Herunder kan du læse om de forskellige
års fangster på Farum Sø.
Klik på de enkelte årstal/fotos for at se nærmere på det enkelte års
fangster.
Har du en fangst der bør nævnes eller har du oplevet noget spændende
på søen, så send en mail til:
info@farumlf.dk
2015 |
2014
Gedde 11,0 kilo (24.05.14)
Asger Hjort |
2013
Aborre 1,87 kilo (04.05.13)
Mikkel Fischer |
2012
Gedde 9,4 kilo (01.05.12)
Lars "Frø" Nielsen |
2011
Aborre 1,750 kilo
(16.04.11)
Jacob Bøggild |
2010
Sandart 6,6 kilo (08.10.10)
Thomas Høxbroe |
2009
Gedde 12,7 kilo (13.10.09)
Peter Platen Berdakewitsch |
2008
Gedde 7,25 kilo
(16.04.11)
Jacob Bøggild |
2007
Aborre 1,23 kilo (13.08.07)
Jacob Bøggild |
2004
Gedde 8,4 kilo (02.05.04)
Martin Ejler Olsen |
2003
Gedde 8,6 kilo
(02.05.03)
Lars Bøgeskov |
2000
Sandart 6,0 kilo (03.06.00)
Bjørn Thurmann |
1988
Sø-ørred 1,1 kilo (13.04.88)
Wilhelm Eber |
1985
Sandart
6,0 kilo
(00.06.85)
Wilhelm Eber |
1948
Gedde 13,0 kilo (05.12.48)
Carlo Rasmussen |
2012
[Til Top]
Ny PR-aborre fra Farum Sø |
25. august
2012 |
Jeg deltog på foreningens
årlige aborre-konkurrence på Farum Sø, som i år fandt sted
lørdag den 25. august 2012.
Det tog lidt tid at finde frem til aborrerne, men da det
endelig lykkedes kom der virkelig fart i fiskeriet.
Aborrerne huggede nærmest uafbrudt på både spinnere og orm i
løbet af 45 minutters tid. Det var lige til at få sved på
panden af.
En af aborrerne - den største - var jeg særlig glad for. Det
skulle nemlig vise sig at være en ny personlig rekord for
mig. Den vejede 1025 gram og målte 40 cm.
Tak til foreningen for et rigtig godt arrangement, som jeg
allerede glæder mig til næste år.
Med venlig hilsen
Ole "Basse" Gammelmark |
|
[Til Top]
Sommergedde i god kondition |
3. juli
2012 |
På grund af
arbejdspres har forår og forsommer været lidt fiskemæssigt
forsømt for mit vedkommende. Tirsdag den 3. juli var faktisk
kun min anden tur på Farum Sø siden første maj, og det var
kun en aftentur. På trods af, at kalenderen skrev juli
måned, var gedderne heldigvis stadig indstillede på at lege
med. Det blev til fire af slagsen med den største på 6,2
kilo. Den kan ses på billedet.
En smuk fisk i fantastisk kondition, som leverede en
forrygende fight. |
|
Turen forinden på Farum Sø den
12. juni, også en aftentur, gav 6 gedder med den største på
5,3 kilo. Jeg har således været heldig med at ramme et par
gunstige aftener, må man sige.
Fiskehilsner, Jacob Bøggild |
[Til Top]
Ny personlig rekord-gedde fra Farum Sø
2012, lørdag den 5. maj 2012 |
Jeg var så heldig at fange
vinder-gedden til foreningens gedde-konkurrence på Farum Sø,
lørdag den 5. maj 2012.
Den vejede 9,2 kilo og er min hidtil største gedde fra Farum
Sø. |
|
|
Og den er stadig derude...
Hilsen fra
Lucas Msiska |
[Til Top]
Jeg var stået tidligt op og
var på fiskebankerne da solen stod op over Klaus Nar øen.
Det var en herlig vindstille morgen, og nede midt på søen
hørtes hverken motorvej eller tog, bare fuglefløjt og
blishønsenes skræppen.
Det var strålende sol, og man kunne nærmest sé bøgetræerne
springe ud. Inde i Sækken var rørhøgen meget aktiv, har nok
rede her igen i år. |
Lars med Farum Sø-gedde
på 6,4 kilo |
Der var imidlertid ikke mange fisk, bare nogen enkelte nap
som ikke blev hængende på krogene.
Først klokken halv syv skete
der noget: En meget livlig gedde havde sat sig godt fast, og
rendte en tur rundt om de tre andre flod så alt var kludder.
