Jens Bursell alias ”Dr. B”

De fleste fiskere har på et eller andet tidspunkt fisket efter skaller - om ikke andet i forbindelse med opvaske-pjækkeri. Målrettet fiskeri efter storskaller er en betydeligt større udfordring - og en sport knapt så mange har stiftet bekendtskab med. Belønningen - synet af en smuk storskalle med blødrøde finner og store flotte sølvblanke skæl, er adskillige søvnløse nætter værd.

"Stationære" storskalle bestande

Som ved alle andre former for fiskeri, kræver fangster af storfisk selvfølgelig, at de er tilstede i vandet. Langt fra alle vande huser skaller over den magiske kilosgrænse.

Små søer huser sjældent gode bestande af specimenskaller. Langt de fleste storskalle vande er på mindst 20-30 hektar og rimeligt klarvandede. Når fisk bliver store er det som regel altid fordi der af den ene eller anden årsag er minimal konkurrence om føden og derfor masser af mad til det enkelte individ. Det ideelle vand til grove skaller har derfor som regel en stor bestand af aborrer og gedder, som i fællesskab kan lægge et massivt predationstryk på småfiskebestanden. Jo færre småfisk, desto bedre bliver vækstbetingelserne for de tiloversblevne skaller. Selvom denne type vand har relativt få fisk pr. hektar, kan man alligevel støde på virkelig store skallestimer, med en meget høj snitvægt. Problemet er som regel at finde fiskene - og/eller holde dem på pladsen når de passerer forbi.

En anden og knapt så normal årsag til en høj snitvægt er, at vandet er så surt, at gydningen kun lykkes en gang imellem. Jo færre årgange af fisk, desto mindre konkurrence bliver der om maden, og som følge af dette kan fiskene vokse sig store og tykke. Det siger sig selv at vande af denne type ikke er særlig "stabile". Når en stor årgang af grove fisk dør, er der ofte kun småfisk tilbage i vandet. I vande, hvor skallerne er store på grund af en sund rovfiskebestand, vil der altid være stor- fisk, fordi skallebestanden løbende bliver fornyet hvert år i april-maj, hvor fiskene gyder.

Find fisken

Som det er tilfældet med mange andre fredfisk, vil man ofte finde fiskene på dybere vand om dagen - for storskallens vedkommende ofte på barbunden helt ude på 5-10 meters dybde. Omkring skumring trækker de større fisk op på lidt lavere vand.
Ønsker man kontakt med de store stimer, kan det dog yderst sjældent svare sig at satse på dybder under 1,5-2 meter. Det optimale vil som regel at fiske for foden af - eller på en skrænt i 2-4 meters dybde.

Uden for gydetiden, er en af de primære forskelle på storskalle- og normalt skallefiskeri, at fiskeriet er bedst om natten og at der ofte fiskes på lidt dybere vand. I stort set samtlige søer jeg har fået skaller over kiloet, har mønsteret været helt klart - langt de fleste store fisk hugger efter mørkets frembrud. Mange storskalle søer bliver aldrig "opdaget" fordi folk fanger
200-300 grams skaller med normale match-metoder om dagen - og derpå slutter sig til, at der kun er mindre skaller i søen. I samme vand kunne man være heldig at fange godt med f.eks. 800-1000 grams skaller, hvis man blev ved vandet til et par timer efter solnedgang.

De mest hektiske hugperioder sommer og efterår, vil i de fleste søer ligge fra mørket har sænket sig og 2-3 timer frem samt fra dæmring og et par timer ind i den nye dag. Jo koldere det bliver, desto kortere bliver hugperioderne - og desto oftere vil man komme ud for gode fisk i dagtimerne.

Mange af de større åer huser i øvrigt gode "stationære bestande" af velvoksne skaller, der ofte er at finde på kanterne af større grødebælter, hvor vandet skråner ud mod lidt dybere vand.

Brakvandsskaller på træk

Et andet godt sted at finde skaller over kiloet, er åer med tilløb til større brakvandsområder. I de lavvandede fjorde er der masser af mad, og fordi saltindholdet i brakvandet er tættere på saltkoncentrationen i fiskens krop, skal skallerne ikke bruge nær så meget energi på at opretholde saltbalancen, som de skal i ferskvand. Resultatet er, at fisken kan bruge energien på tilvækst i stedet.

Afhængig af vejrforholdene vil brakvandsskaller typisk starte optrækket i åerne i starten af april. Rammer man det helt rigtige tidspunkt, vil man på de nederste par kilometer å ofte kunne finde store stimer af hugvillige fisk.

Fiskemetode

Valget af metode er ofte dikteret af hvor langt der skal kastes for at komme ud på en ordentlig dybde. Har man ingen båd skal kaste over 35 meter, vil den bedste taktik som regel være fiskeri med quiver/feeder eller evt. feeder/dobbeltindikatorsystem. Dels fordi det bliver lettere at fodre præcist, og dels fordi flådfiskeri kan være svært at styre på distancer over 30 meter - især hvis det blæser godt.

Er der dybt relativt tæt på land eller har man adgang til båd, vil man dog som regel kunne fået et betydeligt mere effektivt og sjovere fiskeri ved at satse på lysflådsfiskeri. Fordelen ved at ligge i båd er, at man kan fiske stort set lige under stangtoppen, og derfor fodre helt præcist. Den korte fiskedistance giver endvidere mulighed for ekstra følsomme flåd og optimal flådkontrol.

