Klik for at vende tilbage til forsiden  Klik for at sende os en e-mail   

 Hvem er vi
 Hvad kan vi
 Hvad gør vi
 Turkalender
 Kulmulen
 Fangster
 Konkurrence
 Rekorder
 Top 5 lister
 Farum Sø
 Furesø
 Bestyrelsen
 Artikler
 Links
 Infomail
 Indmeldelse

Farum Lystfiskerforenings klubhus - Fiskerhytten - Farumgårds Allé 32, 3520  Farum, tlf. 44 95 47 16


Fangster 2019

Tilbage til forsiden


Jan. - Febr. - Marts - April - Maj - Juni - Juli - Aug. - Sept. - Okt. - Nov. - Dec.


Se også fangsterne fra:

   2018 l 2017 l 2016 l 2015 l 2014 l 2013 l 2012

 2011 l 2010 l 2009 l 2008 l 2007 l 2006 l 2005 l 2004



 Lars "Frø" med Esrum Sø aborre
(25-01-2019)


Tobias Park med 9-kilos kystørred
(22-02-2019)


Rune Seymour med vinter-aborre
(15-02-2019)



 Claus Søndergaard med fin rimte
(23-03-2019)


Niels Godsk med svensk gedde
(24-04-2019
)


Marcus Krag med flot aborre
(01-03-2019)


Vi vil meget gerne se dine fangstrapporter her på hjemmesiden. Send en mail med beretning og fotos til: farumlf@gmail.com

Husk at der for hvert af årets kvartaler trækkes lod lod om et gavekort á 1.000,- kroner blandt alle kvartalets indsendte fangstrapporter!


DECEMBER 2019


Juleferietur!

29. december 2019

En næsten-tradition: En tur mellem jul og nytår på Lyngby og Bagsværd Sø.
I år blev det til 7 gedder i båden, alle i Lyngby Sø. Vejret og vinden var kolde, men selskabet i top sammen med Jacob Bøggild.
Mvh. Morten Frank


[Til top][Til forside]


Vinter-gedde i mørket

8. december 2019

Vintergedde er lig med død agn! Det ved enhver, og på trods af at det ikke altid er den mest spændene metode, kan det dog være givende når alt andet fejler.

Jeg var ude at praktisere dette søndag den 8. december og skulle lige til at pakke sammen da flådet pludselig forsvandt.

Det var næsten mørkt, og jeg var i tvivl om flådet rent faktisk var gået under, eller om jeg blot ikke kunne se det i mørket.
Jeg gav dog alligevel modhug og landede denne gedde på 98 cm.
På trods af at det var lidt svært at tage billede alene i mørke, fik jeg dog alligevel noget dokumentation

Hilsen Ralph Müller

 


[Til top][Til forside]


NOVEMBER 2019


Esrum Sø

26. november 2019

Jeg var på søen hele dagen, og startede og sluttede i pandelampens skær. Det var gråt, gråt novembervejr, og da jeg navigerer “på gammeldags” var jeg det en udfordring når landpejlingerne fortabte sig i dis og støvregn.

Det var efterårets tredje tur på Esrum, så denne gang syntes jeg at jeg havde fortjent at fange andet end 3 – 4 kilos gedder, men det fortsatte imidlertid hele formiddagen med de små hidsige gedder, som giver god underholdning og adspredelse, men som tager en masse tid fra det jeg var kommet efter.

Endelig, hen over middag, kom der en fin aborre i båden, 1,63 kilo! Meget tilfredsstillende, og jeg var næsten klar til at slutte fiskeriet, men blev heldigvis ved, for pludselig kom der en stribe tilbud på de store aborrer, de fleste missede jeg, og jeg var vældig frustreret, men der kom da to fisk mere i båden på 1,81 og 1,82 kilo.

Aborrerne bliver fanget 15 til 20 meter nede, og de kan sjældent svømme ned igen ved egen kraft. De har for meget opdrift i den udvidede svømmeblære, så de bliver fæstet til et blylod med et stykke blød elektrikerledning, og så bliver de forsigtigt firet ned.

Når de er kommet 12 meter ned begynder de at blive aktive, og når de når bunden kan man mærke at de krudter godt rundt. Så rykker jeg tråden ud af munden på dem, og så er de genudsat - helt dernede hvor de kom fra.
Dette lykkes stort set altid. Men i dag var der åbenbart en kikser, for på et tidspunkt kom der en meget målrettet havørn ud i mod mig, jeg regnede med at den var på andejagt, og den slog da også ned på vandet og steg til vejrs - med en fisk! Det var min aborre, som jeg meget ærgerligt, alligevel ikke havde fået ordentligt afleveret. Nu blev den til ørnefoder.

Knæk og bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


Havørred

10. november 2019

Det var en gudesmuk morgenstund, fuldstændig vindstille med lavtliggende tåge, der kæmpede med den opgående sol om herredømmet.

De første par timer var der god tid til at nyde naturen, men pludselig afslørede en alvorlig hvirvel en god fisk, og kort efter var der fast fisk.

Fighten var relativ udramatisk og en fin fisk på 3,2 kilo kunne kort efter posere foran kameraet.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


Fantastisk kystfiskeri i det svenske

8./9./10. november 2019

Fantastisk afslutning på en tur til Öland.

Jeg takker for fremragende selskab og arrangement til turarrangør Lars Juel Hansen.

Svenskerfluen styrer for vildt!

Jeg takker Niels Jørgen Matthiesen for introduktionen af denne.

Mvh. Kenneth Dan Henriksen


[Til top][Til forside]


Så indtog svenskerfluen Öland

8./9./10. november 2019

En fantastisk tur med masser af traveture og fisk hver dag på 40 cm vand.

Jeg nåede at fange 11 stk. havørreder med den største på 68 cm og 3,1 kilo.
Der er en fantastisk natur på Öland med masser af rev og over 280 km kyst.
Vi mødte aldrig andre fiskere!
Niels Jørgen Matthiesen


[Til top][Til forside]


OKTOBER 2019


CO2-fri arbejds- og fisketur til Bastrup Sø

31. oktober 2019

Igen en tur med cykelvognen, det tog 25 minutter fra Farum til bådbroen ved Bastrup Sø.

(Det er vist samme tid som jeg ville have været om at slæbe mit grej fra P-pladsen og ned til bådene hvis jeg havde taget bilen.)

Jeg medbragte både rengøringsgrej og værktøj, for i år er jeg blevet facilitetsbestyrer på Bastrup Sø, og nu var det på høje tid at få gjort noget ved det.

Mens jeg gav faciliteterne et tiltrængt make-over, dukkede der selvfølgelig en masse uforudsete opgaver op, så nu er der emner til adskilligt flere ture til Bastrup.

Jeg havde også et par fiskestænger med, og til sidst nåede jeg lige at ro en tur rundt på søen med wobler og gummidyr.

Den Store Fisker må have ment jeg skulle have noget kredit for min indsats, for han belønnede mig med en livlig og sprælsk +5 gedde som gav masser af spænding og dramatik inden den røg ud i suppen igen.

Jeg var meget tilfreds da jeg cyklede hjem.

Knæk og Bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


Kysthavørred

30. oktober 2019

Hej Farum

Jeg var en tur på kysten.
Det var dårligt vejr, så jeg havde det hele for mig selv.
Men det lykkedes mig at fange efterårets første havørred over målet.
Så alt i alt var det en god dag.
Mvh. Leon Rasmussen

[Til top][Til forside]


Aborre

30. okotober 2019

Det var en frostkold, klar morgenen, og alt tegnede til en rigtig god fiskedag.

Desværre var fiskene ikke lige så ivrige som fiskeren, og efter at have prøvet det meste i grejkassen af isenkram, var resultatet kun en mindre aborre.

Men i ”sidste kast” var der pludselig lidt liv i den anden ende. En god aborre på 1500 gram rent reddede dagen.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


Rigeligt med torsk

27. oktober 2019

Hej Farum LF!

Jeg var en tur på Øresund ned brormand Allan i hans sejlbåd.
Til at starte med var det svært.
Men så fandt vi torskene og havde en times godt fiskeri med torsk i hvert eneste kast.
Så jeg fik torsk med hjem til at lave fiskefars af.
Mvh. Leon Rasmussen

[Til top][Til forside]


120 cm gedde...

26. oktober 2019

Var en tur forbi en lille mose her lørdag den 26. oktober. Fiskede både med jerkbait, død agn og spinnegrej. Det blæste meget, så der var godt liv i gedderne.

