gik
fisken mere nedstrøms end tværstrøms. Faren er her, at der
nedstrøms står en bøje som guider bådfarten ind i den dybe
rende. Går en laks rundt om bøjen er den tabt! Jeg har set
det gå galt for andre. Derfor pressede jeg laksen hårdt og
fik den snart efter ind på kort line. |
|
|
En svensker
som fiskede nær mig tilbød at tage den i fangstnettet,
hvilket jeg takkede ja til. Man ved aldrig hvor dårligt
krogen sidder, så bare i fangstnetttet med fisken så snart
som muligt. Det forløb uproblematisk, han fik den i nettet i
første forsøg.
Enkeltkrogen sad i brusken i underkæbens venstre side, og
modhagen var gået helt igennem. Der skulle tages godt fat
med en tang for at få den ud, så risikoen for at miste
laksen var i virkeligheden minimal.
Jeg havde ikke en vægt med, men målebåndet sagde 103 cm,
haleroret var 27 cm højt. Efter lidt hovedregning kom jeg
frem til en vægt mellem 9 og 10 kilo (min PR var 5,6).
Efterfølgende indvejning på Gröningen viste 10,0 kilo rent. |
Jeg havde i øvrigt et hug
mere, kort efter det første, men den slap med skrækken efter
ca. 20 sekunder. Efter hvad jeg kunne se i overfladen nok en
hunlaks på 4 til 5 kilo. Lidt ærgerligt, men jeg fik jo den
store.
Rygtet løb hurtigt (via min nabos mobil), og snart var jeg
omringet af 8 andre fiskere. Men der blev ikke taget mere på
pladsen den dag. |
[Til top]
SEPTEMBER 2016
Fantastisk dag på kysten |
30.
september 2016 |
Hej Farum
Den 30. september 2016 havde jeg igen den mest fantastiske
tur på kysten. Ankommet til pladsen ÷ 40 cm vand var jeg
lidt trykket. Vidste dog at vandet ville stige de næste 6
timer.
Der skulle da også kun gå 5 kast så havde jeg et forsigtigt
hug og bang en 3 kilos fløj ud af vandet. Den blev genudsat
og resten af dagen bød på spredte fisk. Fik 6 i alt hvor af
2 var farvede. De er dog stadig derude alle sammen.
Niels Jørgen Matthiesen |
|
[Til top]
Skøn dag på
kysten |
24.
september 2016 |
Hej Farum
En skøn dag på kysten med mange forsigtige fisk.
Jeg fik 5 på land, største var en på 50+.
Fotoet er af en mellemfisk, der ikke kunne afkroges i
vandet.
Alle genudsat.
Niels Jørgen Matthiesen |
|
[Til top]
Fin gedde
fra Stege Nor |
17. september 2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Jeg var så heldig at deltage på foreninges første tur
nogensinde til Stege Nor - og det fortrød jeg ikke ét
sekund. Det var en super fiske-weekend med masser af gedder.
Jeg var heldig at komme i båd med foreningens gedde-ekspert,
Theis Kragh, så jeg var i de bedste hænder.
På andendagen stod vi op kl. 0500 og det skulle dog vise sig
at være en god ide at være tidligt på vandet, da fiskeriet
var virkelig godt med en god snitstørrelse på fiskene. Før
båd nummer to var på vandet havde vi fanget 5 gedder på over
5 kilo.
Jeg fangede selv en gedde på 6,0 kilo.
14-årige Emil, som også var med i båden, var så dygtig at
fange en ny PR. på lidt over 6 kilo. Da dagen var ved at være
omme havde Emil fanget 7 gedder og jeg selv 5 gedder.
I alt fangede vi 30 gedder i båden med en del fisk over 5
kilo, så det var en god dag.
Mvh. Tommy Fejrskov |
|
[Til top]
Fremragende aborrefiskeri |
14.
september 2016 |
Hej Farum LF.
August bød på fremragende aborrefiskeri på Farum Sø for mit
vedkommende. Det nærmest væltede op med fisk med 111 på
samme dag som rekorden (på en tur med Morten Frank). Dog
kneb det en anelse med størrelsen, selv om en fisk på 800
gram var et lyspunkt. En fyraftenstur på søen onsdag den 14.
septem-ber skulle heldigvis vise sig at resultere i en endnu
flottere fisk på 950 gram. Den faldt for en meget stor
regnorm og fightede forryg-ende.
Den blev selvfølgelig genudsat.
Fiskehilsner, Jacob Bøggild |
|
[Til top]
Gedde fra min lokale svenske
sø |
10.
september 2016 |
Jeg tilbragte en dejlig dag i
september 2016 på min lokale svenske sø lige i nærheden af
min mors ødegård i det nord/østlige hjørne af Skåne.
Søen huser en bestand af gedder og aborrer samt medefisk som
sudere og brasener.
Der er ikke nogen usædvanlig størrelse på nogen af arterne,
men det er altid en stor glæde af fiske i søen, som ligger
idyllisk og meget fredfyldt.
Her er ganske enkelt rart at være!
En fin gedde for søen var oppe at vende.
Stram Line -
Morten Søndergaard |
|
[Til top]
AUGUST 2016
Sommer-kystørred |
22. august
2016 |
Hej Farum LF!
Mandag den 22. august 2016 var jeg en tur på kysten og så
straks aktivitet.
De var dog meget svære at få i tale, men en flue fisket som
en tordenflue i overfladen gjorde udslaget.
Det blev til 4 fine fisk hvoraf den ene kom med hjem (54
cm).
Mvh. Niels Jørgen Matthiesen |
|
[Til top]
Gang i Furesøen |
16. august
2016 |
Så er der gang i Furesøens
aborrer. En lille sviptur til “17 meter knolden” gav 15
aborrer på et par timer. Tog 5 med fisk hjem, de vejede
tilsammen 2 kilo, 400 gram i snit pr. stk. og det er fint
når det er Furesøen.
Hvis man kan lide at spise ferskvandsfisk så er aborrer nok
nogle af de bedste. Og Furesøens aborrer er de allerbedste
for de er fodret op på smelt, så de er fede og velnærede.
