Klik for at vende tilbage til forsiden  Klik for at sende os en e-mail   

 Hvem er vi
 Hvad kan vi
 Hvad gør vi
 Turkalender
 Kulmulen
 Fangster
 Konkurrence
 Rekorder
 Top 5 lister
 Farum Sø
 Furesø
 Bestyrelsen
 Artikler
 Links
 Infomail
 Indmeldelse

Farum Lystfiskerforenings klubhus - Fiskerhytten - Farumgårds Allé 32, 3520  Farum, tlf. 44 95 47 16


Fangster 2012


Du bør også se fangstrapporterne fra 2011 l 2010 l 2009 l 2008 l 2007 l 2006 l 2005 og 2004.


Vi vil meget gerne se din seneste fangstrapport på hjemmesiden. For at sende den ind, skal du klikke hér eller skrive til info@mail.dk.

Vi fortsætter nemlig med igen i år at udlodde fire store gavekort á TUSINDE KRONER i lodtrækningsgevinst blandt indsendte fangstrapporter!!! Ét gavekort i hvert kvartal.

Hvad venter du på?


Januar  ●  Februar  ●   Marts  ●  April  ●   Maj  ●   Juni  ●   Juli

August  ●  September  ●  Oktober  ●  November  ●  December


December 2012

[Til top]


Gedde fra Bagsværd Sø

1. december 2012

Lørdag den 1. december 2012 stævnede Henrik og jeg fra morgenstunden ud på en spejlblank sø uden nogen vind overhovedet.
Vi kunne derfor styre 4 stænger med agn, mens Henrik stod spinnefiskede.
De første par timer skete der kun noget, når agnene gik i rankegrøden, eller når Henrik gav modhug på...rankegrøden.
Vi var således blevet lullet lidt i søvn, da knarren på det ene hjul pludselig vrælede hysterisk.

Det var reelt nok kun et udløb på 3-4 meter, men det lød sgu godt! Der blev givet modhug med det samme, og fisken føltes god tung. Mens dyret gik muggen ved bunden, blev et par af de øvrige stænger taget ind. Fight og netning forløb lige efter bogen. En flot, lys gedde på 7,1 kg. kunne portrætteres, inden den hurtigt blev genudsat, hvor den med et arrigt haleslag i overfladen tilkendegav, hvad den mente om den oplevelse.
God jul - Claus Søndergaard


November 2012

[Til top]


Aborre!

29. november 2012

Det flaskede sig sådan, at jeg torsdag den 29. november fik et par timer, som jeg kunne tilbringe på et aborresats ved St. Vejle Å. Agnskallerne var godt nok størrelse XL til aborrer, men som alle ved, så "giver store agn jo store fisk"! Efter nogle timer ved vandet ændrede jeg nu dette til "store agn giver få hug"! Et godt hug viste sig at være en gedde, og efter dette skete der absolut intet.
Så efter et par "sidste kast" besluttede jeg for at pakke sammen og køre hjem, men dette blev udskudt, idet stangen pludselig var på vej ud i vandet - en god fisk havde taget skallen.

Efter en nænsom fight sejlede en god, lang fisk i nettet. Aborren målte faktisk 49 cm, men den så syg ud og var tynd, så vægten standsede lidt skuffende ved 1710 gram.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


St. Vejle å

29. november 2012

Så er sæsonen for alvor skudt i gang ved St. Vejle å, hvor store brakvandsaborrer hvert efterår trækker ind for at gyde. Enkelte 2-kilos aborrer var blevet fanget i oktober og derfor måtte jeg også af sted sammen med min fiskemakker. Aftenen før havde vi været i Nivå Havn for at skaffe nogle rejer, men der var kun få. Jeg måtte derfor forbi en fiskehandler, hvilket blev den i Holte, der havde flotte levende rejer denne morgen. To andre fiskehandlere i området måtte melde pas.
Vel ankommet til pladsen viste det sig, at et par teknikere var i gang med det årlige eftersyn af slusen. Dette var ganske heldigt, da netop sluseaktivitet erfaringsmæssigt sætter gang i bidelysten. Første kast med flåd og reje gav da også en aborre på 1,2 kg, og så var vi i gang. Bidelysten fortsatte resten af dagen og det var nærmest i hvert kast, at der var hug. Ikke alle blev kroget, men raten for landede fisk var alligevel høj. Det blev vel til 80-100 aborrer, hvilket er et helt igennem super resultat og også bedre end jeg tidligere har oplevet. De fleste var i niveauet 400-700g, men i hvert fald 15-20

af dem var over kiloet. Største aborre vejede 1625g og blev fanget af undertegnede, som prikken over det berømte i, lige inden, at jeg løb tør for levende rejer. Fangsten er ny PR for aborre i brakvand og som det ses en gammel kriger.

Andre lystfiskere ved åen (- og der var mange) havde ikke rejer, men fiskede med skaller, spin eller med flue. De fangede kun enkelte fisk, så det var altså bare rejer, der virkede den dag. Husk i den forbindelse at opbevare dem i en spand med saltvand og tilhørende iltpumpe og med en lille klud eller lignende, som rejerne kan sidde i.

Knæk & bræk - Klaus Vestergaard


Grov aborre og fin gedde fra Esrum Sø

27. november 2012

En fridag med ultra kort varsel gav flex på klingen på Esrum Sø tirsdag den 27. november. Bedste aborre var en fisk på 49 cm, der vejede 1725 gram.

Den huggede i første drev op ad en skrænt på en bundfisket levende skalle midt ude på en af søens knolde. Elmotoren måtte hjælpe til, da der var næsten vindstille, men det gjorde også, at jeg meget præcist kunne ramme fiskene. De store aborrer på Esrum Sø går efter min erfaring oftest helt nede ved bunden.

Jeg fangede 3 gedder mellem 2 og 5,5 kg som sidegevinster, men mistede også nogle gedder under fights.

Det hører med, da jeg denne dag satsede på aborrer og derfor fiskede med rene flourcarbon forfang. Hvis der er rigtig mange gedder på pladsen, fisker jeg også mange gange med en stang eller to med hard mono forfang. Aldrig wire til aborrer, da jeg simpelthen ikke tror på det.

Knæk & bræk

Klaus Vestergaard


Strøgfiskeri og vinterfiskeri på Farum Sø

16. november 2012
Viggo og morfar har været i byen, og her faldt vi i staver foran en fiskeforretning.
Se dér er aborrer”, sagde morfar, og så fik han øje på prisskiltet og brød ud i et husmor-skrig:
“70 kroooner ! For eeeen ! Og så er de ikke engang ret store !”


Se dér er aborrer


“70 kroooner ! For eeeen ! Og så er de ikke engang ret store !”

Og for at forklare Viggo noget om aborrernes værdi, blev 5 aborrer værdisat som svarende til en pæn stor æske legoklodser!
Og det var måske ikke så klogt sagt, for hvem i alverden vil finde på at købe fiskene til den pris? Men det var Viggo ikke i tvivl om: “Det vil mormor!”
Så hang jeg jo på dén.

Så ugen efter stævnede Viggo, Bertram og morfar ud på Farum Sø.

Viggo var ivrig, han havde en plan og den endte med legoklodser!

Men fiskene var træge, eller også skulle vi have fisket med noget andet end et dafnie-net, vi fangede i hvertfald  ikke noget.

Fiskehilsen fra Lars "Frø"


Se Bambi, vandet er stift

15. november 2012

Ikke nogen replik man bliver alt for glad for når man elsker at være på søerne, mens de ikke er ”stive” i de kolde måneder af året.
 
Så da meteorologerne truede med kraftig nattefrost var det bare om at komme afsted.

Målet for turen var at fange en stor fisk i en ny sø, så det var med en hvis spænding på hvad dagen ville bringe, at jeg begyndte fiskeriet.

Efter 1½ times fiskeri uden det helt store fik jeg et fint nap på 1 meter vand i et område, hvor der var aktivitet af mindre byttefisk. Allerede i modhugget var jeg ikke i tvivl om at det var en fin fisk og efter en god fight kunne jeg håndlande den uden de store problemer.
Fisken var relativ kort, men meget massiv og vægten stoppede først på 11,7 kg.

Julefiske hilsener - Theis Kragh

Jans Fladfiskecup

5. november 2012

Hej Farum LF.

Vi var med ude til Jans Fladfiske Cup i weekenden den 5. november 2012.

Det var ikke det bedste fiskeri, men lidt fisk kom der da op.

Deriblandt denne grå knurhane, som var årets første for mit vedkommende -  mærkeligt, så svære de har været at fange i år :-(

Jeg vandt på min båd i semifinalen, men fik desværre et rigtig dårligt nummer til finalen - nummer 27 - øv.

Jeg blev ca. nr. 15 :-(

Hilsen fra Paw Meinertsen


Herretur

4. november 2012

Fiskestængerne trænger til at blive luftet og november viser sig fra sin bedste side med høj flot sol og helt vindstille. Min fiskemakker Peter og jeg har fået ordnet vores huslige pligter eller ihvertfald nogle af dem, og sætter kursen mod Furesøen. Min søn Magnus på 4 år har fået lov at komme med mændene på fisketur og det er et stor hit.

Vi sætter afsted fra Furesøbad i det store skur af en båd med kurs direkte mod midtsøens dybe vand. Sjovt nok er vi de eneste der er ude og fiske på denne underskønne efterårsdag. Vi dørger med 4-play med tungt bly og Alien Eel, og efter en god kop kaffe og et par kanelgifler sker der noget. En pæn fisk hugger på en 4-play, netop som jeg er ved at trække den op for at efterse den. Gedden fighter pænt og følger hele vejen med op så vi kan se den, inden den med et slag med halen siger farvel og hopper af.

 

 

Resten af turen går med mere kaffe, hyggesnak og højtlæsning af Andersandblad inden skipper Peter vender snuden tilbage mod Furesøbad. Vi er dog kun nået halvvejs hjem før en af stængerne med Alien Eel krøller godt sammen. Jeg tager stangen og når ikke at dreje mange omgange på hjulet før en ordentlig madamme springer halvejs fri af vandet 40 m bagude. Flere store plask senere kan vi lande en 9 kg gedde og Magnus og jeg kan posere med den flotte fisk, der er lige så lang som ham.

Fisketrangen er stillet og vi pakker sammen, mens Magnus får lov at være skipper og sejler båden hjem for fuld skrue.

 

Efterårshilsner, Sune Bro Duun


Oktober 2012

[Til top]


Storgedde på fornemmelsen

28. oktober 2012

Allerød kommune sætter en stor række af forskellige ungdomsaktiviteter til rådighed i de kolde måneder. Iblandt disse forskellige hold er der selvfølgelig et hold for unge ivrige lystfiskere. Her mødes vi hver onsdag, hvor der er fri adgang til et hav af materialer til fluebinding, spinnere og blink.  Fluer bliver bundet i stor stil, og fiskehistorier bliver fortalt. Desværre er der en aldersgrænse der hedder 18 år, og efter 5 år som medlem af denne hyggelige fiskeklub har jeg så været så heldig nu at kunne træde til som "hjælpelærer".


Farum Sø en oktober-morgen

Udover at mødes hver onsdag aften bliver der også aftalt fisketure. Oftest går disse til kysten da det er det oplagte sted at prøve de færdigbundede fluer. Men denne gang var der stemning for gedden grum på farum sø.
Størstedelen af drengene fra holdet er medlemmer af farum LF og resten har helt klart fået blod på tanden for at komme ud og udnytte faciliteterne.
Lørdag eftermiddag mødtes jeg med Lucas Msiska, han var frisk på at give en hjælpende hånd med det kedelige arbejde. Ind kom skallerne, og en 20 fine geddeskaller var klar til brug. Allerede der begyndte fornemmelsen for at morgendagen skulle bringe noget stort. Jeg stod netop og tænkte tanken da Lucas sagde den: "Morten, jeg kan mærke det, det er i morgen den hugger!"
På vej hjem i bilen blev der lige sat et mål. Der skulle i hvert fald en 6+ fisk op og vende i båden, det ville Farum sø i hvert fald godt kunne præstere!


Malte med ny PR-gedde på 7,5 kilo

Søndag morgen var der vindstille, et åndedrag der skar i næsen og en helt frostklar stjernehimmel.
4 både var booket og de 9 deltagere blev fordelt i bådende.
Jeg selv placeret i 7-5 som altså er 10 fod lang, ikke lige min kop te, men en fin båd når man lige får vænnet sig til den.
I min båd kom Malte som går i 7 klasse, og vi blev hurtigt enige om at han skulle ha' sig en ny PR i dag.
Den var nemlig 1.5 kg og derfor en god chance for at forbedre den.

Vejret var fantastisk, søen lå spejlblank og en dis lå tykt over hele søen, solen skinnede som var det sommer og i båden var der de vildeste iskrystaller. Uden tvivl den flotteste morgen jeg længe har oplevet, det skulle bare gi' en fisk!

Vi fulgte skrænterne langs nordsiden hvor der var mange stimer at lodde. Skallestimer der startede fra bunden og var hele 8 meter høje, men alligevel gik der sin tid før første hug faldt. Hele 2 hug nåede Malte at få men vi blev hurtige enige om at de var små og derfor et quick release. Multihjulet skulle også lige læres at kende, da dette var nyt hos Malte, så fik han også lidt øvelse hvis den store skulle kæmpe med den store.
Efter 10 minutter får vi endnu et hug. Jeg snupper stangen, smækker til fisken og mærker straks en fin fisk, overrakker hurtigt stangen til en forvirret Malte der var i gang med at tage tøj af og så er han i gang.

