Sankt Hans Aften ved klubhuset og Farum Sø den 23. juni 2009

Farum Lystfiskerforenings traditionsrige Sankt Hans Aften havde også i år trukket mange medlemmer og deres familier ned til klubhuset.

Det var et fremragende vejr med høj sol og næsten ingen vind, så vi kunne for en sjælden gangs skyld sidde med front til søen og ikke i læ af bådudlejningshytten, som vi ellers er vant til. Det kunne næppe være bedre.

Foreningen havde sørget for vin, øl og sodavand, service mv., så det var kun kød, salat og brød man selv skulle have med.
 

Traditionen tro roede de fleste ved 21-tiden gennem kanalen over til Furesøen for at se det flydende Sankt Hans bål blive tændt.
 

Sandartpremiere

Bestyrelsen havde taget sig sammen til at komme til sandartpremiere på Furesøen.

Vi mødtes ved klubhuset den sidste aften i maj til formand Oles grilpølser. Vi var 5 mand så vi var beslutningsdygtige! Vejret var helt fantastisk godt, vindstille og solskin, senere måneskin, nattergalen larmede om kap med motorvejen og om morgenen blev alt overdøvet af en meget aktiv gøg.

Vi sluttede kloken 7. Da havde Lars fanget een lille sandart, Niels Godsk havde fanget 2 sandart, og Theis havde fanget 3 sandart. Derudover var der fanget en del gedder, som vi slet ikke regner med, for det var jo en sandart-tur.

Christians fru Gitte er morgenmenneske, og hun syntes det var helt fint at komme ned til Fiskerhytten klokken 7 en pinsemorgen, og servere kaffe for en flok trætte lystfiskere. Tak til Gitte.

Fiskeriet havde ikke været let - . Under morgenmaden blev vi enige om at premieren havde budt på godt vejr, men at der havde været for få fisk! Nogen mente at sandarten ikke var helt færdig med gydningen, andre mente at der skal lidt mere vind og bølger til for at få sandarterne i bidehumør, andre mente at Furesøen ændres og at gedderne tager over, og andre igen mente at agnfiskene ikke havde været helt optimale i størrelse og kondition.

Første søndag i maj afholdes geddepremiere i Farum Lystfiskerforening.

Vi starter klokken 6, og det er en hektisk morgen, hvor turlederen lige når at spotte et par gåsetræk, mens han ekspederer den lange række af tændte fiskere, der alle skal betale og have numre til lodtrækning om præmier, og til lodtrækning om både med dam. Og derefter skal de udstyres med både, ankre, årer, bundpropper, spande, søkort, brugsanvisninger med meget mere.
- Der er ringe interesse for gåsetrækket, det er ellers temmelig stort.

På intro-aftenen om torsdagen har turlederen igen og igen indskærpet, at de sidste mange års vinderfisk, alle er taget ude over det dybe vand, men alligevel holder de fleste både sig på lavt vand mellem 2 og 5 meter, hvor er da også er pænt med gedder. Enkelte vover sig ud på dybere vand, men her sker ligesom ikke så meget, så det opgives hurtigt. Men også i år bliver dagens største fisk fanget ude over det dybe. Det er i den båd, hvor formand Basse er kaptajn, og det rygtes at ske på et tidspunkt, hvor det kniber gevaldigt med koncentrationen, så båden driver langt ud over meget dybt vand, og hér falder så hugget fra dagens vinderfisk på junior Simon Villesens stang.

De 5 største seniorgedder er fanget af Klaus Vestergaard med 4,15 kilo, Jens Thorsen med 4,3 kilo, Lars Ojeniyi med 4,5 kilo, Lars Frø med 4,6 kilo og endelig Steffen Faisst med 5,4 kilo.

De 5 største juniorgedder er fanget af Morten Olsen med 2,6 kilo, Nicklas Bressendorf med 3,4 kilo, Casper Bomberg med 4,05 kilo, Morten Olsen med 4,6 kilo og Simon Villesen med 7 kilo. De nye præmieregler medfører at Morten Olsen får et foreningsglas for sin mindste fisk og præmien går videre til Sofus Jørgensen som havde fanget den 6 største juniorgedde.