Bedste hilsener fra Lars Frø |
|
[Til top]
JULI 2016
Sprælske sommergedder |
17. juli
2016 |
Via en mangeårige kammerat
har jeg fået adgang til et ellers hermetisk lukket
vand, der har vist sig at indeholde store fisk i flere
forskellige arter.
Vi har indtil nu fokuseret fiskeriet efter gedderne i
søen, som vi har fanget en hel del af ved at trække rundt med store
woblere og gummiagn. En enkelt bifangst er
det dog blevet til da en kilosaborre huggede på en af
geddewoblerne!
Snitstørrelsen er rigtig fin, og gedderne er generelt i
meget fin kondition, så det er kun et spørsmål om tid, før
vi får den første 10´er. I skal nok høre om det! |
|
[Til top]
Et fiskeeventyr optaget med
kamera |
Første
kvartal af 2016 |
Hej Farum
Lystfiskerforening: En fortælling om mit livs eventyr som
lystfisker. |
|
Den 5 januar 2016 vinkede vi
farvel i lufthavnen til venner og familie, vi skulle nemlig
ud på lidt af en flyvetur. Turen gik til New Zealand sammen
med 3 af mine gode kammerater og fiskevenner Martin, Emil og
Johan. Vi havde planlagt turen i et godt stykke tid, sparet
penge sammen og fået grønt lys fra arbejde til at tage
afsted. Søvn problemer og alverdens tanker, blev hurtigt
glemt da flyveren lettede. Nu var vi på vej! Med i kufferten
var selvfølgelig en masse fiskegrej og personlige mål:
-Fange en bækørred på tørflue over 65 cm.
-Fange en kobberhaj der var tungere end mig selv.
-Fange en Bonefish (størrelse underordnet).
-Fange en Giant trevally (størrelse underordnet).
Vi havde en masse drømme og forhåbninger til turen, om hvad
den skulle bringe af fangster. Vi er til tider en flok
forvirrede lystfiskere, der ikke rigtig kan finde vores
niche i lystfiskeriets verden og dens mange muligheder. Vi
vil simpelthen det hele! Hjemmefra havde vi lagt en del
arbejde i at optimere og muligøre vores drømme ved en masse
planlægning, research og erfaringer fra andre der havde
trådt de samme fodspor, som vi drømte om at følge. En ting
var i hvert fald klart og sikkert. Hovedformålet ved denne
tur, var det fantastiske fiskeri som New Zealands back
country gemmer på. Nemlig bækørred fiskeriet. |
Vores hjem og bedste ven i
3 måneder, Toyota Estima |
Da vi ankom efter små 32
timers transport, hentede vi de biler som vi havde købt og
betalt hjemmefra. De to biler var ombygget af tidligere
ejere, så de nu var indbygget med en seng og to forsæder.
Disse 2 biler skulle altså være vores hjem og transport de
næste par måneder. |
Bækørreden
Så kunne det virkelige eventyr endelig begynde! Da
bækørreden er en meget sky og mystisk fisk er det tæt på
umuligt at fiske mere end to personer i åen. Derfor
splittede vi os op og fiskede to grupper hver for sig. Med
backpack på ryggen og mad til 5 dage var det med raske gåben
ind i naturen, ofte afstande på 15-25 km skulle
tilbagelægges før det endelige fiskeri kunne begynde. Min
makker Martin og jeg oplevede sammen nogle helt fantastiske
oplevelser i naturen. Både fiskeriet, men også den
enestående og storslået natur der krævede et ekstra
åndedrag.
Hver å havde
hver deres udfordring. Fiskeriet var ikke nemt. Man skulle
lære fiskene at kende, hvilke insekter de var indstillede på
at spise og hvornår fisken var i spise humør. Alt dette
kunne man kun opnå, ved at sætte sig ned og observerer
fisken i dens natur. Tålmodighed er en dyd og det er
marginalerne der var afgørende. Netop den er grunden til at
man får succes. Succes fik vi i form af et fint antal af
fisk i imponerende størrelser. |
Bækørred på 69 centimeter:
Tjek. |
Efter halvanden måned hvor vi
havde trasket et utal af kilometer nåede ”bækørred
afsnittet” til sin ende. Det sure med det søde, man oplevede
alt. Fiskeriet var fantastisk og både Matin og jeg fangede
virkelig nogle grove ørreder.
Bækørred over 65 cm: Tjek. |
Kobberhajen
Turen gik fra Sydøen til Nordøen i jagten på kobberhajen.
Her skulle vi bruge syv dage på kystnært hajfiskeri, uden
anelse om hvordan dette skulle forløbe sig. Men, det skulle
også vise sig at blive vildt!
Til fiskeriet benyttede vi Westin popperstænger i den
kraftige udgave med tilhørende shimano saragose 20.000 hjul
med en linekapacitet, så der var nok til at fighte hajen
træt. Stængerne placerede vi på stranden i en stangholder,
agnet med tunfiskehoveder.
De lokale svømmer deres agn ud, imens de holder linen i
munden, men da der både er hvidhajer og kobberhajer i
vandet, benyttede vi en kajak, det var også spændende nok!
Ved hjælp af gode kammeraters råd kastede vi os ud i
fiskeriet. De havde haft et svært år da de forsøgte sig men
det fiskeri vi oplevede var ud over det sædvanlige. På syv
dages fiskeri i bagende sol, formåede vi at lande 14 hajer
med den længste på 305 cm til halespids. Jeg selv hookede op
med en rigtig bamse af en gravid hunfisk, som vi estimerede
på op mod 200 kilo. |
Haj tungere end mig selv:
Tjek. |
Bonefish
Via New Zealands hovedstad,
Auckland, drog vi ud på endnu en rejse i rejsen. Som en del
af turen havde vi planlagt at besøge den lille øgruppe
kaldet Cook Island. Stillehavs øer som man kan forestille
sig med palmer, hvide sandstrande og tropiske fisk. Den ø vi
skulle fiske på går under navnet ”Aitutaki”. Med en bredde
på 3 km og en længde på 7 km var øen faktisk set igennem på
en dag. Dermed ikke sagt at vi sagtens kunne få 14 dage til
at gå med tropisk fiskeri. Vores mål ved denne ø, var at få
fingrene i de abnormt store bonefish der findes på de flats,
der ligger rundt om øen. Hvorfor bonefishen bliver så stor
på netop disse øer, i forhold til i resten af verdenen er
mig stadig uvist, men de er store.
