Velkommen til Farum Lystfiskerforening - en af Sjællands største og mest alsidige fiskeklubber

Et trip til geddeland

Af Morten Søndergaard

Et trip til geddeland

”Jeg har hele mit snart 30-årige lystfiskerliv drømt om at fange en gedde på 10 kilo (eller derover!). Og da foreningens - og dermed også én af landets landets - mest dedikerede geddefisker, Theis Kragh, inviterede til stor-geddetur til det jyske, var det bare om at komme med!
"Optaktsaftenen" kølnede ikke ligefrem forventningerne til turen. Tre af deltagerne havde således på forhånd fanget gedder over de 14,0 kilo og to sågar gedder på over 15,0 kilo - fra det udvalgte turvand!

Theis fandt søkortet frem og udpegede med millimeters præcision, hvor og hvornår de forskellige gedder over 10,0 kilo var fanget i søen. Ganske imponerende - jeg forsøgte at holde pokerfacaden, som var det en dagligdags foreteelse.

Også da Theis oplyste, at når man får hug, så er det enten en mindre gedde på under 5 kilo - eller en stor gedde på over 10 kilo. Den gyldne mellemvare findes ganske enkelt ikke i søen! Theis bandt herefter demonstrativt nogle forfang til brug for fiskeriet - 2 trekroge str. 6 bundet på alm. 0,56 mm. nylonline af 50-75 cm. s længde monteret på 30 grams flåd. That´s easy…

Torsdag den 11. oktober 2001

Således mødtes 6 håbefulde geddefiskere - Theis, Adam, Allan, Jesper, Claus og undertegnede - en sen aften ved klubhuset for at læsse robåde på trailere, ilte agnfisk i 60 liters industribeholdere og ellers fordele den enorme mængde af udstyr i form af el-motorer, bilbatterier, ekkolod, en røvfuld stænger, store fangstnet, vejeposer og afkrogningsmåtter - der manglede INGENTING! Heller ikke champagne i tilfælde af en 10-kilos til mig.

Herefter gik det i adstadigt tempo i timelang kolonnekørsel i vestlig retning, indtil Theis i buldermørke ledte os ned til en mindre sø. Her skulle alle agntønderne nedsænkes, så de efterhånden hårdt prøvede skaller kunne få frisk søvand over gællerne.

Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på hvad folk - hvis der ellers havde været nogle - mon havde tænkt ved synet af 6 formummede mandspersoner, der i bælgravende mørke på en øde jysk p-plads slæbte store tønder hen til en sø, nedsænke dem og forankre dem ("skal vi lige tage den én gang til…")

Theis havde - i sin egenskab af biologistuderende - sørget for fornem overnatning til os på Salten Feltlaboratorium i udkanten af Silkeborg. Som geddefisker kan man ikke overnatte i bedre omgivelser! Der var basis for søde drømme.

Fredag den 12. oktober 2001

Vækkeuret ringede, inden jeg fik lagt hovedet på puden - Theis var ubarmhjertig som turleder - op kl. 0500 og i tøjet, der var ingen tid at spilde.

Min bådmakker Claus og jeg havde som de eneste ikke brugte dagevis i forvejen på at fange agnfisk (vi var de eneste af deltagerne med koner og børn!), så vi satte vores lid til, at vi kunne købe nogle ørreder i et nærliggende dambrug.

Det lykkedes efter flere omveje - hvor vi var helt derude, hvor en vis fugleart vender - at finde frem til dambruget.

Vi mødte en rigtig bondeknold, der oplyste, at vi da sagtens kunne købe nogle ørreder - til 7 kr. stk. Jo, jo - det var ganske vist lidt mere, end vi hjemmefra havde fået at vide - men hvad, vi var desperate og skulle bare have nogle - hurtigt! Vi anslog at skulle bruge 50 stk., hvilket med lidt hurtig hovedregning blev til kr. 350,-

Claus sprang af sted til bilen, mens jeg blev hos bondeknolden, der skovlede portionsørreder op i vores tønde. Portionsørreder er nok så meget sagt - de mindste lå på omkring 35 cm! Da han var færdig spurgte han mig: "Hva´ - ska´ I bruge en kvittering!?" "Nej, nej da", svarede jeg. Nu var prisen altså nede på højst 5 kroner pr. ørred. Udmærket - sådan forhandler man med jyder.

