Velkommen til Farum Lystfiskerforening - en af Sjællands største og mest alsidige fiskeklubber

Sommersuder

Af Jens Bursell

Suderfiskeri er ren magi - og en af de absolut bedste måder at tilbringe en tidlig sommer morgen. Selvom fiskenes vægt topper i maj-juni, er fiskeriet godt sommeren igennem. August og september er fortræffelige sudermåneder - og hvis det er action man er ude efter, er sensommerfiskeriet ofte betydelig bedre end om forsommeren.

Der er ingen tvivl - sudernætter i maj og juni er noget af det mest fascinerende man kan opleve. Nattergalen pludrer, natuglerne tuder og fiskene er i topkondition. Er man på jagt efter tre kilos fisk, er det perfekt timing. Efter legen taber fiskene som regel ofte 10 - 20 % af deres vægt - og så er der langt imellem fisk, der bryder de magiske 3 kilo.

Alting kan dog ikke gøres op i vægt - hen ad sensommeren er fiskene ofte lettere at få til at hugge og fighter betydeligt bedre. August og september har andre fordele - knapt så mange myg, og hører man til typen, der ikke kan sove når nattergalen udfolder sit talent - så er sensommeren sagen. Nattergalen forstummer allerede i juli og hen ad sensommeren har den travlt med at få bestilt billetten sydpå.

Flådfiskeri er underholdende og er ofte supereffektivt. At betragte flådtoppens duven langs åkanderne er en æstetisk nydelse og metoden giver muligheder for perfekt præsentation og indikation af hugget. Den perfekte indikation kan være en fordel når fiskene tager agnen reelt, men kan også gå hen og blive et problem når fiskene nøffer rundt på foderpladsen - uden at tage agnen.

Her vil man med for sensitive takler eller for hurtige modhug komme til at fejlkroge en hel del fisk - typisk langs bug og finner.

Fejlkrogede fisk undgås lettere når man fisker med bundtackel, fordi man får færre linenap. Det siger sig selv at stangtoppene, skal sænkes så meget, at linen ligger på bunden. Alternativt kan man i bedste karpestil benytte et bagbly. Bundfiskeri med boilies er endvidere et oplagt alternativ til flådfiskeri i vande hvor store bestande af småskaller, kan gøre flådfiskeriet til en regulær pestilens.

Bundfiskeriet har selvfølgelig også sine begrænsninger. Fisker man fra båd, kan bundfiskeriet - hvis da ikke lige man ankrer op med pæle, gå hen og blive temmelig besværligt. Dels fordi båden svinger så man får falske nap - og dels fordi linene skærer igennem vandet, resulterende i en masse falske nap.

En anden situation hvor flådfiskeriet er overlegent er på pladser hvor grøde - typisk vandpest, står 20 - 30 cm over bunden. Her vil det være betydeligt lettere at præsentere agnen ved at fiske et flådtackel "on the drop" (langsomt synkende).

Suderne tager størsteparten af deres føde på bunden og findes sommeren igennem oftest på 1,5 - 4 meters dybde. Op til gydeperioden i maj-juni er der ofte en tendens til større koncentration af fisk i nærheden af oplagte gydepladser så som f.eks. siv- og åkandebælter. I denne periode er fiskeri 0 - 1 meter fra grødekanten er et sikkert bud på action.

Længere hen på sommeren er fiskene på alle typer pladser - og ofte kan man godt glemme alt om at fokusere på "de klassiske åkander". Selvom kanderne ofte giver fisk, vil man mindst lige så ofte komme ud for at pladser uden nogens som helst form for "features" giver mindst lige så godt. Fiskenes fødeemner - bloodworms og andre bunddyr findes mere eller mindre overalt - også hvor der ikke er vegetation.

Mange medefiskere har en indgroet ide om at pladser med mudret bund er de bedste - måske fordi man lettere ser suderne på grund af de mange bobler der frigives, når fiskene fouragerer. Over hård bund skal der meget til for at afgive bobler, og man opdager derfor ikke nær så nemt fouragerende fisk - men de er der.