Sædvanen tro er der en syndflod af gaver til vinderne, derudover er der gevinstgaranti-præmier til juniorerne, og lodtrækning om en lækker geddestang blandt de som ikke har vundet noget endnu. Så rigtigt mange deltagere går hjem med nyt fiskegrej.

Lars Frø

Broopsætning i Furesøen

Fredag den 3. april satte vi Stavnsholtbroen og bådene i vandet.
Vi var 7 mand og en dreng og en hund så der var ingen der forslæbte sig. Der var arrangeret godt vejr og efterfølgende blev der serveret tjekkisk slæbe-øl af bedste kvalitet.

Så nu har bestyreren hele måneden til at reparere, vedligeholde og nusse om bådene så de vil være i tip-top stand til premieren den 1. maj.

Lars Frø

Nadia med en veloplagt Lars Pryds ved roret lagde dæksplanker til denne sæsons sidste buletur i Farum Lystfiskerforening. Formand Basse havde bedt deltagerne om at møde op i havnen kl. 05.30 til lodtrækning om pladserne ombord. Det nåede de fleste af de 16 deltagere. Og alle var i hvert fald klar, da fortøjningerne blev sluppet lige før kl. 06.00

Det blev ganske dramatisk, inden den kunne landes, for jeg kom i karambolage med to andre liner. Den ene af de andre var der også fisk på, men det lykkedes at få landet begge fisk. Herligt med rutinerede fiskevenner ombord, der er parat til at give en hånd med, når der panik på! Og samtidig er det jo sådanne fortættede situationer, der gør bulefiskeriet så spændende.

Fisken vejede 10,5 kg – og blev således slået klart af dagens to andre målere, der begge vejede 12,2 kg og blev fanget af Thøger Nielsen og Tommy Andersen.

Sidst på formiddagen sejlede Lars lidt længere sydpå. Der var stadig fisk i de fleste stop, men de var desværre i guppy-størrelse.

Undertegnede fik et klub-snapseglas for flest fangne fisk (9 stk.), Basse drillede mig på buleturen den 20. februar. Han mente, at det efterhånden var meget længe siden, jeg sidst havde vundet et klubglas. Så jeg havde mentaltrænet i mellemtiden, og det er jo dejligt, når det virker.

Anders Vernersen

Havblik og torskesjov

Se det var intelligent fiske filosofi og med denne taktik viste vi hvordan man bør fiske når man vil fange store torsk. I næste stop rammer vi begge solidt ned i bulen, jeg selv fanger en torsk på 3-4 kg, som hurtigt kommer op – men morten er mere dvælende i sin fight, og han lader fisken få lidt line og bevæger sig længer i front af båden – det tydede på at det enten var en god fisk (eller én der var kroget uheldigt) – da det hvide bliver synligt er det stort – og på dækket bliver den vejet til 11,5 kg. Så var bagbord med i kampen igen. Herpå kom der en lang række gode stop hvor der virkelig blev fanget mange og gode torsk – selv Ole G fik en måler på 10,6 fra styrbordside.

Med ca én times fiskeri tilbage, ramte vi igen en af de buler der fik Lars til at spjætte i styrehuset og kime febrilsk med klokken – og da han havde set at de skrappeste lystfiskere denne dag stod bagbords gik det også sådan at der var næsten fuldt hus i bagbordsside. Jeg selv oplevede en first timer – hvor jeg ramte bunden og med det samme var der bid. De første sekunder føltes meget hårde og tanken om bundbid sneg sig på, indtil jeg kunne mærke liv. Det var dybe hug og fisken tog line selvom bremsen var sat hårdt – medens de andre fik deres gode fangster på dæk lod jeg fisken få line og holdt den under stadigt passende pres . Nu hvor jeg var den sidste med bid, begyndte vi at sejle fisken op og den kom langsomt men sikkert tættere mod overfladen.

Tak for turen til Niels og Ole.

Bjørn M. Nielsen

Fredag den 16. januar tog Farum Foreningen på buletur med det gode skib Nadia med skipper Lars ved roret.