Vi fik herpå i fællesskab bakset tønden med ørrederne hen til bilen og Claus.

Han mødte os med fremstrakt hånd og stort tandpastasmil udbrydende på ærke-frederiksbergsk: "Her er de 350 kroner!" Jeg stivnede og bondeknolden stivnede. Vi var begge handlingslammede, men inden jeg fik sagt noget, greb han pengesedlerne og forsvandt forbavsende hurtigt ind i en skurvogn. "Bonderøve!", som Benny fra Olsen Banden ville have sagt.

Omsider ankommet til det væsentlige - fiskevandet - fik vi rigget til og søsat båden. Dette dog først efter på grædende knæ foran en lokal lodsejer at have fået lov at køre båden ned til søen - det gælder om at være ydmyg i jydeland!

På vej ned til de 2 andre både så vi blitzlys glimte ude over vandet.

Theis havde efter blot 15 minutters fiskeri fanget en gedde på 11,9 kilo! Det var jo godt nok - men kunne han mon glæde sig over en sådan fisk? Vi andre ville have været ellevilde.

Vi ankrede op, da der blæste en vældig vind fra vest, og fik tonset vores ørreder ud i "suppen". Det var uden tvivl de største agnfisk, vi nogensinde havde fisket med - hvordan skulle det dog gå!? Kort efter var der dog bud efter den ene af mine ørreder men ved bådsiden spyttede fisken - en 5 kilos gedde - ørreden tilbage i hovedet på os! Det samme gentog sig lidt efter for Claus. På døde sild fisket på bundet gik det bedre. Claus fangede et par mindre gedder.

På et tidspunkt inde på bredden ankom 2 – formentlig lokalkendte - fiskere iført waders. De tacklede op og wadede ud til skridthøjde, hvorefter de kastede en montage med døde sild, så langt ud de kunne. Efter blot 20 minutter havde den ene bid på sit bundtackle.

Op kom en gedde som jeg på afstand bedømte til ikke under 10,0 kilo!

Der blev da også jublet inde på bredden. Kort efter fik samme fisker endnu en gedde op på anslået 6-7 kilo.

Herefter gik det slag i slag - ikke flere gedder over 5,0 kilo til nogle af vores 3 både. Dog fangede Adam turens eneste aborre - en svend på 1,125 kg. Theis fiskede skaller - han fangede omkring 15 stk., hvoraf de 4 (fire!) var over kiloet med den største på 1,225 kg. Hvad var dette dog for en sø?

Hjemme i feltlaboratoriet fik Adam overført de digitale fotos til sin bærbare PC´er, således at vi alle kunne se dagens fangst fra Theis, mens vi spiste aftensmad - Claus´ kones delikate og meget stærke chili con carne.

Lørdag den 13. oktober 2001

De 2 andre bådhold ville udforske et andet godt geddevand, hvor der efter sigende til tider er et fantastisk fiskeri efter gedder op til 9,0 kilo. Claus og jeg havde dog begge bestemt os for at give søen en chance mere.

På vej ud af havnen opfiskede vi fra bunden 4 døde skaller, som de andre havde smidt væk dagen i forvejen. De kunne jo blive nyttige…

Det var langt bedre vejr denne dag - ligefrem behageligt.

Fiskene lod dog vente på sig - også for bredfiskerne, der atter kastede de bundtacklede sild ud.

Ved 14-tiden, samtidig med at jeg var koncentreret om at lade mit vand ned i øsekarret, forsvandt mit ene flåd så omsider. Det var flåddet med en død 400 grams skalle, agnet i ryggen som en levende. Denne gang skulle den bare være der, så jeg ventede lidt længere, end jeg normalt ville gøre.