Ind med de andre stænger og så var der ellers en lang fight forude.  Lange udløb og en tung gang i vandet bevidnede om en rigtig fin fisk. Ganske rigtig kom en fin fisk til overfladen, kun en trekrog sad meget yderligt så der skulle ikke tøves med gællegrebet. Med lynets hast blev fisken smidt op i båden og direkte ned i vejeslyngen. Den sagde 8 kilo med vejeslyngen det vil sige 7.5 kilo. Altså en ny PR til Malte, fantastisk.
Et par fine billeder blev taget. Fisken blev genudsat og svømmede fint videre.


Morten Manniche med 9,5 kilo gedde fra Farum Sø

Vi krydsede søen og ud foran Klaus nars øen huggede en ny fisk.  Igen smækkede jeg til stangen og et par tunge rusk kunne igen bevidne om en stor fisk. Den gik tungt langs bunden, stod stille så det føltes som om at den havde sat sig fast til dernede. På min GPS kunne man se et flot mønster for hvor vi havde sejlet, fisken trak nemlig båden rundt i det stille vejr. Uheldigvis havde jeg benyttet et forfang som jeg vidste var en smule flosset på netop denne stang. Jeg skulle bare ikke miste denne fisk! Derfor hjalp jeg fisken med at tage line hvis den havde lyst til at tage udløb. Nervøsiteten steg da flådet kom til overfladen. Nu var der kun 9 meter til fisken. Neeeeeed mod bunden igen og langsomt gik den til siden. En stribe af bobler på 5 meter kom til overfladen, noget jeg aldrig har set før, fisken tømte tilsyneladende sin svømmeblære. Endelig nåede den overfladen og kom op som den velkendte ubåd. Op kom fisken, og glædelsen var enorm. Det var en rigtig fin fisk! Vejeslyngen sagde 10 kilo så 9.5 og en ny PR til mig også. Desværre var der ingen af de andre fra holdet der fik noget den dag. Ikke engang et hug, så om det har været en dårlig dag er svært at sige. Malte og var i hvert fald enige om at vi havde haft en fantastisk dag!

Knæk og bræk - Hilsen Morten Manniche


Furesø-ekspedition

28. oktober 2012

I weekenden 26-27-28. oktober 2012 afholdt nogle af drengene og undertegnede en lokal fisketur på Furesøen.
Vi havde en skøn weekend på trods af det blandede vejr. Det var relativt hårdt vejr fredag med seriøse vindpust og hård vind. Men efterfølgende klarede det op og blev helt stille, og det blev faktisk helt fantastisk vejr både lørdag og søndag.

Største gedde fredag var en fisk på 9,85 kilo til Lars Dupont.
Lørdagens største gedde vejede hele 11,1 kilo og blev fanget af Torben Christensen.
Torbens gedde fightede helt i bund og var helt fri for sår og bidemærker - det virkede som om, at fisken aldrig havde været fanget før og at den var helt "ny"..

Søndagen blev lidt træls, da vi alle havde siddet og hygget os til lagt ud på natten, og de fleste var kommet sent i seng og vi var godt trætte. Men fiskes skulle der!
Vi var kun nogle få personer på vandet denne dag. Fiskeriet var stadig godt og under-tegnede nappede den største som vejede 8,8 kilo. Det blev naturligvis til en del mellemfisk yderligere.

Mvh. - Andreas Holm Nielsen


Held i uheld

27. oktober 2012

Det er efterårsferie og fønvinden blæser til fisketur. Peter og jeg er taget på Furesøen for at jage gedder. Der er også mange andre lystfiskere der har sat søen stævne på denne årets sidste lune dag, vi kan ihvertfald tælle omkring 15 andre både.

Efter en times dørgeri er vi endt ude på søens midte og pludselig hopper den ene stangholder og stang i vandet. Peter er grædefærdig. Hans elskede jerkbaitstang har forladt ham. Vi havde lige flyttet på stangholderen for at få bedre plads, og tænkte den sidder sikker fint selvom det er lidt yderligt. Men det gjorde den så åbenbart ikke.

Nu er gode råd dyre, men vi har et motto om at vi ikke mister noget, og det har vi tænkt os at kæmpe for. Vi får hurtigt sat et pejlemærke på ekkoloddet. Vi rigger to stænger til med 300 g lodder og et par store trekroge og begynder at finkæmme bunden 30 m under os. Heldigvis følger heldet de tossede, og en time senere kan vi pludselig mærke at vi har fat i noget tungt. Jeg haler forsigtigt op og sørme ja, Peters stang kommer til syne. Jeg rækker Peter stangen med et smil og begynder at vikle loddet ud af linen. Netop som jeg er færdig mærker jeg et par tunge ryk i Peters line og kan glædeligt meddele ham at han skam også har en fisk på. En noget træt 6 kg gedde kan efter et foto med mig og Peters stang svømme væk og tænke over hvad det egenligt var der lige var sket.

 

 

Knæk og bræk Sune Bro Duun


I lære som lystfisker

26. oktober 2012

 

Det er efterårsferie, solskin og en let brise, så familien beslutter sig for en fisketur på Farum sø. Vi ror først en tur til den fjerneste ende af søen, mens vi nyder vejret og vores madpakker.

 

Fiskes skal der også, og Magnus på 4 år er vældigt interesseret i  hvordan man gør. Men der er jo nogen der siger at man skal yde før man kan nyde, så først må knægten jo lære at ro og vedligeholde fars ekkolod, inden han kan begynde og fiske selv.

Det havde måske været bedre om vi havde byttet om, for jeg fangede ikke noget :-)

 

Stram line, Sune Bro Duun


Ny klubrekord - sibirisk stør!

23. oktober 2012

Johannes Bang med ny klubrekord for sibirisk stør på 4,8 kilo.

Den blev fanget i Poppelsøens ørredvand den 23. oktober 2012.

Johannes
foreslår, at foreningen udvider rekordliste, så begrebet stør bliver udvidet til de forskellige arter, der i dag kan fanges rundt omkring i Danmark.

Her er Johannes så med en sibirisk stør.


Varm oktoberlørdag og geddesjov

20. oktober 2012

Havde fundet tid til en 4-5 timers tur efter gedderne lørdag den 20. oktober. Stedet: Sjælsø. Ikke en sø som leverer store fisk. Til gengæld er der mange, så der er godt med action i båden, når man spænder et antal woblere på hækken.

Det blev da også til 8 gedder, som alle huggede inden for 2 timer. Største fisk var et fint konditioneret eksemplar på 5 kg. rent. Resten af tiden skete der ikke så meget, så der var god tid til at nyde det suveræne efterårsvejr. 20,9 grader i sidste halvdel af oktober – ja tak!

 

Mvh og K&B – Jens L. Pedersen


Fangstrapport i Brakken

20. oktober 2012

Hej Farum,

Nu da laksesæsonen er slut for i år, må man jo finde på noget andet.

Så det blev til en tur i tur i Brakken, skulle lige se om fiskene var ved at være på pladserne. Det var de, selvom forholdene ikke var de bedste, historisk varmt vejr kombineret med meget stille vejr.

 


 

Det blev dog til 15 fisk på i båden henover dagen suppleret med et utal af følgere.

De 2 bedste vejede 5,25 og 6 kilo– en god start på vintersæsonen :-)

 

Mvh. Christian Hansen


Fin efterårs-aborre

19. oktober 2012

Under et par søture fra båd havde jeg og nogle af mine fiskekammerater et fremragende aborrefiskeri.

Det hele skete mens vi testede nogle Edge stænger og Westin jigs.

Adskillige aborrer over kiloet blev fanget med de 2 største på 1,375 kilo og 43 henholdsvis 45 cm, som jeg var så heldig at fange.

Mvh. - Peter Kirkby


Ny klubrekord - Beluga stør!

17. oktober 2012

Hej Farum LF.
Jeg vil foreslå, at vi udvider vores rekordliste, så begrebet Stør bliver udvidet til de forskellige arter vi i dag kan fange rundt omkring.
Den pt. gældende rekord er en diamant stør / russisk stør. Men der bliver også udsat Sibirisk stør, Sterlet stør og Beluga stør. I Tyskland bliver også hvid stør (acipenser transmontanus) og ikke mindst den atlantiske stør (acipenser sturio) udsat.


Johannes med ny klubrekord

Jeg tror derfor, at vi også i dk snart kan forvente nogle spændende p&t-fangster.
Jeg håber på baggrund af denne mail, at i vil udvide rekordlisten med denne fisk:
Beluga stør - Vægt: 6,5 kg - Fanget i Poppelsøens ørredvand - Dato: 17/10-12.
Mvh. Johannes Bang


Fiskeringscuppen

17. oktober 2012

Hej Farum LF.


Jeg var med til Fiskeringscuppen den 17. oktober 2012.


Der var regnvejr og masser af strøm hele dagen, men fik en fin rødspætte der reddede dagen :-)


Hilsen fra Paw Meinertsen


Sæsonafslutning i Lagan

14. oktober 2012

Hej Farum
Søndag den 14. oktober 2012 var sæsonens sidste dag for laksefiskeriet i Lagan, så jeg havde naturligvis sat kryds i kalenderen.
Vejret var ikke alt for godt - overskyet med jævnlige og kraftige byger, men det betalte sig dog at trodse vejret, for hen over dagen fik jeg 3 tilbud, de 2 valgte at stå af undervejs i fighten, den ene en +8 kilos der spyttede fluen ud 5 meter fra nettet :-(, heldigvis fik jeg dog lidt senere en "trøstepræmie" i form af en hanlaks på 4 kilo og 77 cm, så alt i alt en dejlig afslutning på sæsonen 2012.

 

Mvh. Christian Hansen


Lagan-hattrick III

13. oktober 2012

For at fuldende hattricket var jeg nødt til også at fange en laks denne dag.

Og det blev ikke "bare" til en laks - men en rigtig fin én af slagsen!

En hunlaks på 9,4 kilo og 100 cm - sådan! Hattricket var hjemme.

Der et rart at mærke at man fisker på den rigtige måde og med det rette grej. Troen betyder trods alt noget.

Mvh. Peter "Bager"


Lakseåret var reddet!

12. oktober 2012

Det havde været et bedrøveligt lakseår for mit vedkommende indtil foreningsturen i oktober. Men nu skulle det være!

Førstedagen gav ikke noget og så var det så meget desto bedre, at der på andendagen pludselig var liv i den anden ende af linen!

Efter en kort fight kom en hunlaks på 6,1 kilo og 82 cm på land. Det lunede!

Jeg havde længe stået ved mit favoritsted - "Lygtepælen" ved Halmstadhålan og vidste næsten, at det var et spørgsmål om tid.

Man skal tro på det - hele tiden.

Hilsen fra Ole "Basse" Gammelmark


Lagan-hattrick II

12. oktober 2012

Der var noget at leve op til men det lykkedes med denne hunlaks på 7,0 kilo og 91 cm.

Ved rensningen af den viste det sig, at den havde 1,6 kilo rogn i sig.

Den huggede ved "Rökeriet" tidligt om morgenen og det var heldigt, for resten af dagen skete der ikke rigtigt noget.

Hilsen fra Peter "Bager"


Lagan-hattrick I

11. oktober 2012

Jeg var selvfølgelig med på foreningens oktobertur til Lagan, hvor jeg tidligere på året har fanget flere gode laks - bl.a. en 10+´er i juli måned (se andetsteds her på siden).

Turen startede godt for mit vedkommende med en fin 5,0 kilos og 85 cm lang hunlaks, der huggede kl. 1730 i "Halmstadhålan" på en mørkerød rørflue.

Fin start på de 4 dages fiskeri.

Hilsen fra Peter "Bager"


PR-laks fra Lagan

11. oktober 2012

Jeg har fisket i Lagan-elven siden 1986, hvor jeg har fanget et 2-cifret antal laks, men mangler endnu at fange en over de magiske 10 kilo. Skulle det mon være denne gang?
Jeg stod i Halmstadhålan, da jeg kl. 1800 mærkede de karakteristiske rusk i stangen, der indikerede at en fisk havde taget rørfluen.
I starten var jeg meget i tvivl om størrelsen på laksen og bedømte den umiddelbart som værende i "normalstørrelsen".
Men da den kom ind til bredden, hvor jeg stod lagde den kræfter i og havde bestemt ikke tænkt sig og overgive sig uden kamp.
De næste 8-10 minutter viste den kun sin store hale, mens den nærmeste stod lodret ned i vandet.
Michael Münchow nettede den sikkert som altid og jeg kunne se at den var lige på vippen til runde de 10 kilo, men var ikke helt sikker, hvilket Samson-vægten da også afslørede: 9,5 kilo og 102 cm. Jeg må  således stadig vente på min 10+ laks, men forbedrede i det mindste min PR fra Lagan med 500 gram.
Laksen tog på en rørflue med sort/orange hackel og kobber/guld krop, hvilket har vist sig at være en særdeles fangende farve-kombination i Lagan.
Da laksen blev lagt på bredden slap enkeltkrogen sit tag i kæben! Det gælder virkelig om at holde stram line under hele fighten...
Stram Line - Morten Søndergaard


Morten med sin nye Lagan PR-laks på 9,5 kilo og 102 cm.
10+´eren må så komme til næste år.


Hygge-aborre

12. oktober 2012

Hej Farum LF.


Vi var ude at hyggefiske fik lidt skaller og aborrer :-)


Største aborre var på 1100 gram.


Hilsen fra Paw Meinertsen


Laks fra Storåen

11. oktober 2012

Hej Farum Lystfiskerforening

Inden sæsonafslutningen den 15. oktober i Storåen, nåede jeg lige at svinge stangen et par gange vel vidende at kvoten for fangede laks for længst var fyldt ud og alle laks skulle genudsættes.