Vejret var godt, men frosten bed i fingrene, der var isslag på alting, og man skulle passe godt på ikke at ryge på røven på det glatte dæk. Vi lagde ud med én times sejlads, for vi skulle helt ned til Ven for at finde fisk, og hernede befandt alle Øresunds bulefiskere sig på et lille område ud for Ven’s østkyst.

Skipper kunne åbenbart se mange interessante ting på sit ekkolod, for han blev ved med at slå på klokken, og vi fiskede på livet løs men fangede meget

 lidt. Den frustrerede skipper måtte så selv ud med stangen og lavede straks en ”first-timer”; en nydelig 5 kilos torsk som blev halet ind i voldsomt tempo, inden Lars styrtede op i styrehuset igen, for at finde frem til nogen andre torsk der måske ville være så tamme, at selv medlemmer af Farum Foreningen kunne finde ud af at få dem på krogen.

På trods af det svære fiskeri, lykkedes det dog ved fælles ihærdige bestræbelser at få nogle torsk på dækket,

og efterhånden som dagen skred frem, nåede næsten alle medlemmer at have en kurv stående med en enkelt fisk i. Men meget mere end en enkelt pr. næse blev det altså ikke til.

Turens eneste ”måler” stod Bjørn Nielsen for. Det var en bidefisk som meget udramatisk svømmede med op i skjul af båden, og da den kom frem og afslørede sin sande størrelse, blev formand Basse så forskrækket at han nær tabte gaffen. Skipper klirrede med bismeren og vægten balancerede på 11.7 kilo.

Vi havde jo en times sejlads hjem, så turleder Basse havde god tid til at regne ud, at Bjørns torsk var den største, og at helt nyindmeldte Lars Ojeniyi havde fanget tre torsk, hvilket ingen andre havde, så de vandt henholdsvis et stort og et lille foreningsglas. Tillykke til de heldige og dygtige. I alt fangede vi ti mand som trodsede arbejde og influenzaepidemi 12 torsk.

Da vi var blot eet kvarters sejlads fra Helsingør stoppede Nadia, og jeg blev

glad, for jeg troede at der blev en pause til lidt sildefiskeri. Men det viste sig imidlertid at vi var havareret; noget med en nylavet svejsning, der var gået i stykker. Skipper var tydeligt træt af problemerne med sin båd, så vi undlod høfligt at komme med alt for mange kloge bemærkninger.

Skjold, med skipper Kim ved roret, var dog hurtige til at komme til undsætning,  og ligeså tilbageholdende vi havde været med de kloge bemærkninger, lige så

ihærdige var Skjolds dæks-besætning. På kollegial vis leverede de en syndflod af gode råd og smarte tips, til vores uheldsramte skipper, der så mere og mere stresset ud. Men stille og roligt blev en trosse monteret og snart sejlede vi trygt hjemad. Ved indsejlingen til havnen viste det sig, at strømmen var så stærk, at bådene skulle bindes sammen ”side by side”, og under denne manøvre var der lidt fejlvurderinger, som gjorde at Nadia pludselig, i rivende fart, drev ind mod stenmolen, og skipper Lars kom helt op i

 det røde felt inden trosserne var fæstnede på ny, og Sværd kunne trække os fri af molen igen. Herefter sluttede dramatikken, vi sejlede ind i havnen, og lagde til kaj på Sværds plads, hvorfra der, som en slags bonus, kun var den halve spadsere-afstand til bilerne.

Vi slutter med et pøj-pøj til skipper Lars, håber han hurtigt får sin båd i gang igen, og en tak for hjælpen til skipper Kim. Dejligt betryggende for os lystfiskere at opleve hvor professionelt skipperne på Sundet håndterer kritiske situationer.

Tradition tro var den Svenske syd-/østkyst målet for årets første kysttur, og lige så traditionelt var den planlagt til at finde sted på det nye års første lørdag.

Turlederen havde, som en særlig service for de 8 deltagere, dagen i forvejen været en tur på den svenske sydkyst for at varme op med en fin ørred + en genudsætter på 75 cm til ”Mopa-Niels”, der var med på turen som underholdning.