Men gedden var go': 5,9 kilo, det plejer at være en
præmiefisk til foreningens premiere. Så skulle der lige lige
rigges om og sættes i gang igen, men jeg havde go tid,
syntes allerede at dagen var reddet. En god time senere kom
der endnu et hug: Også en go' gedde med riv i: 6,4 kilo! Nu
var jeg en meget tilfreds mand. |
Lars med stor-gedde på 9,4
kilo |
Så blæste det
op, og jeg nøjedes med at fiske med to stænger.
Solen fik mere og mere kraft, og jeg fik hatten på og fik
smurt mig godt i solcreme - børnenes pjerrot-creme, med det
var der jo ingen der ku' se.
Ved 10-tiden fik jeg en rigtig go´ fisk på, og jeg drev helt
langt pokker ned i den anden ende af søen, førend dyret kom
i nettet: 9,4 kilo.
Og med denne superfisk sluttede jeg en rigtig, rigtig go´ 1.
maj på Farum Sø. |
[Til Top]
14. april 2012: Fortsat
aborrebonanza |
Lørdag den 14. april kunne jeg
ikke dy mig for at teste, om jeg kunne følge op på mine
forudgående tures fine aborrefiskeri på Farum Sø. Det kunne
jeg, selv om dagen startede noget kuldslået og med tæt tåge,
der dog hurtigt lettede. Jeg lagde ud med en fisk rent på
kiloet på jig. Sådan! Der fulgte lidt senere et par andre
pæne fisk, men det gik egentlig lidt trægt, i hvert fald set
med så forkælede øjne, som mine aktuelt må siges at være. |
Efterhånden samlede der sig
imidlertid velkomne stimer af byttefisk i området, hvilket i
perioder afslørede sig ved overfladeaktivitet.
At pejle
efter disse stimer viste sig at være den rette taktik.
Aborrerne holdt til i udkanten af dem og jeg nåede op på
tyve landede af de sortstribede, langt de fleste på løjer
eller mindre skaller. Den sidste var absolut den største og
vægten landede på 1,575 kilo. Fisken kan ses på det
medsendte billede. |
Jacob med fin, fin aborre
på 1,575 kilo |
Tak til Lucas og fiskekammerat
for assistance med fotografering. Aborren havde smidt
rognen, så der er tale om en fisk, som næppe er langt fra
kunne runde de to kilo eller lidt mere om et lille års tid.
Den har i hvert fald chancen, da den blev genudsat sammen
med alle turens andre større aborrer og et par pindgedder,
der crashede partyet. Turens samlede resultat af større
aborrer blev: 1,575, 1,10, 1,0, 0,95, 0,925 og 0,875 kg.
Sagt på jysk: en godkendt tur!
Tight lines, Jacob Bøggild |
[Til Top]
Fredag den 13. april 2012:
Skæbnen er til for at blive udfordret |
Skæbnen er til for at blive udfordret. Fredag den 13. april
vovede jeg mig ud på Farum Sø et par timer. Uheldet var dog
på ingen måde ude. |
Tværtimod fortsatte jeg med at holde kontakten til de pæne
aborrer. Faktisk skulle der kun få kast til med jiggen, før
jeg fik et rigtig godt hug. Det viste sig at være en aborre
på 1,4 kilo. Det er min største på jig fra søen, dejlig
fangst. Lidt senere fik jeg en aborre på 1, 075 kilo på
levende agn. Det blev, passende nok, i alt til 13 aborrer.
Jiggen var klart overlegen på dagen, da den stod for 10
fisk. Alle større aborrer blev genudsat. Det blev nogle
ubudne gæster i form af tre pindgedder selvfølgelig også. |
|
Tight
lines - Jacob Bøggild |
[Til Top]
Torsdag den 5. april 2012:
Vild skærtorsdag! |
Hej Farum LF
Torsdag den 5. april var jeg et smut på Farum Sø. Det blev
på flere måder en bemærkelsesværdig dag i meget smukt, men
også kuldslået vejr. Inden for syv minutter fangede jeg tre
aborrer på 1,2, 1,1 og 1,05 kilo.
Noget af et hattrick, hvis jeg selv skal sige det. Et par
billeder af de flotte aborrer er vedhæftet. |
Turen gav også aborrer på 0,75
og 0, 65 kilo. Det blev i alt til 14 aborrer. Alle de store
og nogle stykker mere blev genudsat i fin stil. Antallet af
geddehug under aborrefiskeriet med løjer og småskaller som
agn var dog mindst lige så bemærkelsesværdigt.
Den milde marts måned må have betydet, at legen er blevet
overstået ekstremt tidligt. Fire gedder var oppe at vende i
båden, og mindst lige så mange havde jeg korvarig kontakt
med. |
|
De to største af de landede
vil jeg anslå til lidt over og lidt under fem kilo. De var
uden tvivl udlegede og allerede i rigtig god kondition. Den
største huggede på 10,5 meters dybde! Alle gedder blev
selvsagt genudsat hurtigst muligt. Sikke en skærtorsdag!