Fiskeriet startede sløvt men ved frokosttid besluttede jeg mig for at prøve med et Delfin blink i et forsøg på at fange en havørred.

Inden for de næste 15 minutter fangede jeg 2 laks på 64 og 87 cm. Sidstnævnte gav en forrygende fight og sprøjtede mig til med mudder i ansigtet, da jeg landede den!


Laksen på 87 cm


Laksen på 96 cm

3 uger før denne tur kom jeg til skade med min ene arm efter at have fanget en mindre havørred, så jeg kunne ikke spinnefiske mere.

I stedet skiftede jeg til fiskeri med med orm monteret på modhageløse kroge.

Jeg prøvede et andet sted i åen, hvor det lykkedes mig at fange yderligere 2 laks på 96 henholdsvis 100 cm samt en mindre havørred, som jeg ikke målte.

Også havørreden blev genudsat.

Mvh. Thomas Mosgaard


Træningstur efter fladfisk

6. oktober 2012

Hej Farum LF.

Lørdag den 6. oktober 2012 var jeg ude efter  hvarrer.

Jeg fik en god håndfuld - der iblandt denne slethvarrer på 975 gram :-)

Hilsen fra Paw Meinertsen


Laks fra Lagan

4. oktober 2012

Mit Laganfiskeri blev, efter nogle stille år, for alvor kickstartet tilbage i oktober 2006, hvor jeg på foreningens oktobertur fangede en laks på 10,7 kilo.

Siden er mange flere - både ture og laks - fulgt efter med den største på 11,2 kilo.

I år lykkedes det den 18. juli for mig at fiske et hattrick på 3 laks i størrelserne: 3,1 + 5,8 + 6,8 kilo fanget indenfor én time.

Årskort giver mulighed for fiskeri i de første 14 dage af oktober og jeg lagde ud torsdag den 4. oktober sammen med Morten Sønder-gaard, der som jeg er ivrig Laganfisker.

Kl. 1515 smækkede en 8,2 kilo tung og 100 cm lang hanlaks sine kæber sammen om min helt sorte rørflue. Dejligt!

Nu venter en fiske-weekend sammen med foreningen midt i oktober, som samtidig slutter sæsonen ved Lagan.

Hilsen fra Michael Münchow


Laks fra Lagan

4. oktober 2012

Min 2012-sæson ved Lagan havde indtil nu været total nedtur i forhold til 2012, hvor jeg fangede 7 laks i elven. Jeg manglede ganske enkelt stadig årets første laks på land!
Men så skete det, at en af foreningens virkelige Lagan-eksperter - den eftertænk-somme laksekonge Michael Münchow - rakte fingeren i luften og udtalte: "Morten - der har været rigeligt med nedbør, vinden blæser fra vest og de kører vand næsten døgnet rundt - vi skal af sted!"
Jeg behøvede ingen betænkningstid og sagde bare: "Ja, selvfølgelig skal vi det" og fortalte med det samme på arbejdet at jeg skulle have fri dagen efter, fordi Michael havde sagt, at der var laks i Lagan!
Fridagen blev bevilget og vi drog af sted en årle morgenstund med retning mod Laholm. Dog i et noget bedre vejr den forventet.


Endelig - årets første laks!


Efterårsstemning ved Lagan

Først skulle grejsamlingen af enkeltkroge - som man skal anvende i oktober - suppleres hos Stefan i Laholms Sportfiske.
De første par timer viste der sig en god håndfuld laks i overfladen, men ingen lod sig friste og vi så kun enkelte laks blive fanget. Belært af erfaringen skal man aldrig give op og på slaget 1730, som vi på forhånd havde aftalt som deadline, huggede laksen på min gul/orange rørflue! En herlig fight fulgte og ind kom en fin, vild!, laks på 3,2 kilo, 75 cm.
Så er lakseballet endelig åbnet til en afsluttende og  forhåbentlig forrygende foreningstur den næstkommende weekend!

Stram Line fra Morten Søndergaard


En af hver...

1. oktober 2012

Agnene var lagt, den varme aftensmad indtaget og så var det ellers tid til Ninja-søvn med støvlerne på. Der gik kun en times tid, før end den højre stang meldte sig ind i kampen. Fisken var ganske medgørlig i starten, men da alvorens time gik op for den, blev den nærmest pigefornærmet og ville under ingen omstændigheder i nettet! Efter mange korte, men intense flugtforsøg blev vi dog enige om, at den skulle puste ud i nettet. Det viste sig at være en fin spejlkarpe på 9,3 kilo og 76 cm.

Herefter var der dejlig fred og ro natten gennem, lige frem til ca. kl. 0530, hvor "vækkeuret" på den venstre stang bimlede. Denne fisk var lidt mere indforstået med sagens omstændighederne og nøjedes med et par afstikkere på distancen. På land kom en skælkarpe på 9,1 kilo og 83 cm.
Det er svært at klage over at få en spejlkarpe til at gå i seng på og en skælkarpe at vågne på.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


September 2012
[
Til top]


Fangstrapport fra Lagan

Uge 39 - 2012

Havde sat næsen op efter at gøre et seriøst forsøg på at fange nogle af Laganåens laks i uge 39.

Jeg fik 5 dages fiskeri og 6 laks på land, så det er jeg ganske godt tilfreds med!

Herudover de obligatoriske 2-3 gange så mange kontakter og mistede fisk :-(

Gik uden om de helt store men fik da nogle gode fisk. Vægten på fiskene var henholdsvis: 1,5 + 2,6 + 3,5 + 4,7 + 5,0 og 5,8.

Billede af den største følger vedlagt.

Christian Hansen


Danmarksmesterskabet i fladfiskeri

22. september 2012

Hej Farum LF.
Vi var til Danmarksmesterskabet i fladfiskeri.
Det var rigtig dårligt vejr med 2-4 meter høje bølger og dårligt fiskeri.
Først sidst på eftermiddagen fik vi nogle fisk der gav nogle point.
Søndag var det meget bedre fiskeri med godt vejr, perfekt strøm og masser af fisk.
Jeg fik bl.a. andet en skrubbe på 1350 gram og en ising på 550 gram :-)
Det rakte alt i alt til en flot 3 plads individuelt  blandt 460 fiskere  og vi vandt holdkonkurrencen for hold blandt 160 hold.
Hilsen fra Paw Meinertsen


Paw til DM i fladfiskeri


Årets sidste makreller

September

Har i løbet af september været på det obligatoriske rov efter ”bolværkstun”. Status her ved sæsonens slutning må være, at der har været tale om et ret godt makrelår, med mange, mange fisk i de danske farvande.

Sidste år rasede ”makrelkrigen” i Nordatlanten, og ifølge Nationalbankens seneste kvartalsrapport steg Færøernes eksport af makrel fra 410 mio. kr. i 2010 til 733 mio. kr. i 2011. Færøerne har (egenhændigt!) i 2012 sat en kvote på samme niveau som i 2011, men måske have makrellerne lært lektien, og i stedet svømmet til Danmark i år?
Nå, i hvert fald fik jeg en septembermorgen hele 24 stk. på blot 1½ times fiskeri med pirk og makrelforfang oppe fra Helsingør. En anden dag havde en kammerat med på sin første fisketur siden 1996 og der blev det til 8 stykker i alt (samt en knækket fiskestang, som følge af kammeratens noget Dolph-agtige teknik!). Søndag den 23. september blev det så nok til de sidste makreller i år, og det virkede da også som om fiskeriet var på retur. To timers morgenfiskeri gav kun 3 stykker, men der var da til aftensmaden. På gensyn næste år til Danmarks sjoveste fisk.
Mvh og K&B – Jens L. Pedersen


Helleflynder

10. september 2012

Hej Farum Lystfiskerforening

Her i september måned havde jeg lejlighed for - sammen med nogle af gutterne fra Nordic Sea Angling (NSA) - at få testet en håndfuld af de nye ”Crazy Daisys”, som er de kommende 2013-udgaver af Magic Minnows havfiske-jigs produceret med særlig tanke på helleflyndere.

Det primære mål var således helleflynderne tæt ved Nordic Sea Anglings fiskecamp ved Nappstraumen på Lofoten i Norge.

Allerede på førstedagen viste jiggen sit helleflynder-potientiale med fangsten af en håndfuld fine fisk.

Jeg var selv heldig at fange ugens største helleflynder på 146 cm, som blev fanget på 35 meters dybde.

Den tog flere lange udløb tilbage mod havbunden, inden den omsider kom ombord i båden. Fisken blev af holdet bedømt til at være i ekstremt god kondition og anslået til at veje omkring 50 kilo.

Efter en hurtig fotosession kom den tilbage i sit rette element.

Testen af jiggene viste, at de nok skal blive de hotteste helleflynder-jigs i 2013.

Peter Kirkby


Lille skæller

10. september 2012

Ifølge bulletinerne skulle søen indeholder en mindre bestand af skælkarper i en ganske pæn størrelse.

Det kan sagtens tænkes at være rigtig, men der svømmer i hvert fald også skællere rundt, der lige skal have et par år for at vokse sig fede.

Denne her lidt mindre bandit gav dog en forrygende fight med alt, hvad den havde.

Og det er jo faktisk en flot fisk.

Claus Søndergaard


Træningstur efter fladfisk

9. september 2012

Hej Farum LF.

Søndag den 9. september 2012 skulle der trænes til det forestående Danmarks-mesterskab i fladfiskeri.

Fiskeriet var svært, men der kom da enkelte gode fisk op - deriblandt en pighvar på 1,5 kilo :-)

Hilsen fra Paw Meinertsen


Personlig rekord-laks fra Lagan

8. september 2012

Hej Farum LF.

På foreningens septembertur til Lagan-elven lykkedes det for mig at fange en ny personlig rekord-laks på 9,0 kilo og 99 cm.

Den tog på en sort spinner i helt stille vand, da vand-kraftværket ikke lukkede særligt meget vand gennem turbinerne.

En fed fangst - havde jeg blot fanget den dagen efter, var jeg blevet årets laksekonge i Lagan.

Thomas Ivan Andersen


Laks fra Lagan

7. september 2012

Hey FLF

Jeg var selvfølgelig med på foreningens weekendtur til Lagan i september.

Der var ikke de bedste betingelser for at gentage sidste års store fangster, da der simpelthen manglede laks i elven!

Det lykkedes dog for mig allerede på førstedagen at fange denne fine 2,5 kilos laks på et blink.

Tak for en fed tur alligevel. Ses til oktober.

Peter "Bager" Simonsen


August 2012

[Til top]


Udsøgt havørredfiskeri

25. august 2012

Hej Farum Lystfiskerforening!
Her i weekenden var jeg en tur på kysten, hvor jeg fiskede med "Sømmet"  i en 28 grams udgave.
Det blev til at par fine ørreder med den største på 2,4 kilo og 59 cm.
Med venlig hilsen - Peter Kirkby
 


Nordjyske Cup i havfiskeri

25. august 2012

Hej Farum LF.

Lørdag den 25. august 2012 var jeg med til Nordjyske Cup.

Der var makreller i millionvis og sej var der også lidt af. Jeg fik en fin makrel på 1070 gram og sej på 7,1 kilo.

Ikke så dårligt. Det rakte til en 8´nde plads i konkurrencen :-)

Hilsen fra Paw Meinertsen


Ålefangst

20. august 2012

Det var efterhånden en del år siden, at jeg havde været på en reel åletur. Jeg har et lidt ambivalent forhold til fisken, idet den er meget sjov at fange, men det er helvedes hyr, når den vrider og vender sig og smører det hele ind i stinkende åleslim.
Nå, men jeg forsøgte mig med henholdsvis flådfisket friske skallebøffer og fuldfede regnorme. Der var tilbud på begge agntyper, men af en eller anden grund, så kunne jeg kun finde ud af kroge ålen, når den huggede på ormen. Jeg skulle måske have givet dem lidt mere tid til de større skallestykker...
3 ål var oppe og vende og genudsat. Den største på ca. 66 cm og 600 gram - de er sgu ikke så medgørlige, hvilket måske også fremgår af billedet.

Slimede hilsner - Claus Søndergaard


Sommergæst på flåd og dopet brød

August 2012

Har forsøgt mig med multerne et par gange denne sommer, som jeg plejer at gøre i løbet af sæsonen. Fiskeriet efter multer synes jeg ofte er forbundet med en vis frustration. Selv hvis man finder dem, kan det være svært at få dem i tale. Imidlertid fandt jeg dem i starten af august et godt sted på Sjælland (så har jeg ikke sagt for meget!) og brugte en aften på dem.

Metoden er brød på en enkeltkrog str. 8 og et penneflåd på en 0,25 mm nylonline, bundet til hovedlinen af flet. Men for at prøve noget nyt, havde jeg givet brødet et skud dope i form af Prologics lakseolie, som jeg tidligere har haft ok resultat med til gedderne, når jeg brugte død agn. Først prøvede jeg med almindelig brødklump – det gad de ikke interessere sig for. Da jeg satte en klump ildelugtende laksebrød på, gik der kun 10 minutter, så sad der en fin multe på 1 kilo for enden af linen. Ikke verdens største, men nok til at redde aftenen! Multejagten er i det hele taget lidt et chancefiskeri, og kan stadig tælle mine fangede multer på én hånd!

Men mon ikke hvis man helligede lidt mere tid til dem, at man ville få flere i tale?
Mvh. og K&B – Jens L. Pedersen


JULI 2012

[Til top]


Sommer-kystørreder - endelig!

Juli 2012

Efter et lidt sløvt forår, kom der endelig gang i lidt fisk.