På den første time fangede jeg fem små gedder, alle på jerkbait, men så begyndte det også at gå lidt langsommere med fiskeriet.
Omkring klokken halv tolv mærkede jeg dog endnu en fisk- denne gang med noget mere vægt i. Den havde hugget på en Buster Jerk shallow i skallefarver.

Da den kom tæt på, kunne jeg se at den var klart over meteren. Og rigtigt nok! Hele 120 cm og 10,26 kilo! En sand drømmefangst, og en stor overraskelse i den lille mose.

Fisken blev naturligvis genudsat forsigtigt, og svømmer rundt der ude endnu.
Gad vide hvad den vil veje lige før gydningen i slutningen af marts!

Mvh. Ralph Lucas Müller


[Til top][Til forside]


Fine aborrer

23. oktober 2019

Hej Farum LF!
Jeg havde en fin dags aborrefiskeri fra båd onsdag den 23. oktober. Det blev til 13 aborrer, med 11 af dem over kiloet.

Jeg fangede både på jig, wobler og levende skalle i løbet af dagen.

I det sidste dagslys besluttede jeg, at dørge en times tid med en rapalla minnow wobler i et område af søen jeg ikke kendte så godt.
Det resulterede i dagens største fisk, denne smukke aborre på 1,390 kilo.
Mvh/Rune Seymour


[Til top][Til forside]


CO2-fri fisketur til Søndersø

23. oktober 2019

Selv om jeg har haft EL-cykel i over et år, har jeg først fornyligt fået taget mig sammen til at montere et anhænger-beslag.

Men så er det altså også blevet den letteste sag i verden at kaste et læs fiskegrej i cykelvognen og køre ud til et af de mange lokale vande her omkring Farum.
For eksempel så tager det blot 25 minutter at nå til Søndersø, vel at mærke helt ned til broen, hvor man bare kan gå ombord, så er jeg på fisketur!

Båden trænger imidlertid svært til at blive gjort ren, så inden jeg kan komme i gang, må jeg grave en børste frem fra bunden af grejkassen og få muget det værste møj af.

Når man gør sin båd ren inden man sejler ud, får man selv glæden af arbejdet” plejer jeg at sige til andre der skal ud og fiske, i det forfængelige håb at få nogen til at gøre rent. Nu gør jeg det selv.

Ud for havnen er der et stort lavvandet område hvor jeg får kontakt med en meget hidsig gedde som ræser rundt og slet ikke har tænkt sig at lade sig nette, så det ender med at jeg tager den med hånden. 4,5 kilo, tyk og kort og meget flotte farver.

Da den er befriet for min ene trekrog opdager jeg at der nede i “sømkassen” sidder yderligere to store tre-kroge i en stump forfangsline, så dem får jeg også pillet ud.
Senere fanger jeg en gedde på 6,2 kilo som der også er spræl i. Den springer lige op i luften, helt fri af vandet, og den glider over netrammen netop som hægten giver op og bliver rettet ud.
Der var vi heldige - gedden og jeg. - Alt bliver genudsat.
Knæk og bræk fra Lars Frø

Efterskriv: Båden blev anskaffet af Farum Lystfiskerforening i 2010, som en af tre både i projekt “Den CO2-fri fisketur” sponseret af Friluftsrådet. De to andre både ligger i Farum sø og Furesø.


[Til top][Til forside]


Efterårs-aborre

15. oktober 2019

Hej Farum

Efterårsferien blev bl.a. brugt til lidt fiskeri efter aborrer.
På én af de få dage, hvor det ikke regnede, men til gengæld blæste en hel del, gik turen til det udsete aborrevand.
Det var ikke nemt i blæsten at mærke de forsigtige nap
Det blev trods alt til et par gode håndfulde aborrer med den største på omkring kiloet.
Det var en god måde at bruge en feriedag på.
Mvh. Anders Villadsen

[Til top][Til forside]


Farum Sø

5. oktober 2019

Sejlede ud midt på eftermiddagen i herligt solskinsvejr og let østenvind. Jeg havde en spand skaller med, som blev fisket på henholdsvis flåd og bundtackler, og en gang i mellem var der nogle gedder som gerne ville lege med.

Da min opmærksomhed for en stund var optaget af en flok traner på vej sydover, var der to gedder som så deres snit til at bide på på samme tid, og begge svømmede en tur rundt om alle linerne.

Det var et værre rod. Den ene gedde var rigtig svær at få styr på, men efter en længere gang tovtrækkeri fik jeg først en stor og så en mindre gedde i nettet.

I alt 10,5 kilo gedde fordelt på 2 fisk, den største vejede 7,1 kilo.
Det er snart længe siden jeg har holdt på en gedde over 7 kilo, så jeg var meget tilfreds. Alt blev genudsat.
Knæk og bræk - Lars Frø

[Til top][Til forside]


SEPTEMBER 2019


Laksen bider i Lagan

9. september 2019

Jeg deltog igen-igen i september turen til Lagan. Nogen gange vil laksen lege med, andre gange ikke, men jeg fandt denne gang et par stykker som ville være med.

Ankom Søndag eftermiddag, og tog et par timers fiskeri før jeg kørte til hytten, dog uden resultat. Fremme ved hytten parkerede jeg så den tredie Skoda Fabia Combi i indkørslen, netop denne model er åbenbart suverænt enerådende i Farum LF!

Mandag morgen startede jeg på Revet i regnvejr, poolen er navngivet efter de mange store sten.

Efter ca. en time observerede jeg en lille laks som gentagne gange sprang samme sted nær egen bred.

Jeg gik lidt opstrøms for den så jeg kunne få et blink til at svinge hen foran den, og den huggede i første kast.
Efter en kort men hidsig kamp landede jeg en lille hanlaks på 60 cm og 1,8 kilo.
En næsten blank og meget smuk lille laks.

Resten af formiddagen så jeg mange laks i overfladen, men ingen hug. Midt på dagen blev vandstanden så lav at stenene stak op så Revet blev umuligt at affiske.

Jeg prøvede så ved Grøningen, men uden held. Senere steg vandet og jeg gik tilbage til Revet, men ikke flere hug den dag. Det skal nok lige nævnes at Revet er min yndlingsplads, ikke let at affiske, men der er ofte mange fisk.
Tirsdag morgen tilbage på revet. Klog af skade og vejrudsigt med vandtætte og varme bukser på, hvilket blev ulideligt varmt da regnen udeblev og solen varmede.

I 3. kast et hårdt hug og et langt udløb nedstrøms mod den grønne bøje som guider bådfarten uden om stenene.

Går laksen rundt om bøjen er det slut, derfor skal den med magt vendes før den når bøjen.
Det lykkedes så også, og efter nogen tid fik jeg den presset ind mod min plads.
Jeg var alene på stedet, og jeg stod på en høj brink, så det var ikke let at få den i fangstnettet.
Den måtte udtrættes lidt mere end jeg plejer når der er en hjælper til at føre nettet.

I 4. forsøg balancerede den på netrammen, så hurtigt et skub på håndtaget og den røg helt i. På land kunne jeg så beundre en flot hanlaks på 105 cm. Senere vejning viste 8,7 kilo. Sikkert kroget med enkeltkrogen i tungen. Det er min 3. laks som har været længere end 1 meter. De to tidligere var dog noget større.

Men man skal ikke hvile på laurbærrene. Har en laks hugget, så følger der ofte flere efter. Så ud med 4. kast, og nyt hug omgående! Det viste sig at være en hanlaks i samme størrelse. Men desværre, da den var få meter fra nettet røg krogen ud. Jeg fik oven i købet et nyt hug i 5. kast, en ca. 5 kilos laks som sled sig løs efter 15-20 sekunder.

Herefter kom der en død periode, men senere huggede en ca. 40 cm blank “laks”. Den mistede jeg også, men inden nåede jeg at artsbestemme den: en regnbueørred. Åbenbart en undsluppen dambrugsfisk.
Den kan så forklare at jeg sommetider har set uforklarligt små blanke laks springe. Laks ned mod 40 cm forekommer ret sjældent, men blanke regnbuer kan på afstand let forveksles med laks.
Onsdag og torsdag var for mit vedkommende helt døde, ikke et eneste hug. Anders fik lige som mig to laks fordelt på mandag og tirsdag. De øvrige måtte nøjes med mistede laks.
Men turen er ikke kun laks, den er også hygge og lækre hakkebøffer med gorgonzolasovs og bløde løg, foruden andre lækre retter.
Vi ses på oktober turen!
Mvh. Peter Larsen

[Til top][Til forside]


Karper

3./4. september 2019

Jeg havde kun fisket en lille time, da hugget faldt. Fisken tog godt fat, men efter lidt diskussion fik jeg den kæmpet den ud midt i søen og slappede derfor lidt af.

