Suderfiskeri fra båd
Af Theis Kragh
|
Med foråret og sommerens komme
starter også sæsonen for at fiske store rogntunge sudere igen er
meget tæt på.
Suderen er en af de fisk, der virkelig giver en formidabel fight
samtidig med, at den ikke er så supersvær at få til at hugge.
Fiskeriet kommer til at foregå fra båd, så det mest optimale vil
være at fiske med flåd og naphagl eller slæb.
Da det ikke er de store dybder eller afstande, der fiskes på, er
flåd af typen waggler mellem 3-5 AA et glimrende valg (der skal dog
kunne påsættes knæklys). Der er imidlertid nogle dage, hvor
rudskallerne kan blive lidt af en pestilens, og her vælger jeg gerne
at gå lidt op i størrelse for at kunne få agnen hurtigere til
bunden. Det skal siges, at rudskallerne ikke altid er af den helt
lille kaliber. De sidste par år er der fanget fisk oppe i klasse med
danmarksrekorden.
Som agn virker orm, majs, maddiker og mini-boilies glimrende. Der
syntes ikke at være de store præferencer hos suderne - dog er
skallerne meget glade for maddiker!!! Da jeg normalt bruger ret
store agn for at sortere de mindste skaller væk, går jeg også op i
krogstørrelse til en str. 8 eller 10. Størrelsen af krogen virker
ikke som om den afskrækker fiskene, og de større kroge gør, at man
kan holde fisken lidt hårdere uden at blive nervøs.
Egnede stænger til brug til dette fiskeri er lidt kraftigere
medestænger, så som Drennans ”Tench float” eller Drennans
”Specialist”. En almindelig let 9-10 fod kyststang kan dog sagtens
anvendes. Hjulet skal være i den samme klasse som stangen og
0,20-0,25 line er passende.
Fiskene holder generelt til langs med de talrige åkandebælter, hvor
de afpatruljerer bestemte ruter. De områder, hvor fiskene søger
føde, finder man hurtigt idet fiskene er meget aktive her. De lader
sig tit afsløre af skyer af bobler eller mudret vand (på lavt vand).
Rullende fisk er et godt tegn på, at der er fisk i området, men det
er ikke altid ensbetydende på at den/de tager føde til sig. Det er
meget ofte et godt tegn, men jeg har også være udsat for at der har
været fisk, der her rullet mange gange lige oven på flåddet uden det
mindste tegn på nap. I disse tilfælde er det tit nok at rykke
flåddet 1-2 meter væk og så kommer hugget.
Andre dage er suderne ”specielle”. Forskellen på 5-6 fisk og ikke et hug
kan være 10 cm til højre eller venstre.
Generelt kan det
dog siges, at suderen ikke er en specielt svær medefisk, og den
er normalt lige til at gå til for alle. Huggene er ofte meget
kontante, og der plejer sjældent at være tvivl om, at det er
suder.
Fiskes der med naphagl bliver
flåddet typisk løftet 1-2 cm, hvorefter det bliver trukket under
i en jævn bevægelse.
Er metoden slæb bliver flåddet normalt trukket skråt under i en
jævn bevægelse. |
|
Mvh Theis Kragh, Farum LF
Copyright © 2004 Theis Kragh / Farum Lystfiskerforening.
|