Klik for at vende tilbage til forsiden  Klik for at sende os en e-mail   

 Hvem er vi
 Hvad kan vi
 Hvad gør vi
 Turkalender
 Kulmulen
 Fangster
 Konkurrence
 Rekorder
 Top 5 lister
 Farum Sø
 Furesø
 Bestyrelsen
 Artikler
 Links
 Infomail
 Indmeldelse

Farum Lystfiskerforenings klubhus - Fiskerhytten - Farumgårds Allé 32, 3520  Farum, tlf. 44 95 47 16


Tur-referater 2006


Læs om hvordan turene gik - måske du skal med næste gang?
 

Se også beretningerne fra 2010 -2009 - 2008 og 2007). Tilbage til 2011.


Jule-hygge i klubhuset torsdag den 14. december 2006

”Som altid emmede klubhuset af julehygge og duften af varm gløgg og æbleskiver. Særligt hyggeligt fremstod klubhuset, idet der udendørs var både mørkt, vådt og smattet.

Det varmede yderligere at rigtigt mange medlemmer i alle aldersgrupper valgte at lægge vejen forbi og ønske hinanden en glædelig jul og et godt nytår. Dejligt var det at flere ”nye ansigter ” sås.

En god afslutning på året.”

Morten Søndergaard

 
Klubhuset var som vanligt julepyntet i fin stil Svend i åndrig samtale med formand ”Basse” – Svend ville nu hellere have sin gløg!

Emma slikker sig om munden – de var gode de æbleskiver!


Arbejdsdagen - lørdag den 16. september 2006


Bjarne højt til vejrs
  Charles banker kablet på plads
Bjarne tryller med motorsaven og ”Formand Basse” dirigerede som vanligt tropperne
Klubhusets tag blev fejet Charles fik rettet op på bænkene
- og John så anerkendende til!
  Matthias kæmpede til sidste sveddråbe!
- og fik et velfortjent hvil sammen med Charles! Nogle af træerne røg i vandet og måtte hentes ind i waders!
Kan man forestille sig en flottere ”arbejdsplads”? Dagen sluttede med en yderst velfortjent frokost.

Fra venstre på frokost billedet ses: Ole ”Basse”, Lars ”Frø”, John Eriksen, Charles Iversen, Bjarne ”Steelhead” og bag kameraet ”Rekorden-Morten” Søndergaard. Matthias Lehr og Christian Jørgensen var taget hjem for at restituere!

1000-tak til ovennævnte hårdtarbejdende medlemmer, der gav sig fuldt ud. Det var en fornøjelse at være vidne til.

Morten Søndergaard


Sankt Hans Aften ved klubhuset ved Farum Sø - fredag den 23. juni 2006

…og der var noget at se frem til!
 

Inger, Charles, Krista og en hændervridende
Svend glæder sig
 
Fællesskål til ære for fotografen

 
Lars ”Frø” tog hul på cognacen!

 
Sophus og Laura forsøgte sig fra bådudlejningsbroen
 

Traditionen tro roede vi gennem Fiskebæk Å (”kanalen”) over til Furesøen
  - til det store, flydende Sankt Hans bål. I år desværre uden fyrværkeri.

Morten Søndergaard
 


 
Mit navn er David Beckett. Forleden dag modtog jeg kulmulen hvor jeg på side 27 under oplevelser, iagttagelser og fangster kunne læse at indskrivningsjournalen for perioden 040506 til 110506 var forsvundet.

Jeg kan desværre ikke hjælpe jer med den bortkommende journalside. Kan derimod informere/ prale med at min bror (Sebastian Beckett) og jeg (begge Farum LF medlemmer), dagen før konkurrencen (6/5 2006) fangede en fin gedde på 5 kg udfor Farumgård under trolling med wobler. Fisken blev genudsat og var i fin stand.

Håber i kan bruge denne information til noget? Tak for et godt blad og en god forening.

Mvh. David Beckett


Gedde-premieren på Farum Sø - søndag den 7. maj 2006

Der blev indskrevet 30 seniorer og 11 juniorer, og vi fordelte os i cirka 20 både. Alle deltagere blev udstyret med rummelige kasketter fra forenin-gens sponsor, noget der blev hårdt brug for på en dag med fuldt sol fra en klar himmel. Vinden var let til jævn og trak godt med energi fra de mange både som valgte at sejle hele dagen.

Vi rådede over 6 både med dam og de uheldige ved lodtrækningen måtte holde gang i deres agnfisk i spande og baljer dagen lang. Det lykkedes vist meget godt.

I løbet af dagen blev der indvejet cirka 15 gedder på dommerbåden, med efterfølgende genudsætning. Der blev indvejet cirka 8 gedder på land, hvoraf de fleste blev genudsat.

Derudover var der en del mindre gedder som ikke blev registreret fordi fangerne fornemmede at de var lang fra at opnå præmiestatus. Langt de fleste fiskede med levende agn og følgelig blev langt de fleste fisk også fanget på dette grej.

