|
Se også tur-referaterne fra:
2014 l
2013 l
2012 l
2011 l
2010 |
2009
|
2008 |
2007
|
2006
Læs om hvordan turene gik - så vil
du også med næste gang!
OKTOBER 2015
[Til
top]
Banedanmark har fældet en hel
del store træer mellem Fiskerhytten og jernbanen, lige der
hvor vi i al stilfærdighed har vores både liggende til
vinteropbevaring. |
Vores stativer havde stået i
vejen og var blevet hevet op, så aftenens opgave var at
grave 12 huller til montering af to sæt lægter.
Der var rigeligt med rødder, sten og mudder, så selvom det
var de mest barske brobisser der var mødt frem så nåede vi
kun halvdelen af det planlagte.
Til gengæld var der god mad bagefter. Tommy og Christian
stod i køkkenet ag serverede en rigtig efterårs-herreret:
Skipperlabskovs med syltede rødbeder og surt. |
|
Tak til: Anders, Basse, Benny,
Kenneth, Lars Frø, Christian og Tommy |
- [ Skriv
og billede: Lars "Frø" ] - |
[Til
top]
Vi skulle
udelukkende fiske efter fladfisk, og det var kun flade der
gav point: 3 point for en rødspætte, 2 point for en ising og
1 point for en skrubbe. Hvis man skulle gå hen og fange en
slet- eller pighvar, så ville det have givet 10 point, men
så heldige var der ingen der var! |
Mogens med flad ising på
26,5 cm |
Anders Vernersen og Erik
Winther deles om de gode pladser oppe i stævnen |
Vi sejlede med Fyrholm og
skipper Lars Pryds og turleder Niels Godsk. Afgang fra
Helsingør kulturhavn klokken 7 og vi lagde os lige ud på
Disken, eller det der er tilbage af Disken efter flere års
ihærdig sandsugning. Den stride nordgående strøm fik ekstra
fart på henover den lavvande sandbanke, så skipper holdt
skibet på skruen, så vi ikke drev altfor hurtigt. Så var der
også noget at lave for skipperen, der jo er kendt for godt
at kunne lide at “give den gas”. Vi prøvede alle områderne
og sejlede også en tur op nord for Helsingør havn, men her
var det blot en enklet fjæsing som bed på og ellers ikke
noget og så sejlede vi tilbage til Disken igen. |
Her er en fisk over målet! |
Der var mange af de små... |
De flade skulle være 27 cm
lange for at tælle med, og de medbragte linealer blev
flittigt brugt, for de fleste fisk lå lige omkring målet.
Jeg stod ved siden af Motor-Mogens som var så venlig at
fange alle de fisk som var for små, faktisk var der rigtigt
mange som var 26,5 cm. Jeg fik så alle de fisk der var 27½
cm, og det syntes jeg var en fin arbejdsdeling. Mogens
overvejede flere gange, om ikke hans fisk ville kunne nå at
tage ½ cm på, hvis han holdt dem gående i kurven og fodrede
dem rigeligt, men tiden var nok for knap, eller også var han
for fedtet med ormene. |
Sandhedens time:
Turlederen tjekker kurvene! |
Så gode venner var de:
Paw og Niels i øm omfavnelse. |
Bortset fra længden, så var
fiskene altså allesammen MEGET flade. Det hedder
selvfølgelig FLAD-fisk, men alligevel: Så flade fisk mindes
jeg ikke have set før. Hvis jeg havde taget et ringbind og
en hullemaskine med, ville hele min fangst have kunnet sidde
i en enkelt mappe, og det ville så også have været meget
lettere at holde styr på arter og point. Havde det været
mad-fiskeri, havde vi vist ikke beholdt nogen, men nu var
det altså KONKURRENCE-FISKERI, og så var det alene længden
det kom an på! Og så lige at få nogen spætter med 3 point i. |
Præmie til Anders Vernersen |
Præmie til Lars "Frø" |
Lige inden lukketid gik
turleder Niels Godsk en runde og talte fisk. Det viste sig
at Paw, som stod nede i skibets bagende, og Anders
Vernersen, som stod helt oppe i stævnen, begge havde fanget
fisk nok til 33 point hver! Så de måtte dykke ned i poserne
en gang mere, og tjekke hvor mange spætter de havde, og Paw
havde 6 spætter og Anders havde 5 spætter. |
Trøstepræmie til Jørgen |
Så Paw blev
vinderen og årets HAVMESTER I FARUM LYSTFISKERFORENING!
Tillykke til Paw som fik et gavekort på kr. 1.000 og et
forenings-glas, og Anders fik et gavekort på kr. 800 og et
foreningsglas.
3. pladsen stod til deling mellem Lars Frø og Niels Godsk,
vi havde begge 25 point, men det viste sig at Niels havde et
par spætter mere end Lars. Der var imidlertid stadig 2
minutters fisketid tilbage og så fangede Lars lige en ising
mere i tillægstiden, og løb med 3. præmien, et gavekort på
kr. 600 og et foreningsglas. Surt at være turleder og skulle
stoppe sit fiskeri for at tælle de andres fisk, men det skal
siges at Niels tog det meget pænt. |
Til sidst var der en privat
sponsor som havde kastet et par præmier i puljen. Det var
“Team Niels Godsk” som havde en pirk i trøstepræmie til
Jørgen Nielsen som blev manden med færrest point.
Og så var der mindsanten også et fiskehjul, efter eget valg
blandt flere slags, til manden med den største fisk, det
blev Bjarne Frederiksen med en spætte på hele 40 cm.
Så sluttede Niels af med at minde om at Farum Foreningen har
en tur igen, allerede søndag den 8. november 2015 fra 7 til
12, med Juventus, og der er stadig enkelte ledige pladser.
Tak til Niels for et godt arrangement. |
Præmie for største fisk til Bjarne. Han skulle vælge mellem
det ene eller det andet hjul – svært at beslutte sig. |
- [ Skriv
og billeder: Lars "Frø" ] - |
SEPTEMBER
2015
[Til
top]
Vi var 10 mand som havde taget
mod invitationen til den årlige FISKELET-TUR med Henrik Jart
som driftsikker turleder, af skipperen ligefrem udnævnt til
CHERIF, og det er jo altid betryggende med en
myndighedsperson ombord.
