Størfisker på Fraser River i British Columbia
Af Christian Hansen
Fraser River Jeg startede mit fiskeri efter stør
ved lidt af en tilfældighed, da jeg i efteråret 2004 første gang
fiskede i Fraser River. Hovedformålet med denne tur laks og i
særdeleshed den store, stærke og voldsomme kongelaks, men også
de andre lakse arter der findes i Fraser river flodsystemet.
Fraser river skulle angiveligt være verdens lakserigeste
flodsystem, ved ikke helt om det holder, men det er et meget
stort flodsystem og der er millioner af laks i den!
Fraser river huser alle 5 arter af
stillehavslaks (kongelaks, rødlaks, sølvlaks, pukkellaks og
hundelaks). Herudover steelheads og diverse ørred arter. Laks
fangede jeg masser af på turen med en flot kongelaks på 37
pounds på toppen, som jeg havde en benhård fight med i ca. 1
time før den omsider overgav sig. Jeg fik prøvet en enkelt dag
efter stør i 2004 og fik blod på tanden efter at prøve det igen,
så da lejligheden bød sig igen i efteråret 2005 prøvede jeg det
igen.
Til højre Kongelaks på 37 pounds.
|
|
Lokalitet De to gange jeg har prøvet fiskeriet har
det udgangspunk i Chilliwack området.
Fra Vancouver kører man 2-3 timer ind i landet opstrøms
Fraser river før man er i Chilliwack. Her indkvarteres man i
Lodges, Bed & Breakfasts eller Cabins.
Støren (White Sturgeon)
|
|
Støren er en for-historisk udseende fisk med
form som leder tankerne over på en haj, men med benplader på
ydersiden. Specielt på de mindre fisk kan disse benplader være
skarpe som barberblade, hvorfor man altid bør have handsker på
når man tager dem op. På de ældre stører vil disse benplader
som regel være slebet af. Støren har meget små øjne og ser
derfor ikke videre godt. I stedet har den en ekstremt
veludviklet lugtesans og 4 føletråde som leder den frem til
føden. Den har en stor mund uden egentlige tænder, den har i
stedet et par benplader den forarbejder maden med.
|
Støren kan både forekomme i salt og ferskvand og kan
foretage svømmeture på adskillige tusinde kilometer.Alt fiskeri
efter stør i Fraser river er ”Catch & Release” da den er
totalfredet, hvilket gør, at der er et konstant godt fiskeri
efter arten. Det anslås at støren kan nå en maksimalvægt på
imponerende 1500 pounds!, så der er absolut mulighed for at
komme i kontakt med storvildt.
Fiskeriet
Fiskeriet foregår ved at man sejler ud med guide i mindre
jetdrevne aluminiumsbåde. Størene findes spredt i flodsystemet
men der er alligevel steder der fisker bedre end andre. Når man
har fundet det sted man vil fiske kastes der anker og sættes 2
supplerende drivankre ud for at holde båden stille i strømmen.
Dybden der fiskes på kan typisk variere fra 2-3 til 10-12 meters
dybde.
|
Der fiskes med en stang pr. mand i båden og foregår typisk
ved at man trækker lod om hvem der lægger ud og så skiftes til
at fighte fisk. Grejet der fiskes med er som kraftigt hav-grej,
store multipli-katorhjul fyldt med adskillige 100 meters line
med en brudstyrke på 150 pounds. Stængerne 30-40 pounds.
Endegrejet kan sammenlignes med et overdimensioneret boltrig
til karper, dog med den forskel at blyloddet typisk vejer 4-500
gram.
|
|
Der agnes typisk med lakserogn, men der kan også bruges
agnfisk og lakseindvolde. Lakserognen samles i et nylon net i
små kugle på størrelse med en bordtennisbold.
Mellem krog og bly er der ca. 1 meter. Når der agnes køres
krogen godt igennem æggene for at frigive saft og duft.
Der må kun fiskes med modhageløse kroge i Canada.
|
|
Lakserogn Agnen kastes ca. 20-30 meter bagud med et
nogle meters mellemrum mellem stængerne. Efter et stykke tid
begynder fiskene at indfinde sig og viser sig ved at der nykkes
i stangtoppene.
|
Der findes dog også andre fisk i systemet bl.a. den
allesteds nær-værende squawfish, så det er ikke givet at det er
en stør. Begge de 2 gange jeg har forsøgt mig har været i
september men som top sæson angives oktober-december, altså
sammenfaldende med når de forskellige stillehavslaksearter
begynder at dø.
Men uanset tidspunktet man kommer på mener jeg at støren så
talrig, så man skal være mere en almindeligt uheldig for ikke at
komme i kontakt med den.
|
Mine fangster I år 2004 var jeg ude en enkelt dag
sammen med 3 skotske fyre. Det var en rigtig hyggelig tur hvor
vi fik 10 fisk i båden på op til ca. 50 pounds, ganske pæne fisk
men relativt små efter Fraser Rivers normale standard. Selv fik
jeg en ”mikrobe” på 2-4 pounds og en lidt bedre på ca. 14 pounds
som på trods af dens lidenhed gav en god fight og faktisk tog
lidt line. Mens vil lå på floden, så vi dog flere pæne fisk på +
100 pounds boltre sig og springe. Ja støren er faktisk en ganske
springglad fisk.