Jeg lagde ud med en tur til Stevns. Det så helt perfekt ud da vi ankom og vi så også flere fisk.

Tiden gik uden at mærke noget, men i sidste kast - og det var sidste kast - hvor jeg gik ind med stangen baglæns over skulderen, fik jeg en rigtig flot 2,8 kilos havørred.

Så det var bare om at komme af sted igen. På næste tur fik jeg en 2,2 kilos havørred, inden Christian fik snøvlet sig frem (det dér cykling har taget noget på hans kræfter).

Så var det tid til sommerferie i Odsherred. Jeg valgte at fiske efter tidevandet i stedet for mørket. Det gav på 4 ture 16 stk. havørreder (største på 1,7 og 1,3 kilo resten genudsat)+2 stk. makreller og diverse hornfisk. Det blev en fantastisk måned med 18 havørreder.

Niels Jørgen Matthiesen


Stående sværdfiskfight ud for La Gomera

Juli 2012

Mange tror nok at det kræver store muskler at fighte sværdfisk, men mindst lige så vigtigt er det, at anvende den rigtige teknik.
 

Min søn, Christian, har i en alder af 6 år fundet sin helt egen teknik der bl.a. gør ham i stand til at fighte de hårdtkæmpende sværdfisk stående.
 

I juli måned var vi på ferie på den lille ø La Gomera, der er en af øerne i den Kanariske øgruppe.
 

Her lykkedes det for Christian helt på egen hånd at fighte en 20 kilos sværdfisk indenbords.

 


Den unge mand og sværdfisken

Under fighten var Christian nødt til at holde stangen presset mellem sine ben og bruge alle sine kræfter på at rulle rundt på hjulet for konstant at holde pres på fisken og stangen. Fisken viste sig at være dobbelt så lang som Christian selv.

Hvis ikke skipper havde taget stangen fra stangholderen og givet den til Christian, da fisken huggede på, ville det have været en potentiel ny verdensrekord i småfisk-kategorien. Reglerne foreskriver imidlertid at ingen anden end fangeren selv på noget tidspunkt under fighten må håndtere stangen.


Christian fangede også en 3-kilos Skip Jack Tun fra båden.













Og flere multer op til 3 kilo under fiskeri med brød inde i selve havnen. De fleste af multerne kæmpede som sindssyge og svømmede ind og ud imellem både, pæle og broer i havnen under fighterne.
Endelig fangede han også flere forskellige små arter i meget farverige udgaver.

Fortsat god sommer - Thomas Petersen


Ny klubrekord - koikarpe!

28. juli 2012

Hej Farum LF.

Jeg sad og bladrede vores hjemmeside igennem, og faldt over klubrekorderne.

Her kunne jeg konstatere, at jeg i sommer overgik den gældende rekord i koi-karpe.

Denne fisk fangede jeg i et privat vand.

Den vejer 5,3 kilo og blev fanget den 28. juli 2012.

Agnen var brød.

Mvh. Johannes Bang
Medlem.nr.: 3111666

 

 

 

Fangstrapport

18. juli 2012


Så lykkedes det!

10+ laksen kom på land.

Det skete i Lagan den 18. juli.

Efter 5 minutters fight var den realiseret.

Mvh. Peter "Bager" Simonsen

 


En god dag ved Lagan

15. juli 2012


Lagan-laks på 11,0 kilo

Hej Farum

Søndag den 15. juli var jeg et smut i Lagan, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide.
Fordi der er faldet så meget regn på det sidste blev der lukket ekstraordinært meget vand. Dette kombineret med den hårde vind fra vest gjorde at der var gang i laksene.Ved 10-tiden fik jeg årets første laks på land – en fin hanlaks på 5,6 kilo.



2 timer senere var der bud efter fluen igen – denne gang en fin tung hanfisk på hele 11 kilo !!!! – så et stort YES endelig en laks over 10 kilo fra Lagan

Makkeren fik 2 tilbud som han missede.

Alt i alt et super startskud på 2012 sæsonen

Fiskehilsner - Christian Hansen


Smuk gedde fra Farum Sø

08. juli 2012

På grund af arbejdspres har forår og forsommer været lidt fiskemæssigt forsømt for mit vedkommende.
Tirsdag den 3. juli var faktisk kun min anden tur på Farum Sø siden første maj, og det var kun en aftentur. På trods af, at kalenderen skrev juli måned, var gedderne heldigvis stadig indstillede på at lege med.
Det blev til fire af slagsen med den største på 6,2 kilo. Den kan ses på billedet.
En smuk fisk i fantastisk kondition, som leverede en forrygende fight.

Turen forinden på Farum Sø den 12. juni, også en aftentur, gav 6 gedder med den største på 5,3 kilo. Jeg har således været heldig med at ramme et par gunstige aftener, må man sige.
Fiskehilsner, Jacob Bøggild


Øresund på en sjælden sommerdag

07. juli 2012

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det indtil videre har været MEGET småt med sol og sommer i år! Men en enkelt dag i starten af juli, hvor vejrguderne midlertidigt havde formildet sig, tog jeg en eftermiddags-/aftentur på Øresund. Ikke så mange dikkedarer omkring grej og udstyr: Silde/makrelforfang med en 75 gram pirk for enden af forfanget. Det var tiltrængt med lidt sol og hav og det gjorde heller ikke turen ringere, at jeg nuppede en hel del sildemakrel, samt et par enkelte af de store. Oveni kom så bifangster af småsild, samt et par mindre torsk som røg ud igen. Så ikke en dag med kæmpefisk i båden, men det gør som bekendt ikke noget, når bare der er mange fisk – og vejret byder på sommer.
Mvh og K&B – Jens L. Pedersen

 


JUNI 2012

[Til top]


Laks fra Namsen

Juni 2012

Kære Farum Lystfiskerforening!
Hvert år i juni måned har jeg de seneste mange år taget turen til "dansker-elven" Namsen og dens biflod Sandøla i Norge for at fiske laks og holde lidt ferie.

De seneste par år er min søn Christian fulgt med. Han er således allerede i en alder af 6 år en erfaren laksefisker.
Vandstanden og forholdene i øvrigt var perfekte og både Christian og jeg fangede laks.

Christian havde sit livs fight med en fin 5,6 kilos laks, mens jeg blev belønnet med en laks på 6,8 kilo.

Jeg havde samtidig lejlighed til at få testet nogle af de nye lakse stænger fra Edge og Kinetic Goodspeed. De var langt bedre end jeg havde forventet! De bedste agn på turen viste sig at være det nye forsølvede Delfin blink og Westin Thoro woblere i sort/kobber.

Sæsonen i Namsen og dens bifloder har været god indtil nu, men alligevel ikke så god som de lokale eksperten havde håbet på. De seneste år har gennemsnitsvægten for laksene i Namsen været for nedadgående og flere meget små laks bliver fanget i takt med at de større laks bliver sjældnere og sjældnere.
Mange hilsener fra Thomas Petersen


Thomas og Christian - far og søn - på fisketur.


Christian med favnen fuld af 5,6 kilo sølv.

Test af nye laksestænger fra Edge og Kinetic.

Sommer-karusse

17. juni 2012

Hej igen Farum LF.



Jeg fangede også lige nogle rudskaller og en en enkelt karusse denne dag på 1050 gram.

Det blev også til sudere, gråskaller og brasener.

Hilsen fra Paw Meinertsen


Sommer-suder

17. juni 2012

Hej Farum LF.

Søndag den 17. juni 2012 maj var Christian og jeg ude og fiske fredfisk.

Vi fik lidt sudere og skaller.

Bagefter tog vi ud og fiskede rimter. Det blev til et par stykker med største på 1550 gram.

Hilsen fra Paw Meinertsen


Sandart fra Lagan

16. juni 2012

Jeg var med på foreningens sommertur til Lagan, hvor vi skulle forsøge at fravriste Lagan et par af sine blanke opgangslaks.
Det blev desværre ikke til nogle laks til os og i det hele taget blev der ikke fanget mere end en håndfuld laks i de 3 dage vi fiskede. Snitstørrelsen var der dog intet i vejen med - 8-10 kilo i snit med de største på omkring 12 kilo. Ikke dårligt.
Jeg besluttede derfor, at jeg havde brug for lidt trøstefiskeri i elven neden for huset vi boede i.
I med båden og ud med stængerne og de rød/hvide Hi-Lo woblere. Det varede ikke længe før først en mindre sandart og lige bagefter en fin 4-kilos gedde bed på.
Første svenske sandart var hjemme og det lunede.

Med håb om mere rusk i kæppen - Thomas Jensen


Ferietur på Furehavet

13. juni 2012

Hey Alle.
Havde taget en uges ferie i uge 24 og besluttede, at der skulle fiskes lidt gedder på Furesøen. Så pakkede grejet og drog ud i en båd fra Stavnsholt på jagt efter skaller med ekkoloddet, men de var desværre ikke til at finde nogen steder den dag, så var tvunget til at gå ind i åen og fiske små aborre. Tænkte jeg lige så godt kunne tage hvad jeg kunne få den dag, i stedet for at sejle hele søen rundt efter agn.

Nå men sejlede ud på Furesøen igen for at finde nogle aborre ved Stavnsholt med mine små aborre på ca. 10 cm og skiftede til mine aborreforfang.
Der gik ikke længe før den første gedde ikke kunne modstå de små fisk og de næste to timer blev der landet yderligere to gedder op til 3,5 kilo.

Aborrerne holdt sig væk den dag men var glad nok da jeg fik mine gedder i stedet.

Lige pludselig kom hugget jeg havde ventet på siden siden 2009.

Der blev givet modhug til fisken og den stoppede bare stangen, nå men det var den samme bløde stang som tog den store gedde i Farum sø tilbage i 2009 på 12,7 kilo...

Men kunne godt mærke denne fisk var over de 3 kilo, den var bare tung og blev nede i vandet som de store fisk nu engang gør, den viste sig slet ikke og tog ingen udløb. Den svømmede bare og rev linen af hjulet som var det ingenting.

Puhaa nogen gange har store gedder en svaghed for småfisk, det vel en slags snack i deres øjne.

Fisken målte 117 cm og var 51,5 cm om maven.
Vægten stoppede ved 12,3 kilo.

Helt klart mit livs fangst og bedste fight til dato. Fisken blev søsat igen og jeg sejlede hjem, havde ikke brug for at fange flere fisk den dag.

Hilsen Peter Platen a.k.a Pikeman


Sudere

5. juni 2012

Normalt forbinder jeg suderfiskeri med stille, lune sommeraftener og ditto morgener, men dem har der sandt for dyden ikke været overvældende mange af i år.

Men selv om vejret var lidt trist, så blev det alligevel en god tur til vandet med masser af "suderbussemænd" op ad snøren (under fighten med suderne afsætter de slim på snøren, og det ligner altså nogle store bussemænd).

Jeg fik lidt fisk på boilies, men de var langt mere til lidt majs boostet med vanilie. Turens største var en fin hunfisk på 3125 gram og 56 cm lang.

Med ønsket om lidt lunere vejr - Claus Søndergaard


DM i trolling - Dansk mester!

2./3. juni 2012

Hejsa Farum
Den 2./3. juni 2012 løb årets udgave af Trolling-danmarksmesterskabet fra Køge Havn af stabelen.
Vi havde valgt at taktikken for 4 år siden, hvor blev vi 2.er stadig måtte holde. Så vi havde haft en trænningstur der gik ganske godt. Det blev så planen for de næste 2 dage.

Et område der ikke var særlig stort blev kørt hårdt igennem i de 2 dage konkurrencen varede. Man måtte veje 2 fisk af hver art ind hver dag og der var kun torsk og havørreder og regnbue at fiske efter :-)
Vi fik sat stængerne og med det samme var der fisk på, makreller kom til syne, sjov fangst i starten af juni på Stevns. Så vi kørte på og hurtigt kom torsk i båden og så kom der et fint hug vi troede var en lille havørred, så alle stænger blev siddende i holderne. Fik en overraskelse da den kom ind til båden, det var faktisk en rigtigt fin havørred på 4,2 kilo og lige efter endnu en havørred på 3,2 kilo, så der var en rigtig god stemmning i båden :-)

Så kom der rigtig dårligt vejr, tror det er første gang jeg har trollet i 14 sek/m - øv for et møgvejr. Fik kun en undermålertorsk efter blæsten kom og vi var i havn 1 time før tid.
Fik 6 havørreder med 4 under de påkrævede 45 cm der var målet til konkurrencen.
Det viste sig at vi havde fisket rigtig godt og lå på førstepladsen og havde den største havørred herligt :-)
På 2. dagen havde de lovet en lille smule bedre vejr. Det var det, men ikke meget - stadig omkring 10 sek/m., men vi måtte bare af sted og fik sat grejet. Det var rigtig svært fiskeri og det tog meget tid at få torskene i båden og vi fik 2 små havørreder i båden på 47 cm. Så var det rigtigt spændende om vi kunne holde 1. pladsen og største havørred i konkurrencen.
Det kunne vi så det var verdensklasse at nappe den sejr!

Mvh. - et meget glad medlem og ny Dansk Trollingmester - Paw Meinertsen

Sandart-premieren på Furesøen

1. juni 2012

Den 31. maj om aftenen listede jeg ud på Furehavet i god tid inden klokken 00, hvor der igen måtte fanges sandarter. Hvis der da er nogen?
Jeg medbragte et punkteret liggeunderlag og sovepose med vandtæt overtræk, og da tiden endeligt var inde, søsatte jeg 4 stænger med skaller, hvorpå jeg krøb i posen og straks faldt i søvn.
Foreningens nye både er glimrende, men der er altså ikke meget plads når man skal overnatte. Jeg lå kilet fast under sædet, godt emballeret i soveposen og med hovedet lige op i et opdriftrum som forstærkede bølgernes klukken i en grad, så jeg fik en helt deliriums-mareridtsagtig fornemmelse af at ligge i en klukflaske - som et andet flaskeskib.