Vi startede i kabyssen hvor skipperen havde dækket meget
fint morgenbord med rundstykker og pålæg og kaffe, og vi
ventede tålmodigt med afsejlingen mens skipperen bryggede to
kander kaffe mere. |
|
|
I modsætning til de andre år,
havde vi i år rigtigt meget VEJR: Der susede en strid
søndenvind op gennem Sundet, og vi satte straks kursen ned
mod Ven hvor der heldigvis var fint læ.
Juventus er et dejligt skib med god plads og en meget ærekær
skipper som bare VIL have fisk om bord. Skipperen var selv
ivrigt fiskede, samtidig med at han overkom at gaffe de
fleste fisk. |
Vi havde aftalt præmier til
største torsk og til største makrel og en ekstra-præmie til
den der først fangede noget som hverken var torsk, sild
eller makrel. Det blev Leon som hev den første sej op, dem
skulle vi i øvrigt fange mange flere af resten af dagen.
Der var masser af sild, og nede mellem sildene huserede
torskene, som vi om formiddagen fik en hel del af. De bed på
sildene, og det var en sjov oplevelse når stangen pludselig
var ved at blive revet ud af hånden, fordi en torsk havde
bidt på midt oppe i vandet, og nu ville ned til bunden. |
|
|
Der var også pænt med sejer
som gav kamp til stregen, hvorimod vi ikke så ret meget til
makrellernel: Det blev blot til fire stykker på hele båden.
Baggruden for konceptet bag fiskeletturen, er at det skal
være en tur for ældre satte medlemmer, som i ro og mag kan
nyde en dag på Øresund, og fiske i al stilfærdighed. Også i
år gik der imidlertid for meget fisk i konceptet, men der
blev da tid til at hygge lidt undervejs. |
Sidst på dagen trak der en
gevaldig regnbyge op gennem Sundet.
Vi kunne se den komme i god tid, og de to mand der havde
studeret vejrmeldingen hjemmefra, trak i det medbragte
regntøj
De øvrige trak skuldrene op mellem ørerne og gjorde sig små,
for en rigtig Farum-Fisker lader sig ikke påvirke af en
smule vand. |
|
|
Så snart alle uden regntøj var
gennemblødte, holdt bygen heldigvis op, og så ringede
skipper turen af.
På hjemturen var der flere som højlydt erklærede, at næste
indkøb hverken skulle være stænger eller hjul, men derimod
noget så lavteknologisk som gammeldags olietøj med
tilhørende gummistøvler og sydvest. |
På hjemturen blev der også
talt fisk
Erik Winther: Sild, 2 torsk, 1 sej.
Leon Rasmussen: Sild, 2 torsk, 6 sej.
Kenneth Thostrup: Sild, 1 torsk.
Niels Hjort: Sild, 1 torsk, 2 sej, 1 makrel.
Jan og Simon Hansen: Sild, 7 torsk, 3 sej, 1 makrel.
Lars Frø: Sild, 5 torsk, 1 sej, 1 makrel.
Thøger Nielsen: Sild, 5 torsk, 2 sej, 1 makrel.
Bob Anders Pedersen: Sild, 3 torsk.
Henrik Jart: Sild, 2 torsk. |
|
Det var vist kun turlederen
som havde tal på sine sild: “Jeg havde 60 sild med hjem, som
jeg lavede til kryddersild og almindelige saltsild. Var
først færdig med oprydningen og rengøring kl 19. Da var jeg
godt nok træt.” Vi andre havde vist sørget for kun at få et
mindre antal sild med hjem. |
Da vi kom i land var der
præmieoverrækkelse:
Thøger fik et stort glas for største torsk, og Jan fik et
lille glas for største makrel og Leon fik en fisketang for
første fisk af anden art.
Tak til Henrik for et godt arrangement, båden er vist
allerede booket til næste år. |
- [ Skriv
og billeder: Lars "Frø" ] - |
AUGUST 2015
[Til
top]
Så fik vi endelig taget os
sammen til at få indkaldt til en hårdt tiltrængt arbejdsdag
omkring Fiskerhytten.
Bjarne fik sat lys i Hytten. Det et projekt der har været 8
år undervejs, det er dog ikke Bjarne som har trukket tiden.
Undervejs fandt Bjarne tid til en, for een enkelt gangs
skyld, ikke-uartig, historie, om at verdens første menneske
var elektriker: Vorherre kunne jo ikke skabe lyset, hvis der
ikke havde været nogen til at trække kablerne først, hø, hø,
hø .... |
|
|
|
Der var groet voldsomme
mængder af ukrudt op mellem fliserne, og der blev kørt det
ene læs efter det andet væk fra området. |
|
|
I vinters faldt der ½ træ ned
i søen, lige der hvor vi plejer at lægge en båd. Vi troede
træet ville gå ud, men det gik lige omvendt: Det groede sig
dobbelt så stort. Kenneth hoppede i suppen og fik træet
savet i stykker og smidt på land, og måtte ovenikøbet også
selv slæbe det væk. |
Thøger fik ordnet fortøjninger, tjekket årer og ankre og
øset vand ud af bådene. |
Bådudlejningsbådene blev tømt for store mængder vand. |
|
Da arbejdet var slut var der
middag: Vi fik den klassiske Gyldenspjæt menu: “Sprængt
oksebryst med spidskål”.
Saucerne var med hhv kapers og med
peberrod.
Der var ikke et øje tørt og vi siger alle: Tak for
mad. |
|
|
82-årige Charles Iversen er i
gang med at flytte til Sverige og i den anledning har han
tyndet ud i sin grejbeholdning. Fiskeklubben har arvet,
kasserne gik på omgang, og man kunne erhverve sig enkelte
stykker kurant antikt fiskegrej.