Der var afgang fra Farum kl. 0540 for 4 af de i alt 8 deltagere og fælles mødested for alle på den første rasteplads efter Øresundsbroen. Der var både mørkt og især koldt på rastepladsen, så der var rart at komme ind i bilen igen!

Med på turen var Christian Jørgensen (turleder), Steffen Faisst, Niels Christian Hirsch og undertegnede (alle bil 1), Stille-John og Brian Poulsen (bil 2) samt Leon Rasmussen og gæsten Brian (bil 3).

Med en vindstyrke på 5-6-7 sekundmeter fra syd-/sydvest blev det østkysten, der måtte holde for. Lufttemperaturen blev anslået til minus 1 grad og vandtemperaturen til 3 +grader. Der var grødis i vandet helt inde ved kysten og de større sten på kysten var alle overisede.

Stille-John tog hurtigt bestik af situationen: ”Det skal være bobleflåd og flue og så skal vi vente til der kommer mere lys” (og han havde naturligvis ret, skulle det senere vise sig…), hvorpå han satte en særlig variant af fluen Polarmagnus for enden af sin line.

I tidsrummet kl. 0945-1015: Christian fik en nedgænger på fluestangen i ”bugten”, naturligvis genudsat.

En hidsig havørred knækkede, også i ”bugten”, Niels Hirschs dyre Scierra-fluestang under fighten…heldigvis havde turlederen medbragt et righoldigt udvalg af fluestænger, så Niels kunne fiske videre kort efter (han fik senere uden problemer byttet stangen i Sport Dres).

Stille-John fik kl. 0955 en nedgænger på anslået 5 kilo og 83-84 cm. I fuldfed kondition ville den have vejet omkring 7,0 kilo! Naturligvis på bobleflåd og flue i ”bugten”.

Først flere uger efter turen kom det til undertegnedes kendskab, at turleder Christian på tilsvarende vis og i samme periode havde fanget 2 farvede ørreder i samme størrelse og på næsten samme sted! Christian var dog for beskeden (hemmelighedsfuld?) til på selve dagen til at nævne dette!

Brian: blank, undermåler, kl. 0945. Mistede senere en lidt større i ”bugten”, på et blink a la filur i farverne rød/gul.

Leon: fik en blank undermåler ved p-pladsen på et blink a la Filur/Møresilda.
 

Der var ikke mulighed for at tage fotos af de store, farvede ørreder, da de alle blev afkroget i vandet og atter hurtigt fik friheden.

I tidsrummet kl. 1330-1400:

Stille-John fik senere kl. 1335 en blank overspringer på 51 cm – på bobleflåd og flue i ”bugten”.

Morten: kl. 1330 en sølvblank undermåler på 48 cm, bombarda og flue i ”bugten.” Genudsat da det svenske mindstemål er 50 cm.

Steffen: lagde ud med at miste en sølvblank måler, der slap krogholdet helt inde ved netrammen, senere fangede han så en sølvblank ørred på 50 cm på bombarda og flue og lidt efter en lidt større farvet ørred på bombarda og flue.

Ved et nærstudie af fisken viste det sig at være en regnbueørred. Og endnu senere viste det sig, at den havde flere end 100 tanglopper i mavesækken, så den var absolut ikke nogen kostforagter!

Efterhånden nærmede fiskere sig fra både højre og venstre, de fleste formodentlig danskere.

Stille-John vandt turens førstepræmie, en dejlig blanding af skumfiduser og chokolade.

Vejret tog en, for de fleste, noget kedelig drejning sidst på turen. Det begyndte at sne og blæse lidt op for til sidst at slå over i slud og under hjemturen decideret, iskold regn.

Det var således nogle kolde og trætte, men tilfredse, kystfiskere der satte kurs mod Danmark ved 1530-tiden.

Så med i alt 11 ørreder på land, heraf flere omkring de 5 kilo (farvede) + et par mistede, enkelte følgere og en eller to store fisk der blev forstyrret under vadning, var det en rigtig, rigtig fin åbning på kyst-klubturs-sæsonen 2009.

Og så var det endda kulden der bed mest..!”

Morten Søndergaard