Hej Farum Lystfiskerforening: En fortælling om mit livs eventyr som lystfisker.

Den 5 januar 2016 vinkede vi farvel i lufthavnen til venner og familie, vi skulle nemlig ud på lidt af en flyvetur. Turen gik til New Zealand sammen med 3 af mine gode kammerater og fiskevenner Martin, Emil og Johan. Vi havde planlagt turen i et godt stykke tid, sparet penge sammen og fået grønt lys fra arbejde til at tage afsted. Søvn problemer og alverdens tanker, blev hurtigt glemt da flyveren lettede. Nu var vi på vej! Med i kufferten var selvfølgelig en masse fiskegrej og personlige mål:

-Fange en bækørred på tørflue over 65 cm.
-Fange en kobberhaj der var tungere end mig selv.
-Fange en Bonefish (størrelse underordnet).
-Fange en Giant trevally (størrelse underordnet).

Vi havde en masse drømme og forhåbninger til turen, om hvad den skulle bringe af fangster. Vi er til tider en flok forvirrede lystfiskere, der ikke rigtig kan finde vores niche i lystfiskeriets verden og dens mange muligheder. Vi vil simpelthen det hele! Hjemmefra havde vi lagt en del arbejde i at optimere og muligøre vores drømme ved en masse planlægning, research og erfaringer fra andre der havde trådt de samme fodspor, som vi drømte om at følge. En ting var i hvert fald klart og sikkert. Hovedformålet ved denne tur, var det fantastiske fiskeri som New Zealands back country gemmer på. Nemlig bækørred fiskeriet.

Vores hjem og bedste ven i 3 måneder, Toyota Estima

Da vi ankom efter små 32 timers transport, hentede vi de biler som vi havde købt og betalt hjemmefra. De to biler var ombygget af tidligere ejere, så de nu var indbygget med en seng og to forsæder.  Disse 2 biler skulle altså være vores hjem og transport de næste par måneder.

Bækørreden

Så kunne det virkelige eventyr endelig begynde! Da bækørreden er en meget sky og mystisk fisk er det tæt på umuligt at fiske mere end to personer i åen. Derfor splittede vi os op og fiskede to grupper hver for sig. Med backpack på ryggen og mad til 5 dage var det med raske gåben ind i naturen, ofte afstande på 15-25 km skulle tilbagelægges før det endelige fiskeri kunne begynde. Min makker Martin og jeg oplevede sammen nogle helt fantastiske oplevelser i naturen. Både fiskeriet, men også den enestående og storslået natur der krævede et ekstra åndedrag.
Hver å havde hver deres udfordring. Fiskeriet var ikke nemt. Man skulle lære fiskene at kende, hvilke insekter de var indstillede på at spise og hvornår fisken var i spise humør. Alt dette kunne man kun opnå, ved at sætte sig ned og observerer fisken i dens natur. Tålmodighed er en dyd og det er marginalerne der var afgørende. Netop den er grunden til at man får succes. Succes fik vi i form af et fint antal af fisk i imponerende størrelser.

Bækørred på 69 centimeter: Tjek.

Efter halvanden måned hvor vi havde trasket et utal af kilometer nåede ”bækørred afsnittet” til sin ende. Det sure med det søde, man oplevede alt. Fiskeriet var fantastisk og både Matin og jeg fangede virkelig nogle grove ørreder.
Bækørred over 65 cm: Tjek.

Kobberhajen

Turen gik fra Sydøen til Nordøen i jagten på kobberhajen. Her skulle vi bruge syv dage på kystnært hajfiskeri, uden anelse om hvordan dette skulle forløbe sig. Men, det skulle også vise sig at blive vildt!
Til fiskeriet benyttede vi Westin popperstænger i den kraftige udgave med tilhørende shimano saragose 20.000 hjul med en linekapacitet, så der var nok til at fighte hajen træt. Stængerne placerede vi på stranden i en stangholder, agnet med tunfiskehoveder.
De lokale svømmer deres agn ud, imens de holder linen i munden, men da der både er hvidhajer og kobberhajer i vandet, benyttede vi en kajak, det var også spændende nok!
Ved hjælp af gode kammeraters råd kastede vi os ud i fiskeriet. De havde haft et svært år da de forsøgte sig men det fiskeri vi oplevede var ud over det sædvanlige. På syv dages fiskeri i bagende sol, formåede vi at lande 14 hajer med den længste på 305 cm til halespids. Jeg selv hookede op med en rigtig bamse af en gravid hunfisk, som vi estimerede på op mod 200 kilo.

Haj tungere end mig selv: Tjek.

