Jens Bursell alias ”Dr. B”

Vi kender det alle. Efter en lang grå vinter er de første rigtige forårsdage noget, der kan få enhver lystfisker ud af lænestolen. Høj, klar april luft er noget der skal opleves og det tidlige rimtefiskeri er nok en af de bedste muligheder for at gøre noget ved sagen.

Gennem et virvar af bristefærdige knopper og gæslinger har jeg endelig fundet et hul i pilekrattet - og med solen i ryggen åbner der sig et perfekt vindue til livets gang i den kølige å. Vandet er krystalklart, og i det lave strømvand kan man se alt - lige fra snegle og vandinsekter til planter og fisk. Strømmen er jævn og på midten af den grusede sandbanke, et par meter fra land, kan jeg tydeligt se fire store rimter. Med både polbriller og stærkt medlys står de knivskarpt på nethinden - pulserende gæller, sølvblanke skæl og duvende halefinner. Selv den delikate overgang imellem gråt og sart rødt anes tydeligt i de vejende brystfinner.

For blot en måned siden svømmede disse fisk rundt i brak vand, men som alle andre har de taget foråret til sig. Målet for gydevandringen; de iltrige og lave stryg på overgangen imellem å og nedre bæk, er nået.

Desværre umuliggør pilekrattet enhver form for fiskeri. På den modsatte bred er der et lille hul i bevoksningen, hvor man med lidt god vilje kan få plads til en enkelt stang. Fuld af forventninger krydser jeg åen et stykke opstrøms, og kort tid efter er jeg klar til action.

Årets første rimte

Pladsen er perfekt, men på grund af modlys og nedstrømsvind får jeg hurtigt problemer. Gydefiskene er ultra sky, og på grund af det dårlige lys er det svært at se fiskene godt nok til at placere en løsline agn helt perfekt. Problemet bliver ikke bedre af at nedstrømsvinden giver et for hurtigt og unaturligt drev af agnen. Vandet er kun 30 centimeter dybt og belært af tidligere ture holder jeg mig langt væk fra flådfiskeriet. Under disse forhold med lavt klart vand, vil alt andet end ekstremt små low water crystals - som jeg er løbet tør for, kun skræmme fiskene. Større 2-4 AAA flåd er perfekte til rimtefiskeri lidt længere nedstrøms, hvor dybden er større og fiskene mindre sky - men ikke her.

3 - 4 meter opstrøms er en lille fordybning, hvor de største fisk tilbringer det meste af tiden med at stå i strømlæ. Da gydefiskene ikke er i det store fouragerings mode, gælder det om at præsentere agnen lige foran snuden på dem. Fra mit "vindue" på den anden side af åen var det tydeligt at se, at fiskene stod 5-10 centimeter over bunden. I en sådan situation vil det ikke nytte meget med et normalt paternoster, hvor agnen præsenteres på bunden. Agnen skal op, så den flagrer rundt i strømmen få centimeter fra munden - og en af de bedste metoder til dette er et omvendt paternoster takel. På en normalt paternoster er krogtafsen længere end blytafsen - på et omvendt paternoster er det som navnet så pædagogisk antyder - omvendt.

Opstrømsfiskeri

Gyderimter udviser sjældent de helt vilde fights, så på trods af de udhængende pilebuskene beslutter jeg mig for en hovedline på 0,15 og en krogtafs på 0,12 . Hovedlinen sammenføjes med krogtafsen ved hjælp af en kirurg - eller "4-turn waterknot". For enden af krogtafsen bindes en str. 10 wide-gape specialist og på den agnes en lille kompostorm igennem 3-4 led.

Selvom det er svært at se fiskene klart, er de blinkende bredsider nok til at bedømme deres omtrentlige position. På så lavt vand som dette kan det aldrig svare sig at kaste taklet lige i hovedet på fisken. Med et let underhåndskast vippes taklet ca. 2 meter opstrøms hot-spottet, og med forsigtige løft i stangen lader jeg ganske langsomt strømmen bumpe taklet nedstrøms til hullet. I det samme taklet passerer strømlæet ser jeg en bredside blinke og nærmest simultant indikerer et lille "drop-back" i stangtoppen, at fisken har taget agnen.

Med et kontant modhug sættes krogen og med store langsomme bevægelser svinger fisken nedover, og kører frem og tilbage i svinget lidt længere nede. Fisken fightede en anelse bedre end jeg havde ventet, men efter et par mindre ture frem og tilbage under den modsatte brink, kan jeg kane fisken over netkanten - en smuk fisk på lidt over 2 kilo. De næste par timer kører fiskeriet perfekt og jeg lander en hel del fisk på samme fiskemetode.

Nedstrømsfiskeri

Efter et stykke tid begynder huggene at ebbe ud og en lille rekognosceringstur med polbrillerne afslører hurtigt, at stimen har forflyttet residensen til en lidt dybere rende 30-40 meter nedstrøms. Der er intet andet at gøre end at skifte plads. Den eneste måde at nå fiskene er ved at fiske nedstrøms. Da fiskene stadig står i samme højde over bunden, bliver jeg nødt til at binde et takel med lidt længere krogtafs, for at på præsenteret agnen i samme dybde som før.

Også på denne plads kaster jeg opstrøms fisken og lader taklet bumpe nedefter ved at hæve og sænke stangtoppen. Da taklet fiskes nedstrøms, fires linen af hjulet med åben bøjle. Lineafgivelsen styres med langemanden på spolekanten og allerede efter et par drev er der hug. Denne gang er det en stor rogntung hun, der har taget ormen og efter en kort, men tung fight kan jeg lande en smuk fisk på 2,4 kilo. Da fisken er fotograferet og genudsat kan jeg umuligt gøre andet end at fejre fangsten med en lur i forårssolen. Kort tid efter ligger jeg i græsset. Højt over mig synger lærken med livsbekræftigende triller, at spirende liv er på vej overalt.

Ny taktik

Da jeg vågner, er eftermiddagen godt på hæld. Quiverfiskeriet giver intet. Vinden er døet fuldstændig ud, så jeg er ikke lang tid om at beslutte mig for at gå tilbage til løslinefiskeriet. På trods af, at overfladefiskeriet som regel er mest effektivt i sommerperioden, forsøger jeg at få fisken til at stige ved kontinuerligt at kaste små stykker franskbrød ud i strømmen. Efter et kvarters tid forsvinder den første skorpe i et forsigtigt skvulp. Fodringen fortsættes og efter endnu et par tålmodige minutter stiger fiskene uden nøkker til de forbipasserende lækkerbidder. Lynhurtigt monteres en lidt større 8´er krog og allerede i første hug er der en fisk som snupper krogagnen. Efter blot 3 sekunder på krogen mister jeg fisken - måske skulle jeg have taget en 6´er for at få krogspidsen ordentligt eksponeret? Efter et hurtigt skift til en endnu større wid-gape, er der atter hug, og denne gang har krogen solidt ordentligt fat. I løbet af en intens halv time får jeg 4-5 flotte rimter på overfladen inden fiskeriet igen dør ud. Flokken er der stadig, men vil ikke tage noget som helst. Ved at klemme et BB-hagl ca. 8 centimeter ovenfor krogen, og lade brødet drive - halvt langsomt synkende og halvt svævende hen over bunden, får jeg endnu et par fisk.

Da solen efter en lang smuk dag, går ned er vinterens fiskelængsel for længst glemt. Mættet af indtryk vandrer jeg tilbage igennem skovens anemonetæpper - hvad mere kan man ønske sig?

Mvh - Jens Bursell