Men ud på natten bragte lyden fra en knarre mig tilbage til virkeligheden, og jeg fik møvet mig ud af min "klukflaske" og op i kulden og mørket og blæsten og fandt den rigtige stang og gik i gang med at figthe en fisk. Fisken opførte sig ikke særligt geddeagtigt, så jeg følte mig meget sikker på at sandart-successen var hjemme, og det var først da jeg havde nettet fisken og fik fundet lommelygten frem, at det gik op for mig at det var en knude! Meget meget slukøret fornemmelse! Straks efter kom der endnu en knude som også kom i dammen, hvorefter jeg krøb i posen igen. Øv øv, dette var jo sandart-tur, så skal der ikke fanges knuder!

Der kom ikke flere bid den nat, og næste morgen blev der med stort besvær pillet kroge ud af dyrene som blev fotografede og vejet til 2,6 og 2,5 kilo. Så blev der da en lille historie ud af dét. Jeg var i øvrigt absolut eneste mand på hele søen, sandartpremiere er ikke noget tilløbsstykke.
Hilsen fra Lars "Frø"


MAJ 2012

[Til top]


På jagt efter fredfisk

26. maj 2012

Lørdag den 26. maj 2012 var vi på rundtur på jagt efter sudere, karusser og rimter.


Vi fik mange skaller, enkelte sudere og en rimte.


Ikke noget med størrelse på desværre :-)


Mvh. -
Paw Meinertsen


KLAP-SAMMEN-FISK

21. maj 2012

De er meget nemmere at få ned i posen, når man lige klapper dem lidt sammen...

Sommeren faldt hårdt og kontant i Kristi Himmelfartsdagene, og jeg nåede en enkelt overnatning, hvor det faktisk var så varmt, at soveposen var mere til besvær end gavn.

Hugget kom som så ofte før om morgenen, hvor jeg morgen-rundtosset og fortumlet langsomt fik styr på mig selv - og dyret.

Den præsterede 10,6 kilo og en længde på 83 cm.

Knæk og bræk -
Claus Søndergaard


P&T-fiskeri i Fredensborg

20. maj 2012

Hej Farum


Brugte søndagens gode vejr på en tur i Fredensborg P&T med sønnike.


Ud over at vejret var godt blev det også en god dag fiskemæssigt, da det gav 8 pæne ørreder.


Største fisk var denne på 2,25 kilo.


Mvh. - Christian Hansen


Min svenske maj-debut-gedde

19. maj 2012

Min farmor spurgte om ikke vi skulle tage over i hendes ødegård i Kristi Himmelfarts-ferien. Det ville jeg rigtig gerne og min far sagde, at så skulle vi også ud at fiske efter gedder.
Vi skulle bruge noget der hedder en wobler, helst i rød og hvid og som bliver kaldt "Høj og Lav" og som kommer fra et svensk fiske-grejsfirma, der hedder ABU.
Lørdag den 19. maj 2012 fiskede vi nogle timer på Mulasjön, som ligger tæt ved min farmors ødegård og som min farfar, far, onkel og storebror har fanget mange gedder i.


Emma ser på woblere

Jeg fangede min første gedde denne dag og var meget stolt. Det var min far også. Han vejede den på en sort vægt og sagde at den vejede 1,1 kilo. Den blev sat ud i vandet igen. Da vi kom hjem til ødegården, aftalte vi, at vi snart skal ud at fiske igen.

Kram fra Emma Søndergaard


Fisk som i gamle dage...

18. maj 2012

18. maj 2012
Så var det blevet tid til at fjerne støvet fra den gamle Diawa Jaguar matchstang og sætte det lille Noris Shakespare på til en gang retro-fiskeri. Hvis det skulle have været helt gennemført, så burde man jo nok have brugt en rød/hvid korkprop, men det blev nu i stedet et tyndt wagglerflåd med et knæklys.
Aftenen kastede ikke nogen sudere af sig, men det blev da til nogle pæne karusser, hvor den største vejede 1660 gram og målte 42 cm. Fanget næsten på gammeldaws vis...

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


Laks i lange baner

Har et par gange her i det forløbne forår været så heldig at komme med som gast på en trollingbåd sammen med en af de skrappeste skippere i flåden. Når man som mig er opvokset som geddefisker, der er ofte dørger med woblere på søerne, er noget af teknikken det samme på en trollingbåd – bare liiidt mere avanceret og gejlet mth. gearet. Så det var noget af en oplever, der ventede geddefiskeren på jagten efter Østersøens mange og store laks. Og målsætningen om massivt sølvtøj blev til fulde indfriet. Fiskeriet gav over to dage 22 laks til båden!
Fiskeriet kulminerede søndag den 13. maj, hvor vi var stået ud fra den svenske Østersøkyst efter et par timers søvn i båden. Skipper havde knap sat grejet, da det

første drøn kom kl. 6 på den ene sideplaner og skipper kunne nette en god fisk på 11,5 kg i båden efter et par desperate udløb og en ret heftig fight med flere lange udløb fra bådkanten.
Efter yderligere en stribe fisk, blev det i løbet af formiddagen min tur til en rigtig god fisk. Fisken tog ”den stive med flasher” på downriggeren, men var egentlig meget medgørlig i fighten. Da den kom til overfladen kunne jeg se hvor bred den var over ryggen – den skulle bare i båden! Skipper fik den nettet, og da den var i båden, var min nye PR hjemme! En smuk sølvglinsende laks på 13,7 kg! Yes!


Resten af dagen gik med jævnt fordelte hug og dagens største fik skipper, med en fisk på 14 kg. Slutresultatet efter 15 timer på Østersøen var 12 laks i båden, hvilket ikke bare er godkendt, men et f****** godt resultat. Så stor tak til skipper for gode oplevelser og godt selskab!

Mvh. og K&B – Jens Lieutenant Pedersen


Geddetur på Sjælsø i øsregn

Da jeg på grund af familiære forpligtelser i år måtte springe foreningens geddekonkurrence over, syntes jeg, at jeg havde gjort mig fortjent til en aftentur på Sjælsø onsdag d. 9. maj. Da jeg ved 16-tiden om efter-middagen stod ud i en af foreningsbådene nede i østenden, syntes jeg godt nok himlen så lidt truende ud. Et opkald fra en kammerat, som var på arbejde i Hørsholm bekræftede da også, at ”der pissede det ned”. Og det gjorde det så også på Sjælsø 10 minutter efter!

Med en til tider strid vestenvind, var det ikke ideelle betingelser for at ligge og dørge med fire stænger og woblere alene i båden. Men det gik da, og til gengæld havde jeg søen helt for mig selv. Og der gik heller ikke lang tid før den første lille pindgedde snuppede en af woblerne. Der var så i løbet af fire timer rimeligt uafbrudt action. 

I alt fik jeg 14 gedder op og vende ved båden med største på skønsmæssigt knap 4 kg, helt tynd og udleget. Dertil kom et par pæne aborrer. Men de store fisk ville dog ikke i tale den aften, til gengæld var der som nævnt masser af aktivitet, hvor jeg flere gange havde dobbelthug eller hvor gedderne var oppe og banke til paravanerne i overfladen. En enkelt gang havde jeg en 1-2 kgs kroget oppe ved bådsiden, hvorefter en lidt større gedde på en 3kg var oppe og vende i overfladen lige ved siden af for at se hvad der foregik. Den var nok sulten, men betænkte sig dog i sidste øjeblik. Ved 21-tiden gik turen hjemover med dyngvådt grej og sager, uden de store fisk, men med en endnu en god Sjælsøaften i hukommelsen.

Mvh og K&B – Jens Lieutenant Pedersen


Den omvendte verden på Furesøen

7. maj 2012

Mandag den 7. maj tørnede jeg for første gang i min lystfiskerkarriere ud fra faciliteten ved Holte Yachtklub. Jeg var tidligt på færde, og Storekalv lå helt spejlblank og så meget indbydende ud. Men der skulle fiskes efter anstændige fisk, så jeg speedroede ud i storsøen og søsatte et par woblere. Der skete i et stykke tid absolut nul og niks. Så satte jeg et par af mine japanske specialwoblere på med et par lodder monteret som belastning. Jeg bruger efterhånden kun japanerne i særlige situationer, fordi de har en infernalsk evne til at sno linen, selv når de fiskes bag antikink-svirvler. Jeg forsøgte så godt som muligt at affiske skrænterne ud for Næsset og over mod Lillekalv. Der skete stadig ikke noget. Ud for Lillekalv besluttede jeg mig på et tidspunkt for at skifte woblere igen. Japanerne er suspending, hvilket vil sige, at de, hvis ikke de påvirkes på nogen måde, forbliver i præcis den dybde, hvor de nu befinder sig. Nuvel, jeg begyndte at hive den ene ind, og den anden sank stille og roligt mod bunden på grund af belastningsloddet. Da jeg næsten havde den ene inde, bemærkede jeg, at den anden daskede mod bunden på en underlig måde. Da jeg fik fat i stangen og begyndte at hale ind, opdagede jeg årsagen.

Der var fast fisk! Det viste sig at være en gedde på 2,0 kilo, som ikke ligefrem var indstillet på fight. Kort sagt: fangstmåden var mere bemærkelsesværdig end fisken og dens indsats. Trods successen, eller hvad fangsten nu kan betegnes som, skiftede jeg woblere. Jeg har nyligt investeret i nogle Westins Jätte, og de skulle prøves. De hedder "shallow runner", og jeg skal love for, de lever op til deres navn. Jeg gav hurtigt den ene et lod som belastning og den anden satte jeg efter en paravane. Jeg tog så nogle træk fra Næsset og over mod Stavnsholt og tilbaws igen.


Jacob med Furesø-gedde på 9 kilo

Da jeg anden gang nærmede mig Næsset, forbarmede endnu en fisk sig over mig, en gedde på 2,75 kilo, som havde lidt mere fight i sig end den første, og som huggede på den paravanefiskede wobler. Så kunne det da i det mindste konstateres, at en af 'jætterne' kunne fange fisk. Jeg fiskede lidt videre, men vejret var faktisk aldrig blevet mere indbydende end i den tidlige morgenstund. Tværtimod. I perioder blæste det en kende op fra nordvest, og det var med en majluft, der hverken var sød eller mild. Når solen kiggede frem, var det trods alt behageligt, men ellers var det i perioder faktisk lettere råt, hvilket jeg ikke havde taget tilstrækkelig påklædningsmæssig højde for. Derfor besluttede jeg, at det vist ikke lige var min dag, og roede hjemad. Jeg lod dog et par mindre woblere dingle efter båden tilbage gennem Storekalv. Et par hundrede meter før Yachtklubben bøjede den ene stang sammen. Den bøjede faktisk rigtig meget sammen! Jeg kunne mærke det var en pæn fisk, men fighten var forholdsvis afdæmpet, og jeg havde ikke set den fisk komme, som endte i nettet, en gedde på 9 kilo rent, der blev genudsat efter fotosession. Adskillige timers ihærdig indsats i storsøen med mådeligt resultat, og så hugger sådan en fisk under hjemturen, hvor ekkoloddet forlængst er pakket sammen, og tankerne ved at vende sig mod en hjemtur til lands med S-toget og med cykel og tung oppakning. Det kan man måske kalde for 'den omvendte verden.

K & B -
Jacob Bøggild


Forårskarusse

7. maj 2012

Det skulle have været en lun aftentur med lutter hygge og hugvillige fisk.

Men DMI truede med nattefrost, og fiskene var åbenbart også stadig i vintermood.

Fik dog en enkelt fin karusse på 1225 gram til at lukke aftenen af på.

Mvh.- Claus Søndergaard


Gedde-konkurrence-vinder 2012

5. maj 2012

Jeg var så heldig at fange vinder-gedden til foreningens gedde-konkurrence på Farum Sø, lørdag den 5. maj 2012.

Den vejede 9,2 kilo og er min hidtil største gedde fra Farum Sø.

Og den er stadig derude...

Hilsen fra

Lucas Msiska


Gedde fra Farum Sø

5. maj 2012

Den 5. maj var vi til geddepremiere på Farum Sø.

Det blev til en del gedder og en hel del mistede (2 amatører) ha-ha. Og der var en par der virkede af en god størrelse :-)

Men der kom en enkelt op på 5,5 kilo.

Vejret var rigtig øv, vi håber på bedre vejr næste år :-)

Mvh. Paw


1. maj på Farum Sø 2012

1. maj 2012

Jeg var stået tidligt op og var på fiskebankerne da solen stod op over Klaus Nar øen.

Det var en herlig vindstille morgen, og nede midt på søen hørtes hverken motorvej eller tog, bare fuglefløjt og blishønsenes skræppen.

Det var strålende sol, og man kunne nærmest sé bøgetræerne springe ud. Inde i Sækken var rørhøgen meget aktiv, har nok rede her igen i år.

Der var imidlertid ikke mange fisk, bare nogen enkelte nap som ikke blev hængende på krogene.


Lars med Farum Sø-gedde på 6,4 kilo
Først klokken halv syv skete der noget: En meget livlig gedde havde sat sig godt fast, og rendte en tur rundt om de tre andre flod så alt var kludder. Men gedden var go': 5,9 kilo, det plejer at være en præmiefisk til foreningens premiere. Så skulle der lige lige rigges om og sættes i gang igen, men jeg havde go tid, syntes allerede at dagen var reddet. En god time senere kom der endnu et hug: Også en go' gedde med riv i: 6,4 kilo! Nu var jeg en meget tilfreds mand.