Det var imidlertid en fejl for efter et par udløb væk, besluttede fisken sig pludselig at svømme mod mig – og nogle trærødder/siv.
Jeg kunne ikke lægge samme pres på og kort efter var katastrofen en kendsgerning – fisken havde slået et dobbelt halvstik eller lignende om et sunket træ, og den (fisken, altså) var ikke til at rykke.

Der var ikke andet at gøre end at smide de lange og vade ud med stang og net. Lidt ude kunne jeg få fat i linen nede i vandet, men da jeg skal tage det sidste halve skridt, træder jeg ned i hul, hvorved understellet selvfølgelig kommer ned i det lidt kølige vand?!!

Nå, men jeg får i det mindste linen fri og efter lidt tamtam på nærdistancen, kommer fisken i nettet. En lidt slidt spejlkarpe på 7,9 kilo.

Heldigvis var der nu et par timer med sol, så jeg kunne hænge underrør og -trøje til tørre, inden der sidst på eftermiddagen kom nogle heftige byger.

Næste morgen var den gal igen på samme stang. Fisken tog nogle hidsige, men underlige korte udløb, måske fordi jeg belært af forrige fight havde givet bremsen et nøk.
Bortset fra lidt linekludder til sidst kom karpen fint ind og måtte finde sig i et kort besøg på land.
Denne var en fin skælkarpe på 7,4 kilo.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


AUGUST 2019


Havøysund - Rolvsøysundet

28. august 2019

Helleflunder på 142 cm.

Jeg fik yderligere flyndere på 95, 92, 82, 72, 65 og 30 cm.
Mvh. Leon Rasmussen


[Til top][Til forside]


Havøysund - Rolvsøysundet

28. august 2019

Helleflynder på 122 cm.

Jeg fik yderligere flyndere på 94 og 80 cm.
Og så mistede jeg i 11. time den allerstørste, som jeg slet ikke kunne få løftet fra bunden.
Desværre gjorde en teknisk fejl på grejet, at forfanget knækkede.
Dén fisk tænker jeg stadig på!
Mvh. Thomas Elkjær Jensen

[Til top][Til forside]


Havøysund - Rolvsøysundet

26. august 2019

Helleflyndere på 112 og 95 cm.

Mvh. Tommy Fejrskov


[Til top][Til forside]


Havøysund - Langfjorden

26. august 2019

Helleflynder på 140 cm.

Jeg fil yderligere flyndere på 132 + 86 + 74 + 68 + 62 cm.
Mvh. Kent Hyldahl


[Til top][Til forside]


Havøysund - Snefjorden

25. august 2019

Helleflynder på 138 cm.

Jeg fik yderligere flyndere på 86 + 74 + 68 og 62 cm.
En uforglemmelig tur i en helt fantastisk natur og et havfiskeri i verdensklasse.
Jeg må tilbage!
Mvh. Morten Søndergaard

[Til top][Til forside]


Havøysund - Langfjorden

24. august 2019

Helleflynder på 94 cm. Jeg fik yderligere flyndere på 100 og 86 cm

Det er tredje gang jeg er i Havøysund og det er ikke sidste!
Mvh. Erik Winther

[Til top][Til forside]


Laks i det høje Nord

August 2019

Hej Farum LF!

Konfirmationsgaven for Simon var en (lakse-) fisketur til Varangerhalvøen i det nordligste Norge.
Vestre Jakobselv skulle være debutelv for Simon – både for fluefiskeri og laksefiskeri i det hele taget.

Elven er fabelagtig – den er fyldt med smålaks og enkelte større.

Desværre var vinden i nord hele ugen. Det begrænsede temperaturen både i luft og elv til mellem 7 og 10 grader, så laksene var lidt sløve.

Alligevel lykkedes det Simon at fange to laks på henholdsvis våd- og tørflue!

Største laks var første laks på 2,1 kilo den 31. juli og så en lille efternøler på 1,3 kilo den 4. august.

I bonus fik Simon den flotteste fjeldørred under en vandretur på fjeldet. Ørreden holdt 1,12 kilo taget på en 12 grams spinner den 2. august i ”Kortevannet”.

Faderen (Thomas) mistede sin fjeldørred og måtte nøjes med to laks i ca. 1,5 kilos klassen på hhv. tør- og vådflue.
En fabelagtig tur – Finmarken kan anbefales når man først er nået derop.
De bedste fiskehilsner - Simon Vesterlund Guldberg & Thomas Guldberg

[Til top][Til forside]


Skæller

22. august 2019

Verdens bedste vækkeur hylede som en sindssyg, stangen hoppede og dansede i stangholderen, mens linen blev flået af hjulet – jeg væltede ud af bivyen og greb stangen, der bøjede sig for vægten i den anden ende.

Lidt inde i fighten kom jeg langsomt til mig selv og opdagede, at jeg stod på strømpefødder i vandet.

Karpen tog nogle seriøse udløb, men heldigvis i den rigtige retning væk fra grene og snags, så der var god mulighed for at nyde hele scenariet i den gryende morgenstund.

Ved det første forsøg lykkedes det fisken at undgå nettet, men næste gang gled den fint i posen. En rigtig flot, kompakt skælkarpe på 10,0 kilo rent måtte finde sig i at stå model til en serie fotos, inden den nænsomt blev genudsat.
Knæk og bræk - Claus Søndergaard

[Til top][Til forside]


Endnu en fin Farum-aborre

5. august 2019

Hej Farum LF.

En aftentur på Farum Sø mandag den 5. august 2019 gav en fin aborre på 1,1 kilo.
Turens total blev 41 aborrer. Alle blev genudsat.
Fiskehilsner -Jacob Bøggild

[Til top][Til forside]


JULI 2019


Endnu en monsterål fra Farum Sø

23. juli 2019

Hej Farum LF.

En eftermiddagstur på Farum Sø den 23. juli kastede en noget uventet gevinst af sig. En decideret monsterål på 1,5 kilo lod sig friste af en lille regnorm.

En kanoroer assisterede venligt, så jeg kunne få et billede inden genudsætning. Det var ikke let at holde dyret de få sekunder det tog, at få taget billedet!

I oktober 2017 fangede jeg en ål af samme størrelse. Gad vide hvor mange af sådanne monstre, der egentlig huserer i søen?

Fiskehilsner - Jacob Bøggild


[Til top][Til forside]


Vild aften på Farum Sø

20. juli 2019

Hej Farum LF.

Lørdag den 20. juli blev aftenen tilbragt på Farum Sø. Det blev en aftentur af de mindeværdige.
Grøden var ikke kommet op helt som forventet, så jeg skruede umiddelbart forventningerne lidt ned. Det viste sig, at fiskene var aldeles ligeglade.

Den manglende grøde gjorde, vi kunne fiske med jigs på lavt vand, og vi fik med det samme fine aborrer op at vende i båden.

I perioder kogte vandet af aktivitet og krogede aborrer blev i flere tilfælde overfaldet af glubske gedder på vej ind mod båden.

Den mindste af aftenens gedder fik jeg i nettet, selv om den ikke var kroget, men bare nægtede at give slip på sit bytte.

To gedder mere blev taget på mere regulær vis på jig og på spinner.

Men den helt store oplevelse var to aborrer på 1,10 og 1,06 kilo, begge fanget på jig, der leverede stenhårde fights.

Turens facit blev tre gedder og 35 aborrer og alle fisk blev genudsat.

Fiskehilsner - Jacob Bøggild


[Til top][Til forside]


Svenskerfluen igen

18. juli 2019

Hej Farum LF!
Efter sidste mandags tur med 7 ørreder på kontoen skulle det vise sig at blive en svær omgang denne gang.

Efter en hel nat kom morgenfiskeriet i gang.

En 50 cm ørred inhalerede Svenskerfluen og en dejlig flight begyndte.
De næste 2 timer gav yderligere 4 ørreder, 3 u/m og en på 46 cm.
Den største skulle dog på land for at få svenskerfluen ud derfor et hurtigt billed, inden den svømmede igen.
C/R - Niels Jørgen Matthiesen

[Til top][Til forside]


Semester-fisk

12. juli 2019

Efter have gennemført mit 6 semester, så var det på høje tid at få en morgentur på kysten. Har ikke haft en fisk i hånden siden marts.