Tak til Charles og held og lykke i Sverige. |
Tak for indsatsen til:
Tommy Fejrskov, Christian Hecquet, Bjarne Jensen, Ole "Basse", Thøger Nielsen, Leon Rasmussen, Kenneth
Thostrup og Lars "Frø". |
- [
Skriv og billeder: Lars "Frø"
] - |
JULI 2015
[Til
top]
Sommeraften-havturene på
Øresund er altid noget at se frem til. De foregår som regel
i godt vejr og altid i usædvanlig god stemning blandt
deltagerne, der enten har eller har haft sommerferie og
bruger turene som en behagelig afslapning ovenpå
arbejdsstart.
Og så er der altid godt med torsk at fange!
Denne tur var ingen undtagelse med 159 hjemtagne torsk til
de 26 deltagere.
Desværre ville makrellerne ikke lege med, men så kunne vi
også bedre koncentrere os om torskene. Man er dejlig træt
efter sådan en aftentur og filetering af fisk. Så er det
ekstra rart, at nyde et glas rødvin i sofaen. |
Lodtrækning om pladserne
ombord |
Jan, Simon, Kenneth, Niels
og Henrik |
Charlotte ser på vand, sol
og måger |
Erik og Niels udveksler
fiske-erfaringer |
2 x Christian, Sophus og
Charlotte |
Niels gør klar ... |
... og får hug med det
samme! |
|
1: Kenneth Thostrup, 12 torsk.
2: Bjarne Frederiksen, 11 torsk.
3: Thøger Nielsen, 10 torsk.
4: Thomas Guldberg, 9 torsk.
5: Charlotte Schou, 8 torsk + 1 sej.
6: Simon Hansen, 8 torsk.
7: Christian Hecquet, 7 torsk.
8: Mikkel Kliim, 7 torsk.
9: Erik Andersen, 7 torsk. |
|
10: Christian Jørgensen, 6 torsk.
11: Sophus Jørgensen, 6 torsk.
12: Morten Holck, gæst, 6 torsk.
13: Morten Søndergaard, 5 torsk + 1 makrel.
14: Nicolai Halvorsen, 5 torsk.
15: Bjørn Nielsen, 5 torsk.
16: Henrik Jart, 5 torsk.
17: Jørgen Petersen, 5 torsk.
18: Troels, gæst, 5 torsk. |
|
19: Erik Winther, 4 torsk.
20: Jan Hansen, 4 torsk.
21: Jan, gæst, 4 torsk.
22: John Schou, 4 torsk.
23: Niels Johansen, 3 torsk.
24: Henning Bomberg, 3 torsk.
25: Niels, gæst, 3 torsk.
26: Simon Guldberg, junior, 2 torsk.
Præmier (tænger, pirke, forfang) |
|
Højeste nummer: Morten S. og
Henrik Jart.
Første torsk: Erik Andersen.
Flest torsk: Kenneth Thostrup, 12 stk.
Længste torsk: Kenneth Thostrup, 64 cm.
Længste anden fisk: Charlotte Schou, sej.
Bedste kvinde: Charlotte Schou, 8 torsk.
Bedste junior: Sophus Jørgensen, 60 cm.
Bedste gæst: Troels, 62,5 cm.
Yngste deltager: Simon Guldberg. |
- [ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard ] - |
Efterskrift (11.08.15)
Hej Morten
Det var en dejlig tur med Fyrholm forleden fredag. TAK.
Dette blot til journalen. Da jeg kom hjem med de, for mig,
skuffende små torsk, gik det op for mig at de var på
størrelse med dagens vindere. Mine to største målte 65 og 67
cm. Løbet er kørt og, som sagt, måske mere til statistikken.
Præmierne under jeg absolut dem der fik dem, da jeg har
masser i forvejen.
Så stor tak for den dejlige dag - Henning Bomberg. |
[Til
top]
Vi drak tre bajere og
fortalte en løgnehistorie |
På gedde- og aborreturen den
2. juli var vi 16 m/k der roede ud på Farum Sø i det
dejligste sommervejr tænkeligt.
Ingen af os tog over i Furesøen, selv om programmet også
lagde op til det.
Trods den manglende turledelse (måske lå turlederen på en
solseng på Kreta og plejede sit ”stegte-englænder-look”)
fandt vi fint ud af at fordele os i bådene.
Tommy og Christian blev på land og lavede de bedste burgere
i klubbens historie. Der var et væld af burgertilbehør – og
imponerende pynt til bordet. |
Erik havde en dejlig dag på
vandet |
Christian
havde nemlig udstyret Tommy med bogen ”Leg med frugt og
grønt” (en overraskende stueren bog) så Tommy satte fingeren
på sin kreative puls og imponerede os alle. |
Fangstmæssigt var turen
uimponerende. Alt blev prøvet – fra halvrådden laks til blå
refleksspinnere.
Kun Jan - snart kendt som ”aborre-hviskeren” - og Jørgen var
så heldige at få ”rusk i kæppen” (som vi siger nede på
bodegaen).
Jan fangede to fine aborrer på turen (og flere fra land
efter endt tur) og Jørgen fangede én.
Men der var 100 procent
enighed om én ting: Det var en fin aften! Vi nød den danske
sommer og den fantastisk lækre mad. Og det gode selskab –
ja, det bliver man afhængig af. |
Pink ABU Atom blink
|
Jan med aborre fanget fra broen |
Jørgen kunne også fange - fra båd |
Bådebroen |
Byens bedste burgere |
Burgerudsigt |
Formanden sluttede aftenen med
ordene: ”Skal vi gøre det igen på torsdag? Drikke tre bajere
og fortælle en løgnehistorie?” Det tror jeg da nok lige, at
vi skal! |
- [ Tekst
og fotos: Natalie E. Weber ] - |
JUNI 2015
[Til
top]
Det var en dejlig tur, hvor
vejret viste sig fra sin bedre side. De flest satte mange
små torsk ud, men der var også mange gode spisefisk på 65-70
cm., som gav en god fight.
Selv om vi fangede mange fisk skulle der kæmpes lidt for
det, mange forfang og pirke blev afprøvet.
Hvis Bjarne Frederiksen ikke havde vundet et torskeforfang i
trøst for at have trukket højeste lodtrækningsnummer
(som gælder pladsfordelingen ombord), havde han aldrig
fanget flest fisk... |
Leon, Bjarne og Erik hygger sig |
Erik med fine, fine sommertorsk |
Turleder Basse med sej |
Kenneth og Ronni |
Bjarne med lodtrækningstrøst |
Bjarne
Frederiksen - 10 stk. torsk. Foreningsglas for flest fisk
samt præmie for højeste lodtrækningsnummer.