Igen snakker vi
ikke nemt fiskeri! Sightfishing i knædybt vand med
fluestangen under armen i bagende sol, hver dag. Vi så
rigtig mange fisk, men de er bare ikke nemme at få i tale.
Det lykkedes heldigvis alle af fange en bonefish. Jeg selv
nåede det lige på falderebet, med en virkelig flot ”trofæ”
bonefish på 80 cm i full length. |
Bonefish: Tjek.
De lokale guider anslog fisken til et sted imellem 10-12
pund.
Jeg selv har ingen anelse. Smuk det er den. |
Giant
trevally(GT)
Der er få ord der
kan beskrive denne fisk. Ondskabsfuld, aggressiv og hårdt
kæmpende er nogen af dem. Her er ingen ”kære mor” eller ”om
forladelse”. Disse fisk er skabt til at dræbe! Det er blandt
andet derfor de går under navnet ”gangster’s of the flats”.
Det er uden tvivl, det absolut sejeste rovdyr jeg har mødt
under vandoverfladen. Aldrig er jeg blevet revet rundt i
manegen så meget som med disse fisk. De bestemmer showet,
jeg gjorde i hvert fald ikke.
Jeg vil gøre denne fangstberetning kort, da du kan nyde
stort set det hele på film.
På halvanden dags fiskeri landede vi 16 GT i båden til 4
mand. Mere var der ikke behov for, vores kroppe skreg af
smerte dagene efter.
Som tidligere nævnt stod Giant trevally på min ønskeliste,
men mine forhåbninger var små da skuffelsen så ikke bliver
stor. |
Giant trevally: Tjek. |
Via dette link til Vimeo.com
finder du vores film som er optaget under det fantastiske
fiskeri vi havde. Hold godt fast og nyd det:
https://vimeo.com/166232511 |
Giant Black
Trevally
En lille drøm var
holdt hemmeligt, da der ikke findes lige så mange af dem som
de normalt farvede Giant Trevally. Nemlig en Black Trevally.
Satme om det ikke lykkedes! Jeg var så glad. |
Lykken var gjort. Black GT:
Tjek. |
Da vi sad i flyveren hjem var
det med blandende følelser. Vi kunne sagtens bruge et par
måneder mere! Heldigvis kunne ingen af os andet end at
smile. Alle havde fået deres drømme opfyldt, for slet ikke
at glemme alle de oplevelser vi havde haft sammen.
Ude godt hjemme bedst. Selvom man er i fiske paradis er der
stadig noget over det danske fiskeri. 4 dage efter
hjemkomst nåede vi en tur på furesøen sidst i marts. Det var
en kold fornøjelse! Fiskeriet derimod var ganske udmærket.
Meeeen, det var lidt op ad bakke at fighte en gedde efter
sådan en tur. Det var ikke meget de kan præstere. ;-) Alt
har hver sin charme, og jeg vil dog aldrig bytte mit danske
fiskeliv og muligheder ud.
Hermed en fortælling om mit livs fiske eventyr jeg stadig
drømmer om. Tak fordi du læste med.
På det første billede i denne rapport er en sten hvorpå
”finfollowers” er indgraveret. Det er sådan at de 3 gutter
som var med på turen og Lucas Msiska, har lavet vores egen
lille fiskegruppe efter mange års venskab. Der er ikke den
store tanke bag det andet end at vi har prøvet at kaste os
ud i amatør-filmens verden for at dele det med andre. Derfor
findes der lige nu en ”teaser” filmet fra vores dage under
hajfiskeriet. Vi er i fuld gang, med at redigere og sætte en
længere film sammen, så derfor kan du her nyde vores teaser
via dette link til youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=mtIocHRm_Xk
Igen er vi i gang med at redigere og sætte en video sammen
fra denne destination og fiskeriet. Så kunne du tænke dig at
følge lidt med i hvornår de er uploadet, så er du altid
velkommen til at følge os på facebook eller instagram. Du
finder gruppen ved at søge under navnet: ”Finfollowers”.
Med største knæk og bræk -
Morten Manniche |
[Til top]
Makrel på
fluestang |
9. juli
2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Jeg var lige et smut oppe hos min mor i hendes dejlige
sommerhus ved Klint.
Lørdag den 9. juli 2016 kl. 0430 kunne jeg pludselig ikke
sove længere og tog derfor fiskegrejet og kørte til Rørvig.
Det gav en makrel på fluestangen!
Den tog på en Kobberbasse og kom på land uden den store
fight men dog med makrellens karakteristiske sitren og
zig-zag svømning.
Mvh. Leon Rasmussen |
|
[Til top]
JUNI 2016
PR-Laks fra Ångermanelven |
29. juni
2016 |
Fra lørdag den 25. juni 2016
og frem til onsdag den 29. juni 2016 var jeg sammen med 6
andre friske gutter oppe ved Ångermanelven i midtsverige for
at fiske efter laks.
Jeg lagde ud med at miste en stor laks som bare trak tungt
og desværre fik slået sig af.
Jeg kunne slet ikke falde i søvn den nat/morgen - øv.
På sidstedagen lykkedes det så endelig at få en laks på land
- en ny personlig rekord på 8,0 kilo. Jeg var jublende
lykkelig og pavestolt!
Hilsen - Leon Rasmussen |
|
[Til top]
PR-gedde fra Ångermanelven |
27. juni
2016 |
Fra lørdag den 25. juni 2016
og frem til onsdag den 29. juni 2016 var jeg sammen med 6
andre friske gutter oppe ved Ångermanelven i midtsverige for
at fiske efter laks.
Den første fisk, som jeg fangede var imidlertid en stor
8-kilos gedde, som blev genudsat. Det var jo ikke meningen
med turen, men jeg var stolt, da det var en ny personlig
gedde-rekord for mig.
Hilsen - Leon Rasmussen |
|
[Til top]
Fin stalling fra Faxelven |
26. juni
2016 |
Fra lørdag den 25. juni 2016
og frem til onsdag den 29. juni 2016 var jeg sammen med 6
andre friske gutter oppe ved Ångermanelven i midtsverige for
at fiske efter laks.
En af dagen prøvede vi også fiskeri i den nærliggende
Fax-elv efter stallinger. Jeg fangede 6-7 stykker med den
største på omkring 500 gram.