Kystpladsen blev nøje udvalgt efter strømforholdende og det så perfekt ud, 1 knob strøm i nordgående retningen i 4 timer fra kl. 04:00-08:00 og en meget lang gåtur i meget ujævnt klintterræn.
Det skulle hurtigt vise sig at give pote da den første fisk huggende efter 20 minutters fiskeri. Herefter var der en død periode i lidt over halvanden time, før fisk nummer 2 og 3 kom på land.

Lige pludselig gik det op for mig af jeg var omringet af fisk, tror der har været mere end 100 havørreder i denne stime som gik blot 10-50 meter fra land og gik fra helt små fisk til de helt store. De svømmede lige under overfladen og det var ikke svært at se dem i det klare vand, flere gange kunne man se rygfinnen og det V som strømmen trak bagefter alle havørrederne.

Det skulle visse sig at blive svært at få dem til at hugge, i løbet af 2 timer hvor fiskene opførte sig meget passivt i strømvandet havde jeg op til 14-16 efterfølgere og jeg smed 6-8 stk. deriblandt en meget pæn én mellem 3-4 kilo som fik rusket krogen af i et flot spring blot 10 meter fra land.
De blev ofte kun hængende i nogle få sekunder inden de faldt af krogen. Det lykkedes alligevel at få 2 mere i nettet, 5 fisk blev landet i alt og 1 genudsat. De 4 største fisk omkring 50 cm blev hjemtaget og alle taget på min hemmelige gennemløber som nu endeligt er færdigudviklet og som nu har fået sig et rigtigt godt navn ”Tyven” som en bekendt lystfisker har navngivet den.
Hjemme i køkkenet kunne maveindholdet afsløre, at de alle havde spist en masse tanglopper, det forklarer meget godt deres adfærd i den kraftige strøm, næste gang kommer flueæsken og bombardaen med.
Mvh. Christian Malabi Larsen

[Til top][Til forside]


Dappefisk

3. juli 2019

Jeg kunne ikke finde nogle karper i overfladen, og de kom heller ikke op og hentede de gratis brødstykker, som jeg ellers tilbød. Men pludselig fik jeg dog øje på et pulserende haleror et par centimer under overfladen.

Jeg antog, at den anden ende møffede i bunden, og jeg pressede hurtigt lidt brød hårdt om krogen, så den dalede langsomt ned på bunden – forhåbentligt lige foran næsen på fisken.

Det blæste en del, og jeg var i tvivl om jeg på løslinen ville kunne registrere det, hvis fisken tog brødet. Det kunne jeg!
Pludselig var stangen ved at ryge ud af hånden på mig, og fisken piskede i et vildt udløb ud midt på søen.

Det gentog sig 3-4 gange, hvorefter den lod sig nette problemfrit.
En lidt slank, men ellers fin skælkarpe på 4,55 kilo og 65 cm lang.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


JUNI 2019


Med Furesøbadbåden på tur

24. juni 2019

Børnebørnene Buster og Felix ville så gerne med farfar på Furehavet og fiske, så jeg bookede Furesøbad-båden.

Den har jeg passet gennem mange, mange år, men jeg har aldrig fisket fra den, har kun sejlet i den når den skulle til reparation, vinteropbevaring eller lignende.
Ind i mellem har andre overtaget pasningen, men lige nu er det igen mig der er facilitetsbestyrer. Der er nogen i Værløse som har doneret en motor til Fiskeringen, på den betingelse at motoren blev monteret på Furesøbadbåden.
I år er motoren kommet på, så nu er det blevet den nemmeste sag i verden, at komme et svip på Furehavet og få en fiskeoplevelse. Man skal bare have en stang og en lille dunk benzin med.

Nå – men Felix og Buster og jeg lagde kursen ned mod 17 meter knolden, som altid plejer at være god for en flok aborrer.
Vi havde taget Farmor med, og vi er stadig i tvivl om, om det nu var en go´eller en dårlig idé.
Vi fiskede alle fire med helt samme forfang: To fluogrønne jigs over et lod, og når ekkoloddet viste at der var aborrer, lod vi på Øresunds-bulefisker-maner vores forfang suse til bunden.
Hver gang fangede farmor fine fisk, mens vi andre bare fangede bunden eller hinanden eller skruen, og en sjælden gang i mellem en pytte-lille aborre. Meget Øresunds-bulefisker-agtigt.
Da farmor nåede sin syvende fisk mellem 400 og 600 gram, besluttede vi andre, at vi skulle tage til Furesøbad og spise is.

Jeg skal huske at sige, at der ikke kun er kommet ny motor på, båden er simpelt hen blevet total renoveret med maling og beslag og fremstår nu som en rigtig lækker fiskemaskine.

Det er Fiskeringens facilitetschef Jes som har været drivkraft bag renoveringen og det er også ofte Jes som kommer farende hvis der er motorproblemer. (Jeg har nemlig ikke den store forstand på motorer). Stor tak til Fiskeringens bådpassere.
Hvis man vil prøve en tur, skal man huske at bestille plads i rigtig god tid, for Furesøbadbåden er simpelthen gået hen og er blevet Fiskeringens mest bookede båd.

Knæk og Bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


Overnatning på Furehavet

22./23. juni 2019

Lørdag til søndag var det blevet tid til en nyklassiker: vores årlige tur med overnatning på det fabelagtige Furehav.

Igen i år var vi ekstremt heldige med vejret og fik atter lov at opleve det dages på smukkeste vis.

Lige som sidste år var gedderne i hugget, navnlig sen eftermiddag og tidlig aften.

Hvor er man dog bare privilegeret!

Mvh. Jacob Bøggild


[Til top][Til forside]


Ny PR i græskarpe

17. juni 2019

Hej Farum LF.

Torsdag den 17. juni 2019 skulle jeg først møde kl 13. Så der var lige tid til et par timer med en dappe stang i en lokal mose efter karper.

Straks ved ankomsten til mosen lykkedes det at spotte 2 spejlkaper, der stod sammen og solede sig.

Fik listet mig ind på dem og plasket en skive brød på overfladen.
Efter små 30 sekunder begyndte den lille af spejl-karperne at vise tegn på brødet og begyndte og svømme op til overfladen med åben mund hen mod brødet.
I det samme kom den store farende og skubbede den lille på ca. 5 kilo væk fra brødet og slog til det med halen, så krogen røg ud af brødet.
PIS PIS OSSE, hvorefter de var væk igen.

Nå på den igen. 20 minutter senere så jeg en ny karpe.
Snige-snige tæt på og ud med brødet. Den var straks interesseret og hapsede brødet.

Fedt, tilslag og så mange udløb. Efter ca. 15 minutter gled en græskarpe på ca. 5-6 kilo ind imellem sivene. Så ny PR for mig i græskarpe.
Knæk og bræk - Niels Godsk

[Til top][Til forside]


Blandt ulve, dræbersnegle og klapperslanger

8./9. juni 2019

Ja ja, måske tilhørte de gule, onde øjne i natten en ræv, men hvem ved...

Men det er vel også fiskene, det gælder, og der er jeg til gengæld lidt mere sikker på artsbestemmelsen – der var nemlig tale om sudere.
Jeg satsede et par stænger på bundmede i et forsøg på at fange en god 3 kilos fisk.
Sådan gik det dog ikke, men jeg fik i stedet en del fisk omkring de 2,5 kilo.
Det er i hvert fald altid dejligt at overnatte under åben himmel i sommernatten.
Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


Fuldt hus

7. juni 2019

Hej Farum LF!

Sad i sofaen kl 22.30 og så på strøm og vindforhold og kunne se at forholdene ville toppe kl. 02.00.

Efter en hurtig samtale med et andet Farum medlem kørte vi 23.15.

Da vi ankom var der hurtig aktivitiet, men fiskene var meget forsigtige, da det var én at de lyse nætter.

Der var fisk inde hele natten og da vi kørte hjem stod den på: 9 hornfisk, 3 makreller og 2 havørreder med den største på ligeud 3 kilo.

En helt fantastisk tur.

Mvh. Niels Jørgen Matthiesen


[Til top][Til forside]


MAJ 2019


Sandart fra Farum Sø!

23. maj 2019

Så diskede formidable Farum Sø igen op med en gedigen overraskelse.