Jan Holm Nielsen - 8 stk. torsk.
Foreningsglas for største fisk -74 cm.
Mogens Thomsen - 8 stk. torsk.
Præmie for første fisk.
Anton Theilgaard, junior - 3 stk.
Præmie for flest fisk junior.
Christian Hecquet - 1 stk. torsk.
Præmie for færrest fisk. |
Jan med største torsk |
Erik, gæst -12 stk. torsk.
Præmie for flest og størst fisk som gæst. 75 og
78 cm.
Leon - 6 stk. torsk.
Mikkel Klimm - 8 stk. torsk.
Ole "Basse" - 6 stk. torsk og 1 stk. sej.
Torben Theilgaard - 5 stk. torsk.
Søren Rasmussen - 8 stk. torsk.
Erik Andersen - 3 stk. torsk.
Kenneth Thostrup - 5 stk. torsk.
Ronni, gæst - 3 stk. torsk.
Thøger Nielsen - 3 stk. torsk.
Bob Anders - 5 stk. torsk.
Erik Winther - 7 stk. torsk.
Lars Jensen - 6 stk. torsk.
Morten Nielsen - 2 stk. torsk.
Thomas Jensen - 6 stk. torsk.
Christian Jørgensen - 4 stk. torsk.
I alt kom 109 stk. torsk og 1 stk. sej med hjem. |
- [ Tekst
og fotos: Ole "Basse" Gammelmark ] - |
[Til
top]
Det flydende Sankt Hans bål
ud for Furesø Marina |
Fejringen af Sankt Hans aften
ved klubhuset ved Farum Sø går lige så langt tilbage i
foreningens historie som tænkes kan.
Borde og stole bæres udenfor og foreningens store grill
tændes. Medlemmerne og deres familier bænkes, mens fædrene -
alt som oftest - står ved grillen.
Omkring kl. 2145 sejles der gennem Fiskebæk Å - "kanalen" -
over til Furesøen, hvor vi i fællesskab fra søsiden beundrer
det altid flotte flydende bål ud for Furesø Marina (som i
øvrigt altid tændes af Farum LF-medlemmet Steen Kehler...).
Dette var endnu en herlig Sankt Hans aften ved klubhuset og
senere på Furesøen - som altid i gode medlemmers selskab. |
Farum Sø |
Tommy dækker bord |
Værsgo´ at tage plads |
Kulørte lamper skal der til! |
Party i provinsen... |
Tommy underholder |
Formand og far hygger sig |
En enkelt fordyber sig i lektier |
Mens andre danser på broen |
Ikke alle ror over til Furesøen |
Men nogle gør naturligvis |
Strålevarmen kan mærkes! |
Båldragen viser sig |
Tilbage gennem kanalen |
- [ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard ] - |
[Til
top]
For 3 år i træk inviterede
foreningen til en gåtur rundt om vores skønne sø, som giver
os så mange vidunderlige oplevelser.
Turen i år fandt sted i det bedste sommer-vejr, selv om de
professionelle vejrfolk havde truet med regn.
Undervejs udpegede vi søens gode fiske-steder, talte om
områdets historie og beundrede især de oldgamle hulvejen i
vestende af søen. På et velvalgt sted indtog vi den
medbragte frokost med flot udsigt til søen. Deltagerne var
så begejstrede, at det blev besluttet, at storesøster Furesø
også skal have sin tur! Det ser vi frem til. |
|
- [ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard ] - |
[Til
top]
Furaftensturene på Farum Sø
og/eller Furesøen er blevet et helt tilløbsstykke i år. Det
er hyggelige ture i godt selskab og ofte med fine fangster
af især aborrer men også gedder.
Turene afsluttes altid samlet i og omkring klubhuset, hvor
der grilles pølser. Super hyggeligt. |
Jan med fin aborre fra Farum Sø |
Nicolai med gedde fra Farum Sø |
Jan vejer Mogens´ aborre |
De sidste grillpølser |
- [ Tekst
og fotos: Tommy Fejrskov ] - |
MAJ 2015
[Til
top]
Vi valgte
at tage til Poppelsøen, som nok tilbyder den største chance
for stør, nemlig 100% chance.
Vi tog tidligt af sted og var ved Poppelsøen kl. 0600, da de
åbnede. Der blev hurtigt købt fisketegn og rigget til. Og så
skulle der bare fiskes og hygges, de næste 8 timer.
Det viste sig hurtigt at støren var sulten, og rimelig hug
lysten. Desværre viste det sig også, at der skulle bruges
(misbruges?) en del hug pr. landet stør. |
Rasmus Kirkegaard med ny
klubrekord-stør på hele 21,5 kilo |
Der blev landet over 30 stør,
hvilket må være ok. Men med tanke på alle de mislykkedes
modhug, kunne en lidt bedre ”fisk på land” statistik jo have
udløst stør bonanza!
Men nu handler fiskeri jo også om andet …… og da var da også
plads til hygge, kaffe mm.
Da vi pakkede sammen var der blevet fanget 2 stør over 10
kg. og én over 20 kilo.
Junior Rasmus Kirkegaard fangede en ny klub rekord for dansk
stør på 21,5 kg (tillykke). |
Nicolai Jørgensen med
personlig-rekord-stør på 14 kilo |
Tak for en
rigtig god tur - Farum Lystfiskerforening |
- [ Tekst
og fotos: Anders Villadsen ] - |
[Til
top]
Denne klubaften fulgte
konceptet fra de foregående klubaftener her i maj måned. Der
skulle først fiskes og så grilles pølser! Et koncept som
uden tvivl er kommet for at blive i årene fremover. Vi vil
således afholde fyraftensture på Farum Sø / Furesøen alle
torsdage i maj måned med efterfølgende fællesspisning i
klubhuset. Super-hyggeligt. |
Anders Villadsen med fin aborre |
Jan Holm Nielsen med nok en fin aborre |
[Til
top]
Den anden af årets
fyraftensture på Farum Sø og/eller Furesøen lå på en
helligdag - nemlig Kristi Himmelfart. Dette bevirkede,
tilsyneladende, at der ikke var helt så mange
deltagere som til den foregående fyraftenstur. Nogle var
sikkert taget på familiebesøg i andre dele af landet.
