Klik for at vende tilbage til forsiden  Klik for at sende os en e-mail   

 Hvem er vi
 Hvad kan vi
 Hvad gør vi
 Turkalender
 Kulmulen
 Fangster
 Konkurrence
 Rekorder
 Top 5 lister
 Farum Sø
 Furesø
 Bestyrelsen
 Artikler
 Links
 Infomail
 Indmeldelse

Farum Lystfiskerforenings klubhus - Fiskerhytten - Farumgårds Allé 32, 3520  Farum, tlf. 44 95 47 16

Grej til stortorsken

Lad os starte med at slå fast, grejet er en meget vigtig del af stortorske fiskeriet i Sundet. Alt for mange store fisk mistes fordi grejet ikke er i orden. Alene det, at kroge en stor torsk kan være svært, så det at miste den igen pga grejet er katastrofalt. Glem alt om spinne-stænger, fastspolehjul og tynde liner. Bruger du sådant grej og lander en stor torsk må det nærmest betegnes som held.

Nedenstående kan bruges som rettesnor inden du går på jagt.

Stang
En decideret pirkestang i 30 lbs klassen er at anbefale. Stangen skal have rygrad nok til at løfte en 600 gr prik uden at slaske. Dvs stangen skal rette sig ud efter du har løftet priken fra buncen. Længden bør være 6,5 til 8 fod. Stangen bør være solidt lavet for at kunne tåle diverse knubs. Vær specielt opmærksom på øjer og hjulholder. Længden er en smagssag, til fiskeri fra småbåd betyder det knapt så meget, men på turbådene kan det være en fordel med lidt mere længde, når du skal forbi alle de andre med din store torsk på krogen. Hvis det fryser rigtig hårdt, kan is i øjerne være et problem. Så kig efter størrelsen på øjerne og specielt topøjet. Har du problemer med dette kan du selvfølgelig bare skifte øjerne.

Hjul
Glem alt om fastspolehjul - De holder simpelthen ikke! Du skal bruge et decideret prikehjul af multiplikatior typen. Her må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Belastningen og sliddet på hjulet er simpelthen så stort, at et hjul af dårlig kvalitet ikke holder ret længe. Herudover skal du være opmærksom på bremse, lineoplæg og friløb. Mht bremse - den skal være så god, at du kan trække line af hjulet jævn bevægelse. Dvs linen må ikke komme af i ryk og det selvom bremsen står ganske hårdt. Lineoplæg - Her er 2 forskellige typer af hjul, nemlig med og uden linefører. Generelt kan jeg ikke anbefale linefører, da disse kan gå i stykker og vigtigst af alt, de sinker hastigheden hvormed din pirk kan nå bunden. Dog kan linefører være en god hjælp hvis man har lidt svært ved at styre linen på et hjul uden. Desuden må linen under ingen omstændigheder kunne kile sig ind mellem spolen og gavlen på hjulet. Dette kan beskadige linen og nemt resulterer i en knækket line efter stortorsken er kroget. Friløb - Som jeg var inde på før, er noget af det aller vigtigste for hjulet, hvor hurtigt kan linen løbe af hjulet og dermed hvor hurtigt kan pirken komme til bunden. Specielt fra småbåd er det også vigtig hvor hurtigt hjulet kan få pirken op igen. Jo hurtigere de kommer op. jo flere stop og dermed chancer har man. Det gælder selvfølgelig også på turbådene, men her er der næsten altid een der er langsommere end en selv.
Efter vores erfaringer kan følgende hjul varmt anbefales: Uden linefører - Shimano Speedmaster, Shimano TLD20/40, Shimano TLD15, Penn GS 545, Penn GLS25. Og med linefører Penn 320GTI.

Line
Der findes 2 typer - Almindelig nylon line og spundne liner.
Nylon line - Den traditionelle og billigste. Tykkelsen skal være 0,60. Nogle erfarne fiskere bruger 0,50, men det kan vi ikke anbefale pga de svære knubs en linen får. Nylonliner er elastiske, så pas på du ikke får en der er alt for elastisk. Du skal kunne mærke når du løfter pirken og når den rammer bunden igen. Det plejer dog ikke at være et større problem i disse tykkelser.
Een ting er dog meget vigtig - Fisk altid med en frisk line og klip altid de første 5 meter af efter en endt fisketur. Det skyldes at linen bliver meget svækket pga diverse knubs, det gælder specielt ved bundhug. Hvor ofte du vil skifte er en smagssag, men mere end en 7-8 gange vil jeg ikke bruge den samme line. Du kan selvfølgelig klippe de sidste 40-45 meter af, men så er din spole ikke helt fyldt ud og du kommer langsommere ned til bunden og op igen.
Spundne liner - Disse er modsat nylon helt uelastiske. Det betyder at du kan mærke enhver bevægelse fisken laver i dybet. Det kræver tilvænning og en ikke alt for stiv stang. Linerne er fremragende at fiske med, men desværre ganske dyre. En ting er dog vigtig hvis du vil bruge spunden line, så vær sikker på at alle andre også gør det! Det skyldes, at de spundne liner simpelthen kan skære en nylon line over når der er kludder. Man kan selvfølgelig indtage den holdning "Jeg er da ligeglad med de andres liner". Men tro mig, du bliver ikke særlig populær blandt dine medfiskere. Inden for de sidste par år er disse spundne liner vunder meget frem. I dag fisker de fleste med denne type af line.

Pirk og kroge
Den skal være tung, have en god form, have en gummimak i springringen og krogen skal str 8/0.
Pirken bør veje mellem 400 og 600 gr alt afhængig af strømmen. Den bør have en form der gør, at den kan gå hurtigt ned gennem vandet og dermed komme hurtigt til bunden. Mht farve - Vores erfaringer siger at farven på pirken, om vinteren, overhoveder ikke spiller nogen rolle. Krogen bør være en trekrog str 8/0. Lad være med at fiske med mindre kroge, selv en lille torsk kan sagtens bide over en 8/0 krog. Små kroge holder heller ikke så godt fat på fisken og du risikere at miste fisken.
En gummimak, i springringen, foroven i pirken siges at forøge dine muligheder betydeligt. Jeg bruger dem så store som muligt, dvs str. 8/0 - 12/0.
Alle kroge skal altid være syle spidse. Det betyder at du bør slibe dine kroge flere gange om dagen. Det gælder specielt efter et bundhug.
Springringe - Sørg for at at de er kraftige nok. Det er utroligt hvor meget belastning der kommer når torsken vrider sig. De kan faktisk ikke blive kraftige nok. Der findes nogle rigtige "hønseringe", sælges bla i Sports Dres, som er meget kraftite. Det kræver dog nogle store svirvler (helst 2/0). Har du problemer med at din prik bliver slået flad i bunden (bla lynet), så sæt 2 springringe (inden i hinanden), i buden.
Blinklåse - Lad være med at bruge blinklåse. Det er sket mange gange at torsken simpelthen har vredet blinklåsen åben og dermed sluppet fri. Hvis du vil bruge blinklås, så sørg for først at sætte en springring på pirken og dernæst blinklåsen. Du skal heller ikke sætte din gummimak i blinklåsen, sæt den i springringen istedet.

Påklædning
Sørg for at tage rigeligt tøj med. Det kan blive meget koldt. Heldragter kan varmt anbefales, har du ikke en sådan, bør du sikre dig noget vindtæt, fx regntøj, ovenpå det varme tøj. En hue er must og de fleste kan heller ikke klare sig uden handsker.

Kilde: Pike85