En fyraftenstur bød på denne fantastisk smukke sandart.
Min sidste sandart fra søen fangede jeg for 10 år siden.
Efter en kort fotosession blev vidunderet naturligvis leveret tilbage til sit rette element.
Anslået vægt cirka 4 kilo.
Sikke en oplevelse!
Mvh. Jacob Bøggild

[Til top][Til forside]


Fyraftensfangst på Farum Sø

16. maj 2019

Foreningens fyraftensture på Farum Sø er et fantastisk dejligt afbræk i en travl hverdag. Det er skønt at være på arbejdet og bare tænke på at komme ned til Faum Sø senere.

Og især når det sker i et sommervejr som denne aften, hvor jeg var i kammeratligt følgeskab med min gode ven André.


(foto. André Morten Rydén)

En ivrig lystfisker kom ned til klubhuset og meldte sig ind på stedet så han kunne tage ud at fiske med det samme!
Fiskeriet var til en start lidt trægt men i takt med at solen sænkede sig blev fiskene mindre vagtsomme og en fin, fed og smuk gedde på 4,7 kilo lod sig overliste.
Den fik naturligvis friheden efter et par hurtige fotos og vinkede farvel med halen, da den atter søgte nedad i vandsøjlen.
Mvh. Morten Søndergaard


(foto. André Morten Rydén)


[Til top][Til forside]


Tidlige sudere

9. maj 2019

Hej Farum Lystfiskerforening.

Torsdag den 9. maj 2019 stod den på suderfiskeri.
Dagen gav ikke mange fisk, men det blev til 3-4 stykker med den største på 2820 gram.
Fisken huggede på 3 maddiker på en str. 12 krog.
Suderne var altså kommet i hugget, men endnu ikke helt i hopla, som man ellers kan opleve når gydningen nærmer sig.
Vh. Marcus Anders Krag

[Til top][Til forside]


Geddefangster i Bastrup Sø

Maj 2019

Hej Farum Lystfiskerforening

Alle gedderne er taget i Bastrup sø i maj.

Primært aften kl. 20:00+ og meget tidlig morgen fra kl. 04:00 og frem til kl 08:00.
De er alle taget på hardbait ved åkander og langs kanten i søen.
Mvh. Nicola Rusakowicz


[Til top][Til forside]


Gedde-premieren på Farum Sø

4. maj 2019

Hej Farum

For første gang var jeg alene i båden til årets geddepremiere. Spanden var fuld af gode skaller og grejet var klar. Det var en kold morgen med frost på bilen og snebyger frem til kl. 8-9 stykker.

Kursen blev hurtigt sat mod de sædvandlige pladser. Hele turen derned forløb uden den store aktivitet. Et enkelt hug på en af stængerne, ellers intet.

Da jeg kom ned til det rigtige område gik første stang hurtigt. Efter en kort fight fik jeg en lille fisk der røg retur. Dårligt var den røget ud før den næste huggede.

Lige lidt større og den røg i dammen. Hvis nu fiskeriet var sløjt. Begyndte at sætte stænger igen men måtte stoppe, da der var fisk igen.
Det var tydeligvis en bedre fisk. Fighten forløb fint og da den kom i båden kunne jeg hurtigt smide den fra dammen ud igen. Satte kursen mod Lars "Frø" i dommerbåden for vejning: 8,45 kilo i slynge.
Tilbage på pladsen efter en god rotur nåede jeg at sætte 2 stænger før der var bid igen. Endnu en god fisk og efter lidt tvivl besluttede jeg at jeg nok hellere måtte forbi Lars igen.
Det var en god beslutning. 9,1 klio i slyngen. Vild start på dagens fiskeri.

Da jeg omsider var tilbage i området efter endnu en god rotur fortsatte fiskeriet bare i samme køre. Flere store fisk i det samme område.

Og da det var det at være tid til at komme i havn havde jeg rundet 11 gedder med mange over 6 kilo. Uden tvivl en af mine mest hektiske ture på søen og dejligt at se så mange gedder i en god størrelse.

I fredags var jeg så en tur ude efter arbejde. Jeg havde en drøm om at opleve noget af det samme fiskeri som ved premieren men denne gang bare med fluestangen.

Vinden kom fint til at drive hen over området, der havde givet fisk bare en lille uge forinden
Jeg drev henover området 3-4 gange i forskellige spor. Det blev til en tyk 3-kilos gedde, der fik reddet mig fra en nultur. Der skal nok smides lidt flere timer med fluestangen, hvis dén kode skal knækkes.
Da jeg kom ind til broen igen var to gutter kommet ned til broen i håb om gevinst. Vi får en god sludder, men bliver afbrudt da den ene pludselig står med fisk.
Ind kommer en super fin aborre, som jeg bestemt ville mene var godt over kiloet. Dog fik jeg aldrig dens vægt at høre. Alt i alt nogle fine timer i det fantastiske vand som Farum sø er.

Mvh. Lucas Msiska


[Til top][Til forside]


Donse Dam

2. maj 2019

Jeg har aldrig fisket på Donsen før, men nu skulle det altså prøves, så jeg havde meldt mig til en foreningstur med start allerede klokken 6 om morgenen.

Der dukkede imidlertid ikke nogen op, og da jeg ringede til turlederen spurgte han blot om det blæste? Og ja det gjorde det! Og lidt senere kom der så en SMS om at turlederen ikke deltog!

Men så kom Anders og Emil heldigvis, RIGTIGE FLF’ere giver ikke op! Anders og Emil fisker flue så de foretrak de stille bugter, og jeg blev ude i vinden med mit lidt tungere isenkram.

Jeg havde meget ringe forventninger til Donsen, har kun hørt om pinde- og slipsegedder, men så behøvede jeg til gengæld ikke at slæbe så meget grej med på cyklen.

Det med størrelsen passede fint med de tre første gedder jeg fangede, de mindede mig om dengang jeg havde akvarie-gedde på fritidshjemmet, de havde passet godt til det.

Men så sad wobleren pludselig fast et sted, hvor der ikke burde være åkander.

Jeg hev lidt og mente at det var en gren som kunne trækkes hen til båden, men så var det minsandten en fisk.

Den havde et gevaldigt hoved og det var helt udelukket at holde den over nakken.

Den cirklede rundt i det brune mosevand under båden, og skulede ondskabsfuldt efter mig mens den viste tænder.

En gang i mellem trak den 5 meter line af hjulet, og når jeg fik hevet den tilbage igen så den endnu mere sur ud.

Jeg skulle alligevel have taget mit net med! Og nu manglede jeg også handskerne, men jeg lod den løbe krudtet af sig inden jeg satsede hele højrehånden med et gællegreb!

Op kom den, en ordenlig lang krabat, nu manglede jeg målebåndet! Skulle også have taget en keepsack med, for jeg kunne ikke finde Anders, de var selvfølgelig forsvundet, og nu manglede jeg cameraet men måtte nøjed med en telefonselfie.

Havde heldigvis taget en vægt med, så inden den gamle mosgroede kom tilbage i suppen kunne jeg konstantere at den vejede 8,4 kilo.

Resten af formiddagen gik med at kigge efter en isfugl, Anders påstår den bor et sted, og jeg så den flere gange. Der var også nogen ravne som så meget bofaste ud, og så kom der en fiskeørn henover søen.

Donsen er en dejlig Dam! Ved middagstid pakkede jeg sammen og cyklede hjem igen.

Knæk og Bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


Årets første fisketur...!

1. maj 2019

Jeg kunne næste ikke tro det, da jeg tænkte efter - men den  var god nok: dette var årets første fisketur for mit vedkommende! Hvor var tiden dog blevet af?

En voldsom travlhed arbejdsmæssigt, privat og i fiskeforeningslivet havde lagt beslag på det hele. Men nu var jeg afsted og gedderne skulle holde for og give mig et tiltrængt vitamintilskud.

Jeg mødtes med en håndfuld gode fiskekammerater ved den idylliske sø, som så mange gange tidligere har givet mig store oplevelser.

Det var en noget blæsende, og lidt til den kølige side, 1. maj morgen, men det kunne ikke lægge en dæmper på begejstringen ved endelig at skulle svinge stængerne og lufte kunstagnene.

I søen må der kun benyttes kunstagn, så der blev luftet både woblere, spinnere, gode gammeldags geddeblink og store geddefluer fisket på bombardaflåd.

Sidstnævnte metod gav overraskende godt, da de kan fiske helt inde imellem åkanderne uden at sidde fast.