Forårshilsner trods de lave temperaturer - Jacob Bøggild |
2011
[Til Top]
8. juni
2011: Farum Sø overrasker igen! |
Den 8. juni havde jeg min
kammerat Martin med ude på et geddesats på Farum Sø.
Det var
egentlig meningen at vi skulle fiske med levende agn, men
det sted der i ugevis havde været fuld af agnfisk var
selvfølgelig helt tomt for fisk nu...
Heldigvis skulle jeg mødes
med Morten Manniche og Martin Berg, der medbragte nogle
døde sild.
Vi satte således ud på søen med en masse sild og lidt småskaller,
som jeg havde fanget med kastenettet. Stængerne blev gjort klar og
agnen blev sænket ud i dybet. |
|
De første
par timer forløb uden den mindste action. Vi beslutter os
derfor for at prøve et spot, hvor jeg har fanget godt med fisk
tidligere på året (1. maj) og rigtigt nok kommer der hug på
en skalle lidt efter vi er ankommet til pladsen.
Fisken
fighter godt og sætter sig i grøden flere gange. Men til
sidst fik vi den ind til båden og jeg fik den landet. Fisken
blev vejet til 4,7 og hurtigt genudsat efter en kort
fotosession. Vi prøver selvfølgelig pladsen igen og denne
gang er det en sild der bliver taget.
Min kammerat Martin får stangen og det første fisken gør, er at
overhale båden og tage et LANGT udløb i sejlretningen (vil
skyde på den tog ca. 50 meter).
Stængerne blev trukket ind og vi satte kursen efter fisken. Efter en
rigtig lang fight og mange udløb kunne vi spotte fisken for første
gang. Fisken så ud til at være klar til at blive landet, men den
havde andre planer. Fisken tager yderligere mange udløb før vi får
den landet og det er først nu vi ser hvor stor den er. |
Vi får hurtigt vejet fisken i slyngen og vægten siger 10,5!!! Med
slynge altså ;)
Da det kun var Martins anden geddetur og
fisken var så stor, følte han sig ikke helt tilpas med at håndtere den store fisk
så der blev taget billeder, hvor jeg står med den i stedet... Hvad kan
man gøre :) Fisken blev genudsat og vi fik vejet slyngen til 1,7.
Det vil sige at fisken vejede 8,8! Min egen pr er ”kun” på 8,2 så
misundelsen var svær at skjule! Turen gav ikke mere, men det passede
os også fint. Efter vi er kommet i land ringede jeg lige til Morten
Manniche der lige havde landet en fin fisk på 5,5. Tillykke med den
også! |
Endnu en
vellykket tur på Farum sø der overrasker gang på gang... |
Hilsen Lucas Lund Msiska, Farum LF. |
[Til Top]
18. april 2011: Aborrekongen scorer et hattrick!
|
Jeg tror, jeg er ved at blive afhængig
af at stå tidligt op i april. I hvert fald hvis turen går til Farum
Sø.
Mandag den 18. april skulle jeg liiige prøve, om jeg kunne fortsætte den
gode stime (jf. mine to seneste rapporter). Det kunne jeg.
Det var tydeligt, at der var rovfisk på færde fra morgenstunden,
eftersom der kunne registreres en del sigende aktivitet i
overfladen. Jeg fik ret hurtigt 12 aborrer med de største på 1,35 og
1,05 kilo. Så døde fiskeriet ud og jeg roede over til nordsiden og
prøvede på lidt dybere vand. Det gav enkelte aborrer og en mængde
pindgedder med en enkelt på cirka to kilo.
Solen begyndte at bage for alvor og jeg havde glemt at fylde min
vandflaske, Damn! Op med ankeret og en rotur over mod bådebroen for
at få fyldt flasken op. |
For alle tilfældes skyld lod jeg et par flåd hænge efter båden. Jeg
var næsten nået ind til broen, da et flåd pludselig gik ned.
Tilslaget faldt prompte. Det var vist en gedde mere. Nix, op dukkede
i stedet endnu en megaaborre. Vægten landede på 1,675 kilo før den
hurtigt fik friheden igen. Ikke så damn, alligevel!
Efter optankning besluttede jeg at dørge langsomt langs
nordskrænten med agnfisk. Det kunne jo være, der var en
sandart, der ville lege med. Det var der ikke. |
|
Til gengæld var der flere
glubske aborrer, der kastede sig over mine lidt større
småskaller. Dertil endnu nogle pindgedder (der har været et
alvorligt babyboom for et eller to år siden!) og også nogle
pænere udlegede fisk med den største omkring en fem kilo.