Lars med stor-gedden på 9,4 kilo

Så blæste det op, og jeg nøjedes med at fiske med to stænger.

Solen fik mere og mere kraft, og jeg fik hatten på og fik smurt mig godt i solcreme - børnenes pjerrot-creme, med det var der jo ingen der ku' se.

Ved 10-tiden fik jeg en rigtig go´ fisk på, og jeg drev helt langt pokker ned i den anden ende af søen, førend dyret kom i nettet: 9,4 kilo.

Og med denne superfisk sluttede jeg en rigtig, rigtig go´ 1. maj på Farum Sø.

Vi ses til forenings-premieren den 5. maj!
Hilsen fra Lars Frø


APRIL 2012
[Til top]


En hurtig inden lukketid

Nåede lige et par timer på søen efter sandart eftermiddagen før fredningen. Efter et par timer gav det ene hjul sig til at pive, men flådet kom desværre hurtigt op igen. Jeg ventede et par sekunder og satsede så med et modhug - fast fisk.

Da den var oppe og vende første gang, troede jeg, at det var en gedde, så jeg lagde ekstra pres på den for at kunne sætte den hurtig ud igen. Men da jeg endelig fik fisken presset til overfladen, opdagede jeg, at det var en ganske pæn sandart!

Så gik der pludselig lidt gummiarm i den, hvor både vinden, nettet og de øvrige liner drillede, men efter at have ligget og vippet lidt på netkanten, lykkedes det til sidst at få møvet nettet så langt ind under dyret, at den tiltede den rigtige vej. En fin fisk på 4,8 kilo og 76 cm lang.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


En tur i Putten

28. april 2012

Hejsa Farum Lystfiskerforening
Den 28. april 2012 var det tid til den store put-konkurrence med 2 Alaskarejser på spil ved lodtrækning.
Simon havde sat masser af fisk ud, som der ikke var blevet fisket på i 2 dage. Så der skulle være spænding på...
Konkurrencen blev dyttet i gang, og så var der gang i den. Mange havde fisk i første kast og for den sag skyld også i 2. kast. Jeg fik ikke noget på, så var lidt depri. Det lyder mærkeligt, men folk fangende virkeligt godt. Men så endelig sad den der og jeg kunne se den var fin - 5-6 kilo. Pis den var kroget i halen, så den blev afkroget i vandet og jeg måtte på den igen. Der var hurtig bid igen - fin fisk igen - pis tabte den, nu var det ikke sjovt mere.

Så endelig en fisk der tog et fint udløb, desværre i retning mod sivene og så blev det en kamp i sivene. Omsider kunne Thomas nette en rigtig fin fisk på hele 8,07 kilo og 77 cm. Så på den igen og hurtigt fast fisk og op kom en regnbue på ca. 6 kilo - nice fiskeri, men så døde det en del og jeg måtte skifte taktik. Jeg fik en fisk da jeg stod og drak øl så jeg fik den ikke kroget den ordentligt. Efter et par luftture røg den af - desværre igen en god fisk omkring 5-6 kilo.
Efter det var fiskeriet virkelig svært, men i alt en rigtigt dejlig dag - dog uden Alaskarejse. Øv og møg osv :-)

Hilsen fra Paw Meinertsen


Bornholm - Trollingmaster

25.-28. april 2012

Hej Farum LF.
Så gik turen til trollingmaster på Bornholm i dagene 25-28. april 2012.
3 dages fiskeri lå foran os (lørdag kunne jeg nemlig ikke være med). Fiskene var desværre ikke ved Bornholm, så der skulle sejles ca. 30 mil - hver vej - hver dag - øv.
Jeg havde fået hyre på Team Hustler, der sidste år blev nr. 2 i konkurrencen, så det kunne ikke gå helt galt :-).

Første dag var vindstyrken ca. 10 s/m så det var en hård tur over til pladsen.  Konkurrencen startede først kl. 1200 og indvejning skulle ske senest 1830, så der var ikke meget tid at fiske i. Vi nåede dog at få 5 laks i båden og vi manglende lige den sidste laks for at ligge i toppen. Dagen endte på en 13 plads :-(
Dag 2 var det stadig dårligt vejr, men fiskene var til gengæld i bidehumør, Det blev til 8 stk. denne dag med den største på 13,8 kilo. Man kan kun indveje de 6 største, så vi rykkede tættere på toppen og var nu oppe på 8. pladsen :-)

3. dagen og stadig ikke godt vejr, men dog bedre end de 2 sidste dage. Dagen endte med 7 laks med 3 omkring 10 kilo så det var en god dag og en 6. plads.
Så skulle jeg hjem og til fiskekonkurrencen i Simons P&T (mere om det senere) og til fest om aften. Det var spændende at høre om drengene kunne holde tempo, men desværre blev det kun til 4 laks med 3 små og en rigtigt fin laks en 14,4 kilo, så vi faldt ned på en 9. plads blandt 252 både. Synes det var godkendt :-)

Hilsen fra Paw Meinertsen


Geddetur til Grankullavik på Öland i Sverige

Foråret var på vej og geddefeberen begyndte at ulme. For min fiskekammerat Peter Jensen og mig har april de sidste fem år været ensbetydende med en forpremiere på geddesæsonen i Sverige. I år var ingen undtagelse. Efter et par år hvor turen gik til Blekinge og hvor fangsterne var yderst begrænsede var det tid til at prøve noget nyt. En lystfisker på arbejdet fortalte om at han for en del år siden havde haft nogle forrygende ture til Grankullavik på Öland i Sverige, og vi var nemme at begejstre.

Grankullavik er en lavvandet vig der bare indbyder til jerkbait fiskeri. Om foråret trækker Østersø gedderne ind for at gyde i det sprit klare vand. Samtidig gør vigens størrelse på ca. 5 km2, hvor store områder har en dybde under 3 m, nærmest stedet ideelt til jerkbait fiskeri.
Vi havde to forblæste fiskedage, der til tider gjorde fiskeriet svært. Alligevel lykkedes det os at finde flere gode hotspots, hvor gedderne nærmest stod i kø for at blive fanget. Med jerkbait fiskeriet ser man rigtig mange fisk, og ofte følger gedden efter uden at tage wobleren.

Ofte er et spinstop løsningen, og der er ikke noget sjovere fiskeri end at få øje på gedden, lave et spinstop, og dernæst se gedden overveje et sekund inden den glubsk snupper wobleren.

På de to dage fangede vi ca. 30 gedder, hvor de fleste var på 4-6 kg. Desværre så vi ingen af de helt store madammer, men der skal jo også være plads til forbedring.

Knæk og bræk

Sune Duun


Fangstrapport


Så fik jeg endnu en fin Roskilde Fjord ørred!


Denne gang på 1,9 kilo


Hilsen Peter
"Bager" Simonsen


Simrishamn den 22. april 2012

Så lykkedes det omsider at fange min første Østersø laks på trolling.

En ny disciplin for mig, ikke den største men til gengæld en meget, meget smuk og meget velkommen fisk ikke mindst

Laksen vejede 4,75 kilo og huggede hen på eftermiddagen på den stive.

Billede følger vedlagt.

Med venlig hilsen

Christian Hansen


Fangstrapport


Så blev det dagen hvor min første Roskilde Fjord ørred kom på land.


En fin fed blank overspringer på 1,7 kilo.


Hilsen Peter "Bager"


Fortsat aborrebonanza

14. april 2012

Lørdag den 14. april kunne jeg ikke dy mig for at teste, om jeg kunne følge op på mine forudgående tures fine aborrefiskeri på Farum Sø. Det kunne jeg, selv om dagen startede noget kuldslået og med tæt tåge, der dog hurtigt lettede. Jeg lagde ud med en fisk rent på kiloet på jig. Sådan! Der fulgte lidt senere et par andre pæne fisk, men det gik egentlig lidt trægt, i hvert fald set med så forkælede øjne, som mine aktuelt må siges at være. Efterhånden samlede der sig imidlertid velkomne stimer af byttefisk i området, hvilket i perioder afslørede sig ved overfladeaktivitet. At pejle efter disse stimer viste sig at være den rette taktik.

Aborrerne holdt til i udkanten af dem og jeg nåede op på tyve landede af de sortstribede, langt de fleste på løjer eller mindre skaller. Den sidste var absolut den største og vægten landede på 1,575 kilo. Fisken kan ses på det medsendte billede. Tak til Lucas og fiskekammerat for assistance med fotografering. Aborren havde smidt rognen, så der er tale om en fisk, som næppe er langt fra kunne runde de to kilo eller lidt mere om et lille års tid. Den har i hvert fald chancen, da den blev genudsat sammen med alle turens andre større aborrer og et par pindgedder, der crashede partyet. Turens samlede resultat af større aborrer blev: 1,575, 1,10, 1,0, 0,95, 0,925 og 0,875 kg. Sagt på jysk: en godkendt tur!

Tight lines,
Jacob Bøggild


Skæbnedag på Farum Sø

13. april 2012


Fredag den 13...

Skæbnen er til for at blive udfordret. Fredag den 13. april vovede jeg mig ud på Farum Sø et par timer. Uheldet var dog på ingen måde ude. Tværtimod fortsatte jeg med at holde kontakten til de pæne aborrer. Faktisk skulle der kun få kast til med jiggen, før jeg fik et rigtig godt hug. Det viste sig at være en aborre på 1,4 kilo. Det er min største på jig fra søen, dejlig fangst. Lidt senere fik jeg en aborre på 1, 075 kilo på levende agn. Det blev, passende nok, i alt til 13 aborrer. Jiggen var klart overlegen på dagen, da den stod for 10 fisk. Alle større aborrer blev genudsat. Det blev nogle ubudne gæster i form af tre pindgedder selvfølgelig også.

Tight lines, Jacob Bøggild


Smækker-bækker fra åen

11. april 2012

En kort lille bandit (også fisken)

Onsdag den 11. april var det blevet tid til at komme ud og få lidt luft langs åen.

Forholdene var svære, idet åen nærmest var tørlagt, men efter et par timer spottede jeg endelig en fisk.

Den fik tilbudt en orm, som den slog til på.

Størrelse og fight var ikke noget at skrive hjem, men det var nu rart at få lidt flex på klingen.

Med venlig hilsen - Claus Søndergaard


Aborre-hattrick på Farum Sø

5. april 2012

Hej Farum LF.

Torsdag den 5. april var jeg et smut på Farum Sø. Det blev på flere måder en bemærkelsesværdig dag i meget smukt, men også kuldslået vejr. Inden for syv minutter fangede jeg tre aborrer på 1,2, 1,1 og 1, 05 kilo. Noget af et hattrick, hvis jeg selv skal sige det. Et par billeder af de flotte aborrer er vedhæftet. Turen gav også aborrer på 0,75 og 0, 65 kilo. Det blev i alt til 14 aborrer. Alle de store og nogle stykker mere blev genudsat i fin stil. Antallet af geddehug under aborrefiskeriet med løjer og småskaller som agn var dog mindst lige så bemærkelsesværdigt. Den milde marts måned må have betydet, at legen er blevet overstået ekstremt tidligt. Fire gedder var oppe at vende i båden, og mindst lige så mange havde jeg korvarig kontakt med. De to største af de landede vil jeg anslå til lidt over og lidt under fem kilo. De var uden tvivl udlegede og allerede i rigtig god kondition. Den største huggede på 10,5 meters dybde! Alle gedder blev selvsagt genudsat hurtigst muligt. Sikke en skærtorsdag!

Forårshilsner trods de lave temperaturer!

Jacob Bøggild


En geddefisker står til havs!

Da gedderne jo er fredet i hele april måned kan det godt give lidt fiskemæssige abstinenser.

Jeg besluttede mig derfor for at tage en tur på vandet, for at se om grejerne/geddebåden duede til at fange laks med og fra.

Dagen resulterede i flere fine fisk med denne fine fisk på toppen.

Stram line - Theis


MARTS 2012
[Til top]


Fangstrapport

Fik en fin fjordørred og mistede hele 12 stk., men fik yderligere to undermålere.

Det skete alt sammen tirsdag den 10. marts.

God dag alt i alt.

Vh. Peter den skaldede bager


Flere Sydsjællandske brakvandsgedder

Skulle lige prøve en sidste tur her op til geddernes fredningen. Det skulle vise sig at være en god ide for gedderne var i bidehumør.

Vi fiskede med Jerk-bait og fik masser af action med i alt ca. 75 gedder i båden heraf 12 over 5 kilo !

Bedste fisk var for mit vedkommende en på 7,75 og en på 8,75 på toppen – billeder følger vedlagt.

Mvh. Christian Hansen


VinterBule-sæsonen på Øresund

Efter at min gode ven Joe tog til de evige fiskevande i sommeren 2011, så blev jeg selv simpelthen nødt til at købe småbåd igen (min fjerde i rækken), det blev i gjort i starten af november 2011, en ældre 18 fods Uttern med 20 graders V-bund og en 70 hk Suzuki DF med kun 210 timers brug. Jeg brugte lige 160 timer i løbet af november og december på at ombygge den bl.a. med doghouse, styrepult af eget design, kombineret siddeplads/torske-rum og rustfrit søgelænder med pirkekoppe m.v., altså de ting, som gør en småbåd perfekt til torskefiskeri på Øresund.

Det har været en omskiftelig sæson, som har været præget af ustabilt vejr med meget skiftende strøm/saltholdighed i bundvandet til følge, dette lige krydret med en gang kraftig is i februar.

Det er blevet til ca. 240 timers bulejagt og et efter omstændighederne acceptabelt antal måler i båden med de største på 18,5 – 18,1 – 17,8 – 17,5 kilo.