(foto: Jes Hansen)

Det gik slag i slag med fine gedder i 2-3 kilos klassen, som der er klart flest af i søen, men pludseligt var der mere vægt bag et af huggene.
Fisken viste sig først helt inde ved bådsiden, da den skulle nettes. En fin, fin gedde på 5,8 klilo - faktisk en rigtig flot størrelse for søen.
Efter frokost blæste det lidt mere op og kulden kom snigende, så ved 15-tiden var det slut for mit vedkommende.
Men det var en fin, omend noget forsinket, start på fiskeåret 2019 for mit vedkommende.
Mvh. Morten Søndergaard


(foto: Jes Hansen)


[Til top][Til forside]


Geddepremiere!

1. maj 2019

1. maj er lig med gedde-premiere.

Skøn dag på Sorø Sø trods vinden.

23 hug og 18 gedder i båden.

Over båden svævede ørnen.

Mvh. Morten Frank


[Til top][Til forside]


Endelig hornfisk

Maj 2019

Ved sidste års fætter/kusine træf, lovede jeg, at jeg ville prøve at fange hornfisk, og ryge dem som filetter, når nu jeg skulle være vært i år.

Derfor tilrettelagde vi en forårs ferietur, hvor vi startede med en uge på vest-Fyn, ved Lillebælt. Her var der megen blæst og ingen fisk.

Herefter fortsatte vi, med fire dage på nordsiden af Vejle Fjord.

Der var vejret bedre, men stadig ikke skyggen af en hornfisk.1

Kørte tilbage over Fyn og til Storbælt Camping og Feriecenter, ved den gamle Halskov Havn. Fik plads helt nede ved vandkanten, så jeg kunne sidde og se ud på Halskov Rev.
Der var ofte mange fiskere derude, med jeg kunne sidde og vente, til der ikke længere var så mange.
Og her var hornfiskene. De stod nærmest i kø, for at blive fanget, og jeg fik hvad jeg kom efter.

Nu glæder jeg mig til servere de største og fedeste for familien, når de kommer her.

Med venlig hilsen Henrik Jart


[Til top][Til forside]


APRIL 2019


Svenske gedder

24. april 2019

Hej Farum Lystfiskerforening.

Som en del af Team Vandskræk var vi på træningstur i den svenske sø (hav) Väneren ved Åmål inden en stor geddekonkurrence, der blev afholdt på søen den 25./27. april 2019.

Hold nu op hvor er Väneren STOR! Hvis man ikke lige har været ude og sejle på søen bliver man noget overrasket.

Heldigvis skulle vi kun fiske i et lille hjørne af søen som var ca. 20 sømil fra havnen og ud til den grænse, som vi måtte fiske til.

Så der blev kigget meget på søkort og fundet nogle interessante steder, efter vores mening, så var det bare om gedderne også syntes det!

Det kan siges med det samme, at det var svært at finde gedderne og så samtidig at få dem til at klappe gebisset om vores gummijig samt woblere.

Fiskeriet fandt sted i høj solskin og helt vindstille vejr.

Resultat dag 1: 7 stk. gedder til os tre med den største på ca. 5 kilo og 85 cm.

Resultat dag 2: 9 stk gedder, også i høj sol og vindstille, med den største på 10,3 kilo og 113 cm til Michael.

Resultat dag 3: Endelig lidt vind og sol! lagde ud med i første kast at få bid af en gedde på 10,4 kilo og 114 cm.

Thor fik næsten samtidigt en på 9,6 kilo og 106 cm, mens Michael mistede en stor fisk.

Så var det bare om at gemme stedet til konkurrencen næste dag. Øv, øv.

Dagen sluttede med 15 gedder så en super dag for os.

Mvh. Niels Godsk Jørgensen


[Til top][Til forside]


Laks ved Bornholm

21. april 2019

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var på Laksefiskeri ved Bornholm sammen med Jan Svenstrup.
Søndag den 21. april 2019 fik jeg en fin hunlaks på 7 kilo.
Mvh. Bjarne Frederiksen

[Til top][Til forside]


Mens vi venter  |  15. april 2019

Klubtur til Møn  |  6. april 2019


Ingen klækninger endnu. Så klassisk metode må holde for. Her Simested Å.
Mvh. Christian Jørgensen

Tak Farum for en rigtig god klubtur til Møn.
Næste år hedder den Bornholm!
Mvh. Niels Matthiesen


[Til top][Til forside]


MARTS 2019


Rimte-debut

29. marts 2019

Fredag den 29. marts 2019 tog jeg til Fiskeringens stykke ved Tryggevælde Å med min søn på 2 og et halvt år. Pligtskyldig som jeg er, så havde jeg endda købt et gæstekort til ham.

På vej derned faldt han i søvn, så jeg kunne lige akkurat nå at bære grejet ned til åen inden han vågnede. Efter lidt mad var det tid til at fiske.

Vandstanden var faldet meget og vandet næsten krystalklart uden synlige tegn på fisk, men mon ikke de nok skulle gemme sig et sted?

Efter 2 drev med flåd og toastbrød som agn forsvandt flådet og min søn havde pludselig kontakt til sin første rimte.

Han syntes at den var meget tung at hive op mod strømmen, men ind kom den.
Han var meget stolt, men efter vi havde genudsat rimten sagde han alligevel, "at den var lidt ulækker".
Så var det fars tur til at fange nogle rimter.
Jeg nåede lige akkurat 2 drev og et misset hug, da min søn udbrød "ikke mere fisketur, jeg fryser og vil have chokoladeis" - så sådan blev det!

Vil nødigt have, at han ender med at forbinde fiskeri med noget koldt og negativt, da han forhåbentligt skal med på mange fisketurer i fremtiden.

Vh. Marcus Krag og Daniel Krag


[Til top][Til forside]


Kummefryserekspedition på Stevns

28. marts 2019

Jeg har sommerhus på Stevns og fisker regelmæssigt, men jeg fanger aldrig noget. Det er 5 år siden jeg sidst har holdt på en havørred, men nu ville jeg lige igen, igen, forsøge ... bare en halv times tid.

Jeg gad ikke tage waders på, for det kan jo ikke betale sig, når man alligevel ikke fanger noget, så jeg stod bare “oppe på land” og fiskede med bombardoflod monteret med en skævøjet rejeimitation, dén tror jeg da lidt på!

Allerede efter 20 minutter fik jeg minsandten en havørred, efter 20 minutter een til og det gentog sig hele 4 gange.

Alle fisk fik een på panden og blev taget med hjem. En stor udleget han skulle have været sat ud igen, for den var i meget dårlig kondition, men så ved jeg da det til en anden gang.

Den planlagte porretærte blev til dampet ørred med hele svineriet.


Sådan ser en aflyst porretærte ud!

Knæk og bræk fra Lars Frø.


[Til top][Til forside]


Ny PR-rimte - Dyrk dunken

23. marts 2019

For at sikre mig en helhedsoplevelse valgte jeg efter 20 minutter at dyppe venstreskøjten ned under vandoverfladen! Hvis nogen har spekuleret over, hvor meget vand, der kan være i en skridtstøvle, så har jeg svaret...

Heldigvis havde jeg fundet en stime rimter, der gerne ville lege med, så det våde ben fyldte ikke så meget. På grund af høj vandstand og kraftig strøm, havde jeg valgt at fiske med en regnorm på et paternoster-rig.

Fiskene huggede lidt forsigtigt, og de var alle kroget yderligt.

Sidst på eftermiddagen skulle jeg ”lige have den sidste”.

Ved modhugget krøllede stangen helt sammen, og fisken udnyttede den kraftige strøm.

Det var ikke de voldsomme rusk, men gode tunge bevægelser ved bunden – et godt tegn.

Havde lidt problemer med at få den til overfladen, men til sidst lykkedes det at få den i nettet, hvor den så dejlig fed ud.

Den rev da også vægten ned på den gode side af 2550 gram og målte 52,5 cm. Ny PR var dermed en realitet.

Den fik lov til at smile til kameraet, inden den atter gled rolig ud i strømmen igen.

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


[Til top][Til forside]


God tur på Øresund

22. marts 2019

Hej Farum LF!

Fredag den 22. marts 2019 kl. 08:00 tog jeg ud på havtur med Arresø fra Helsingør.

Det var overskyet, luften var 4 grader og vandet var blikstille.
I løbet af dagen fange jeg 12 torsk, hvoraf de 5 blev genudsat, da de var meget små, men også så jeg kunne overholde kvoten.
Det blev også til 28 sild, som skal blive til karrysild til påskefrokost.
I løbet af dagen blæste det let op, men solen kom ikke igennem. Jeg var var inde kl. 15:00.
Med venlig hilsen - Tommy Fejrskov

[Til top][Til forside]


Barsels-aborre

22. marts 2019

Hej Farum Lystfiskerforening


Bestemt ikke “perchzilla”, men hyggeligt fiskeri i baghaven (når man alligevel er ude og lægge lillemanden til at sove).