Hilsen - Leon Rasmussen |
|
[Til top]
Fin Farumgedde |
5. juni
2016 |
Hej Farum LF
Søndag den 5. juni var min kæreste, hendes to piger på 5 og
8 år, og undertegnede til et familietræf i Farum. Vi havde
fiskegrejet i bilen og tænkte, at en halvanden time på Farum
Sø ville være en fin afrunding på dagen. Mere ville der ikke
være tid til, hvis sengetiden for de små skulle passes. Det
var netop lige tid nok til at ro ned til den vestlige ende
og tilbage med lidt geddeagn trukket efter båden, og
heldigvis var den fri båd ledig. |
Første hug faldt lige efter vi
havde vendt rundt, men fisken stod af med det samme.
Da vi netop havde passeret Klavs Nars Holm på tilbagevejen,
og var i en ret meditativ stemning, fik vi et kraftigt wake
up call. Hug nummer to var en realitet, og det virkede
seriøst! Fighten var dog ikke så dramatisk, gedden gik tungt
og dybt og tog kun adstadige udløb. Men op ville den afgjort
ikke! Det kom den dog. Og vi fik den vejet til 7,5 kilo
inden genudsætning. |
|
Pigerne har været med på
adskillige fisketure før, men mest efter aborrer, og den
største gedde, de hidtil har været i nærkontakt med, har
ikke vejet stort over de to kilo. De agerede forholdsvis
cool over aldeles bogstaveligt at være i samme båd som en
fisk af en ganske anden kaliber. Men det hele, hug, fight,
landing og genudsætning, var selvfølgelig en stor oplevelse.
Tight lines og god sommer - Jacob Bøggild |
[Til top]
Sø-slange fra Farum Sø |
3. juni
2016 |
Det er alt for længe siden, at
jeg har været en tur ude på Farum Sø, men det helt
fantastiske sommervejr tog beslutningen for mig - jeg
bookede en Fiskeringsbåd og tog min søn Magnus med ud på en
eftermiddags-/aftentur.
Vi havde både orm og ende-grej i form af spinnere og woblere
med, så det kunne vel næsten ikke gå galt...
Vi besluttede os for at prøve et sted ude bag "øen", hvor
jeg tidligere har haft heldet med mig. Ud kom flåddene med
de fristende orm hængende under. Kort tid efter var der bid
og efter modhugget fulgte noget af en tovtrækning, hvor jeg
flere gange var i tvivl om, hvilken fisk der havde ladet sig
lokke til hug.
Det viste sig at være en kæmpeål på hele 90 cm og 1,695
kilo! Tyk som mit hånd-led og faktisk lidt uhyggelig at se
på. Den blev naturligvis genudsat efter vejning og
fotografering.
Mvh. Thomas Elkjær Jensen
-
Thomas´ ål er ny forenings-sørekord! Jeg kender i hvert
fald ikke til større ål fanget i Farum Sø. Flot - flot!
Morten Søndergaard |
|
[Til top]
Vild dag på vandet... |
2. juni
2016 |
Hej Farum LF.
Vild,vild dag på vandet i går med 15 fisk i båden.
9 af fiskene var sandarter op til 6,5 kilo med de 4 af dem
over 5,0 kilo.
Hertil 2 mindre gedder og hele 4 søørreder op til 4 kilo+.
Mvh. Andreas Holm Nielsen |
|
[Til top]
Fantastiske Furesø |
2. juni
2016 |
Min sø Marcus ønskede sig en
fisketur for lige at få renset ud i hovedet inden
eksamens-læsningen for alvor tager fart, så far og søn
besluttede sig for at tilbringe fredag aften på Furesøen.
Vejrliget var af typen: "geddefiskerens værste mareridt".
Høj sol og blikstille. Det så ud til at holde stik med det
fiskemæssige mareridt. Men da lyset svandt tog fanden ved
fiskene.
Vi havde seks hug på fyrre minutter, herunder et ret så
kaotisk dobbelthug. |
|
De fem af dem nåede hele vejen
op og vende i båden.Man kan følge lyset aftage og
aftenstemningen indfinde sig på billederne. |
|
Tak for en fantastisk smuk
aften på den fænomenale sø. Jakob Bøggild. |
[Til top]
MAJ 2016
Endelig en 10+ gedde! |
30. maj
2016 |
Hej Farum LF.
Maj har budt på rigtig godt geddefiskeri. Jeg har været ude
på fiskeeventyr de sidste to måneder og er derfor gået glip
af en hel del spændende fiskeri herhjemme. Så da Morten
foreslog en tur på fure var jeg hurtig til at slå til.
Dagen startede godt, dagens første fisk huggede før vi havde
sat alle stængerne og sådan fortsatte fiskeriet det meste af
dagen. Vi krydsede ind over et område hvor der var godt med
fisk. Jeg starter med at sætte krogen i en fisk der fighter
vildere end noget jeg nogensinde har oplevet. Der var ikke
nogen tvivl om at det var en god fisk jeg havde fat i.
Desværre slipper krogen efter 5min fight og mit hjerte var
knust.
Morten krogede en fisk kort efter jeg fik min. Det var en
fin men tynd gedde over 8 kilo. Jeg får en trøstegedde kort
efter, det er også en slank fisk på over 7 kilo. Jeg var dog
stadig tom indeni. Næste gang vi krydser over området er der
fisk på flere af stængerne igen. Jeg sætter krogen i endnu
en god gedde. Den fighter som den jeg mistede før. Mit
hjerte sidder i halsen og den bliver fighter forsigtigt. Men
fandme om den fisk ikke også slap krogene. |
|
Hvis ikke jeg
havde det skidt før så var det i hvert fald på plads nu. Jeg
prøvede at trøste mig med at vi fangede godt med fisk og at
vejret i det mindste var lækkert. Det hele skulle heldigvis
vise sig at blive godt igen da jeg efter et par timer kan
lande en fisk. Min første tanke er at den nok er omkring 8-9
kilo. Men da jeg får fat i gællen og får kigget ordenligt på
den er jeg ikke i tvivl om at det er en PR. Vi får vejet
fisken og spændingen er enorm. 10,1 kilo vejer den flotte
madamme og min første gedde over 10 kilo er en realitet!