Men ud på Farum Sø gik det for de frem-mødte - og det i en
let kølig vestlig vind.
Fiskene var ikke rigtig i bidehumør denne dag. Aborrerne var
i hvert fald ikke på finnerne og ville hverken have orm,
spinnere eller jigs.
Ole "Basse" ville det imidlertid anderledes og fortrak til
nordsiden, som han afsøgte med de gode gamle 26 grams
rød/hvide Hi-Lo woblere fra svenske ABU.
Det var et genialt træk for indenfor kort tid havde han
kroget og landet 2 fine gedder til lettere irritation for
hans bådmakker Jan.
Ole havde stadig svært ved håndteringen, da der skulle tages
fotos, men det gik da.
Vi var rigtigt glade for de varme grillpølser, som vi spiste
med velbehag indendøre i klubhuset.
Vi ser frem til næste fyraftenstur. |
Ole "Basse" med 2 fine
Farum Sø-gedder |
Ole og Jan på deres aborre-hotspot |
Dejlig søflade |
De traditionelle grillpølser |
Det er i Farum! Det er rigtigt nok... |
- [ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard ] - |
[Til
top]
Årets første fyraftenstur på
Farum Sø og/eller Furesøen var særdeles velbesøgt. Ikke
færre end 12 deltagere fyldte alle Fiskeringens både i Farum
Sø. Herligt!
En strid vestenvind, som vanskeliggjorde at man overhovedet
kunne komme fri af broen, gjorde, at de fleste valgte at
tage turen gennem Fiskebæk Å - også kaldet "Kanalen" - og
over i Furesøen. Her kunne vi så ligge lidt i læ af
Nørreskoven og Furesø Marina. Men alligevel var det en kølig
fornøjelse. Kun en enkelt, glubsk, gedde lod sig friste af
Mortens gummiagn.
Ole "Basse" og Jan var blevet i Farum Sø - og det var de
glade for! Se nedenfor hvorfor. |
Morten med gedde fra
Furesøen |
Ikke helt nemt |
808 gram og 952 gram |
Lig stille! |
Formanden viste vejen! |
Indvejning er en alvorlig sag! |
2 glade Farum Sø-fiskere:
Jan Holm Nielsen og formand "Basse" |
- [ Tekst: Morten Søndergaard
/ Fotos: Morten Søndergaard
& Natalie E. Weber] - |
[Til
top]
Foreningens bro ved Stavnsholt
i Furesøen er efterhånden gået hen og blevet 25 år.
Og når man som bro har henlagt hele sit liv i elementernes
rasen, så er det noget der virkelig tærer på fundamentet.
Broen er ikke, hvad den har været.
Derfor foretog bestyrelsesmedlemmerne, Theis Kragh og Anders
Villadsen, denne tirsdag morgen - i tide inden det varslede
skybrud - en hurtig nødreparation/udbedring af broen. En art
tiltrængt kunstigt åndedræt, som vil give broen ro, indtil
den forhåbentlig senere på året helt kan udskiftes med nyt
træværk og noget jern. |
|
|
|
- [ Tekst: Morten Søndergaard
/ Fotos: Anders Villadsen ] - |
[Til
top]
|
|
Foreningens tidlige
maj-geddetur til Donse Dam er turen som for alvor skyder en
ny sæson i gang og bekræfter os i troen på, at der er en
mening med fiskeriet og giver en fornemmelsen af, at man er
i live igen.
Donse er uforlignelig, smuk og indbydende og så leverer den
altid en dejlig omgang rusk i kæppen! Man bliver afhængig og
vil ikke slippe den igen.
Dette års tur gav de 6 deltagere i alt 28 gedder, men det er
jo ikke kvantiteten men kvaliteten der gælder. Og den var
der nok af! |
- [ Tekst: Morten Søndergaard
/ Fotos: Morten Søndergaard ] - |
[Til
top]
Vi var 27 medlemmer som trodsede en meget
negativ vejrmelding og et umenneskelig tidligt
mødetidspunkt, for at deltage i Farum Lystfiskerforenings
traditionsrige geddepremiere på Farum Sø. Ved 6-tiden om
morgenen mødtes således en flok søvndrukne og dugnakkede,
stilfærdige og kaffetørstige medlemmer som flokkedes om
bådudlejningsskuret hvor der var indskrivning og lodtrækning
om bådene. Spænding om hvilken båd man får.
Klokken 6,45 trækkes der lod, og så kommer der fart over
feltet, nu véd man hvad der skal handlers efter! Klokken
7,00 lyder startsignalet og alle haster ud over søen. |
Morten Manniche og Lucas Msiska i aktion i
Svanholmbugten.
Bemærk deres super-sofistikerede stang-holdersystem.
Helt uden for nummer fangede de i øvrigt en særdeles flot
sandart som sikkert opnår omtale andetsteds. |
|
|
Basse har iført sig sin
formandsjakke, bare så vi ikke er i tvivl om
hvem der kommer hér.
Marie får sig som sædvanlig en
lur oppe i stævnen, mens Jan styrer ekkoloddet. |
Anders Villadsen, Tobias Villesen og Emil
Kirkegaard i vanlig rask fart med Klaus Nar Øen i
baggrunden.
Det kneb med agnfiskene så det var en kombi, med store
spinnere og en meget lille håndfuld agnfisk. |
|
|
Nicolai Jørgensen med en 4,95 kilos
præmiefisk (4. præmie og pokal seniorfisk).
Nicolai er ro-slave og regnskabsansvarlig i dommerbåden.
Stor tak for indsatsen fra over-dommeren. |
Johannes Bang med 9,1 kilo vindergedde.
Vi må bytte rundt på vejeposerne for dommerens bismer går
kun til 12 kilo.
Vindergedden blev fanget “ude på skrænterne” – ude over 6
til 8 meter vand - på kunstagn!