Torsken på 17,8 kilo var bemærkelsesværdig, da den vejede hele 10,5 kilo renset uden hoved – ja! Det svarer altså til pænt mange fiskefrikadeller.

De fleste dage har det mest været mindre buler på 2-3 meter, som der skulle kæmpes en del for at ramme, men der var dog også dage, hvor det var rigtige stakke på 6-8 meter og perfekt strøm, så selv en fjollet tørresnorskaster ville have kunnet fanget torsk.

Mvh. Steen Kehler

 


NY KLUBREKORD! Fantastisk laks fra Møn

22. marts 2012


Paw Meinertsen med 19 kilos laks fra Møn

Hej Farum LF!
Torsdag den 22. marts var vi en tur på Møn. Jeg fik et par laks bl.a. 12,2 kilo og 19,0 kilo + 116 cm. Sidstnævnte huggede på riggen i 45 fods dybde på et Ismoblink.
Det var en sindssyg fight. Laksen var meget stærk og hver gang jeg fik 100 fod ind tog den straks 100 tilbage.
Sådan forsættet det i lang tid og Peder fra Team-Mia var ude med nettet et par gange uden at den ville nettes. Vi blev mere og mere nervøse for at det skulle blive historien om den store der slap væk. Men efter en hård kamp fra skipper og gast kom den i nettet.
Hold da kæft den var kæmpe! Og stor! Vi var enige om plus 15-16 kilo.
Så da den røg på bismeren og Peder sagde "15 kilo - 16 kilo - 17 kilo - 18 kilo er vi forbi" og han sluttede på 19 kilo troede man ikke sine egen øre.
Det var jo en drømmelaks :-):-):-)
mvh paw meinertsen

Mvh. Paw Meinertsen


Roskilde Havfiskefestival

18. marts 2012

Hej Farum
Søndag den 18. marts 2012 var det tid til den årlige Roskilde Havfiske Festival.
Jeg var ombord på Nadia og vi sejlede nordpå i tågen. Der var masser af mindre fisk. Mindstemålet var i dagens anledning 45 cm. De første mange stop var mindre fisk der ikke holdt mindstemål, så vi sejlede længere nordpå og fiskene blev større og der kom torsk i kurven.
Dagens fangst blev 11 stk. over 45 cm med største  på 4,9 kilo.
Det var nok til at vinde blandt 120-150 fiskere, så det var en kanon-søndag blandt gode fiskevenner :-) bl.a. Niels Godsk ;-)
Mvh. Paw Meinertsen


Paw vandt Roskilde Havfiske Festival!


Rimter i Tryggen

14. marts 2012

Det er altid spændende, når der sættes ind med årets første rimtesats i Tryggen.
For det første er det slet ikke sikkert, at fiskene er trukket op, og for det andet så skal man lige i gang med det lette grej igen.
De første par træk med ormen viste da også, at der stadig var en del vintersløvhed at spore i tilslagene. Et par forsigtige tilbud blev ikke udnyttet, og jeg prøvede derfor at justere dybden lidt.
Det hjalp åbenbart, for næste tilslag sad lige i skabet, og årets første rimte på lidt under 2 kilo var oppe og vende.


Claus med rimte på 2,5 kilo

Næste rimtehug føltes noget bedre. Fisken forblev ved bunden, og den var ikke meget for at komme op og hilse på.

Nu er rimten jo ikke en hidsig fighter, men når den vender siden til strømmen og kører fra side til side, så er det ganske skægt!!
Fisken kom godt i nettet, hvor den afslørede sig som en rigtig kapitalrimte med dunk. Et udpræget smukt træk hos rimter!

Den tangerede min PR. på 2500 gram og målte 54 cm i længden. Det blev kun til 3 rimter den dag, men det gjorde nu heller ikke så meget med sådan en basse.

Foruden rimterne blev det også til to havørreder, hvor den største målte 76 cm og vejede 3875 gram.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


Super-fiskeri ved Møn

14. marts 2012

Hej Farum LF.

Onsdag den 14. marts 2012 var vi en tur på Møn efter laks.

Jeg fik denne fine laks på 12,2 kilo på riggen og et ismoblink.

Den gav en superfight og jeg måtte igennem et større tovtrækkeri, før den kom i nettet.

Fik også en på 10,5 kilo

Mvh. Paw Meinertsen


Fint forårs-medefiskeri

12. marts 2012

Hej Farum LF.
Den 12. marts var jeg på rimtefiskeri ved Odense å. Jeg startede på en plads, hvor jeg to dage forinden havde taget to rimter begge på 2,375 kg. Efter en times fiskeri havde jeg kun fanget en enkelt lille havørred, så jeg flyttede lidt nedstrøms til en anden plads.
Der gik ikke meget mere end fem minutter, inden jeg havde mistet min første rimte. Men kort efter fik jeg en på som var betydeligt større. Og efter langsomt at have dirigeret den op mod strømmen, kunne jeg lande denne smukke rimte på 2,600 kg.


Rune med rimte på 2,6 kilo

Pladsen gav yderligere en rimte, en skalle, og fem brasen (alle over 2 kg). Alle fisk blev taget på feederfiskeri med brød som agn.

Med venlig hilsen Rune Seymour


En tur i Putten

 11. marts 2012


Bækørred, Guldørred, Regnbueørred

Hej Farum
Skulle lige bruge et par timer, og det blev i "Putten". Det blev til 3 forskellige ørredarter på 3 fisk, så en god oplevelse var det
Mvh. Paw Meinertsen


Havørredsæsonen er skudt i gang

Nu da temperaturerne er kommet lidt op, skulle der være chancen for at fiskene er kommet tilbage til Nordvestsjællands kyster. For at prøve, tog jeg spindestangen med mit gamle blink hvor næsten al farve er slidt af, og fiskede kysten af. Efter ca. en halv time var jeg kommet til mit favorit rev, og kastede straks til den sten som tit holder fisk. Og det gjorde den også nu: kraftig hug, og så forsvandt linen fra hjulet. Kampen var ikke dramatisk, men efter det først udløb nægtede fisken bare at komme ind. Og når det lykkedes mig at tage 2 meter på spolen, tog fisken hurtig de 2 meter tilbage. Men med stadig (hårdt) pres lykkedes det alligevel efter ca. 10 minutter at nette den. 70 cm, 3,5 kg, løse skæl. Naturligvis havde jeg glemt mit kamera, men kunne ringe til konen, som efter nogle minutter kom og tog nogle billeder.

 

Bagefter prøvede jeg 50 meter til venstre, og fik yderlige 2 fisk i 40/45 cm-klassen. Den følgende km kyststrækning bød ikke på flere fisk, men da jeg kom tilbage til revet hvor jeg før fangede fisk, fortsatte festen. 4 kast, 4 fisk, igen mellem 40 og 45 cm.

Alt i alt en fantastisk tur, med en rigtigt fint fisk, 6 mindre (genudsat), og 2 mistede. Og som bifangst fandt jeg en flot hulesten på 6 kg til akvariet.

Knæk og bræk, Steffen


Eftermidagssats på Bagsværd Sø

15. marts 2012

Hej Farum LF.
Torsdag den 15. marts tog jeg et eftermiddagssats på Bagsværd Sø, et sats som var hårdt tiltrængt oven på en rigtig hektisk tid på arbejde. Jeg havde kun fisket 11-12 minutter, da den første fisk huggede på en af mine woblere. Det viste sig at være en gedde på 2,1 kilo. Nuvel, så var turen da igang. Cirka tyve minutter efter var den gal igen. Endnu en gedde, nu på 2,3 kilo. Fremskridt! Bare det ville fortsætte på den måde, så skulle det nok blive en anstændig tur. Der gik dog omtrent en time før jeg fik næste hug lige efter at have rundet en pynt. Desværre stod fisken af igen. Jeg roede videre og slam, så var der aldeles umiddelbart hug igen. Og atter stod fisken af. Jeg drejede rundt i en god halvcirkel og trak forbi pynten på ny. Alle gode gange tre, og denne gang blev fisken hængende. Den kæmpede godt og tungt og afslørede sig som en sandart. Vægten landede på 4,1 kilo, super! En halvcirkel og forbi pynten igen og straks efter et nyt hug. Denne gang en gedde på 2,6 kilo.

Stadig fremskridt på geddefronten. Men nu begyndte der at komme roere, den salige fred alene på søen var forbi. En venlig eller glemsom sjæl havde efterladt en lille og en meget lille skalle i dammen. Jeg besluttede at slutte turen af med at trække stille og roligt rundt med dem fisket under et par flåd. Et par gange frem og tilbage forbi pynten og så var der hug på den lille skalle. Tilslaget indikerede, at det var en ganske god fisk. Fisken stak umiddelbart op til overfladen nær båden, hvor den gik helt amok i skumsprøjt. Derefter fulgte en fem minutters tung og træg fight. Til sidst kunne jeg nette endnu en sandart, som trak vægten ned til 3,6 kilo. To flotte sandarter og tre gedder på under to en halv time, ikke så ringe endda, hvis jeg skal sige det på jysk. Og så har man endda oplevet en sandart piske vandoverfladen til skum som en anden barracuda...

Fiske- og forårshilsner, Jacob Bøggild


Sydsjællandske brakvandsgedder

Hej Farum
Vejret var mildest talt ikke venligt stemt mod os, hård blæst, regn og regn med havgus. Om formiddagen skulle der slides meget i det og der kom kun 4-5 smågedder op til ca 2 kilo op i båden. Om eftermiddagen fandt vi et bedre område hvor der stod rigtigt mange gedder i lidt mere blandede størrelser. I alt nåede vi i løbet af eftermiddagen op på 28 gedder, min bedste var en fin gedde-madamme på 6,25 kilo – billede følger vedlagt. Herudover havde vi yderligere ca. 20 kontakter, så alt i alt en meget actionfyldt eftermiddag.
Mvh. Christian Hansen


Hej Farum

Havde sat næsen op efter en stak rimter, det skulle dog vise sig at blive meget svært. Der var meget vand, det var meget koldt og fiskene var ekstremt træge.

I løbet af dagen kom der dog lidt fisk på land, i alt blev det til 15-20 pæne skaller op til 650 gram, 1 bette rimte på 1200 og så en sidegevinst i form af en regnbueørred på 650 gram fanget på brød!

Hilsen Christian Hansen


FEBRUAR 2012
[Til top]


Esrum Å - den traditionelle ørred

26. januar 2012

Hejsa Farum LF.


Søndag den 26. februar 2012 var jeg en tur på Fiskeringens dejlige stykke ved Esrum Å.


Det var dejligt vejr med sol og lidt frost til at starte på. Op ad dagen steg temperaturen med et par grader.


Jeg fangede et par ørreder med den største på 2,6 kilo.


En dejlig dag :-) Mvh. Paw Meinertsen


Bøøøøøh!

Tog mig sammen og fandt kælk, isbor, stænger og resten af gearet frem til en tur på en lokal sø søndag 12. februar. Kan godt li’ at isfiske, men det er nu altså en rimelig stener’n fornøjelse at bore et hul i isen og så derefter glo ned i det i timevis… Nå, men i et af hullerne var der en beboer, og efter en kort fight kunne jeg hive en lille, vintersløv feddert af en pindgedde op af isen.

Fik et fint bøh-billede af den, da jeg tog den op gennem isen. Den fik lov at tage turen tilbage under isen, og så skete der så ikke mere den eftermiddag. Agnen var en bundfisket, boosted tobis.

Mvh og K&B – Jens


JANUAR 2012
[Til top]


Wellness på Atlanterhavet

Når kulden rigtig sætter ind, er der kun et at gøre, og det er at følge fuglene og trække sydpå. Jeg havde planlagt en uges ferie på Kap Verde sammen med kæresten i sidste uge af januar, og havde i den forbindelse en skummel bagtanke om at skulle fiske lidt også… Kap Verde byder på et ret varieret havfiskeri, med mulighed for bl.a. surfcasting foruden den mere traditionelle trolling efter de store fisk på det åbne, dybe hav.

Så ud tog jeg med kæresten på en af de lokale big game både, med målsætningen om at prøve kræfter med wahoo og yellowfin tun, som er det primære, der kan fanges ved trolling i vintermånederne. Nå, jeg skulle hilse og sige, at dønningerne dernede er en smule større end ude i Øresund, når vi drøner rundt med Lars på Nadia. Fra dønningernes top til bund var der vel 5-7 meter, I kid you not! Men så fik jeg da bekræftet at jeg kan tåle mosten, mens det omvendte desværre ikke gjorde sig gældende min stakkels kæreste.

Dertil blev fiskeriet også besværliggjort af den noget voldsomme søgang. Så det blev kun til en kort tur på 3 timer, men det blev da til 2 wahoos, hvoraf den første gav en super fight og vejede skønsmæssigt 15 kilo.

Et par dage efter var vejret blevet noget mere roligt, men min hårdt prøvede kæreste var bestemt ikke frisk på mere fiske wellness på bølgen blå.
Hun mente dog jeg ikke behøvede afholde mig fra havet og så smuttede jeg ud om eftermiddagen for at se om jeg kunne få en yellowfin eller to på trofæhylden. Vandet var meget mere roligt, men det afholdt ikke fiskeriet fra at være hektisk de første par timer, hvor vi blandt andet spottede overfladeaktivitet her og der, med springende tun og flyvefisk.

Der gik også kun cirka et kvarter efter woblere og cone head sprutte med en ekstra attractor (popper med vinger) cirka ½ meter oppe af forfanget (den laver en masse postyr i overfladen)
var blevet søsat, til det første run på Penn hjulet lød. En fin lille tun på 12 kg kom i båden uden de store problemer, og den følgende time gav 3 tun i samme størrelse yderligere. En enkelt gang var der et cool dobbelthug, men desværre kom kun den fisk i båden.