Med flåd fra båd

De bedste metoder til målrettet fiskeri efter storskaller, er i princippet meget lig de metoder man normalt ville bruge efter mindre skaller under dagfiskeri. Da fiskeriet som nævnt er bedst efter mørkets frembrud, er det dog en fordel at bruge lidt kraftigere line og krog end man ville bruge om dagen. Årsagen er ikke, at en storskalle på f.eks. 1200 gram fighter vildere om natten…. Principielt vil man uden problemer kunne lande de fleste megaskaller med en 0,10 line og en str. 16 krog. Erfaringen viser dog, at der lettere opstår skader på linen når der "fumles rundt i mørket" - og når først musikken spiller i bælgravende mørke, kan man let overse kasteknuder og smågrater på linen. Er vandet relativt jomfrueligt vil man derfor med fordel kunne bruge 0,18-0,20 line til lysflådfiskeriet. Hvis fisken først går løs på fodringen under natfiskeri, er det ikke en forskel op 0,02 mm der afgør hvor mange fisk man fanger. En for tynd line kan derimod betyde mistede fisk… Er fiskene lidt sky kan man evt. gå helt ned til 0,16.

Snakker vi skaller over kiloet, er de sjældent sky over for halvstore agn. Af samme årsag er der som regel ingen grund til at bruge krogstørrelser under 10-12. Min favoritkrog til dette fiskeri er uden tvivl Drennan Wide Gape Specialist i str. 10 - krogen er tilstrækkelig lille og tyndwired til at give en god præsentation, men samtidig stor nok til at eksponere krogspidsen ordentligt - selv med 2 majskorn eller et par mindre kompostorm.

I den halve time der ligger umiddelbart omkring det tidspunkt, hvor mørket sænker sig, vil man kunne observere en del skaller tage insekter på overfladen. At opleve storskallerne plaske tungt i overfladen en blikstille sommeraften er en helt suveræn oplevelse - især hvis man for en kort stund mindsker flåddybden og fisker "on the drop" med hovedparten af blybelastningen lige under flåddet. Ved at kaste direkte til de ringende fisk, vil man ofte kunne få en hel del pæne eksemplarer. Fiskeriet varer dog sjældent længe og som udgangspunkt vil det under det meste af nat - og især morgenfiskeriet, bedst betale sig at fiske agnen på bunden, f.eks. med et "slæb" på 15-20 cm. (Slæbet er den yderste del af flådtaklet som "slæber" hen over bunden). Skal der kastes langt er det letteste at benytte "missiles" eller "antenneflåd", men er skrænten tættere på land, vil man som regel få en lidt bedre og følsom indikation ved at bruge forskellige former for "insert-wagglers" i størrelsesordnen 3-6 AAA.

Fisker man over en stejl skrænt er det som regel en fordel at bruge et relativt langt slæb, så man er helt sikker på, at agnen fisker på bunden - også hvis man har kastet lidt for langt. Hænger agnen for meget over bunden, giver det ofte flere mindre fisk - og færre store. Er der meget vind eller strøm kan det være en fordel at montere et "ankerhagl" imellem krog og "naphagl".
En anden fordel ved at montere et ankerhagl, og derved overblye taklet, kan være, at man let opdager, hvis man har kastet ud på for stor dybde - hele taklet synker nemlig med det samme. Såfremt der ikke er for meget grøde kan man blot trække taklet gradvist ind - når lystoppen ses i overfladen, véd man at taklet fisker på foderpladsen. På rigtig mørke nætter er det en fordel at læggen en markør - f.eks. en ½ liter colaflaske med et knæklys indeni. Markøren hjælper til større præcision, men har også den fordel at den giver et reference/fixpunkt, så man ikke bliver helt så skør af at stirre på lysflåddet. Uden markøren, vil lysflåddet i takt med trætheden vandre mere og mere - uden at det i virkeligheden rokker sig det mindste ud af flækken.

Bådtips

Når der flådfiskes fra båd er det vigtigt at have mindst 2 ankre. Fiskes der i kraftig vind på nogle af de større søer, kan det let blive nødvendigt at supplere, de ofte lette "klubbådsankre" med 5-10 kilo forankringsklodser af cement eller lignende. Optimal flådkontrol og minimalt kludder opnås næsten altid ved at fiske nedvinds. Er man kun en person i båden vil den mest stabile position være at ankre op med forenden mod vinden. Fisker man derimod 2 personer, er det lettest at fiske med båden liggende på tværs af vinden. Huske at denne position kræver ekstra tunge ankre, hvis ikke man skal risikere at drive.

Når der fiskes fra båd kan det være svært at sænke linen samt holden den ligeså stramt som ved fiskeri fra land. Årsagen er selvfølgelig at uanset hvor godt man har ankret op, vil båden svinge lidt i vinden. Det bedste er derfor at holde linen så slæk, at man akkurat undgår falske nap. Det er dog vigtigt at linebuen ikke bliver større end at man lyn-hurtigt kan stramme linebuen op i modhugget.

Foder og agn

Stort set samtlige "standardagn" fungerer fint til storskaller, men mine favoritter er helt klart majs og små orm. 3-5 maddiker på en str. 10 fungerer dog også aldeles fremragende.

Til flådfiskeri fra båd fungerer de fleste mellemtunge blandinger med moderat sky-effekt. Af gode færdigblandinger kan nævnes "Gros Gardon" (Sensas) og "Supercup" (MVE). Hampemel er en super attraktor til skaller, og hvis du vil gøre det ekstra lokkende, kan du stille det i blød i kogende vand. På denne måde trækkes lokkeolierne ud i vandet. Hampesuppen bruges derefter til at fugte grundfoderet. Af andre gode ingredienser kan nævnes fennikel, anis, duelort samt kokosmel, polentamajs og kogt majsgranulat.
Lidt kogtehampefrø i foderet kan også give en god effekt. Pas på der ikke går alt for meget skyfoder i den - det kan nemt gå hen og lokke for mange småfisk til.

Mvh - Jens Bursell