Velkommen til Farum Lystfiskerforening - en af Sjællands største og mest alsidige fiskeklubber

Forårs karpefiskeri

Af Theis Kragh

Forårs karpefiskeri i det Sydfranske

Når det førte forår kommer, og der stadig er lang tid til at karperne for alvor bliver aktive, kribler det vel i de fleste af os for at komme ud og fiske. Nogle vælger at trodse kulden og al respekt for det.

Personligt foretrækker jeg at trække lidt længere syd på. Fiskeriet i Sydfrankrig plejer at blive godt i starten af marts måned, men hvis man vil være på den helt sikre side skal man vente til april. Vejret ændrer sig meget i de tidlige forårsmåneder, og den ene dag kan der være høj sol og 25 grader i skyggen (som i dag), og dagen efter kan det regne og blæse som ind i Hel…. Som følge af det skiftende vejr er fiskeriet selvfølgelig også meget svingende. Efter et par dage med blæst regn og kulde har fiskene ikke den helt store appetit, men skinner solen, kan det også gå helt amok!

Da jeg ankom, fandt jeg hurtigt ud af at det havde sneet temmelig voldsomt for under en uge siden, men efter det havde vejret ikke været alt for dårligt, om end en smule blæsende. Jeg besluttede mig derfor for at fiske et kompleks af lavvandede søer.

Grunden til at jeg valgte at fiske en lav sø (>2½m), er at solen hurtigt får varmet vandet et par grader. Disse pludselige stigninger i temperatur plejer at have rigtig god indflydelse på fiskeriet. De dybere søer som Lac de Saint Cassien har også lavere områder, hvor vandet bliver varmet hurtigt op. Forskellen er blot at der ikke skal så meget vind til, førend at alt det solvarmede vand bliver presset væk fra de lave vige. Er vejret derimod stille, og lunt i en lidt længere periode kan man virkelig finde et stort antal af karper på et meget lille område.

Når jeg starter med at fiske et vand i det tidlige forår, starter jeg altid meget forsigtigt med foderet. Som en generel regel vil jeg gerne have så meget duft/lugt med mindst mulig fyld. Til dette formål egner grundfoder til skaller/brasen sig glimrende. For at det skal binde bedre tilsætter jeg en del binder som f.eks. kagemel og cobramelasse. Normalt tilsætter jeg hampefrø (spirede) og hønsepiller, som er et glimrende alternativ til pellets. Dette giver en glimrende effekt, da det holder karperne til foderet, da der er lidt de kan spise.

Et godt trick til at gøre foderkuglerne meget hårde, er at forme dem, lige efter at man har blandet vand i foderet. Når de så har ligget og trukket 10-15 minutter, bliver de så hårde, at de kan kastes ud på en 40-60 meter alt efter ens kastearm. Husk at vådte kuglerne lige før de kastes ud, så flækker de ikke i kastet. Til at toppe fodringen op kaster jeg en smule bolies ud i området.

I det tidlige forår har jeg haft virkelige gode erfaringer med en ekstrem præcis fodring, derfor bruger jeg gerne markørflåd. Dette gør det ulige meget nemmere at fodre med både bolies og forfoder, samt kaste ud på præcis det samme sted. Jeg har prøvet en del markør flåd, og jeg har lidt problemer med at finde et, jeg var rigtig glad for. De fleste er enten meget skrøbelige og ellers har de ikke særlig gode kaste egenskaber. Jeg har nu fundet et fra ESP, der fungerer perfekt, sålænge man afmonterer den flight, der sidder, og styrer markøren i kastet under transport.

For at kunne ramme præcis den samme afstand hver gang jeg kaster ud, binder jeg et stykke tyndt bomuldssnor på linen med en stopknude. Kombineret med en pejling på mod-satte bred har jeg ved forsøg fundet ud af, at man med en smule træning kan ramme inden for 1½ meters radius på 70 meters afstand.

Når jeg fisker på længere afstande eller ud i åbent, vand bruger jeg også gerne og binde et tyndt stykke bomuldssnor på linen. Dette gør det muligt at ramme samme afstand, selv når det er kulsort.

Det eneste, der er vigtigt er, at knuden bliver placeret et par meter fra topøjet, så man kan reagere på lyden, når bomuldsknuden kører igennem løberingene. Fisker man op imod modsatte bred, eller ting som væltede træer kan de anbefales at kaste et par gange, mens det er lyst. Dette er en god ide for at træne stoppet af kastet så nedslaget blevet så præcist som muligt, samtidig med at man er sikker på, at tacklet ikke er kludret.