Modhugget der herefter blev givet glemmer jeg aldrig. Stangen blev nærmest stående i en bue og et "sug" forplantede sig helt ned i bundduppen. Hvad var det nu Theis havde sagt - enten er det en lille under 5 eller også er det en stor over 10 kilo…

Jeg vidste instinktivt, at denne tilhørte sidstnævnte kategori, uden overhovedet at have set den. Højre lårmuskel og højre underarms-muskel begyndte begge at sitre ukontrollabelt. Claus var umiddelbart mest interesseret i at få nogle actionfotos i kassen, mens jeg ikke lige syntes, at det var tid til den slags fotos. "Er du klar med nette?", spurgte jeg forsigtigt Claus, mens han kun så ud gennem søgeren på kameraet - for nu kommer den!

Henne ved bådsiden forsøgte gedden at gå under båden og fortsætte om på den anden side, hvor de 2 ankertov var udlagt - det kunne ende med en katastrofe! Jeg lagde maksimalt pres på gedden og fik den dirigeret på rette spor igen. Pyha - nu manglede kun netningen!

Claus var klar med det store 3-kantede karpenet, og da vi første gang så fisken var ingen af os i tvivl om, at der var tale om en 10-kilosgedde! Claus fik nettet den i første forsøg med en usvigelig sikkerhed, som havde han aldrig bestilt andet. Det var flot og køligt, taget i betragtning, at der stak hele 2 stk. 3-kroge ud fra den ene mundvig og de nemt kunne have sat sig fast i nettet, inden gedden var kommet helt ned i det.

Da gedden lå i bunden af båden, så vi hvor stor den i virkeligheden var - den var jo kolossal! Claus udbrød spontant: "Det må da være en 15 kilos!".

Vægten viste 12,4 kilo og målebåndet 116 cm og efter en del fotos var det retur med gedden forhåbentlig uden at have lidt for megen overlast. Det virkede i hvert fald sådan.

Jeg er normalt rimelig rolig og behersket og med tanke på den begrænsede plads i båden, nøjedes jeg med at par "hold da kæft mand" og "for satan da, hvor godt" etc.

Endelig var det lykkedes at fange en gedde over 10 kilo.

En indre ro bredte sig. Claus virkede også oprigtig i sin glæde over fisken. Nu skulle vi "bare" have en til ham også. Det blev imidlertid ikke til flere gedder,

Retur i Salten Feltlaboratorie viste det sig, at de andre havde reddet sig en regulær 0-bon tur. Synd for dem… men det hele blev enten fejret eller druknet - alt efter hvordan man så på det - i "Gudenå Pilsnere", som blev indkøbt i rigelige mængder på vej hjem fra søen.

Søndag den 14. oktober 2001

En sidste krampetrækning på søen. Det var rimeligt vejr men fiskeriet var ikke alt for godt. En hel del gedder men ingen over 5,0 kilo. Claus og jeg oplevede at fange gedder på de mest forskellige måder: på store ørreder (de fleste dog "spyttet"), på døde sild fisket på flåd og på bunden, på en død ørred-bagkrop fisket på flåd! (Claus), på døde skaller fisket på flåd og på bunden.

En ting er dog sikkert - næste gang skal Claus og jeg havde levende skaller med hjemmefra! Koste hvad det vil af besværligheder.

Tak til Claus, Theis, Adam, Allan og Jesper for et helt igennem uforglemmeligt trip til det jyske geddeland. Både fangst- og samværsmæssigt var det i topklasse.

Som med alle sådanne beretninger til fantastiske søer undlader forfatteren gerne - til stor irritation for læseren - at nævne navnet på fiskevandet. Sådan skal det imidlertid ikke være i dette tilfælde. Søen er selvfølgelig.… - nå nej, det må I hellere have til gode!

Jeg har efter turen forgæves forsøgt at få Claus med til en psykologisk støtte-debriefing af turen, men han har hver gang undslået sig med undskyldninger som, at rigtige fiskere ikke har brug for sådan noget pjat. Jeg tror den rette medicin er en 10-kilos gedde!”

Med håb om seriøst rusk i kæppen til alle – Rekorden- Morten Søndergaard