Vist nok en jerkbait. |
|
|
Efter indvejningen er der noget nervepirrende
besvær med at få krokodillen ud i søen igen. |
Klokken 12 slutter fiskeriet, alle er ved
broerne, og der er en del fisk til indvejning.
Den gamle jordemodervægt bliver flittigt brugt, og der er
enkelte overraskelser. |
|
|
At Christian Hecquet har fanget en rigtig god
fisk (3,6 kilo og 5. plads) kommer bag på nogle.
Christian er dog ikke spor imponeret over fisken, til
gengæld er han vældig tilfreds med at han nu i et helt år
kan håndhæve håneretten over sin fiskemakker Motor-Mogens.
Veje-assistent Nicolai noterer flittigt, han har måske en
fremtid som notarius på en fiskeauktion? |
Der er ventetid på indvejningen, men det
tager man med godt humør.
Her venter Sune Dunn tålmodig med sit bud på en
præmie-gedde.
Omsorgsfuldt emballeret i det bedste af det bedste, ud i
keep-sacks |
|
|
Formand Basse har fanget en rigtig, rigtig fin fisk. 6,2
kilo.
Det kunne have været en pokal-fisk, men i dag rækker det til
en 2. præmie.
Den blev fanget i sidste øjeblik, lige inden der skulle
pakkes sammen.
Da dyret skulle op af dammen måtte dommeren hjælpe med
håndteringen, for Basse er åbenbart lidt ude af vane med så
store fisk! |
Basse fiskede med agnfisk og i sandhedens time undslap der
formanden et lille bandeord over de sa.... kunstagn som
fanger så urimeligt store fisk. |
Der er også tid til lidt erfaringsudveksling.
Her om hvordan man ombygger et IKEA-skab til en fiks
stangholder.
Ved præmieuddelingen er der 200 kr. gavekort
til Christian Hecquet for gedde på 3,8 kilo.
Gavekort kr. 400 til Nicolai for gedde på 4,95 kilo, en fisk
som yderligere udløste pokal for største junior gedde i
2015. |
|
Og her nedenfor på billedet til højre Morten Manniche som
modtager gavekort på kr. 600 for gedde på 6 kilo.
Morten fik yderligere overrakt et gavekort på kr. 1.000
fordi han har været så heldig at blive udtrukket som
månedens fangstrapportvinder for januar kvartal 2015. Og så
kan turlederen passende reklamere for de vældig høje
præmie-chancer der er ved at indsende fangstrapporter til
Farum Foreningens hjemmeside – husk det nu! |
Formand Basse får gavekort på kr. 800 for
næststørste fisk på 6,2 kilo og her ovenfor på billedet til
højre får Johannes Bang gavekort på kr. 1.000 og senior
pokal for største gedde på hele 9,1 kilo. Een af foreningens
største præmierefisk nogensinde. |
Der er hygge og pølser på bådebroen
Og tak til Tommy som traditionen tro sørger
for at der er grillede pølser til de hårdt plagede fiskere
når de kommer hjem til Fiskerhytten igen. |
DMI har lovet regnvejr hele dagen, men har
ombestemt sig dagen før.
Så vi har haft noget af det bedste fiskevejr vi har oplevet
i mange år.
Ingen blæst og ingen solskoldninger! |
Turleder og dommer siger tak for deltagelsen
og minder om at foreningen har ganske mange arrangementer i
den nærmeste fremtid, det er bare om at tjekke kalenderen og
melde sig til. |
- [
Billeder og skriv: Lars "Frø" ] - |
APRIL 2015
[Til
top]
[Til
top]
Et hold bestående af mænd af
den rette støbning - nemlig Farum Lystfiskerforenings
gennemrutinerede hold af brobisser - mødtes i klubhuset
denne lørdag for at sætte SU-broen, bådudlejningsbroen samt
Fiskeringens og SU´s både i vandet i Farum Sø. Ikke
alle både nåede dog i vandet.
Et par gode folk havde forud for dagen isat begge broers rør
for at lette arbejdet. Tak!
Det blev som altid en hyggelig, men slidsom, dag. De
hårdtarbejdende blev belønnet med en god, solid frokost fra
slagteren på Farum Bytorv samt en håndfuld "slæbeøl", som
sikkert blev nydt hjemme på sofaen resten af dagen. |
Morgenmad i klubhuset |
[Til
top]
Opsætning af
Stavnsholtbroen i Furesø |
Torsdag
den 16. april
2015 |
Farum Lystfiskerforening ejer
en bådebro på Furesøens nordbred, ved en lille offentlig
sti, nedenfor Stavnsholt Rensningsanlæg. Broen tages på land
om vinteren da den ikke tåler at blive udsat for drivende
isflager. Ved broen ligger tre robåde som er til rådighed for sammenslutningen Fiskeringens medlemmer.
Derudover er broen den eneste offentlige bro på hele Farumsiden af Furesøens nordbred, og bliver flittigt brugt til
lystfiskeri af børn og unge (og voksne). Der er også mange
som nyder godt af muligheden for bare at kunne træde lidt ud
på søfladen, og få et kig til vejret og dyrelivet set fra
kanten af sivbæltet.
Fiskeklubben har tidligere frarådet fiskeri fra broen, fordi
udløbet fra Rensningsanlægget har ligget blot 15 meter fra
broen, men her i denne vinter er afløbets afslutning flyttet
100 meter ud i søen, så nu kan vi med god samvittighed lade
ungdommen fiske løs fra vores bro. |
|
|
Med denne nye og meget fornemme adgangsvej, ned til vores ellers så
hemmelige og diskrete lille plads, må vi nok forvente flere
publikummer på broen. Så behovet for en brofornyelse er
påtrængende. |
Torsdag den 16. april 2015
kl. 1730:
Fint vejr – koldt vand, noget som der blev lagt mærke til i
alle de tilfælde hvor der var utætheder i waders’erne.