Stør 2-4 pounds
|
|
I år 2005 var jeg igen ude en enkelt dag med min
arbejdskollega Lars som jeg havde lokket til Canada når vi nu
alligevel var så tæt på, men som ellers ikke fisker.
|
|
Antallet af fisk lå på niveau med året før idet vi fik 11
fisk. 2005 adskilte sig dog betydeligt ved at størrelsen på de
fisk vi fik. Startede på en plads hvor vi fangede 3-4 fisk men
det var mindre fisk på op til 20 pounds, og det lod til at det
primært var mindre fisk der fouragerede her, så vores guide
Richard besluttede at flytte plads hvilket skulle vise sig at
være et klogt valg.
Lars og vores guide Richard med en mindre fisk.
|
Vi flyttede til en plads nær en jernbanebro ved byen
Mission, ikke just vildmarksidyl som længere opstrøms, men det
skulle vise sig at der var fisk. Efter en lille ½-time var der
bud efter Lars stang, som efter tilslaget tog 100-150 meter line
i et langt udløb med rå og brutal styrke og dette med en bremse
der næsten ikke var til at rokke!
|
Stillingskrig med en stor stør Fisken styrede i den
første lange tid begivenhedernes gang og trak båden rundt og
blandt andet under 2 broer. Bare det at holde fisken i vandet
kræver at man lægger alle kræfter i. Efter en lille time var vi
drevet nedenfor 2 broer, fisken var blevet mere rolig og vi var
kommet ind i mere roligt vand, hvorfor vi kunne styre mod land
og fighte den sidste del direkte fra stranden.
Endelig kom fisken ind – sikke en fisk! Richard målte fisken til
7,3 fod og estimerede den til at veje ca. 300 pounds!
|
|
Fisken kan selvsagt ikke løftes op på en fiskevægt, men man
kan ud fra længde og omkreds beregne et estimat for hvad fisken
vejer.
|
|
Lars (til højre) med sin 7,3 fods stør på 300 pounds!
Det var helt vildt !
Fisken blev genudsat og vi sejlede de 1-2 km tilbage til
udgangspunktet. Vi fik lagt båden til rette og kastet stængerne
ud. 20 minutter senere var den gal igen. Denne gang var det min
tur – hårdt tilslag og springende fisk - ”midgårdsormen” var
kroget!
Sceneriet fra før med Lars gentog sig. Støren er en uhyggelig
god fighter samtidig med at den bliver stor og tung som et ondt
år! Bare det at holde fiske ”status quo” kræver hvert et filter
i end krop. Stangen står hele tiden i spænd til bristepunktet
uden at man er spændt fast – virkelig hård kost. Godt en time
senere er vi igen nedenfor bro nr. 2 og jeg med en fuldstændig
svedgennemblødt t-shirt, vi sejler roligt mod bredden hvor jeg
endelig kan lande min fisk – som ved nærmere eftersyn viser sig
at være endnu større end den Lars havde fået før – hele 8 fod og
en anslået vægt på 375 pounds – fuldstændig vildt!
|
|
Christian med stør 8 fod 375 pounds! Herefter sejlede vi
igen tilbage til pladsen, og efter kort tid er der igen bud
efter agnen. Igen har en stor +200 pounds fisk taget vores agn.
Fighten bliver dog kort for efter et par spring ryger agnen den
ene vej og fisken den anden, men godt så det ud. Herefter bliver
det kun til mindre fisk på 20-40 pounds, men sikke en dag. De
næste par dage værker arme og rygge, men dejligt når man tænker
tilbage på hvad det skyldtes!
Alt i alt en tur jeg aldrig vil glemme!
Hvordan kommer du af sted
Fraser river løber ud ved byen Vancouver. Der er desværre
ikke nogle direkte flyvninger fra Kastrup til Vancouver, så
enten må man flyve direkte til Seattle i USA og køre de ca. 3
timer op til Vancouver eller mellemlande på turen derover
eksempelvis i London eller Frankfurt. Flyveturen tager 10-11
timer. Fra Vancouver og ud til området hvor man fisker er der en
køretur på 2-3 timer.
Der er i dag et par danske rejseselskaber der arrangerer
færdigpakkede fisketure efter Stør i Fraser River. Prisen for en
uges fiskeri svinger fra ca. 13.000 – 30.000 for en uges fiskeri
+- alt efter hvor meget der er inkluderet i pakken og
luksusgraden af turen. Endelig har man også mulighed for selv at
arrangere en tur.
|
Copyright © 2006 Farum
Lystfiskerforening. |