Mit geddefiskeri startede som junior på en tur men Andreas
Holm Nielsen, lige siden har jeg knoklet for den store gedde
mens alle fiskevennerne for længst har haft dem i nettet.
Forløsningen var enorm og de to fisk der var smidt tidligere
på dagen var forsvundet som dug for solen fra min
hukommelse.
Geddefiskeriet er godt for tiden og vi fangede fisk på dybt
og lavt vand. Vi endte med over 20 fisk i båden med 3-4 over
7 kilo.
Mvh. Lucas Lund Msiska |
[Til top]
Harasjömåla - nok en gang |
27. maj
2016 |
Da foreningen inviterede på
weekendtur til smukke Harasjömåla i Sverige var der ingen
tvivl - jeg skulle med!
Jeg har fisket i området, med skiftende intervaller, gennem
de seneste 30 år og Hara-sjömåla tåler altid et gensyn.
Op til turen havde der været lidt af en hedebølge, hvilket
gjorde at fiskene gik dybere og for det meste var aktive
tidlig morgen og sen aften - noget der desværre ikke lige
passer ind i en fiskehyggetur med masser af god mad, vin og
fællesskab omkring bålet...
Vi forsøgte os første dag fra båd i Vielången, der desværre
var som støvsuget for fisk. En sjælden 0-tur til søen, der
normalt aldrig svigter...
Vielången fik et fornyet besøg dagen efter, men med samme
nedslående resultat. Vi lod bådene være og gik i stedet ud
på broerne i Södra Bäcka-sjön. Det resulterede i et par
ørreder - på gennemløber hen-holdsvis hvid jighale efter
bombardaflåd. Et lille plaster på såret. Men ellers en
rigtig hyggelig tur i godt selskab.
Morten Søndergaard |
|
[Til top]
Efter nogen
ventetid har jeg endelig erhvervet mig et fiskekort til
fiskeri i Kastellets indre voldgrav. Det er noget helt
særligt at fiske i historiske omgivelser midt inde i
København og med turister og soldater fra Den Kongelige
Livgarde som nærmeste tilskuere. Det er formentlig Danmarks
bedst bevogtede fiskevand, næst efter Rosenborg Slot! Her
skal man ikke tyvfiske... Det er ikke blevet til de vilde
fangster endnu, men det skal nok komme. Der er i hvert fald
fanget flotte gedder i voldgraven.
Hej fra Morten Søndergaard |
Historiens vingesus
fornemmes, når man krydser broen over til Kastellet
|
Og videre ad den
brostensbelagte "hovedgade" |
Fiskeri med udsigt til den
Engelske Kirke og Gefionspringvandet |
[Til top]
Undervandsvideo-optagelser fra
Farum Sø |
25. maj
2016 |
En Farum-gedde
fra i går aftes, som var mere interesseret i kameraet end
wobleren...
Beklager kameramonteringen som ikke er helt i top (det var
1. forsøg).
Jeg røg også igennem en stime store brasener!
Mvh. Martin Aabo |
[Til top]
Jans aborrer fra Farum Sø |
19. maj
2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Jeg sender nogle fotos af de 3 fisk jeg fangede fra SU-broen
i Farum Sø, torsdag den 19. maj 2016.
Fiskene vejede henholdsvis 810 gram, 850 gram og 965 gram.
De blev alle fanget på flåd og regnorm.
Det var en skøn aften ved Farum sø
Venlig hilsen - Jan Nielsen |
|
[Til top]
Sæsonens sødeste suder |
17. maj
2016 |
Der var hele tiden markeringer
på flådet, men trods flere forsøg så kunne jeg ikke kroge
fiskene, og jeg var ved at blive sindssyg! Lidt senere var
der endelig lidt vægt i den anden ende, og op kom der en fin
krebs! Det var åbenbart sådan en klo-fætter, der havde
kastet sig over min agn. Flere kom op og jeg overvejede
kortvarigt at kaste mig ud i en gang krebsehalesalat...! |
Heldigvis kom der senere på
natten også lidt fisk på land, herunder sæsonens sødeste
suder. Det er nok den mindste suder, jeg har fanget. En
lille sød fætter på ca. 20 cm og omkring 500 gram.
Knæk og bræk - Claus Søndergaard |
[Til top]
Med hornhylere om Kronborg |
15. maj
2016 |
Kronborgpynten var vel
besøgt denne dag, selv om der var en strid sidevind |
Min ven Andrés første
hornfisk for dagen. |
Maj - Hornfisk
- Kronborgpynten - det kan ganske enkelt ikke slå fejl... Og
dog. Mit forår har været ganske fisketomt - ikke af ture,
men af fangne fisk. Således også på denne tur, hvor små
drenge ellers hev den ene hornfik på land efter den anden! |
Jeg forsøgte og forsøgte,
men ak og ve. |
Der var mange hornfiskehoveder på stranden, selv om de ikke
må renses dér. |
Jeg fik lov at tilberede hornfiskene - mums! En overraskende
god spise. |
Stram
Line - Morten Søndergaard |
[Til top]
Søndagens tur på Farum bød på
denne virkelig flotte gedde.
Femten fisk var oppe at hilse på i løbet af de to dage.
Det er bestemt godkendt under sådanne vejrmæssige
udfordringer.
Sæsonen må siges at være skudt i gang!
Mvh. Jacob Bøggild |
|
[Til top]
Der blev
bestemt dømt ny dresscode i pinseferien. Væk med korte
bukser og den slags dekadence. På med regntøj og op til
flere lag under. Vinden viste tænder og det fra skiftende
hjørner med nord som det konstante. |
Heldigvis viste gedderne
endelig også tænder. Jeg har således en efterlysning i
forbindelse med turen på Sjælsø lørdag.
Den gedde, som har skamferet ryggen på den firekilos fisk på
det første billede, bedes venligst melde sig på vores næste
tur på søen. Så tilbyder jeg den genudsætning efter en
behørig moralprædiken.
Mvh. Jacob Bøggild |
|
[Til top]
Ubudne gæster og ny PR |
14. maj
2016 |
Der er
heldigvis altid masser af naturoplevelser, når man er ude og
fiske. Foråret havde endelig indfundet sig, og naturen var
vågnet med blandt andet masser af trækfugle og sommerfugle
til følge. Men gjaldt desværre også diverse andefugle!