Det var helt tydeligt, at der næppe var nogen sandart, der ville nå
først til fadet, som klaveret spillede denne dag, så jeg indstille
fiskeriet, godt tilfreds med det hattrick af fornemme aborrer fra
Farum Sø, jeg har været heldig at have oppe og vende i båden i
indeværende april.
Turens resultat blev 21 aborrer og 15 gedder. Alle større aborrer og
selvfølgelig alle gedder blev genudsat. |
Tight lines - Jacob Bøggild, Farum
LF. |
Det er så vidt vides aldrig tidligere sket, at én og samme lystfisker på 3 på
hinanden følgende ture på Farum Sø fanger aborrer på over 1,5 kilo
på hver af turene!
(ref. Morten Søndergaard) |
[Til Top]
16. april 2011: Mulig ny forenings-sørekord-aborre |
Lørdag den 16. april 2011 var jeg
”for en gangs skyld” en tur på Farum Sø. Intentionen var at
fange aborrer, hvilket jeg havde haft stort held med den
forrige weekend (se anden rapport). Igen var jeg tidligt på
færde, men denne gang begyndte turen trægt.
Jeg fiskede igen
over dybder på 6-7 meter, men det tog et par timer bare at
runde fem mindre aborrer. Så ankrede jeg op på lidt dybere
vand, otte en halv meter. Fiskeriet fortsatte med at være
trægt, men adskillige kontakter med jiggen fik mig til at
fastholde opankringen. |
|
Det var klogt, for pludselig
eksploderede fiskeriet.
Jeg fiskede igen
over dybder på 6-7 meter, men det tog et par timer bare at
runde fem mindre aborrer. Så ankrede jeg op på lidt dybere
vand, otte en halv meter. Fiskeriet fortsatte med at være
trægt, men adskillige kontakter med jiggen fik mig til at
fastholde opankringen. Det var klogt, for pludselig
eksploderede fiskeriet.
Flåd begyndte at dykke under til
højre og venstre for mig , så det var lige før det blev stressende.
Kulminationen kom, da jeg kunne nette en fornem aborre på 1,750
kilo, som kan
ses på det medfølgende billede.
Det blev i alt til femten aborrer og
ni gedder. Langt de fleste gedder var småpinde, som sikkert holdt
sig på klogelig afstand af de stores legepladser. Men blandt
gedderne var helt udlegede fisk på 3,5 og 1,5 kilo. |
Forårshilsner - Jacob Bøggild, Farum LF. |
[Til Top]
10. april 2011: Fin, fin forårsaborre |
Søndag den 10. april 2011 stod jeg meget tidligt op for at tage på
et aborresats på Farum Sø. Faktisk var jeg 20 minutter for tidligt
på stationen, fordi første S-tog kører senere om søndagen, hvilket
jeg havde svedt ud. Dårlig start. Det skulle dog blive bedre. Jeg
nåede en smule senere end planlagt frem til søen og fik hurtigt en
spandfuld fine løjer og småskaller med sænke-nettet. |
|
Forholdsvis nær den nyopsatte bådebro kogte vandet
nærmest af småfisk, der helt tydeligt var jaget vildt. Jeg riggede
hurtigt en jigstang til og kastede ud. Der var hug med det samme og
op kom en fin aborre rent på kiloet. Næste kast gav en aborre på
0,725 kg. Det var jo noget af en start, men der skete i de
efterfølgende kast ikke yderligere med jigfiskeriet.
Jeg riggede to ekstra stænger til for at mede med agnfisk. Det gav
et par fine fisk mere, blandt andet en aborre på 0,850 kilo.
Så kom der igen en død periode og jeg trak ankeret op, men kunne ud
af øjenkrogen registere, at et flåd samtidig var på vej ned.
Tilslaget indikerede, at der var tale om en rigtig god fisk, og
efter en kort, men intens fight viste det sig, at der var hold i den
antagelse. Jeg kunne nette en fornem aborre på 1,650 kilo, hvilket
er ny PR på Farum Sø for mit vedkommende. Aborren blev
nænsomt placeret i sacken og jeg roede ind til bådebroen og fik
hurtigt fotomæssig assistance, hvorpå fisken blev genudsat og jeg
selv roede ud igen og fortsatte fiskeriet, som nu måtte baseres på
ekkolod og ikke overfladeaktivitet.
Turen gav samlet 22 aborrer, 15 på agnfisk og 7 på jig, og alle
større aborrer blev genudsat.
På nær en enkelt var alle aborrer under 4-500 gram tilsyneladende
allerede udlegede, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt oven
på den kolde vinter. På den anden side var vand-temperaturen i
overfladen allerede tæt på 8 grader.