De fleste lavvandede søer i Frankrig har tit temmelig kraftig grøde bevoksning. Det er tit langs og i grødebælterne, at karperne har deres æderuter. Da det ikke er særlig hensigtsmæssigt, at kaste et tackel ind midt i et grødebælte, fisker jeg klods op ad og dette kan give visse problemer.

Jeg har ofte set, at tackler der ligger lige op ad, giver runs, mens dem der ligger en meter længere væk bliver ignoreret. Der er flere grunde til, at det kan være tilfældet. Jeg har fundet, at det mest optimale er at placere tacklet lige før grøden bliver tæt. Normalt vil der altid være en zone, hvor der er spredt vækst men det stadig ikke dækker hele bunden.

Et par forklaringer på hvorfor dette område er så produktivt, er at vandplanterne ændrer søbundens fysik og morfologi, hvilket giver ideelle forhold for bunddyr. Er grødebæltet af en hvis højde og størrelse, har det en udsynkende effekt på fytoplankton. Dette betyder, at antallet af filtratorer som f.eks. muslinger vil være større her end andre steder i søen.

En måde at tackle problemet med den pletvise bevoksning er, at sejle tacklerne ud. På denne måde er man helt sikker på, at de ligger perfekt. Det er dog langt fra alle søer, hvor både er tilladt. Et alternativ kunne være at svømme sine tackler ud, men det kræver dog en hvis entusiasme…

Vælger man at kaste sine tackler ud, er der flere muligheder. En glimrende metode på korte afstande er PVA-poser, hvor man lægger sit foder sammen med krogagnen. Er det de lidt længere distancer man skal ud på er PVA-skum, der sættes på krogspidsen en glimrende mulighed.

Den billigste løsning er "The Snowman Rig", hvor pop-upen lige akkurat kan bære den synkende boilie plus krog. Rigget vil så efter 5-10 minutter synke lige så langsomt og sætte sig på bunden eller grøden. For at det skal virke optimalt, er det nødvendig med et forholdsvis langt krogtaft. Fælles for de tre måder er, at man bliver nødt til at stole på, at man har kastet ud præcist. Trækker man i blyet, for at se om det ligger godt, vil man ofte få trukket krogen ind i grøden.

Ved det tidlige forårs fiskeri rykkes de perioder, hvor fiskene spiser ofte fra de mørke timer til et par timer efter solopgang. Dette sker typisk som følge af de koldere vandtemperaturer.

En anden periode der generelt plejer er at være meget givtig er en ½ til 1 time, før solen rigtig begynder at gå ned. Dette betyder at det mange gange er muligt at finde de steder, hvor fiskene fouragerer. Det er dog sjældent lige så voldsomt som om sommeren. En spids af en finne, der bryder overfladen er tit det eneste, der røber tilstedeværelsen af fisk. Hvis vandet er klart er det ofte muligt at spotte fisk tæt under land, hvor solen står på. Disse fisk er mange gange umulige at lokke med agn, der er placeret på bunden. Jeg har flere gange set fisk stå mindre end 20 cm fra en krogagn uden at vise den mindste interesse. Mange af disse fisk er dog til at lokke med et stykke langsomt synkende crust, såfremt det bliver placeret uhyre præcist foran dem.

Selve turen er der ikke så meget at skrive om, for fiskeriet var ikke særlig godt. Det var meget tydeligt, at fiskene virkelig var blevet sat godt ned i tempo, efter det voldsomme snefald, der havde været.

Jeg fik kun én god fisk på turen og den blev taget på en sandbanke på 40-50 cm dybt vand.

Jeg placerede tacklet lige mellem to grødebælter, da jeg regnede med at jeg kunne få de fisk, der passerede til at samle en boilie op. Det sjove ved denne fisk var, at jeg kunne følge den gennem 20-30 minutter, hvor den regelmæssigt brød overfladen med hale finnen.

Da den skulle passere det lille foderfelt, jeg havde lavet, stoppede den og mindre end 1 minut senere kom der en hvirvel af den anden verden, hvorefter linen blev flået af hjulet. Små 10 minutter senere kunne jeg så lande en total perfekt skælkarpe. Årets første 10 kilos fisk var en realitet og turen var reddet.

Theis Kragh – Farum Lystfiskerforening