Der var ændringer i bundforholdene, fordi rensningsanlægget
har anlagt nyt udløb. F.eks. har de fjernet 10 meter af det
gamle rør, så det nu slutter i et dybt hul lige under vores
bro. Et hul som Benny var meget, meget tæt på at synke helt
ned i. Der stod vand helt op til kanten af hans waders (og
lidt til), men han fik kæmpet sig fri af hængedyndet. |
Basse, Lucas og Morten |
Lucas og Basse |
Der slides og slæbes |
Tommy løfter et brofag |
Broen står til udskiftning
- allerede i år! |
Færdig! |
Ambulance på vej til klubhuset!!! |
Henrik Jarts gode aftensmad |
Der manglede ikke noget |
Vi skulle skynde os for Henrik
Jart gik hjemme i Fiskerhytten ved Farum Sø og lavede
skipperlabskovs og han havde svært ved at holde manden varm,
men da vi endelig ankom var det en dejlig labskovs.
STOR tak til: Ole Basse, Lars Frø, Benny Jensen,
Christian Hecquet, Morten Manniche, Lucas Msisca, Tommy Fejrskov
og Henrik Jart.
Det blev i øvrigt en sjældent
oplevet dramatisk aften i klubhuset, da et af de fremmødte
medlemmer pludseligt fik et ildebefindende og en ambulance måtte
tilkaldes. Det var i den forbindelse meget betryggende at opleve, at flere af
de tilstedeværende var kyndige udi både førstehjælp,
tilkaldelse og instruktion af redningspersonalet og ikke
mindst forstod at vise ambulancen vej ned til klubhuset (den
var faktisk på afveje og de troede ikke man kunne køre ned
ad stien til klubhuset...!).
NB: Medlemmet har det godt igen skulle vi hilse at sige. |
[ Tekst:
Lars "Frø" | Fotos: Lars "Frø" og Morten Søndergaard
] |
[Til
top]
Den tredje øl-smagning i
foreningens historie kom i stand denne aften, efter vi
igennem flere år havde plaget Bjarne, om ikke han var manden
der nok en
gang kunne sammen-sætte endnu en perle-smagerække af øl.
12 af foreningens øl-entusiaster mødte således op med store og spændte
forvent-ninger til aftenens smagning. Først skulle vi dog
drikker almindelig "slaveøl" til Eriks fornemme aftensmad.
Så var bunden også ligesom lagt...
Bjarne indledte smagningen med et fint powerpointforedrag om
de forskellige øltyper og gæringsmetoder. Og så skulle der
smages! |
Bjarnes indledende
powerpointshow |
Sådan burde klubhusets bar
og klubaftener se ud |
En spændt forventen til smagningen |
Smage- og oplysningsskemaet |
MARTS 2015
[Til
top]
Efter 2 aflyste ture grundet
motorhavari på Fyrholm var forventningerne høje.
Skipper Lars Pryds havde fanget rimeligt med fisk syd for
Ven dagen før, så humøret fejlede ikke noget. Men ak - det
blev IKKE en af de dage.
Vi måtte slide i det hele dagen. 6 torsk til 26 deltagere
blev det til. Bjarne Frederiksen fangede den største 60,5 cm
og Leonhardt Phil og søn fangede halvdelen af dem.
Så foreningsglassene gik til Bjarne og Leonhardt. Til
gengælde var vi 21 der slap for at rense fisk. Næste gang
tager vi revanche! |
Lucas og Morten |
John, Emil og Anders m.fl. |
Leonhardt Pihl og søn |
Bjarne Frederiksen - glas |
- [ Tekst
og fotos: Ole "Basse" Gammelmark ] - |
[Til
top]
Den 41´ende generalforsamling
i foreningens historie blev, som sidste år, indledt med
Niels Godsks uovertrufne gule ærter med flæsk,
medisterpølse, kyllingeben, rødbeder og rugbrød til. Hertil
naturligvis øl og snaps.
Det gav alt sammen en rigtig god stemning inden den
egentlige generalforsamling kunne begynde kl. 1930.
Bjarne var som altid en kompetent dirigent og styrede
sikkert gennem alle dagsordenens punkter.
Under punktet eventuelt var der forbavsende mange forslag
til fremtidige ture og arrangementer - dejligt! Der skal nok
blive fulgt op på de fleste af ideerne. |
En udsigt man aldrig bliver
træt af! |
Så er de fleste bænket |
Fadene går rundt |
Mums fili baba! |
Lucas og Morten havde... |
...været ude på Farum Sø |
[ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard
] |
[Til
top]
Den skånske jig-virtuos,
Jörgen Larsson, gæstede Farum Kulturhus denne aften, hvor
der var fremmødt 80 af de mest hardcore sandart- og
aborrefiskere i landet.
Jörgen var "inviteret" af grejgrossisten Fairpoint og
grejproducenten Westin, som Jörgen er testfisker for.
De første par minutter gik med lige at få stillet ørene ind
på Jörgens skånske dialekt.
Farum Lystfiskerforening stod for det praktiske m.h.t.
booking af teatersalen og opstilling af borde og stole samt
salg af øl og vand. Tak til foreningens frivillige hjælpere:
Ole, Leon, Tommy, Morten, Jan og Natalie. |
|
[ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard
] |
FEBRUAR 2015
[Til
top]
Senior-arbejdsdage
|
Januar/Februar 2015 |
Foreningens seniorer og andre arbejdsfrie
medlemmer har igen i år hygget sig på en lille stribe
arbejdsdage, bare et par stykker om måneden, tirsdage i
ulige uger fra 9 til 13. |
Vi har renoveret åremuffer fra
bådudlej-ningen og Fiskeringen.
Vi har rettet tovværket ud i alle Fiskeringens ankre, kors
hvor folk har slået mange knuder på de stakkels tove.
Vi har rengjort og trykspulet borde og bænke og er nu igang
med at montere hylder i endnu tre både.
Har du lyst til at være med, så har vi masser af lettere
forefaldende, og meget nyttige, arbejdsopgaver. |
|
Tak til: Christian Hecquet, Henrik Jart og
Lars Frø. |
[Til
top]
Denne tur var der set frem til
med endnu større forventninger, end den aflyste tur den 13.
februar 2015. Men ak og ve! Aftenen før måtte en slukøret
rederiejer meddele turleder Ole "Basse", at skibet stadig
ikke var sejlklar.