Under alle omstændigheder en super dag på Farum Sø i fænomenalt
vejr, hvor moralen synes at være, at de store aborrer gyder sidst,
men hugger tidligst! |
Fiskehilsner - Jacob Bøggild,
Farum LF. |
2010
[Til Top]
8. oktober 2010: Stor-sandart fra dybet! |
Fredag den 8. oktober
2010 blev der landet en vældig flot sandart på hele 6,6
kilo.
Den blev fanget af Thomas Høxbroe fra Husum-Tingbjerg
foreningen (og senere også Farum Lystfisker-forening!).
Thomas sejlede i KSK-båden, der er gode takter i den båd!
Thomas dørgede med to stænger og han vil helst ikke røbe agnen, men
vi kan da godt afsløre så meget som at det
ikke var naturlig agn. |
|
Sandarten kom op fra dybet med øjnene bulende langt ud af
hovedet og kunne slet ikke genudsættes, så det er
godt, at det er en god spisefisk. |
Der er tale om en af de allerstørste (måske dén
største?) sandart fra Farum Sø. |
Lars Frø, Farum Lystfiskerforening |
Det er senere oplyst i Fisk & Fri, at Thomas benyttede en
såkaldt Alien Eel ude over 14 meter hullet og at det rent faktisk
var Thomas´ største fisk i Danmark til dato. |
[Til Top]
3. oktober 2010:
Endnu en stor-aborre |
Aborre på 1,6 kilo, fanget af Lars Frø som var ude og sejle
i KSK-båden.
Det er en aborre som mistænkeligt nærmer sig klubrekord
i Farum Foreningen for aborre fanget i Farum Sø.
Lars´ aborre er senere overgået af foreningens
"aborre-konge" - Jacob Bøggild, men er stadig i Top 5 over
store aborrer fra Farum Sø (ref. Morten Søndegaard). |
|
Lars Frø, Farum Lystfiskerforening |
[Til Top]
7. februar
2010: Isfisket mega-aborre på 1,750 kilo |
Aborren blev taget søndag den 7. februar 2010 på en hjemmelavet 12 gram
tung pirk i blyfarve.
Det skete på ca. 4 meter vand på Nordskrænten
(Farum-siden), et par hundrede meter vest for nedgangen til søen,
neden for vandværket (Farum Vandværk).
Jeg troede, at det var en gedde i starten, men da den kiggede op
gennem hullet var det jo en anden sag. Jeg smøgede ærmet op og fik
fat bag gællerne på den og så var den landet.
Længden fik jeg aldrig noteret, men køkkenvasken måler 49 cm
i bredden. |
|
Hilsen Jan Raarup, Lystfiskeriforeningen |
Jans aborre er den på fangsttidspunktet hidtil største aborre fra Farum Sø, som Farum
Lystfiskerforening har kendskab til.
Hvornår passeres mon de magiske
2 kilo? (ref. Morten Søndergaard) |
2009
[Til Top]
22. november 2009: Superfin vinter-aborre på 1,4 kilo |
Jeg var sammen med min søn Peter taget en tur på Farum Sø i
jagten
på nogle vinter-gedder.
Peter havde måneden før fanget en rigtig flot gedde i Farum
Sø (se nedenfor), så han tilbød, at jeg kunne tage det
første hug.
Der gik ikke længe før den første fisk var på krogen. Der
var tyngde bag og den trak mod bunden, så jeg var nødt til
at justere lidt på bremsen.
Efter noget tid kom den til overfladen og vi råbte begge i
munden på hinanden: "Aborre!".
"Bare den ikke er større end min personlige rekord," udbrød
Peter, der ellers har en fornem aborre på 2 kilo som
personlig rekord. Dén kom den trods alt ikke i nærheden af.
Vægten viste 1,4 kilo og målebåndet viste 44 centimeter - en
rigtig flot "sø-aborre". |
Bo Damgaard, Farum Lystfiskerforening |
15. november 2009: Sandart fra Farum Sø |
Søndag den 15. november var jeg tidligt af sted på Farum Sø.
Jeg medbragte en spandfuld fine skaller som havde stået klar
i akvariet i flere uger - nu var der endelig blevet tid til
at få dem søsat!
Henover middag brød solen igennem, og det fik fiskene op på
finnerne. I hurtig rækkefølge fik jeg 3 gedder: 3 + 3,5 + 5
kilo.
Så var fiskedagen allerede ved at slutte, for jeg skulle
desværre også passe andre ting. Gik i gang med at rigge af,
og da jeg nåede til 4. og sidste stang, var flåddet væk.
Endnu en fisk - og hvilken een - en sandart på 4,5 kilo!