Mvh. Jens Pedersen


[Til top][Til forside]


Svenskerfluen...igen...

19. marts 2019

Hej Farum Lystfiskerforening


Det blev til 7 flotte ørreder i dag.


De valgte alle at overfalde "svenskerfluen".


Jeg kunne kun kvittere med deres frihed.


Niels Jørgen Matthiesen


[Til top][Til forside]


Martsgedder på Esrum Sø

11. marts 2019

Det har regnet i ugevis, men lige denne ene mandag var det tørvejr og solskin.

Da jeg sad og skrev fangstrapport, gik det op for mig at det også måtte have blæst en del, for skrivebordet gyngede fælt.

Fiskene havde flyttet på sig siden jeg sidst var på søen, og jeg kunne faktisk ikke finde et eneste sted hvor der ligesom skete noget.

Så jeg sejlede planløst rundt og endte med at tage turen ned langs Gribskov, hvor der var læ. Fik en 5 kilo’s fisk på flåd, og nede omkring Graverhjørnet var der en lidt større fisk som lod sig lokke af en bundfisket skalle: 7,7 kilo og 101 centimer lang.

Og så var dagen reddet og alt blev genudsat.

Knæk og bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


Aborre-dyst

10. marts 2019

Søndag den 10. marts 2019 stod den på venskabsdyst mellem Ishøj Sportsfiskerklub (ISK) og Sorø Lystfiskerforening i Store Vejle Å.

For at gøre en lang historie kort, så brugte jeg de første mange timer på næsten ikke at fanget noget og jeg skulle nok have indset, at det var tid til at flytte plads.

Det var således først de sidste 2 timer af dagens fiskeri, at jeg endelig stod på en plads, som kastede fisk af sig.

Efter kort tid fik jeg en fin tyk aborre på 1620 gram.

Det var dog langtfra dagens største, da der blev fanget hele 3 fisk over 1700 gram.

ISK vandt dagens konkurrence, men alle vandt i gode oplevelser og fantastisk fælleskab.

Vh. Marcus Krag


[Til top][Til forside]


En mærket aborre

1. marts 2019

Hej Farum
Den 1. marts 2019 stod den på aborrefiskeri i St. Vejle å med et par venner. Fiskeriet var mildest talt svært og på de første 3 timer lykkedes det os kun at fange 1 aborre tilsammen.

Nærmest alt grej i fiske-æskerne blev testet, men det var nu engang en flådfisket reje, der gjorde udslaget.

Hen ad formiddagen vågnede aborrerne så småt op og jeg fik i hvert fald godt gang i den.

Jeg fik et par stykker omkring kiloet og så kom den første større fisk.

En fin aborre på 1400 gram, som var mærket.

Selve mærket var dog helt tilgroet, så jeg måtte lige forsigtigt fjerne belægningen og kunne se, at der var tale om nr. 049.

Skulle man være så heldig at fange en mærket aborre, så må man ikke fjerne mærket, men meget gerne måle og veje aborren, samt indrapportere på www.saltnfish.dk/aborre hvor man også kan læse mere om projektet.

Jeg fik f.eks. den tilbagemelding, at fisken var mærket i 2016 og dengang havde en vægt på 1125 gram og at den desuden var fanget i oktober 2018.

Instruktioner Udfyld venligst så mange felter som du kan - nu flere detaljer, nu bedre. Du kan også skrive om dine fangster i kommentarfeltet herunder, skrive til emil.flindt@bio.ku.dk eller ringe på +4551220120. Tak for din indsats!

Resten af dagen gik godt og jeg fik, hvor usandsynligt det end lyder, hele 4 fisk den dag på 1,4 kilo!

Dagens største var på 1540 gram.

Så hvad der startede meget sløjt endte med at være super godt.

Vh. Marcus Krag


[Til top][Til forside]


FEBRUAR 2019


MALLE-BROK På Sorø Sø?

24. februar 2019

Der var ikke nogen, der døde i krigen, men det var tilsyneladende tæt på, at Madam Grum selv kom på menuen, da Signe og jeg lørdag var på Sorø Sø. Vi fiskede længe dybt uden det mindste nap. Til slut satte vi højtgående woblere på og roede ind over helt lavt vand.

Det producerede endelig et hug. "Det er ikke nogen særlig stor gedde", kundgjorde jeg skråsikkert, da fisken ikke gjorde det store væsen af sig.
Men nær båden kunne jeg pludselig næsten ikke rokke den ud af flækken.

Der fulgte et par træk i stangen, der ikke virkede som typiske gedderusk med hovedet.

Så blev fisken igen mere medgørlig, og da den kom op i overfladen ved båden, kunne vi konstatere, at det var en ret stor gedde.

Vi fik den i båden og opdag-ede, at den var temmelig hårdt medtaget.

Skæl var raspet af på begge sider af den, så det blødte. Der var dertil skader på flere finner.

Og vi taler om en gedde, vi vejede til 6,9 kilo!

Der var ingen flænger efter tænder, så synderen kan ikke være en endnu større gedde.
Jeg kan kun forestille mig en forklaring. En stor malle (europæisk malle / wels catfish) må have overfaldet gedden på vej mod båden.

Den sidste fangede malle fra Sorø Sø daterer sig godt nok tilbage til 1799.
Og en udsætning af 40-50 stykker omkring 1880 førte altså ikke til noget som helst.

Men så vidt jeg ved, har der været uautoriserede udsætninger af maller flere steder på Sjælland de sidste årtier.

Noget (meget!) tyder på, det også gælder Sorø Sø. Så hvis man begiver sig ud på søen til sommer, kan vores råd kun være: hold tæerne indenbords!

Mvh. Jacob Bøggild


[Til top][Til forside]


NY KLUBREKORD - fantastisk kysthavørred!

22. februar 2019

Fredag den 22. februar 2019. Solen havde magt selvom den stod lavt på den klare blå vinterhimmel, der var forår i luften. Hele februar havde være exceptionel mild og havørrederne var på finnerne. Jeg ankom til pladsen ved 11-tiden.

Velvidende om, at fiskene på den her tid af året ofte kommer helt ind under land for at gøre udbytte af de aktive fødeemner, gik jeg ikke længere ud end til anklerne.

De forgangne tre uger havde jeg været meget aktiv på kysten, mange fine fisk var blevet genudsat og en stribe overspringere i 60’erne plus en 74’er havde været en tur på land.
Af de fisk der var blevet renset havde maverne været proppet med rejer, tanglopper, hundestejler, børsteorme, kutlinger, ålekvabber og tobis.

Jeg havde været ude stort set hver dag med få undtagelser. Men den her dag var anderledes...

Jeg havde ugerne forinden udelukkende søgt pålandsvind og grums i vandet.
Den her dag var anderledes fordi at vinden kom langs med land fra højre og der var ikke ret meget af den. Vandet var sprit klart, med en riflet overflade og godt med træk fra tidevandet der var begyndt at skifte. Forholdene var rigtig fine til en lille listig flue.

Jeg gik langsom fremad gennem blæretangen mens jeg hev line af mit hjul. Blikket var fikseret på overfladen i badekarret foran mig, jeg kiggede efter bevægelse, en lille finnespids eller bare nogle ujævne mønstre på den riflede overflade.

Jeg forventede at se en fisk da den viste sig - fuldstændig bækørred-agtigt i slow motion kom en stor ørred op med åben mund, som tog den noget fra overfladen.
At dømme efter størrelsen var jeg overbevist om at det var en ørred i 5 kilos klassen. Et drømmescenarie!

Jeg lagde et kast en meter for kort og til højre for hvor den viste sig, hvert kast lagde jeg et stykke længere ud og længere mod højre, i den retning som jeg var overbevist om at fisken havde bevæget sig. Halvvejs igennem mit indtag i 4 kast stoppede linen pludselig stumpt i min hånd. Jeg strammede op og fisken stod stille et sekund, da den først begyndte at slå med hovedet forplantede det sig som dybe sug igennem klingen, hele vejen ned i bunden af håndtaget på min 7’er.

