Dap en Karp
Af Claus Søndergaard
Jeg havde taget ungerne med til Vallensbæk Sø for at fiske lidt,
og turen gik over alt forventning. Efter nogle gode timer ved vandet
havde de fanget både aborrer og skaller – og heldigvis havde de
fanget lige præcist 10 fisk hver….
Således fyldt til randen med gode oplevelser – og en enkelt is,
gik turen hjemad. Herunder skulle jeg liiige se om ikke der var
nogle fisk i voksenstørrelse. Og minsandten om der ikke lidt fra
børnestedet gik en fin karpe og patruljerede helt inde under
bredden. Fisketermometeret var straks helt oppe i det røde!
Ungerne blev straks sparket ind i bilen, hvorefter det gik mod
hjemmet i moderat udrykningstempo. Aftensmaden blev slugt, og
herefter gik det retur til åstedet, nu med det rette grej.
Jeg nærmede mig forsigtigt stedet og kunne heldigvis konstatere,
at fisken stadigvæk var i området. Fiskefeberen var nu akut, og
grejet blev rigget til med rystende hænder. Jeg kravlede de sidste
10 meter ned til bredden, dog kun for at konstatere at dyret nu var
væk!
Heldigvis dukkede den lidt efter op 20 meter til venstre, og det
så ikke ud til, at jeg havde stødt den. Nu var spørgsmålet om jeg
skulle ”eftersætte” den eller satse på, at den tog en tur tilbage.
Da jeg så, at den lidt efter drejede rundt, satsede jeg på det
sidste, og den begyndte da også nonchalant at cruise hen mod mig.
Jeg håbede, at fisken ville fortsætte sin kurs, så jeg lagde lige
så stille brødet på overfladen lige under stangtoppen. Fisken kom
nærmere og nærmere, og langt om længe var den lige ud for brødet,
som den uden tøven snuppede med et højlydt ”svuuup”. Forundret over
krogen slog fisken et slag med halen og søgte væk, men da linen
strammedes, væltede den i overfladen og lå og tumlede rundt. Hvis
jeg havde været lidt hurtigt, så kunne jeg havde nettet den her. Men
nu fik fisken lige et par sekunder til at sunde sig og samle sine
kræfter. Først gik tungt frem og tilbage ved bunden 5-6 meter fra
bredden. Den forsøgte sig med små udløb, som langsomt blev længere
og længere. Jeg havde sat bremsen hårdt, da jeg frygtede for grene
og andet på bunden, men fisken havde åbenbart fået smag for
udflugterne, for den øgede langsomt men sikkert afstikkerne. Til
sidst tog den nogle udløb på ca. 20 meter, som jeg intet kunne
stille op i mod, og det virkede næsten som om, at den fik flere og
flere kræfter. Men pludselig var det slut, og den gled langsomt mod
netkanten og stille og roligt i nettet.
Den var godt nok lidt tungt at løfte ud af vandet, og jeg mente
nok, at de 4-5 kilo som jeg havde skudt den til, skulle holde. Det
gjorde de også for vægten standsede på 7,0 kilo rent – og den var
blot 76 cm lang!!
Jeg fik taget et par billeder, hvorefter fisken kom tilbage til
sit rette element. Selv om den kun havde været på land i en kort
periode, var den tydeligvis udmattet, og jeg måtte sidde i 20
minutter og give den ”kunstig åndedræt”. Netop som jeg var ved at
opgive, slog fisken pludselig med halen og strøg tilbage til bunden.
Desværre havde jeg haft så travlt med at komme ud af døren, at
jeg hverken havde nået at få kaffe eller øl med, så jeg kunne bare
sætte mig ned og nyde aftensolen og duften af frisk fisk fra nettet.
Claus Søndergaard.
Copyright © 2004 Claus Søndergaard / Farum
Lystfiskerforening. |