Praksis viser at grus og hård bund fisker mindst lige så godt som mudret bund. Selvom byttedyr som bloodworms findes i størst antal i mudret bund, vil man ofte finde flere snegle og større fødeemner over hård bund. Hård bund har endvidere den fordel at foderet ikke synker ned i slammet.

Mange af de bedste sudersøer har seriøse mængder af åkander, vandpileurt eller vandpest. Fisker man fra båd er det relativt let at finde en grødefri plads. Foregår fiskeriet fra land kan det derimod ofte blive nødvendigt at fjerne lidt grøntsager inden fiskeriet begynder. Er der tale om kander eller siv laves pladsen lettest ved hjælp af en "weedcutter", der i al sin enkelhed er et minisejl monteret for enden af fangstnethåndtaget ved hjælp af et gevind.

Når grødebælterne består af vandpest eller andre former for rankegrøde, gøres arbejdet lettest med et rivehoved. De fleste bruger et enkelt rivehoved som monteres for enden af et reb. Riven kastes ud, synker til bunden og der hives ind.

Problemet med denne metode er, at rivens tænder temmelig ofte vil havne med tænderne opad. Løsningen er at købe to rivehoveder, der vendes modsat og surres sammen. Med et dobbelt rivehoved bliver arbejdet med at rive bunden betydeligt lettere. Som kasteline benyttes en 8 - 12 mm flagline eller lignende. Bliver rebet for tyndt får man hurtigt ondt i fingrene, når grøden trækkes ind.

Selvom grønthøstningen umiddelbart skræmmer de tilstedeværende fisk væk fra pladsen, behøver man ikke bekymre sig om hvorvidt de vil komme igen. En frisk revet bund virker som en magnet på suder og karper, fordi bunden hvirvles op og frigiver en masse lokkende fødeemner.

Rives der fra båd foregår det lettest ved at man kaster et par ankre inden rivehovedet kastes ud. På snagfyldte pladser vil man ofte komme ud for at rivehovedet sætter sig fast. Fortvivl ikke; riven kan som regel løsnes ved at give hurtigt slæk, efterfulgt af 3-4 hurtige stød i linen. Hjælper slipper man ofte fri ved at bevæge sig til en ny plads og genoptage trækket fra en ny vinkel.

En af de mest suveræne suderagn er uden tvivl ganske almindelig dåsemajs. Næsten uanset hvor man fisker, vil denne agn have en hurtig virkende effekt.

Ofte behøver man overhovedet ike forfodre for at få fiskene til at acceptere agnen. Tit bliver de så vilde med majs at de er umulige at fange på andet. Ulempen med majs er at de er lette at associere med fare, når det har været brugt et stykke tid.

Når fisken først er blevet sky overfor majsen, er en af de bedste måder at få dem til at hugge igen at farve og/eller tilsætte majsen smagsstoffer. På denne måde får man i praksis en helt ny agn, der ikke mødes med samme mistænksomhed. Til majs foretrækker jeg bredgabede kroge i str. 6-10.

Orm og maddiker er suveræne suderagn, der virker mindst lige så "instant" som f.eks. majs.

Orm er nok en af de mest klassiske suderagn, der vil kunne fange fisk i en hvilken som helst situation. Er fiskene helt umulige, vil en flydende orm fisket lige over bunden kunne gøre underværker. Ormen gøres flydende ved at injicere luft med en tynd kanyle.

Kraftig løsfodring med maddiker kan til tider få suderne til at gå helt amok. Et par maddiker fikset på en str. 12-14 krog, vil i dette tilfælde kunne gøre underværker.

Af andre gode agn kan nævnes pupper (casters), brød, pasta, boilie eller diverse cocktails med disse agn.

Jens Bursell – Farum Lystfiskerforening