Specimenfiskeri
Af Theis Kragh
Som specimenfisker stræber man mod at fange en bestemt fisk
eller en fisk af en bestemt størrelse. Når man starter med denne
type fiskeri, gælder det for langt de fleste, at man sætter sig
et mål for ,hvor stor den fisk, man gerne vil fange, skal være.
Når man så har opnået dette, sætter man sig så et nyt mål, der
er lidt sværere. For langt de fleste betyder dette, at man efter
et stykke tid ikke længere kan nøjes med at fiske i sit
"hjemmevand", da fiskene hér ikke er store nok. Det er så hér,
at man skal til at vurdere, hvad det er, man vil med sit
fiskeri. Mine personlige mål skifter lidt, alt efter hvor meget
tid jeg har lyst til at bruge på transporten til og fra vandet.
I nogle perioder har jeg udelukkende fisket et vand, der ligger
325 km fra der, hvor jeg bor, og i andre perioder orker jeg ikke
at køre mere end 10-15 km for at komme til vandet. I de perioder
hvor jeg ikke har lyst at køre langt efter fiskene, ændrer jeg
gerne mit mål fra at ville fange store fisk til at ville fange
én speciel fisk, som jeg ikke har fanget før, eller som på en
anden måde er helt speciel. Denne type fiskeri kan være akkurat
lige så tilfredsstillende, når man endelig fanger den ene, man
var efter, selvom den ikke er rekord stor.
Fælles for de to typer specimen fiskeri er, at man skal være yderst
dedikeret til sit fiskeri og være villig til at lægge mange timer i
det, for at man opnår de mål, man sætter sig. Når jeg skal til at
fiske en ny sø, bruger jeg utrolig meget tid på at finde ud af så
meget som muligt om søen, før jeg begynder fiskeriet. Nogle af de
mere basale ting er at finde dybdekort og tale med andre, der har
fisket søen før. En anden ting, som giver meget information om søen,
er at tage sig en svømmetur med maske og snorkel for at finde ud af,
hvordan tingene ser ud under vandet. Fisker man efter karper, vil
man ofte kunne finde pladser eller spor efter fiskene, der er
usynlige, når man er over vandet. Jeg har flere gange fundet områder
med høj koncentration af tubificider eller andre bunddyr, der senere
har vist sig at være virkelige hot spots. En anden ting, som mange
glemmer, når de starter med at fiske et nyt vand, er at iagttage
søen, før man begynder at fiske. Det viser sig ofte, at tiden, hvor
man ikke fisker, er mindst lige så vigtig, som den tid hvor man
fisker.
Når jeg så starter med at fiske, spreder jeg mine fisketimer så
meget som muligt, således, at jeg har mulighed for at finde ud af,
om der er perioder, hvor fiskene er mere aktive end andre. Efter et
stykke tid ved vandet begynder der gerne at danne sig et billede af,
hvornår huggene falder og i hvilke områder, der er aktivitet. Det er
dog sjældent så simpelt, at der er en plads, der altid er god uanset
vejr og årstider. Det er derfor en god ide at føre en logbog,
således at man har nemmere ved at kunne danne sig et overblik og
derved en forståelse af de ting, der sker ved søen.
Når jeg føler, at jeg ved at finde en "forståelse" af de ting,
der sker i søen, målretter jeg gerne mit fiskeri, således at det
bliver optimeret mest muligt. Dette kan variere fra kun at fiske to
timer i løbet af døgnet til at fiske intensivt 2-3 uger hver eneste
nat i en periode, der har vist sig at være god.
Det kan til tider være utrolig svært at få en fornemmelse af,
hvornår fiskene er mest aktive og i hugget, hvis man fisker en sø,
hvor der er meget langt mellem fiskene. I disse tilfælde bliver man
nødt til at holde sig til de erfaringerne, man har gjort sig
tidligere og derefter gradvist ændre på taktikken eller pladsen,
hvis man ikke fanger noget.
Det allervigtigste for at blive en god specimenfisker er efter
min mening at opnå en evne til at "forstå" vandet og kunne omstille
sit fiskeri efter dette. De vigtigste redskaber, til at kunne opnå
dette, er at bruge meget tid ved vandene og ikke kun med
fiskestangen i hånden.
Copyright © 2004 Theis Kragh / Farum
Lystfiskerforening. |