Rapport fra klub-havtur den 10. marts 2002

Søndag den 10. marts klokken 6 stævnede 12 Farum-fiskere ud med Bonito fra Helsingør. Forventningerne var helt i top efter meldingerne om den sidste uges kanonfiskeri, det var solskin, og i morgentimerne havde vi en sjælden pause i det ellers evige blæsevejr. 

Den første times tid gik med at få tilpasset grej og teknik og finde ud af hvordan man undgår at få kludder med sidemanden eller linen i skruen, men der kom da også et par lovende mellemfisk ombord. 

Derefter kom der rigtigt gang i den, der stod bule på bule, og skipper Hans stoppede op og dyttede i hornet i eet væk. Vi firede pirke ned og halede pirke op, og nede bagi fangede de fisk i hvert stop. Bjørn Nielsens kammerat Titus lagde ud med en måler på 12,4 og var så overstrømmende jublende glad som det ellers kun opleves når man er ude at fiske med børn. Bjørn er jo klubbens mester i havfiskeri, så han svarede igen med målere på 11,8 12,5 og 13 kilo og så blev Titus lidt mere dæmpet. 

Oppe på forskibet fik Torben og Frank 2 målere hver, på 10,3 , 12,3 og 10,2 og 11,3 kilo. Midt på skibet fyldte Thorkild og svigersønnen Michael den ene balje efter den anden og måtte supplere med ekstra kurve. Mange flotte mellemfisk og én måler på 11 kilo til Thorkild. Jeg selv nåede at fange to målere på 11 og 11,4 kilo, besætning Lars fik også to målere, og på et tidspunkt vovede selveste skipper sig ud i den friske luft for at fiske, et sikkert tegn på virkelig mange fisk.

Long John fangede et par fine fisk på 2-3 kilo og var meget tilfreds for han havde ikke gryder der var større, og så smager de små jo bedst, og i øvrigt havde han hold i ryggen og kunne ikke trække noget op af havet som var større. Så John nøjedes med at fire pirken ned og lade den ligge på bunden indtil skipper dyttede op igen. Det var der imidlertid en torsk der ikke kunne stå for, for pludselig havde John bid, og halede en meget medgørlig torsk op, som først viste sin sande størrelse i overfladen. 14,4 kilo! Turens største fisk, og Personlig Rekord for John.

Jeg stod lige ved siden af, og ærgrede mig over at jeg havde overtalt John til at deltage da han ringede for at plage mig om at aflyse turen på grund af blæsevejret. Men det blev værre, for John fortsatte sin meget rygvenlige ortopæd-teknik med at lade pirken ligge på bunden, og mindsanten om ikke endnu en fisk hoppede på!  Denne gang måtte John dog hive lidt mere i grejet førend et ordentligt lokkum lynede i det grønne vand, og afslørede en måler på 18 kilo rent! Igen turens største fisk og igen NY Personlig Rekord for John. Stort tillykke fra alle. Desværre havde John glemt tegnedrengen, så vi måtte vente til en anden gang med at også at sige skål.

Der var vist ingen som nåede at spise deres madpakke, men i pauserne mellem det hektiske fiskeri var der lige tid til at nyde solskinnet, de store flotte bølger med skum på, og så var der mallemukker! Det er meget charmerende måge-lignende stormfugle, som ingen af os før havde set på Sundet, men som er kendt af dem der har være på "Revet".  De måtte været blæst herover af den vedvarende hårde vestenvind.

Alle fangede godt med fisk i den gode spisestørrelse der ikke tæller med i målerregnskaberne, men som gør så meget mere lykke i køkkenet. Aksel mente at han havde mindst 50 kilo fisk med hjem, Torben Nejlund havde store problemer med at slæbe sine sorte sække fra borde, Klaus Munk havde ondt i armene og for lidt plads i bilen, og selv Steffen der havde brugt megen god fisketid på at koncentrere sig om ikke at blive søsyg, måtte låne min cyklevogn til at transportere fangsten det sidste stykke hjem fra bilen.

Det var sæconens sidste klub-buletur og der var mange rosende bemærkninger til formand Basse der har arrangeret turene. Vi har været uheldige på de fleste af turene i år, men afslutningen var helt kanon! Synd at Basse selv netop denne dag skulle passe et familiearrangement.