Der var således både troldænder og blishøns, som blev ved at
frekventere foderpladsen og tage for sig af retterne. |
|
Men heldigvis var der
pludselig hug på den ene stang – godt nok et underligt
hug....
Og det viste sig da også, at nemesis og hybris havde haft en
finger med i spillet, idet det var en troldand, der havde
kroget sig selv! |
Jeg fik trukket dyret til
bredden, hvor den nye PR i troldand fik indskærpet, at den
og dens ligesindede skulle holde snitterne fra mine kugler!
Jeg ved ikke om dette var grunden, men der var heldigvis ro
på pladsen det næste stykke tid, og det lykkedes senere at
lande i alt 3 karper, hvor den største var lige under 10 kg
– så ingen grund til klage...!
Knæk og bræk -
Claus Søndergaard |
|
[Til top]
12 plusser fra Furesøen |
10. maj
2016 |
Hej Farum LF!
Den kære furesø har virkelig leveret mange flotte fisk i år
til de heldige. Om det er fordi flere er blevet effektive
til at fiske den eller om bestanden af store fisk bare er
blevet større kan altid diskuteres. Jeg håber og tror dog på
det sidste.
Den 10. maj var jeg på vandet med en god kammerat og det
lykkedes os at finde et område hvor gennemsnitsstørrelsen
var lige lidt større. Vi fik blandt andet 2 gedder fyldt med
rogn som var på vej ind for at gyde(!?) Lidt sent i mine
øjne, men der er vel heller ikke plads til alle på en gang
;). |
Efter min gode kammerat, Mads,
som ikke har prøvet dørgefiskeri efter gedder før havde
genudsat sin nye PR gedde på 8,5 kg huggede en fisk voldsomt
på den ene paravane stang. Fisken fulgte med ind, men
istedet for at komme op stillede den sig bare hårdt under
båden. Her begyndte min forhåbninger om en bedre fisk. Efter
en del tid hvor fisken styrrede showet kom den til
overfladen. Sten sikker 10+ og tanken om 12+ strejfede mig
kort, men sæt altid forhåbningerne ned, så kan man kun blive
positivt overrasket. |
|
Spændingen i
kroppen var der dog alligevel da fisken stikker af igen, det
ville være rart at få den i båden. Mads var dygtig og lander
fisken, selvom det var en smule svært at få dyret til at
passe i den 120 cm lange vejeslynge.
Glæden var stor da vi ser størrelsen på fisken, men alle ved
at gedderne ikke er i deres bedste form i maj måned, så
drømmen om en 12+ kunne snydes væk i en udlejet fisk. DET
GJORDE DEN HELDIGVIS IKKE, YES! Fisken vejede lige præcis
12,1 kg fordelt på 123 cm. Skøøønt! Stadig en fisk der har
god potentiale til efteråret, så jeg aftalte at vi skulle
ses igen. Nu må vi se, de ret umulige at lave aftaler med de
piger...undskyld gedder.
Johan og Emil kom sejlende til os og sluttede sig til en
hurtig kontrol vejning, highfives og genudsætning af fisken.
Stort knæk og bræk til alle - Morten Manniche |
[Til top]
Hornhylere fra Halskov |
7. maj
2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Efter en Kr. Himmelfartsferie med familie og venner på
Storebælt Camping, er jeg blevet alene tilbage, da jeg er
den eneste, der ikke skal på arbejde.
Har været på Halskov Rev 2 gange 2 timer og fået 12
hornfisk, den største på 95 cm.
Mvh. Henrik Jart |
|
[Til top]
Vindergedde til
Gedde-premieren på Farum Sø |
1. maj
2016 |
Sender lige et
billede af vinderfisken fra i søndags af.
Den vejede 5,8 kilo og blev fanget på 8 meter vand 6 meter
nede. Gedderne gik dybt den dag og alle 3 fisk vi fik blev
fanget dér eller dybere.
Mvh. Bo Damgaard
-
Sjældent - om nogensinde - er der set en gladere vinder af
seniorpokalen end Bo D.
Han var jublende lykkelig over, at han, i sit 34. forsøg, kunne hæve pokalen, som vinder.
Gavekortet på de 1.000,- var blot en sidegevinst dén dag.
Morten Søndergaard, red. |
|
[Til top]
Gedde-premieren på Farum Sø |
1. maj
2016 |
Gedde-premieren på Farum Sø er
noget helt særligt - både for den enkelte fisker og i
særdeleshed for Farum Lystfiskerforening. Siden 1980 har vi
festligholdt dagen og afholdt en konkurrence, hvor det gælder
om at fange den største gedde som senior- henholdsvis juniormedlem.
Jeg har været trofast deltager siden min indmeldelse i
foreningen tilbage i 1982 og været vidne til at fangsterne
gradvist blev bedre og bedre og vinderfiskene større og
større. Ikke mindst takket være til stadighed mere
dedikerede og sofistikerede fiskere. Den øgede brug af
levende agn og ekkolod har naturligvis også hjulpet godt med
på vejen.
Det er altid en fornøjelse at møde frem ved søen tidligt om
morgenen og fornemme den hektiske og summende forventen,
mens alle gør sig klar og der bliver foretaget den rituelle
lodtrækning om bådene.
Denne gang var jeg i båd med min gode ven og fiskekammerat
Thomas Pflug Larsen.
Fiskeriet levede ikke helt op til forventning-erne, men jeg
var rigelig glad for min 3 kilos gedde, som kunne have gjort
sig i præmierne, hvis ikke jeg havde genudsat den uden
vejning hos båddommeren.
Mvh. Morten Søndergaard |
|
[Til top]
APRIL 2016
Har som sædvanligt haft et par
ture til Tryggen efter rimter her i det noget kolde forår.
Den ene tur var rigtig fin med høj sol og fisk i vandet.
Der kom lidt fine fisk på land, hvor de to største var på
henholdsvis 2100 og 2125 gram.
Knæk og bræk
Claus Søndergaard |
|
[Til top]
Kysthavørred på fluestangen |
10. april
2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening!
I weekenden den 9./10. april 2016 var vi atter en tur i
sommerhuset på Lolland.