Herunder skibets Facebook update:
"Fredag blev skibet færdig. Det var kun en lille
bolt der var knækket, men da den var svær at komme til, og
der var leveringstid på reservedelene, tog det nogle
dage...!
Nu er vi klar igen til jagten på Øresunds stortorsk.
Vi beklager selvfølgelig over for dem, hvis fisketure
denne reparation er gået ud over. Og især Farumklubben,
som er dem, hvis ture det er gået værst ud over. Fyrholm." |
|
[Til
top]
Denne tur var der set frem til
med store forventninger, idet fangsterne af de store torsk i
Øresund havde været støt stigende op til turen. Det var
faktisk næsten på niveau med "de gode gamle dage".
Desværre var der dagen før turen gået en pakning et sted i
skibet - skipper Lars er jo ikke ligefrem nænsom ved det
gode skib! - og en ny kunne desværre ikke skaffes i tide til
vores tur, som dermed måtte aflyses til stor ærgrelse for de
24 tilmeldte medlemmer. |
|
[Til
top]
Der har på vinterens
klubaftener været talt frem og tilbage om etableringen af
deciderede madaftener i klubhuset. Det kunne f.eks. være en
aften i hvert af årets kvartaler, hvor vi samles til en
fælles aftenspisning.
Christian Hecquet ville ikke lade det blive ved snakken, så
han startede egenhændigt ud på denne klubaften med
"Flæskestegsandwich a la Hecquet".
Ingen gik sultne hjem og Christian skal have stor tak for
sit gode initiativ, som forhåbentlig bliver startskuddet på
mange kommende klubaftenspisninger. |
|
JANUAR 2015
[Til
top]
Der blev skævet mere end én
gang til vejrudsigten op til denne tur. Vi var nemlig "lovet" 7-8
sekundmeter fra nord med tiltagende vind op ad dagen.
Ganske vist knap så slemt som den oprindeligt planlagte tur den 10.
januar, som skipper Anders selv aflyste p.g.a. stormen Dagmar, men slemt nok skulle det vise sig! Ikke mindst for
Christian Hecquet, der måtte tilbringe hele turen
på langs med en brækspand inden for bekvem rækkevidde... |
Lodtrækning inden ombordstigning |
Nordenvinden jog ned gennem Øresund |
Det gik dog overraskende fint
til at starte med, hvor vi sejlede stik syd, men da vi så
pludselig ændrede kursen til stik
øst - på
tværs af Øresund over mod Kobberværket syd for Helsingborg,
fik vi for alvor nordenvinden og de ubehageligt
rullende bølger at mærke. |
Turleder Ole "Basse"
med fisk på |
Erik så helt forskrækket ud over torsken! |
Men vi er jo en samling
lystfiskere af den rette støbning, så kulde, blæst og lidt
buler på vandet kunne ikke skræmme os. Der kom hurtigt gang
i fiskeriet og den ene torsk efter den anden kom ombord,
hvilket jo altid hjælper på en mulig truende søsyge. |
Torsk og sej i baljen |
Færgerne pendulerede hele dagen |
En særlig oplevelse fik Lars "Frø",
da han først
fangede en torsk, som en lampret havde suget sig fast på
siden af og kort efter en torsk, der gylpede en
ansjos op! Og så sluttede han lige af med endnu en torsk, der gylpede en brisling
op! Meget alsidig fisker, ham Lars. |
Thøger med seriøst flex på klingen |
Knækket line, pirk og torskekadaver |
Netop som vi troede, at vi
havde oplevet det hele fik Thøger et gedigent
hug, der varslede "målertorsk". Han kæmpede en brav kamp,
alt i mens skipper samtidig sejlede efter "fisken", som skulle
vise sig at være en kombination af en knækket line med en pirk og et 6-7 kilos
torskekadaver for enden! Så hårdt har en død torsk vist ikke kæmpet
før... |
Erik fik glas for største torsk (4,2 kilo) |
Bob fik glas for
flest torsk (17 stk.) |
Sikkert tilbage i havn stod
turleder Ole "Basse" for den
traditionelle præmieuddeling til deltageren med flest fangne
torsk henholdsvis deltageren med den størst fangede torsk. Erik
Winther fik et foreningsglas for turens største torsk på - beskeden
- 4,2 kilo,
mens Bob Anders fik et glas som turens flittigste fanger med hele 17 torsk. |
Samling i havnen og evaluering af turen |
Mogens spredte torsk ud på kørebanen |
Motor-Mogens syntes åbenbart, at han
havde fået for lidt opmærksomhed på turen, for på vej hen
mod sin bil han smed alle sine torsk ud på kørebanen lige
foran en kørende bil, der måtte bremse op for at undgå
påkørsel! |
Fangst-resultat
Bob Anders: 17 torsk.
Niels Godsk: 14 torsk, 3 sej.
Ole Gammelmark: 14 torsk.
Morten Søndergaard: 12 torsk, 2 sej.
"Motor-Mogens" Thomsen: 12 torsk.
Lars "Frø" Nielsen: 9 torsk, 2 sej + diverse.
Jørgen Thomsen: 8 torsk.
Erik Winther: 7 torsk (største 4,2 kilo).
Henrik Jart: 6 torsk, 2 sej.
Leon Rasmussen: 6 torsk, 2 sej.
Thøger Nielsen: 4 torsk, 1 sej.
Christian Hecquet: søsyg hele turen.
I alt: 105 torsk med hjem |
|
[ Tekst
og fotos: Morten Søndergaard
] |
[Til
top]
Noget af det spændende ved at
komme til klubaftenerne i foreningens hyggelige klubhus
"Fiskerhytten" ved Farum Sø, er, at der som regel er sket et
eller andet nyt siden ens seneste besøg.
Således også denne aften, hvor klubhusets nye mascot - en
svømmende plasticfisk - vimsede rundt i sin bowle (en
omvendt lampeskærm) hele aftenen.
Det var faktisk rigtig hyggeligt! Nu mangler vi så bare et
navn til fisken - Nemo måske?
Ellers stod aftenen på "almindelig hygge". |
|
[Til
top]
|
|
|