De sidste par timer var det mere dødt, hvilket gav tid til at sludre med dæksdrengen, som
kunne lidt gebrokkent engelsk, men derudover havde fint styr på fiskeriet og tillige var en
flink fyr. Nå, ja så blev der ud over fiskeriet også tid til at holde lidt ferie, inden turen gik
hjem til den sibiriske kulde. Brrrrr! Man risikerer at blive afhængig af wellness på Atlanterhavet på denne tid af året.
Mvh og K&B – Jens L. Pedersen


Fantastisk fiskeri ved Panama

Januar 2012
Nu er den lange ventede tur til Panama overstået - den 12. januar mødtes vi med juniorleder Andreas og nogle andre gutter kl. 04 om morgenen ved Kastrup, og vi ankom efter 36 timers fly- og biltransport ved fiskelodgen ved stillehavet.
Den første aften blev der rigget til, og det var især en svær opgave for dem der havde 538 forskellige popper o.l. med til at beslutte sig for, hvilke af dem skulle forsynes med kroge...
Vi fangede tilsammen ca. 200 fisk, fordelt på 18 forskellige arter.


Rooster

Og som altid var der nogle der kun fik få fisk (det var nok mig), og dem der skovlede fisk ind i båden (som fx juniorlederen).


Amber Jack


Red mulet snapper

Vil du vide hvilket grej der virkede bedst, hvad vi fangede på hvilken måde, og hvordan fiskene blev tilberedt om aftenen, så kom til foredrag torsdag den 01. marts - datoen vil snart kunne findes her. Og billederne vil forhåbentlig overbevise dig om at det er værd til at komme den aften :)

Hilsen Steffen


Øresund igen

20. januar 2012

Stor tak til alle for en super tur på Sundet fredag. Jeg var jo så heldig at få sidste nummer i lodtrækningen så som sidste mand ombord fik jeg mig en plads nede bag så kunne jeg jo altid slås lidt med skruen. Der røg jeg også ind en enkel gang. Det var det eneste jeg mærkede de første timer men så lavede Lars et af de der stop med høj fart og en masse skrue vand - ned røg pirken.
Først troede jeg det var skruen men så kom de hårde lange træk i linen så rundt om bagenden med mig og stang. Det første man så hører er formanden der råber op om jeg fisker på den forkerte side.
Efter en god lang fight landede jeg så en fin torsk på 16 kilo.

Hilsen Kent Hyldahl


Målertorsk på klubturen

20. januar 2012

Fredag den 20. januar 2012 var der arrangeret Buletur for Farum LF.
15 mand mødte op i Helsingør Nordhavn kl. 06.30. Der skulle trækkes lod om pladserne, og allerede der startede dagen godt, for Martin, Anders og jeg trak nummer sammen, som viste sig at være nummer 1.
Så det var bare ned og ha en plads, hvor vi troede på den. Kl. 07.00 var vi ude af havnen og med stævnen rettet mod Hven. Det var helt klart dernede det skulle foregå idag. Vi ankom til Hven og skipper Lars Pryds begyndte at søge rundt, men det skulle vise sig at der ikke var så meget at komme efter på lige denne plads. Heldigvis kender Lars Øresund som sin egen bukselomme, og han skiftede hurtigt plads. Syd for Hven på en 40 meters dybde var det sted der skulle vise sig at give mange og STORE fisk i løbet af dagen.


Morten Manniche med målertorsk

I de første 10 minutter havde vi pladsen for os selv for end at småbådene begyndte at dukke op. Op af dagen blev der taget fint med gode fisk, også i blandt de andre både. Min sidemand Anders måtte også bande og svovle, da han smed en rigtig god fisk. Efter et par fine fisk op til 5 kilo var det endelig min tur til at få "bundhugget der bevægede sig".
I en "first-timer" fik jeg et ordentligt hug, og fisken begyndte bare langsomt at tage line af hjulet. Inden for de samme 5-10 sekunder jeg havde fået min fisk på, var mine to side-makkere heldige også at få fast fisk. Det skulle vise sig at blive til 3 torsk på hhv. 8 kilo, 11.7 kilo og 12.5 kilo. Rigtig fed oplevelse!
Da dagen var overstået havde 15 mand fået 6 målere med den største på 16 kilo. Så alt i alt en rigtig flot dag med klart og mildt vejr, og en masse fisk.
Link til videoklip, hvor jeg fighter torsken:
http://www.youtube.com/watch?v=nWMBledF8QE&feature=youtu.be

Mvh. Morten Manniche


Målerdebut på Øresund

20. januar 2012

Så lykkedes det endelig at nå den magiske 10-kilos grænse på klubturen fredag den 20. januar 2012!
Efter en række ture de foregående år med mange fine torsk op til 8,8 kg, fik jeg hul på bylden med en af de tykke damer, som blev vejet til 11,7 kilo (dog inkl. vægten af et sildekadaver der hang ud af kæften).
Der skulle godt nok gå cirka fire timer før jeg havde heldet med mig hvilket resulterede i en fin lille spisefisk på 2-3 kilo.
En halv time efter fik jeg – netop som sidemanden havde kroget en god fisk og stod med fuld flex på klingen – også en solid krogning, og herefter begyndte det hårde arbejde med at pumpe fisken op.


Jens Pedersen med sin "jomfru-måler"

Jeg tror, at sidemanden og jeg hurtigt blev enige om, at det klart var den bedste lodning skipper Lars Pryds lavede den dag! Tak til alle for endnu en rigtig hyggelig tur!!

Mvh. og K&B – Jens L. Pedersen


Panama

20. januar 2012

20/1-2012
Vores fiskerejse ekspedition til Panama med Jagt & Fiskerimagasinet 12-23/1-2012 gav rigtig mange flotte og sjove ny fiskearter på ens Pr. liste - denne dag fangede jeg turens største Bromtail Grouper. Fisken vejede 9,7kg. og huggede på en 460g. Savage Gear Cutbait Herring i farve: 42 Red Herring. Grouperne var meget agressive på disse shads og nogle dage forinden havde jeg lige ledes fået bromtail Grouper på hhv. 8,2kg og 6,7kg på farve: 33 Mackrel.

Alle disse varmtvandsfisk tog ens kunstagn ekstremt hårdt, så det var en fornøjelse som lystfisker at opleve. Det spændende ved fiskeriet i Panama var artsrigdommen, fighten og at der ikke rigtig var noget loft på, hvor store fisk man reelt kunne støde på / fange!

Kort efter fangsten af denne fine grouper, som fightede rigtig godt, da får jeg et ekstremt hug på samme shad. Fisken er ustyrlig og på trods af nærmest blokeret bremse formår fisken med lynets hast at tage 5-10 meter line og skære forfanget (0,9-1,0 mm flourcarbon) over på nogle klipper. Om det var tabet af fisken eller shaden som gjorde mest ondt ved jeg stadig ikke, for de sidste halvanden dag havde jeg ikke flere shads, som ellers fiskede suverænt.

Jeg må bare tilbage - derfor er en ny kundetur allerede planlagt i juni måned 2013, hvis der er nogen som vil med. Se mere på: www.guidefishing.dk
Mvh. - Andreas Holm Nielsen


Panama

20. januar 2012

Ny PR-Jack Crevalle - 4,95 kilo huggede på en 40 gram Daiwa saltiga popper nær land.

Fisken fightede fuldstændig sindssygt på min nye Edge 8'6" 50-130 gram, men stangen holdt og havde i øvrigt nogle super kaste-egenskaber.

Fisken blev fanget ud for Pedasi / Tuna coast Panama.

Ny klubrekord?

Andreas Holm Nielsen


Panama

20. januar 2012

20/1-2012
NY sjov art på PR-listen og samtidig også ny klubrekord - en Pomperno 3,8 kilo fanget på en 190 gram speedpirk med assistkrog og rød krympeflex.
Farverne på denne fisk veksler mellem perlemor og lys neonblå. Rygfinnen/strålen er længere end selve fisken...
Formen på fisken minder meget om en brasen - denne er dog bare lidt sjovere at fange:-)

Mvh. - Andreas Holm Nielsen


Panama

18. januar 2012

Sindssyge fightere - en sej på epo x 10. Hold op hvor de Amberjack river igennem...
18/1-2012 forbedrede jeg endnu en gang min PR-rekord i amberjack. Fisken huggede tæt ved bunden på en Savage Gear Cutbait Herring Mackrel 460 gram.
Fighten trak lidt ud pga. fisken blev ved med at bore i bunden... til sidst lykkedes det at få den helt op og den blev nænsomt genudsat efter hurtig billedserie.
Ny klubrekord?
mvh. - Andreas Holm Nielsen


Panama

16. januar 2012

16/1-2012
Ny klubrekord til undertegnede under speedjig fiskeri over 25-35 meter vand fangede undertegnet forholdsvis hurtigt 2 flotte eksemplarer af arten Red Snapper. Fiskene vejede hhv. 5 kilo + 6,2 kilo.
De huggede begge på en kompakt 190 gram pirk i sølv/crome monteret med assist enkeltkrog foroven med rød krympeflex. Fisken blev serveret om aftenen på vores fiskecamp og smagte fantastisk ( minder om havaborre/seabass.)

Jeg har tidligere fanget red snapper men denne var specielt stor af sin art at være.
Ny klubrekord? - Mvh. - Andreas Holm Nielsen


Panama

14. januar 2012

14/1-2012
Så kom dagen som undertegnet har ventet på i over 1 år... Fiskerejsen gik til Tuna coast, Pedasi i Panama. 2 døgn undervejs fra København - Panama city og videre med bus 7 timers kørsel til vores destination. Skønt vejr (25 grader + / dog godt med vind). Fiskeriet startede lidt sløjt denne dag, men op ad formiddagen kom der gang i fiskeriet. Det blev til flere fine Amberjacks på speedjiging op til ca. 12 kilo til start.
Vinden tog til over middag og vi prøvede nogle banker tættere på land. Efter en knækket stang + stangskift og lidt seriøst popperfiskeri med XXXL poppers får jeg det absolut vildeste hug på popperen...

Den sindssygeste kamp begynder og der er nærmest tale om hook & hold fiskeri. Der holdes hårdt mod hårdt og jeg vinder kampen efter nogle få minutter, så den ikke ryger i klipperne i bunden ;-)
Sejren er en realitet og endnu en ny art på PR listen er hjemme. Det er først senere på aftenen, da vi viser billeder, at vi faktisk finder ud af at det er en Red Mullet Snapper og altså IKKE en Cuberra snapper, som først antaget.

Denne Red mullet snapper bliver aldrig vejet, men skydes til 15-17 kilo. Verdensrekorden ligger på tæt omkring 17-18 kilo. Fisken er ikke så normal at fange i dagstimerne, da den mest er nataktiv og forekomsten af denne art er beskeden. SÅ fin start. Fisken er 110 cm lang og svømmer bort igen efter nogle hurtige fotos.

Ny potentiel klubrekord? - Andreas Holm Nielsen


Årets første fisketur - ud for den Dominikanske Republik - naturligvis!


Vores "lille" følgebåd på vej ud
Et godt nytår til alle!
Min bedre halvdel havde bestemt at det var tid til at få lidt varme i kroppen og jeg havde bare at holde lidt juleferie.
Så den 25. december 2011 tidligt om morgen gik det afsted til Kastrup med vommen fuld af and & risalamande mm. Efter ca. 18 timer var vi fremme i Punta Cana som ligger i Den Dominikanske Republik, der grænser op til Haiti.
Da vi var blevet indkvarteret gik den vilde jagt efter en turbåd, det lykkes da også men der var 1,5 time kørsel frem & tilbage. Min tur pusher havde talt om godt fiskeri ovre på den Caribiske side af øen, så stor var min overraskelse da vi stoppede i en lille flække ud til et brølende Atlanterhav med 5-7 meter høje dønninger.
3 amerikanere der var med i bilen valgte på stedet af droppe turen men så var der jo mere plads til os andre, og det var en blandet forsamling: 1 dansker, 2 russere, 2 portugisere, 2 tyskere & så 2 fra Belize.
Båden var rimelig stor og lå for svaj bag revet som vi så skulle ud over. Det var lidt af en rutchetur og vores portugisiske makker startede da også med at "forfodre", inden vi fik sat stængerne ud.
Vi trollede med agnfisk & popper i 1,5 time, hvor de to Russere & undertegnet var skyld i at vi løb tør! (for ØL). Så stod vi der og ikke rigtig vidste, hvad der så sku´ ske hvilket resulterede i at vi alle tre som på kommando lige ville smage på øllet - igen. Så det blev ofret til Neptun & Posidion.
Det hjalp for straks var der bid på alle 6 stænger. De to koner & portugiseren ville ikke prøve noget så vi havde en stang hver. Det var totalt kaos med 3 novicer som fumlede rundt men vi fik alle fangsten ombord. Alle var Dolphins som blev taget ca: 10 sømil fra kysten.
Jeg fik 3 stk. på turen op til ca.: 10 kilo. I alt fik vi 14 stk. med den største på omkring 15 kilo.


Kenneth - den stolte fanger!

På hele turen havde vi følgeskab af en anden trollingbåd for som skipper sagde: "Der var langt at svømme hvis vi røg i baljen!" Alt i alt en fin tur og vi fik den grimme smag af gammelt øl fjernet med en flaske sukkerrørsrom.

Hilsen Kenneth Thostrup 


Følgebåden på vej tilbage ind over revet


[Til top]