Rigtig rigtig mange både valgte at fiske i området ud for Svanholmbugten.
 

Dette er en rigtig premiereplads, som også viste sig at holde pænt med fisk på dagen. Det var morgen og formiddag som helt klart gav flest fisk. Efter klokken 12 blev der fanget meget lidt. Dette er en tendens som kendes fra tidligere år.

Der var præmier til 5 største fisk. Hos juniorerne gik 5. pladsen til Mikkel Pedersen 3,7 kg, 4 pladsen til Dennis Skov. 3,8 kilo (Dennis er et helt nyt medlem, som først nåede at betale sit kontingent om aftenen.

Han havde glemt sit grej og fiskede med en stang han lånte af bådudlejningen.

Dennis fik to fisk på hhv. wobler og jig, et særdeles pænt gennemsnit med et minimum af grej og et maximum af energiforbrug ved årerne)

3. pladsen gik til foreningens webmaster Martin Olsen 4,5 kilo, 2. pladsen til Kim Madsen 4,9 kilo og endelig førstepladsen og pokalen til forenin-gens juniorleder Andreas Holm 5,1 kilo. Hos juniorerne gik både 5. og 4. pladsen til Jens Ugilt med to pæne fisk på 3,4 og 3,9 kilo. 3. pladsen til Alexander Hellebæk fra Hillerødforeningen med 4,1 kilo, og 2 pladsen til Sofus Christiansen med 4,2 kilo og endelig 1. pladsen og pokalen til dagens yngste deltager Marie Gammelmark, med dagens største fisk på 5,25 kilo.
 

Dejligt at vi kunne fordele gevinsterne så der også blev noget til vores ”gæster” fra Hillerød foreningen, som juniorleder Andreas har etableret et rigtig frugtbart samarbejde med.

Ved indvejningen var der et vældigt leben med en masse deltagere og en masse tilskuere, vi kunne næsten ikke være på pladsen.

Efterfølgende trak vi ind i klubhuset til den traditionelle omgang ”Formandens pølser” og præmieoverrækkelse. Der var en syndflod af præmier, og udover de ti vinderfisk, som var meget bredt fordelt blandt deltagerne, var der gevinst-garanti-præmier til resten af juniorerne.
 

På billetten var der også lodtrækning om et dejligt ”hold all” - en opbevaringsting til færdigt tilriggede stænger. Marie Gammelmark var ”nummerpige” og på trods af at posen var meget omhyggeligt rystet, lykkedes det den kvikke pige, at trække sin storebror Jans nummer - jo - Marie havde en rigtig heldig hånd på dagen.
 

Farum Lystfiskerforening



Foredrag om bulefiskeri – tips og teknik - ti tirsdag den 14. februar 2006

Lars ”Frø” vil denne aften undervise i buleturs-teknikker og fremvise grej og udstyr til dette brug.

Vinter-bule-fiskeriet på Øresund er et krævende fiskeri for såvel udstyr som fisker og har du ikke prøvet det før, eller er du i tvivl om noget, er dette aftenen hvor du får svar på alle dine buleturs-spørgsmål.

Tag gerne dit grej med, så vil vi – hvis der bliver tid - gennemgå det og vejlede dig vedr. eventuel udskiftning af line, kroge, springringe etc. – eller muligt anbefale dig indkøb af en ny stang eller hjul m.v.

Lars ”Frø” ved meget om mange ting indenfor fiskeriets verden og har en mængde gode tips og erfaringer han beredvilligt og generøst deler ud af.

Og så har Lars en spændende og ofte overraskende fortælleteknik, så der med garanti er noget at hente for ALLE denne aften – også de der tror de ved alt om havfiskeri/bulefiskeri!
 



Foredrag i klubhuset med Gordon P. Henriksen - torsdag den 30. marts 2006

Lakse- og størfiskeri i British Columbia og Olympic Peninsula

Gordon P. Henriksen har flere gange før været i klubben og fortælle om fiskeri i Nordnorge, Florida og Mexico. Hans fotos har bl.a. været brugt i Fisk og Fri, Sportsfiskeren, B.T. og Euroman. Gordon P. Henriksen arbejder for fiskerejseselskabet Atlantik Travel, og i forbindelse med hans arbejde var han på en rundrejse i British Columbia, Canada og Washington State, USA sidste oktober.

Der blev fluefisket efter sølvlaks i Olympic Penisulas floder, trollet efter hundelaks fra Vancouver Island, spinnefisket kongelaks i Veddar River samt fisket efter de mægtige stør i Fraser River med stor succes. Kom og se de flotte billeder og hør om de mange muligheder området har at byde på.
 

Vel mødt
 


Her er lidt billeder fra vinterens fluebindingsarrangementet i klubhuset
 


Hvis du ønsker at indsende et tur-referat til hjemmesiden, skal du bare klikke hér eller skrive på mail adressen: hjemmesiden@farumlf.dk