Jens Bursell alias ”Dr. B”

Forklædt som kystfisker - en brasenfiskers bekendelser

”Spinnefiskeri efter brasen! Det kunne umiddelbart lyde som en dårlig joke, men faktisk er det slet ikke helt hul i hovedet - tværtimod. Opsøgende flådspin med orm en af de simpleste og mest effektive metoder til at komme i kontakt med søernes bronzeskællede monsterbrasen. Glem alt om bidmeldere, sofistikerede takler og ugelange forfodringer – med en smule tålmodighed, et stænk bobleflåds gener og et absolut minimum af udstyr er der tale om specimenfiskeri, hvor alle kan være med.

Forårssolen skinner fra en skyfri himmel. Vinden er slået over i nordøst og en kølig, frisk blæst fejer hen over vandet. Foran mig ligger flere hundrede hektar åbent vand, hvoraf adskillige tusinde kvadrat-meter allerede er afsøgt systematisk gennem de sidste par timers intensive fiskeri. Som jeg står der iført waders og kasket, føler jeg mig egentlig mere som en ormebadende bobleflådsfreak end en håbefuld medefisker på jagt efter et af søernes flotteste specimenfisk – storbrasenen.

I den tiltagende vind er det ikke længere nok med et mellemstort belastet antenneflåd – der skal tungere skyts til for at kunne kaste og kontrollere flåddet, så overfladestrøm og bølger ikke giver falske nap hvert andet øjeblik. Valget falder på et ni grams belastet antenneflåd – populært kaldet et ”missile”. På denne tid af året, hvor brasnerne så småt er ved at finde frem til de lavvandede gydeområder, opholder de fleste større fisk sig på en til to meters dybde. Flåddybden indstilles, så taklets længde svarer nogenlunde til dybden længst ude i kastet. Flåddet fæstnes med gummiflådstop kombineret med et par stopperler, knuden til fluorocarbonforfanget checkes og et par store mellemstore orm agnes på en str. 8 krog – lettere kan det ikke blive.

Systematisk affiskning

Fiskeriet efter storbrasen er ikke altid lige let. Ikke nødvendigvis fordi de er klogere eller mere sky end så mange andre store fisk, men fordi der som regel er pokkers langt imellem fiskene. Der er en årsag til at fiskene er store - få fisk på et stort areal betyder nemlig mindre fødekonkurrence og bedre vækstpotentiale.

I tiden op til legen samt tre - fire uger efter kan det være uhyggelig svært at fange de store fisk på traditionel vis med fodring og stationært fiskeri. Årsagen er dels, at fiskene ikke er i det store æde mode – og dels, at fiskene er spredt over så stort et areal, at man ofte skal være både synsk og heldig for at finde det helt rette sted.

Det er derfor oplagt at opsøge fiskene i stedet for at løbe an på held og overnaturlige evner. Min taktik er yderst simpel: Systematisk afsøgning af de lavvandede områder – præcis som man ville gøre det under spinne- eller bobleflåds-fiskeri efter havørred på kysten.

Den eneste forskel er flåddet. Antenne eller missileflåd er betydeligt mere følsomme end bobleflåd, hvilket betyder, at man lettere vil kunne registrere forsigtige hug. Flåd af antennetypen har endvidere den fordel, at man lettere kan drukne linen, fordi flådet kun monteres i bunden, som typisk befinder sig 25 – 40 centimeter under overfladen.

Bevægelse i agnen

Klar til action. Flåddet kaster perfekt og sekunder efter lander det cirka halvtreds meter ude. Umiddelbart efter nedslaget sænker jeg stangtoppen og tager et par hurtige omdrejninger på hjulet, så linen druknes, og en kæmpe linebue undgås. Modsat normale forestillinger om brasenen som en bundlevende fisk, spenderer de faktisk en del tid i midtvandet. Dette gælder særligt i perioden op til legen.

Da fiskene sjældent er aktivt fødesøgende, skal der ofte noget helt specielt til for at få dem til at hugge – bevægelse i agnen. Ved at variere indspinningen med stangnøk eller hurtige omdrejninger på hjulet, får man ormen til at hæve og sænke sig mellem midtvandet og bunden. Udover at skabe lokkende bevægelse der kan pirre fiskenes nysgerrighed, har metoden også den fordel, at man ikke kun afsøger store arealer, men også størsteparten af vandsøjlen.