Søndag formiddag havde jeg lige et par timer, jeg skulle slå
ihjel.
Det gjorde jeg så nede ved stranden.
Det gav en fin havørred på 48 centimeter taget på fluestang.
Mvh. Leon Rasmussen |
|
[Til top]
Flere laks fra Østersøen |
9. april
2016 |
Hej FLF
Kongevejr på Østersøen, men et meget svært fiskeri.
I løbet af dagen fik vi 2 fisk i båden, en på 6,0 kilo og en
lidt bedre en til mig på 7,5 kilo.
Fisken huggede på en Ismo Giant i 60 fods dybde.
Mvh. Christian Hansen |
|
[Til top]
Kære Farum
Lystfiskerforening!
Efter at være blæst inde på 1. dagen i Sørøya kom der 5 gode
dage på vandet.
Ikke mindst den sidste tur, hvor der var havblik, hvad der
sjældent er her oppe i Nordnorge, bød på et
verdensklasse-torskefiskeri.
Op kom drømmefisken på hele 31,5 kilo til mig.
Senere på dagen bød havet også på torsk på 25 kilo, 22 kilo
og omkring 25 stykker på over 10 kilo.
Mvh. John Schou |
|
[Til top]
Esben gør det igen! |
Påsken
2016 |
Hej Farum LF.
Har været en tur til Sørøya her i påsken efter skreitorsk.
Vi havde utrolige mængder torsk oppe at vende i båden, mange
var imellem 20-25 kilo.
Fem var på over 25 kilo og én over de 30 kilo på 32,0 kilo
til mig. Så alt i alt en meget vellykket tur.
Note: Esben er regerende klubrekordholder for torsk med
med en fantastisk torsk på 34,680 kilo også fanget ved
Sørøya den 14. juli 2007.
Hilsen Esben Hagerup |
|
[Til top]
MARTS 2016
Gedde-bonanza på Farum Sø |
27. marts
2016 |
Klokken gik pludselig fra at
være 05 til 06, så tvivlen bredte sig jo! Om vi nu ku komme
op til tiden. Op kom vi self. Og ud til søen var hvad vi
var, kl. 06:45 sejler min makker og jeg ud for en sidste tur
efter gedden, i sæson 15/16 på Farumsø. Det var aller første
gang min makker var her, så der var god spænding i båden.
Vi kommer ud til det første spot, og 4 kast BOM så lander
makkeren den første gedde: 78 cm og 4 kilo. "Go tyk dejlig
marts gedde, lige før lukketid". SÅ VI I GANG!!! |
|
Men tja i gang
og i gang-hehe. Der skulle gå, lidt over 3 timer og hele den
vestlige bred, før fiskeriet startet for alvor. Vi kommer op
til det sidste spot på dagen, og allerførste kast - BOM,
lander jeg en fisk på 75 cm 3,2 kilo. |
"SÅ STARTEDE FISKERIET" som
man kender det, her lige før lukke tid. Vi har ik´ været her
i mere end 10 minutter, så hugger det første monster. Min
makker lander en smuk madamme på 96 cm 6,7 kilo, i mens han
står og er igang med at afkroge fisken, siger det BOM og jeg
lander en flot fisk på 92 cm 6 kilo.
Fiskeriet bliver bare bedre og bedre, dagen slutter med i
alt 17 kontakter, hvor den største er 106 cm og 8,1 kilo.
Mvh. Martin Auchenberg Jensen |
[Til top]
Østersølaks |
13. marts
2016 |
En dejlig forårsdag på
Østersøen med helt fladt vand.
I løbet af dagen havde vi 4 laks oppe at vende i båden.
Bedste fisk blev en fin fisk på 106 cm og 13,0 kilo til
undertegnede.
Mvh. Christian Hansen |
|
[Til top]
Årets første kysttur |
13. marts
2016 |
Indrømmet. Mine ture til
kysten kommer ikke som perler på en snor, men når min gode
fiskekammerat Bjarne lokker med frisk luft og fremvisning
af, for mig, uberørte kystpladser - SÅ er jeg med!
Denne søndag morgen gik turen først til området ved Bramsnæs
Vig, hvortil vi ankom i et noget køligt og diset vejr.
Efterhånden som disen lettede kom både Munkholmbroen og
flere lystfisker-kajakker til syne. Det gjorde havørrederne
desværre ikke og efter et par timers fiskeri fortrak vi til
området omkring Eskildsø. Utrolig lavandet, ingen fisk men
smuk natur. Jo, det hele tæller. |
|
[Til top]
Påske-havørred |
Marts 2016 |
Det lykkedes ved sidste
lejlighed, og jeg fik min marts-ørred.
Perfekte betingelser, havet var spejlblank, solen skinnede,
og jeg var ved vandet...
5.te kast, og så var den der.
Den kæmpede mere over end under vandoverfladen, og viste sig
at være et fint eksemplar på 54 cm.
Men så skete der ikke mere, måske prøver jeg en gang til i
eftermiddag?
Mvh. Steffen Faisst |
|
[Til top]
Mange torsk fra Øresund |
5. marts
2016 |
En skøn dag på
vandet ombord på Fyrholm og Hans Hagerup ved roret sammen
Farum Fiskeklub. Der var masser af fisk i vandet. Jeg fik
hele 16 torsk op på formiddagsturer, så det var bare toppen
:-)
Mvh. Paw Meinertsen |
[Til top]
Som så mange gange før så
starter mit forår ved Tryggen, som jeg troligt skridter af,
mens lærken triller og sangsvanerne trompeterer i luften.
Det har været lidt sløjt med fiskene i år, men der er da
kommet både lidt rimter og havørreder på land.
De fleste ørreder har været nedfaldsfisk, men en enkelt fed
overspringer har også været en tur i nettet.
Rimterne har desværre alle holdt sig under de to kilo.
Men måske man kan nå endnu en tur...
Knæk og bræk - Claus Søndergaard |
|
[Til top]
Hejsa Farum LF.
En dag på vandet i megatåget vejr.
Tågen varede det meste af dagen, da det var helt vindstille.
Men det var åbenbart noget sandarterne og gedderne kunne li,
en del fisk oppe og vende, alle taget på wobler.
Mvh. Paw Meinertsen |
|
[Til top]
Forårstorsk fra Øresund |
Marts 2016 |
Hej Farum LF.