Et sjældent syn, men Farum Sø kan stadig levere
overraskelser. Alle fisk blev genudsat. |
Lars "Frø", Farum Lystfiskerforening |
13. oktober 2009: Ny forenings-rekord-gedde fra Farum Sø! |
Peter Berdakewitsch, Farum LF., med gedde på
12,7 kilo og 121 centimeter. |
Jeg besluttede mig for at tage ud på Farum Sø tirsdag den
13. oktober 2009 for at fiske nogle gedder, da jeg havde
efterårsferie.
Vejret var blæsende og overskyet og i starten virkede der
ret dødt. Jeg besluttede mig for jeg skulle ud på dybt vand
og fiskede min vej igennem søen for at komme ud på midten,
men fangede ingenting på min vej.
Jeg sejlede forbi Svanholmbugten og tænkte jeg ville tage
den tværs over søen ude på det dybe vand. Jeg nåede at sejle
5 minutter med mine fire skaller, da min ene spole begyndte
at løbe og jeg slap årene og gav modhug. Efter lidt tid og
nogle udløb fik jeg en gedde i nettet på 5,7 kg.
Lørdagen forinden, den 10. oktober 2009, slog jeg min egen
personlige rekord, også fanget i Farum Sø. Her vejede gedden
6,3 kg og målte 92 cm.
Denne rekord kom ikke til at holde længe og fisken på 5,7 kg
var tæt på at tangerer den fra om lørdagen.
Nå men fik fisken blev sat ud igen og jeg fik sat tre
stænger ud og skulle til at sætte en ny skalle på den sidste
stang, da en af spolerne begyndte at løbe.
Jeg lå for anker, så jeg var sikker på den ikke var gået i
bunden og tænkte "ikke nu igen".
Gav modhug og kunne mærke den ikke vær særlig stor, så tænke
den skulle hurtigt ind men efter mange udløb gik det op for
mig at den var større.
Kæmpede med den i cirka 15 minutter før den landede i
nettet. Før det havde fisken været inde i adskillige liner
og forbi og under båden flere gange. På et tidspunkt fik jeg
presset den op til overfladen fem meter fra båden, hvor den
bare svømmede stille og roligt rundt om båden.
Jeg lagede meget pres på den for at få den ind til båden,
men kunne simpelthen ikke snakke med den, den blev bare fem
meter ude i lang tid og derefter gik den under igen. Nu var
den træt og kom op til overfladen og jeg fik den nettet på
højkant.
Fisken blev vejet med den store vægt og den lille lagt væk.
Min 12 kilos vægt gik i bund!! Jeg måtte ringe efter
assistance, da jeg var alene, og jeg fik lokket min
kammerater ned til søen med en ordentlig vægt, og far med et
kamera. Fik fisken ind på land, vejet:
Gedden vejede 12,7 kg og var 121 cm lang og 55 cm om
maven!!!
Jeg fangede gedden ved 17-tiden på cirka 10 meter vand på en
lille skalle (15 cm) på en 9 fods stang og en FluorCarbon
0,27 line og to små trekroge. Jeg fatter ikke linen holdt
men lidt held var der nok indblandet den dag.
|
Peter Platen Berdakewitsch, Farum
Lystfiskerforening |
2008
[Til Top]
2. november 2008: Flot, flot efterårsgedde |
Den
2./11 tog jeg et aborresats på Farum Sø i den "Fri" båd. Det gik let
at fange godt med agnfisk, småskaller og løjer. Men derefter gik det
ikke helt som
planlagt.
Ganske vist fik jeg hurtigt en fin aborre på jig. Men da det første
flåd gik ned, var der en gedde i den anden ende. Den viste sig at
veje 2,0 kilo.
Og næste hug på en småskalle var igen en gedde, men denne gang af en
noget anden kaliber. En lang og intens fight fulgte på det lette
grej. Langt om længe kunne jeg nette en gedde på 7,25 kilo.
Min hidtil største fra Farum Sø.
Så var jeg slet og ret fiskemæt og indstillede fiskeriet for den
dag. Tak til Lars Frø, som assisterede med fotografering. |
Jacob Bøggild, Farum
Lystfiskerforening |
2007
[Til Top]
13. august 2007: Super sensommer-aborre |
Den 13. august 2007
var jeg på Farum Sø, da det lignede perfekt vejr til aborrefiskeri.
Kunstagn og orm blev der dog kun rynket på næsen af, så sænke-nættet
måtte i aktion.
Jeg fik masser af agnfisk, men de var noget klejne i det. Det
generede dog ikke aborrerne.