Der er nu gået 10 sekunder siden flåddets nedslag i bølgerne og ormen er langsomt sunket helt ned til bunden. Jeg tager endnu et par hurtige omdrejninger, så flåddet forsvinder, men det dukker hurtigt op i bølgerne et par meter tættere på. Selv om kun 2 centimeter af flåddet er over overfladen, står den ambulancerøde top tydeligt mod bølgeflimmeret i et perfekt medlys. Proceduren gentages seks – syv gange, og halvvejs inde kan jeg ikke lade være med at få en følelse af, at det er som at fiske efter en nål i en høstak.

Pludselig går flåddet under, og med et kontant modhug sætter jeg krogen i en massiv fisk, der får den lette flådstang til at flexe helt ned til håndtaget. De tunge, men beherskede ryk, bekræfter, at der er tale om en brasen i den helt rigtige størrelse. Fisken tager et mindre udløb og med englehånd presser jeg den langsomt ind mod nettet. Cirka 15 meter fra mig vil fisken ikke længere og begynder at svømme stille og roligt frem og tilbage foran mig.

Da den på et tidspunkt kommer til overfladen, fortryder jeg ikke at have taget den så blødt – krogspidsen sidder i det yderste af læbefligen. Med sine enorme bredside er det svært at vende brasenen uden at for hårdt et pres, så jeg tager det stille og roligt.

Nettet, et lille trekantet karpenet, der er monteret i et ekstra kort håndtag, løsnes fra wadebæltet og gøres klar til landing. Kort efter kommer fisken til overfladen igen. Dens imponerende bronzefarvede flanke kæntrer i bølgerne og kort efter glider den store brasen langsomt over netkanten. Da jeg løfter nettet fri af vandet, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den er en godt stykke på den rigtige siden af 5 kilo.

Med bankende hjerte vader jeg gennem mudderet tilbage til sivskoven, hvor fisken bliver vejet til 6,1 kilo. Efter et kort ophold i keepsacken gør jeg klar til en mindre fotosession, hvorefter den flotte brasen forsigtigt bliver genudsat. Mættet af oplevelsen sætter jeg mig op ad en mosbegroet gammel pil og nyder solens varme, forårets spirende liv og gransangerens ihærdige tjif-tjaf i krattet.

Tankerne flyver tilbage til utallige brasenture, og i mit stille sind kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet over alle de sofistikerede teknikker og fodringer jeg i tidens løb har taget i brug for at fange en kæmpebrasen – hvorefter jeg ender med at fange mit livs største fisk på en af de mest simple metoder. En bedre start på sæsonen havde jeg næppe turde kunne håbe på.

Mobilt eller stationært fiskeri?

Den efterfølgende tur fanger jeg en 5,4 kilos brasen på samme metode og for at teste den reelle effektivitet af den opportunistiske metode kontra fodring og stationært fiskeri, starter jeg sammen med min makker Søren Beck en fodring i området, hvor jeg har fået de første fisk.

Forfodringen kører i et par uger, hvor vi flere gange fisker på stedet uden så meget som et eneste hug fra storbrasen. En af turene giver mig endnu en femkilos fisk, der huggede langt fra fodringen – også denne gang på flådspin.

På den sidste tur blæser det kraftigt fra syd. For at gøre det lettere at kaste og opnå ordentlig flådkontrol afsøger vi de lavvande områder ved at lægge kastene med vinden. Det bliver en lang dag, men til sidst belønnes vores tålmodighed. Ved en lille pynt, hvor vinden står på, får jeg en flot fisk på 5,75 kilo. Ganske kort efter, at fisken er sacket, går flåddet igen under og stangen krummer totalt sammen. Fisken tager et tungt udløb og leverer nogle seriøse slag med hovedet.

Et par minutter og flere gode udløb senere kommer fisken tættere på, men det har endnu ikke været muligt at løfte den fra bunden. Da selv store brasen ofte lader sig presse til overfladen allerede på et relativt tidligt tidspunkt i fighten, bliver jeg pludselig i tvivl, om det i virkeligheden er en pæn gedde, der har taget ormen.