Bonefish

Via New Zealands hovedstad, Auckland, drog vi ud på endnu en rejse i rejsen. Som en del af turen havde vi planlagt at besøge den lille øgruppe kaldet Cook Island. Stillehavs øer som man kan forestille sig med palmer, hvide sandstrande og tropiske fisk. Den ø vi skulle fiske på går under navnet ”Aitutaki”. Med en bredde på 3 km og en længde på 7 km var øen faktisk set igennem på en dag. Dermed ikke sagt at vi sagtens kunne få 14 dage til at gå med tropisk fiskeri. Vores mål ved denne ø, var at få fingrene i de abnormt store bonefish der findes på de flats, der ligger rundt om øen. Hvorfor bonefishen bliver så stor på netop disse øer, i forhold til i resten af verdenen er mig stadig uvist, men de er store.
Igen snakker vi ikke nemt fiskeri! Sightfishing i knædybt vand med fluestangen under armen i bagende sol, hver dag. Vi så rigtig mange fisk, men de er bare ikke nemme at få i tale. Det lykkedes heldigvis alle af fange en bonefish. Jeg selv nåede det lige på falderebet, med en virkelig flot ”trofæ” bonefish på 80 cm i full length.

Bonefish: Tjek. De lokale guider anslog fisken til et sted imellem 10-12 pund.
Jeg selv har ingen anelse. Smuk det er den.

Giant trevally(GT)

Der er få ord der kan beskrive denne fisk. Ondskabsfuld, aggressiv og hårdt kæmpende er nogen af dem. Her er ingen ”kære mor” eller ”om forladelse”. Disse fisk er skabt til at dræbe! Det er blandt andet derfor de går under navnet ”gangster’s of the flats”. Det er uden tvivl, det absolut sejeste rovdyr jeg har mødt under vandoverfladen.  Aldrig er jeg blevet revet rundt i manegen så meget som med disse fisk. De bestemmer showet, jeg gjorde i hvert fald ikke.
Jeg vil gøre denne fangstberetning kort, da du kan nyde stort set det hele på film.
På halvanden dags fiskeri landede vi 16 GT i båden til 4 mand. Mere var der ikke behov for, vores kroppe skreg af smerte dagene efter.
Som tidligere nævnt stod Giant trevally på min ønskeliste, men mine forhåbninger var små da skuffelsen så ikke bliver stor.

Giant trevally: Tjek.

Via dette link til Vimeo.com finder du vores film som er optaget under det fantastiske fiskeri vi havde. Hold godt fast og nyd det: https://vimeo.com/166232511

Giant Black Trevally

En lille drøm var holdt hemmeligt, da der ikke findes lige så mange af dem som de normalt farvede Giant Trevally. Nemlig en Black Trevally. Satme om det ikke lykkedes! Jeg var så glad.

Lykken var gjort. Black GT: Tjek.

Da vi sad i flyveren hjem var det med blandende følelser. Vi kunne sagtens bruge et par måneder mere! Heldigvis kunne ingen af os andet end at smile. Alle havde fået deres drømme opfyldt, for slet ikke at glemme alle de oplevelser vi havde haft sammen.
Ude godt hjemme bedst. Selvom man er i fiske paradis er der stadig noget over det danske fiskeri.  4 dage efter hjemkomst nåede vi en tur på furesøen sidst i marts. Det var en kold fornøjelse! Fiskeriet derimod var ganske udmærket. Meeeen, det var lidt op ad bakke at fighte en gedde efter sådan en tur. Det var ikke meget de kan præstere. ;-) Alt har hver sin charme, og jeg vil dog aldrig bytte mit danske fiskeliv og muligheder ud.
Hermed en fortælling om mit livs fiske eventyr jeg stadig drømmer om. Tak fordi du læste med.
På det første billede i denne rapport er en sten hvorpå ”finfollowers” er indgraveret. Det er sådan at de 3 gutter som var med på turen og Lucas Msiska, har lavet vores egen lille fiskegruppe efter mange års venskab. Der er ikke den store tanke bag det andet end at vi har prøvet at kaste os ud i amatør-filmens verden for at dele det med andre. Derfor findes der lige nu en ”teaser” filmet fra vores dage under hajfiskeriet. Vi er i fuld gang, med at redigere og sætte en længere film sammen, så derfor kan du her nyde vores teaser via dette link til youtube: https://www.youtube.com/watch?v=mtIocHRm_Xk

Igen er vi i gang med at redigere og sætte en video sammen fra denne destination og fiskeriet. Så kunne du tænke dig at følge lidt med i hvornår de er uploadet, så er du altid velkommen til at følge os på facebook eller instagram. Du finder gruppen ved at søge under navnet: ”Finfollowers”.

Med største knæk og bræk - Morten Manniche