Å-kæmpe blev til kyst-kæmpe

Af John Svarre Rasmussen
 

Rygterne om stor-ørred i Mörrumsåen lokkede mig i slutningen af april det sydsvenske. Men Mörrum gav ikke nogle særligt store fisk i følge fangstjournalen. Vandet var alt for koldt, bare 3,5 til 4 grader varmt, og der var bestemt heller ikke alt for meget af det i åen... Fisk var der heller ikke mange af, kun 1-2 fisk pr. dag fra 1,8 til 3,0 kg. Så det blev ikke til noget fiskeri her.

Som gammel kystfisker er det imidlertid ikke svært at finde alternativt fiskeri på disse kanter. Kysten rundt om Listerlandet oser nemlig langt væk af blankfisk. Rev, odder, pynter, dybt og lavt vand - men hvor hulen finder man fisken i al den herlighed. 

Klipperne og det dybe vand ved Hörvik blev mit første forsøg. Her er der en fantastisk natur og en formidabel udsigt. Her blev jeg den første dag, men fik desværre ingen fisk.

I følge pålidelig kilde er radiomasterne ved »Björkenabben« et godt bud på en blankfisk, men vejret var ikke rigtig med mig her med frisk til hård vind fra syd-sydvest og regnbyger ind i mellem... Det var simpelthen ikke til at drive et »stykke metal« ud i de store bølger, så det blev ikke til meget fiskeri her, men ellers er det givet en fremragende kystplads.

Hug nord for Krokås

Kortet over det østlige Listerland og Pukaviken blev studeret grundigt. En odde nord for Krokås så specielt lovende ud... Fralandsvind og små bølger, hvis rygtet talte sandt, burde der i hvert fald være fisk her. Et par timers fiskeri uden hug er meget frustrerende, især efter at grejæskerne var vendt to gange. Så spinnefiskeriet blev opgivet.

Fluekæppen blev rigget op med 0,20 forfang og en lille flue, et gråt FNUG str. 8, synes ikke af meget i alt det vand, men det var måske det, der skulle til? Efter et par kast skete der noget! Fluen havde dårlig nok ramt vandet, før der blev rykket kraftigt i den.

En hale på størrelse med en spansk vifte viste sig over vandet og med udløb som et IC3-tog fik situationen min adrenalinpumpe op i højeste gear! Bremsen på hjulet blev løsnet og en hel del skydeline blev strippet af hjulet i en fart.

Fighten varede cirka 1 time (!), med udløb, rullen og springen. Men på et tidspunkt stillede fisken sig på bunden og var ikke til at rokke ud af stedet. Jeg kunne lige nå den med min vadestav, så op kom den igen... Mit net var imidlertid alt for lille til den store fisk, så det røg over skulderen igen.

Ingen hjælpere - 0,20 forfang - hvordan i h… h….. h…... skulle jeg få jeg den fisk på land??? Nå, men Salmo Trutta blev træt før mig, så jeg kanede den ind på lavt vand. Så skete katastrofen!

Spolen røg af hjulet, dalede ned gennem vandet, og forsvandt mellem tang sten og alger... Vildt sølvtøj i den ene ende og en forsvundet spole i den anden ende, nu gjaldt det om at bevare fatningen! (Jeg har nok ved et uheld rørt ved kontra-møtrikken, da jeg løsnede bremsen på hjulet). F…… også. Til alt held havde jeg nok løs line, så jeg jog armen i vandet (kun 5°C), fik fat i gællelåget og trak dyret op på land.

VAUUU! Hvilken spejlblank havørred, PUHA, det krævede en kop kaffe eller 5, at få adrenalinen og panikken ned på et lavere niveau. Efter pausen var det tid til at finde spolen, eftersøgningen gav intet resultat, så der var ikke andet at gøre end at trække i backing'en (150 m), og op af dybet kom en noget ramponeret spole: Ridset, skrammet og bulet.

At slæbe 20 kilo grej og en mega-stor fisk, 3 km langs en meget stenet kyst, det er en meget sveddryppende affære. Men op til bilen kom jeg da. En lokal minkfarmer var så venlig at veje og måle fisken for mig. Loddet på bismervægten balancerede først ved de magiske 10 kilo og længden på fisken var 93 cm. Minkfarmeren mente for resten, at det var den største fisk, der var taget af en lystfisker på Listerlandet...                

Herefter gik turen hjem til Fiskeringens Mörrumshus. Med et fiskerhjerte der hamrede, en mave der gjorde knuder og en fisk der kværnede oppe i hovedet, ja, så er 20 km en forbandet lang tur...

Det skal lige med, at fisken var kommet ind på en 8. plads iflg. listen over alletiders største havørred, fanget i Mørrumsåen (laksens hus), hvis den havde været fanget i åen...

Mens jeg skriver dette, er fisken sendt til røg og turen er ved at være slut. Men mon ikke jeg snart er på Listerlandet igen med fluekæppen...

Grej

Fluestang: Kilwell 9,6/AFTM 8.
Hjul: Black Shadow/«Grilse Shadow«.
Line: Cortland-Shooting/ST 9 F.
Shooting Line: Flat Beam 35 Ibs.
Forfang: Loop Multi Leader.
Spids: 0,20 ABULON/max 3,0 kg.
Flue: En grå ting af egen produktion, som jeg nu har døbt »Lister-rejen«, en super effektiv flue i mørkt og stille vand! 

Copyright © 2004 John Svarre Rasmussen / Farum Lystfiskerforening.