Da fisken kommer inden for et par meters afstand, tager den et voldsomt og lynhurtigt udløb under det ventende net og videre forbi mig – faretruende geddeagtigt! 10 – 15 meter på den anden side falder der ro på fisken, som med et jævnt pres langsomt stiger mod overfladen. Det første jeg ser er en velvoksen rygfinne, efterfulgt af en bred, høj brasen ryg og en massiv halefinne. Fisken kapitulerer og et øjeblik efter ligger den sikkert i bunden af nettet – hvilken skønhed. Vægten falder i hak ved 6,05 kilo.

Jens Bursell med sin fantastiske 6,1 kilos brasen - ny klubrekord

Resultaterne er rigelige til at overbevise mig om, at systematisk afsøgning af større områder med flådspin er betydeligt mere effektivt end stationært fiskeri med forfodring, når det gælder målrettet fiskeri efter store søbrasen i de tidlige forårs- og forsommermåneder.

Grej og teknik

Flådspin efter storbrasen kræver intet andet end en ganske almindelig 13 fods flådstang samt et lille hjul med 0,18 – 0,20 mm line.

Under normale forhold ved fiskeri i åbent vand uden alt for kraftig vind, kan man sagtens nøjes med en let matchstang af samme type, man normalt ville anvende til matchfiskeri efter f.eks. skaller, rimter og mindre brasen.

Under kraftig blæst eller ved fiskeri i knapt så åbent vand er en flådstang beregnet til suder – f.eks. Drennans ”Tench Float” eller lignende et godt valg. Med en stang som denne kan man uden problemer håndtere kraftige missiles op til 12 – 16 gram. Kraftige flåd slider en del på linen i kastet, og fiskes der med flåd på 9 – 10 grams bærevægt eller derover, bør man ikke anvende en hovedline under 0,20 mm, da det kan resultere i uventede linebrud.

For at give den bedst mulige præsentation kan det godt svare sig at anvende et lidt tyndere 0,16 – 0,18 mm fluorocarbon forfang på 100 – 130 centimeter. Forfanget knyttes til hovedlinen med en dobbelt blodknude eller en four-turn waterknot. Flåddet fæstnes til hovedlinen med gummiflådstop kombineret med stoperler, og er det nødvendigt med ekstra belastning på flådtaklet, bør haglene placeres umiddelbart under flåddet. Selve taklet bør som udgangspunkt fiskes uden splithagl, så ormen daler langsomt ned igennem vandet. Der er stor forskel på flådstop, og skal de holde til belastningen fra et tungt missile under kastet, bør man vælge de bedste typer fra f.eks. Drennan.

Krogen skal være en skarp, bredgabet model af tynd wire – f.eks. DD-MP1 eller Drennan Wide Gape Specialist. Str. 8 er et godt udgangspunkt til mellemstore orm. Fiskes der med to lidt større orm, kan det være nødvendigt at på op i en str. 6 for at få en ordentlig krogning.

Teknik

Flådspin med orm kan dyrkes enten som wadefiskeri eller fra båd. Vandet afsøges systematisk med kast i vifteform, stjerneform eller en masse parallel kast i takt med, at man wader eller sejler gradvist fremefter. Sørg altid for at afsøge det område der ligger i bevægelsesretningen først, så du ikke risikerer at skræmme fiskene inden de præsenteres for agnen. Under bådfiskeri kan det umiddelbart virke nærliggende at drive og kaste tilfældigt, men der skal ikke meget vind til, før man driver så hurtigt, at området ikke afsøges ordentligt. Normalt vil det bedste være at ankre op, affiske systematisk, drive 50 – 60 meter og derefter ankre op igen. Det lettest er at fiske med vinden i ryggen, eftersom det er let at opnå god flådkontrol og giver længere kast.

Umiddelbart efter at flåddet har ramt vandet, venter man 10-15 sekunder til agnen er sunket hele vejen til bunds. De efterfølgende spinstop behøver ikke at være helt så lange – f.eks. 5 – 10 sekunder, da agnen allerede fisker i den nederste halvdel af vandsøjlen. Variér indspinningen mellem 1 – 4 omdrejninger på hjulet og kombiner med nøk i stangtoppen.”

Mvh - Jens Bursell