I en længere periode var rytmen bare: tilslag, hale op, afkroge,
genudsætte, ny agnfisk på, ud med flåddet igen, stop-knuden når
flåddet og det fortsætter ned, og så forfra igen. |
|
Snitstørrelsen på aborrerne var ikke imponerende, men et af de
sidste hug var af en helt anden kaliber. Den lette stang krummede
alvorligt sammen og nogle tunge, dunkende udløb fulgte. Jeg var ikke
i tvivl om, at det var en rigtig god aborre, hvilket holdt stik.
Vægten landede på 1,23 kilo. En fisk i topkondition, der som antydet
leverede en herlig fight. Tak til vores ærede redaktør, Morten, som
assisterede med fotograferingen. Dagen gav i alt 41 aborrer, hvoraf
langt de fleste blev genudsat, herunder selvsagt den store.
En tidligere rapport er gået tabt et sted i den elektroniske jungle,
så jeg vedhæfter også et billede af en anden fin Farum-aborre, denne
på 0,95 kilo. Den blev fanget på jig den 14/4, da jeg lige skulle
have en lille bonustur på stenrevet, efter at vi havde fået bådene i
vandet. |
K & B, Jacob Bøggild, Farum Lystfiskerforening |
2004
[Til Top]
24. september 2004: Fornem aborre-doublé |
Den 24.
september var der endelig udsigt til, at det ville blæse
mindre end en halv pelikan.
Så trods fortsat lavtryk overtalte jeg mig selv til en tur
på Farum Sø. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
Først var fiskeriet lige så sløjt, som man kunne forvente
ved kraftigt lavtryk.
Men så ramte jeg et område, hvor spredte, men store aborrer
åbenbart var på jagt. Inden for en halv time fangede jeg
aborrer på 1,30 og 1,25 kilo.
Og jeg missede et par hug, der tydeligvis også var mere end
seriøs vægt bag.
Jeg fik assistance fra bredden til at få et foto af de to
flotte fisk.
Begge fisk blev derefter genudsat og må formodes at udgøre
et par tungtvejende argumenter til marts-april næste år. |
Jacob Bøggild, Farum Lystfiskerforening |
[Til Top]
2. maj 2004: Hidtil største vinder-gedde ved foreningens
Gedde-premiere |
Jeg
satte Martin Ejler Olsen i stævne til geddekonkurrence på
Farum Sø med Farum LF.
Klokken 06.30 blev jeg hentet, hvorefter agnsituationen lige
skulle udvides lidt, da jeg dagen forinden havde brugt pænt
af agnfiskene på Esrum Sø... Så vi kørte lige forbi
Storekalv for at fange lidt mellem skaller til agn.
Klokken 09.00 var vi ved Farum sø, hvorefter der blev
trukket lod om både og konkurrencen startede klokken 10.00.
Der var dømt sommerstemning denne dag og allerede fra
morgenstunden sad vi i T-shirts pga. stille vejr og høj
solskin.
Efter kort fisketid landede under-tegnede dagens første
gedde, der vejede pæne 4,45 kilo. Gedden huggede på 3-4
meter vand på en flådfisket skalle over bunden på et tackel
med store rasleperler...
20 minutter efter var det Martins tur til at få et hug.
Denne episode var lidt speciel, da vi sejlede meget tæt op
af et par både, som fiskede stationært fra opankret båd.
Tæt på de andre både ser vi et kæmpe V (gedde) på ekkoloddet
midt i vandet over 6-7 meter vand, jeg udbryder at der ikke
vil gå længe før, at vi får hug, som 5-10 sekunder herefter
viser sig at være rigtigt!
Martins ene stang afslører skallens små hidsige vibrationer
fra den flygter - til en gedde knalder på den og forsvinder
med flådet efterfulgt af et hvæs fra knarren fra
multihjulet...
Fighten varer omkring 15 minutter og grundet det lette grej,
som Martin benytter, så er fighten lidt på geddens
præmisser, samt at han tager det stille og roligt og nyder
fighten :) Fisken viser sig at veje hele 8,4 kilo og er 103
cm lang (udleget, men alligevel i fin form.).
Dagen giver yderligere 1 gedde til undertegnede på 3,6 kilo
på en bundstang på 8 meter vand - ligeledes på et forfang
med store rasleperler...
Ved 16-tiden er konkurrencen slut og det viser sig at ud af
de 9 både, som var på vandet er der kun landet 9 gedder.
Der var dog landet 2 stk. gedder på hhv. 5,2 kilo og 5,1
kilo, men vores båd får da både 1. plads samt 4. og 5.
plads. Så vi var godt tilfredse! |
Andreas Holm Nielsen, Farum Lystfiskerforening |
2003
[Til Top]
2. maj 2003: Ny
PR-gedde på 8,6 kilo fra Farum Sø |
Bobby
og jeg havde prøvet lykken i Farum Sø den 1. maj, men hverken vejret
eller fiskelykken var med os. Godt gennemblæste blev vi enige om at
prøve lykken igen dagen efter.