Endnu en god dag på vandet med masser af torsk,fik bare ikke
lige de store.
Største i båden var på 6 kilo, men dejligt vejr og masser af
frisk luft.
Mvh. Paw Meinertsen |
|
[Til top]
FEBRUAR 2016
Natteroderi på Furesøen |
29.
februar 2016 |
For over 25 år siden red jeg
med på "vinter-knude-bølgen", som rullede over Furesøen i et
par år, indtil fiskeriet efter knuderne langsomt ebbede ud.
Dels gik selve fiskeriet lidt i stå, dels mistede det vel
nyhedens interesse, nu var det ligesom prøvet.
Men i alle årene lige siden har det altid i januar og
februar måneder rykket i mig for at komme ud i
vinternatte-mørket og sænke de agnede kroge ned på bunden.
Det er virkelig en særlig oplevelse at sidde ude på en
vindstille Furesø i kuldegrader og vente på hug i dybet,
mens lysene fra de mange huse på bredden langs Stavnsholt,
Birkerød, Holte og Virum langsomt slukkes.
Det blev således et kært men langvarigt gensyn denne aften,
hvor jeg fik lokket Bjarne med ud, mens Lars "Frø" lagde
elmotor og marinebatterier til.
Det blev desværre ikke til nogle knuder, men næste vinter...
Mvh. Morten Søndergaard |
|
[Til top]
True art |
25.
februar 2016 |
Den ene ligner godt nok Tintin
i aldrende udgave, men den anden, "vampyrfisken", er da godt
nok et pragteksemplar, som endnu er i sin bedste alder.
Tak til Signe Mollerup Back for en skøn fyraftensturtur på
Lyngby Sø, der også resulterede i et par fine gedder.
Men esox lucius må forblive i skyggen i denne omgang.
Intet overgår true kunst, sand art.
Hilsen Jacob Bøggild |
|
[Til top]
Flot kysthavørred |
21. februar 2016 |
Isefjord i dag ... så er
sæsonen i gang. Gæt lige størrelse og vægt..!
69 cm ... og en vægt ...
Billedet znyder lidt ... selfiez are fucked up sometimes.
2,85 kg ... men aliwl pæn bred over ryggen.
Ca. 20 flotte rejer i maven ... men tog en Fladbuk.
Fiskerkram Daddy T. alias Torben Normark Hansen |
|
|
[Til top]
Hej Farum Lystfiskerforening
Jeg har været en tur ude efter laks sammen med Andreas og
det gik ganske godt. Vi var på pladserne allerede kort efter
solopgang og efter relativ kort tids søgen fik vi de første
tilbud. Dobbelthug i dybet og mens vi kæmpede med de to fisk
huggede der en til på overfladen. Begge de første fisk var
over ti kilo og så var dagen godkendt. Den tredie fisk
havde ikke gjort meget væsen af sig men dag jeg tog stangen
kom der liv i kludende! Det lange af det korte er dog at der
var en tysker der valgte at sejle sine liner hen over min,
hvorefter han begyndte at flå i den anden ende.... Dette
resulterede i at jeg mistede en meget stor fisk. |
|
Jeg var godt muggen det næste
stykke tid. Da næste hug faldt mente at Andreas at det var
min tur, da jeg ikke selv var skyld i den mistede fisk –
Tak. Lige da jeg tog stangen huggede det på endnu en gang
og for anden gang på dagen stod vi begge med store fisk på
en gang. Andreas kunne lande sin fisk noget før min, og jeg
kunne se på hans blik at han mente jeg var lidt fimset...
Efter yderligere et par minutter kunne han sikkert sætte
nettet ind under min og løfte. Her begyndte fisken at
sprælle helt vildt og i et spiltsekundt lignede det at
Andreas var ved at blive taget med ned af fisken, men ved
fælles hjælp fik vi den indenbords. Lige pludselig så den
ene fisk ikke så stor ud længere og jeg skød den til at være
8 kg, hvilket Andreas ikke var helt uenig i. Efter en tur på
vægten kunne vi tørt konstatere at den ”lille” var 10,3
kg....Andreas fik grinende min fisk på vægten, hvorefter han
sagde 16 - 17 - 18 – 18,35 kg!!!
Alt i alt en rigtig godt tur toppet af en ny personlig
rekord på 18,35 kilo og 125 cm. |
[Til top]
Flere
kystørreder |
4. februar
2016 |
Hej igen Farum LF.
Var afsted igen i går og fik 2 havørreder.
Den mindste målte 55 cm og vejede anslået 2,5 kilo og den
største målte 70 cm, vægt ikke anslået.
Begge udsat igen så regner med at hilse på dem igen om et
par måneder :-)
Mvh. Niels Matthiesen |
|
[Til top]
JANUAR 2016
Stella blev indviet! |
28. januar
2016 |
Hej Farum LF.
En dejlig dag på kysten, hvor det blev til 5 havørreder i
alt: 3 stk. på hver ca. 60 cm, 1 stk. farvet og 1 stk. under
målet.
Så blev det nye Stella hjul indviet...
Mvh. Niels J. Matthiesen |
|
[Til top]
Havtur på Øresund |
17. januar
2016 |
Hej igen Farum Lystfiskerforening
Jeg en tur på Sundet i dejligt vejr - minus 4-7 grader - men
med masser af sol, som gjorde det behageligt at fiske.
Der var godt med fisk og største torsk var på 10 kilo.
Mvh. Paw Meinertsen |
|
[Til top]
Årets første kysthavørred |
17. januar 2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening.
Vi var 3 mand af sted på endnu en kysttur til Stevns.
Det blev en dejlig dag, hvor det blev til i alt 6
fisk, hvor den største lå på 3,8 kilo.
Ørreden på fotoet var dog kun på 48 cm.
Mvh. Martin Ahle |
|
[Til top]
Målertorsk fra Øresund |
9. januar
2016 |
Hej Farum Lystfiskerforening
Årets første tur på Øresund for mit vedkommende fandt sted
lørdag den 9. januar 2016.
Det var en tur med masser af torsk og masser af action.
Turen gav mig en "måler".
Dejligt vejr og en dejlig start på det nye fiskeår :-)
Mvh. Paw Meinertsen |
|
[Til top]
|