Den vendte dybt og langsom og en stor blank/hvid bredside afslørede alvoren af situationen, det var helt klart en overspringer! Mit gamle Lightspeed med skæv spole begyndte at skrige ufrivilligt og ude af takt. Jeg var rolig og afklaret med at have sat min lille krog i kæben på den store havørred.

Udløbet føltes endeløst og samlingen mellem bagline og skydeline gav en pirrende lyd som den skød igennem ringene på min stang hvorefter den blå flatbeam forsvandt ud i havet, hvor der til sidst kun var gul backing at se.


Tobias og Kris foran Sport Dres

Fisken var så langt ude nu at den gule bagline hang i en bue der gjorde det svært at føle direkte kontakt til fisken.

Jeg forventede at kraften ville gå af den når som helst og gjorde mig klar til at vinde line ind på hjulet og holde kontakt med grov ørreden hvis den skulle prøve på noget.

I samme sekund gik den fri af vandet - lyden af en gris der bliver smidt i en pool fra fem metervippen fik hårene til at rejse sig i nakken og gjorde mine knæ bløde.

Jeg har kæmpet med og landet mange havørreder i 5 kilos klassen på flue, flere end jeg har tal på, denne her gjorde mig nervøs!

I samme sekund knækkede filmen for mig, jeg begyndte at huje højlydt, jeg grinte og skreg og hylede som en anden cowboy.
Det her var ikke en 5 kilos havørred, den måtte være godt over 7 kilo tænkte jeg med rystende knæ!

Min ultimative drøm af en blank kyst havørred, over 80 cm, fisken jeg har jagtet siden min far hjalp mig med at kane min første havørred til land da jeg var 6 år gammel. Enhjørningen der altid har spøgt og hjemsøgt mig i mine drømme...

Der stod en fluefisker længere nede af kysten som havde hørt mig, jeg kiggede higende efter ham for at se om han havde et net til det her udyr - han blev stædigt stående, måske velvidende om at der kunne være en flok fisk på vej igennem badekarret med retning mod ham.

Kysten var dækket af sten og blære-tangen lå højt i overfladen de første par meter ud i det lave vand. Jeg går stort set aldrig med net og har filosofien efter min far, “hvis den ryger, så ryger den” jeg måtte kane den her ind. Fighten var brutal og jeg pressede den så hårdt jeg turde med den tynde 0.23 spids og den lille str. 10 krog.

Da jeg første gang fik den halvejs ind igennem blære-tangskoven var jeg sikker på at den var træt, jeg gik baglæns - med hånden på spolen og tænkte; nu sker det! Her kommer den! Jeg pressede grej og kroghold til briste-punktet - men så let skulle det ikke gå!

Den rullede og slog med halen og jeg måtte slippe spolen og løbe frem mod fisken der i skumsprøjt og vandkaskader havde vendt næsen mod horisonten. Jeg forsøgte desperat, som var det med livet som indsats at holde den på så kort line som muligt igennem sten og tang med stangen peget mod himlen i strakt arm.

Da den var fri af blæretangen og tilbage på åbent vand startede det hele forfra, det endeløse udløb, først igennem badekaret, over sandrevlen og ud i det mørke vand, baglinen tog over og den blå skydeline forsvandt ud i havet igen. Det gentog sig flere gange...

Da havørreden for sidste gang kom ind på det lave og begyndte at kæntre, havde jeg mistet tålmodigheden, jeg lagde hånden på spolen og gik baglæns, nu skulle der ske noget. Da dyret lå på siden halvvejs gennem blæretangen tænkte jeg; det er fandme nu!

Jeg satte i spring mod den store havørred med et desperat håb om at linen ville holde sig fri af blæretangen i tilfælde af at fisken skulle nå og vende næsen mod horisonten igen. Jeg sprang over stok og sten og kastede mig ufortrødent og den store blanke havørred.

Jeg havde den imellem mine ben, den vred sig og gled baglæns, det var en tilspidset situation, det føltes som om den var ved at glide fra mig, baglæns ud imellem mine ben, stangen havde jeg sluppet for længst, jeg stak begge hænder ned imellem mine ben som klemte sammen så godt de kunne.

Med hænderne begravet i gælderne på den store fisk gik det op for mig at fluen havde sluppet sit tag, jeg gik ind på land med den enorme havørred....

Rørt til tårer, turde ikke gætte på størrelsen, jeg fik min kammerat Henrik i røret der med det samme satte kurs fra en plads 20 minutter væk, han spurgt i telefonen hvor stor den var, jeg skød den til over 80. Først 83, så målte jeg den med hænderne til 85, med målebånd og uden rystende hænder målte vi den endeligt til 87 cm fra snude til bunden af v’et i halen.

Henrik kom løbende over stranden, det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud og lægge øjne til hvad han havde svært ved at tro på i telefonen. Der lød glædesskrig fra stranden og et par kolde øl blev knappet op.

To timer senere blev den vejet i sportdres til 9 kilo rent. Det er stadig ikke helt gået op for mig at det faktisk er sket, at drømmen om den kæmpe store overspringer fra den åbne kyst er gået i opfyldelse.

Der nogen der har sagt; “Den bliver svær at slå.. “ Jeg har kun en ting at sige;
"Det handler ikke om at slå den sidste, men om at fange den næste.."

K&B - Tobias Park


[Til top][Til forside]


Vinter-sandarter fra Bagsværd Sø

17. februar 2019

Det siger måske sig selv, at en sø er vandartet. Men Bagsværd Sø er de sidste par år tillige blevet overordentlig sandartet. Og det er faktisk ret storartet!


Så kan man vist ikke finde en fisk i flottere kondition


Denne en anelse mindre fisk fightede også ganske habilt

Mvh. Jacob Bøggild


[Til top][Til forside]


Drilske aborrer

15. februar 2019

Fredag i vinterferien kunne jeg dedikerer en hel dag til aborrerne. Jeg startede med småskaller på flåd, men det var aborrerne fuldstændig uimponerede af.

Jeg skiftede til et paternoster rig, igen med levende skalle. Jeg spinnede den langsomt ind med spinstop. Det gav lidt småbid, men det lykkedes mig ikke at kroge noget.

Jeg prøvede lidt med orm på flådet. Der skete absolut ingenting. Efter lidt tid forsvandt mit flåd dog lang-somt, og jeg krogede en tung fisk.

Jeg prøvede paternoster rigget igen. Det lykkedes mig endelig at kroge en aborre, men den mistede jeg sgu også.

Jeg prøvede at fiske med en orm på paternoster rigget. Bare fisket statisk.

Det gav ret hurtigt et bid, og jeg landede en fin aborre på 1,010 kilo.

Havde jeg fundet opskriften? Jeg prøvede igen, og fik ret hurtigt et bid mere. Denne gang var det en lidt større fisk, og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg lande denne fine aborre på 1,540 kilo. Så var dagen reddet.

Resten af dagen forløb, uden at jeg fik et eneste bid mere. Det var lige meget, hvad jeg prøvede. En underlig dag, men en godt resultat.

Med venlig hilsen - Rune Seymour


[Til top][Til forside]


JANUAR 2019


Esrum Sø - vinteraborre

25. januar 2019

En kold frostdag hvor jeg startede lidt lunt med et diskret kig ud af øjenkrogen til en modig havfrue som tog sig en dukkert.

Sendte også en varm tanke til Fiskeringens faciliteschef, da benzinmotoren startede efter bare tre træk i snoren.

Fiskeriet var meget trægt, og jeg blev udfordret af kolde fingre.

Hver gang jeg havde fået dem varmet op, skulle der skiftes agn og fingrene skulle igen, igen dyppes i det kolde is-vand.

Der blev slået mange hundrede kuskeslag mens linerne frøs fast på spolerne og fangst-nettet frøs fast på båden.

Bundbrædderne måtter regelmæssigt saltes så jeg kunne stå fast i båden.

Heldigvis tillod vejret at jeg roede rundt på pladserne, og når man ror sin båd selv, får man varmen to gange.

Havde også premiere på et nyindkøbt varm hue og oplevede at holde ørene varme hele dagen.

Lunede mig med en gedde på 5,4 kilo og denne aborre på 1,840 kilo. Alt genudsat.

Knæk og bræk fra Lars Frø


[Til top][Til forside]


God start på fiskeåret

2. januar 2019

Fiskeåret 2019 starter lovende.

To-timers smuttur til det lokale vand i eftermiddags, kastede en målsfisk af sig lige inden solnedgang.

Dejligt med lidt flex på klingen.

Mvh. Jens Pedersen


[Til top][Til forside]