Vi sejlede ud ved 12-tiden og efter
at have fanget 20 skaller, var tiden inde til at begynde det store
geddetræk. Vi roede mod vest langs med skrænten og slog sving ind
imod Svaneholmen og ud igen. Efter justering af dybden kom den
første gedde på 3,1 kg, lidt præget af legen med bid fra større
fisk, endnu et par fisk i samme klasse lod sig overliste. |
Pludselig forsvandt flåddet igen og linen løb temmelig hurtigt af
spolen i retning mod Farumgård, modhug og en lang kamp med flere
udløb kunne en hun-gedde på 8,6 kilo landes. Fisken, meget smuk, uden
skader blev efter vejning og fotografering genudsat.
Vi tog endnu
nogle træk henover samme lokalitet og fik endnu tre mindre gedder.
Derefter var vi geddemætte for den dag. Alle fisk på nær én
genudsat.
Vi fiskede også gedder den 14. maj. Her tog min søn Frederik en gedde
vejende 7 kilo på samme lokalitet.
Jeg har sidenhen med ekkolod fundet en formentlig god forklaring på
dette meget givtige sted for gedder, som gerne videregives mund til
mund. |
Lars Bøgeskov, Farum Lystfiskerforening |
[Til Top]
Gedde på
11,0 kilo fundet død ved bådudlejningen sommeren 2003
Mikkel Petersen, Farum Lystfiskerforening, er vejemand
|
2000
Ny sø-rekord-sandart!
[Til Top]
3. juni 2000: Sensation på Farum Sø! |
Bjørn Thurmann
fra Lystfiskeriforeningen stod bag lidt af en sensation, da
han lørdag den 3. juni tog med sønnen Jacob på Farum sø i
håb om at overliste
både gedder og aborrer.
Ved en af søens mange stejle skrænter afslørede ekkoloddet
pludselig en stor rovfisk i ti-tolv meters dybde.
Tre gange lod Bjørn sin Reflex-spinner synke helt til bunds
og spandt ind, før der var hug. I starten fulgte fisken
stille og roligt med, men da den var lige under båden og
begyndte at vise kræfter, var Bjørn klar over, at der ikke
var tale om en stor aborre, men måske snare en sandart,
sådan opførte fisken sig nemlig.
Selv om det er sjældent, at der fanges sandarter i Farum sø
var Bjørns fornemmelse ikke helt ved siden af. Der var
nemlig tale om en pragt-sandart med en længde på 86 cm og en
vægt på ligeud 6,0 kilo. |
Når det gælder
sandarter har Farum sø altid ligget lidt i skyggen af sin
nabo Furesøen, og Bjørn Thurmann's sandart må formodes at
være den største, der er fanget på søen de seneste ti år
eller mere, så man kan roligt tale om en sensation. |
Peter Kirkby,
Farum Lystfiskerforening |
1988
Ny sø-rekord-søørred!
[Til Top]
Sø-ørred på 1,1 kilo - 13. april
1988
Wilhelm Eber - "Den Gale Tysker", Farum LF.
|
1985
[Til Top]
Sandart på 6,0 kilo - sommeren 1985
Wilhelm Eber - "Den Gale Tysker", Farum LF.
|
1948
[Til Top]
Carlo Rasmussen, Lystfiskeriforeningen, med sin legendariske
13-kilos gedde fra Farum Sø
Fanget den 5. december 1948 på en Furesø-wobler
|
"Det gav vel
som sædvanlig ikke noget?” blev der spurgt, da Carlo
Rasmussen ud på dagen, søndag den 5. december 1948 var
kommet hen til Søndersøstationen, hvor der var en del
fiskere ude. Han havde fortalt, at han havde været ude på
Farum Sø.
Overraskelsen var ganske gedigen og gedden ikke mindre, da
han fremviste sin fangst på 13 kilo - 1 stk. gedde!
Den var fanget, som de fleste af Carlo Rasmussens gedder, på
en af hans hjemmelavede woblere i stor størrelse. Store
woblere til store fisk er blevet genopfundet 3 til 4 gange
siden hen som den store nyhed!
(Lystfiskeri-Tidende, november 2008, nr. 1173, 120.
årgang, side 17112 + 17113, v. Kaj Nielsen). |
Foto nedenfor:
Wobler af Carlo Rasmussen-typen. Disse var ofte meget lange,
20-25-30-35 cm er ikke usædvanligt. Denne wobler er
produceret for og solgt af F.I.B., der lå på Amagertorv i
København (foto: Dansk Grejsamler Klub). |
|
[Til Top]
|