Jule-hygge-mødet i klubhuset
runder året af med dampende varm gløgg og æbleskiver. Og så
er det denne aften, at medlemmerne kan tilmelde sig til
vinterhalvårets buleture på Øresund. Der er nogle medlemmer,
der lige nøjagtig kun kommer ned denne ene aften for at være
sikker på at få en plads på havturene! Hyggeligt som altid.
[
Fotos: Ole Gammelmark | Tekst og WEB: Morten Søndergaard ]
Det sagnomspundne
jule-bestyrelsesmøde finder altid sted den første mandag i
december. Her mødes bestyrelsen og andre medlemmer med
tillidshverv samt medlemmer bestyrelsen vurderer har gjort
en særlig stor indsats i løbet af året.
Der er rigeligt af alting, især godt humør og hygge.
Pakkespillet er ligeledes noget alle ser frem til med store
forventninger.
SU-broen og Bådudlejningens
bro i Farum Sø samt foreningens bro ved Stavnsholt i
Furesøen skulle på land denne dag. Alt forarbejdet var gjort
- bådene og fortøjnings-pælene var allerede taget op, så det
var en smal sag for foreningens brobisser i Bådpasserteamet.
I køkkenet tryllede Christian Hecquet med først morgenmad og
sidenhen en solid frokost.
Jesper på vej ud med
arbejdsbåden
Bjarne Uldbrandt er klar
med vognen
Mogens og Henrik løfter et
brofag
Lars og Mogens demonterer
BU-broen
Belønningen! Meget
velfortjent.
STOR tak til: Ole
"Basse", Lars "Frø", "Rekorden-Morten", "Motor-Mogens",
"Bjarne Steehead", Peter Platen, Benny Jensen, Christian
Hecquet, Henrik Hartig og Bo Damgård - alle Farum
Lystfiskerforening samt Jesper og Bjarne Uldbrandt fra SU og
Jesper Winding Lauesen fra LF.
Samtidig med at broerne i
Farum Sø blev taget op var 4 af bådpasserteamets hårdeste
hunde taget over til Stavnsholt for at tage foreningens bro
op dér.
Det foregik i nærmest ankeldybt vand efter sommerens hede og
deraf følgende lave vandstand.
STOR tak til: Ole "Basse", Peter Platen, Bjarne
Jensen og Benny Jensen.
[
Fotos: Peter Platen | Tekst og WEB: Morten Søndergaard ]
De hårdtarbejdende medlemmer
fra bådpasserteamet trådte atter i karakter og fik taget de
sidste både og alle fortøjningspælene på land denne
eftermiddag. Det skete til en start i en fantastisk
solnedgang, hvor solens stråler gennem tågedisen lagde en
sart og nærmest trylleagtig orange-douche farve over det
hele. Arbejdet sluttede dog i mørke.
Alt i mens der blev prustet og moslet udendørs tryllede
Christian og Tommy i køkkenet, hvor der blev kreeret den
dejligste spaghetti carbonara.
Vi var oppe imod hårde odds
vejrmæssigt til klubmesterskabet i havfiskeri med 7-11 m/s
vind fra nordlig retning og det var køligt.
Fiskeriet var ligeså svært, som vejret var dårligt. Der var
lidt langt mellem huggene og når fisken endelig huggede, så
var de svære at kroge. Uden skippers Anders kendskab til og
erfaring med Øresund var det nok blevet en tur næste uden
fisk.
Der blev fanget en del meget flotte sej, nogle gode
stegetorsk samt enkelte knurhaner og hvillinger.
John Schou
Tommy Fejrskov
Bjarne Frederiksen og
Frederik Lind
Frederik og Lars Bøgeskov
Paw Meinertsen - klubmester
Frederik Lind fik en
trøstepræmie
Største fisk i tæt
konkurrence:
Lars 38,5 cm, Tommy 38,9 cm, Paw 39,5 cm.
Paw vandt et gavekort på 200 kr.
1. plads og klubmester Paw
gavekort 600 kr.
2. plads Ole gavekort 200 kr.
3. plads John gavekort 200 kr.
Trøstepræmien, et
foreningsglas, gik til Frederik Lind. Han nåede kun at fiske
en time, inden søsygen indhentede og overmandede ham.
Nr.
Navn
Rødspætte
Ising
Skrubbe
Point
1:
Paw Meinertsen
3
1
14
25
2:
Ole ”Basse”
4
1
9
23
3:
John Schou
3
4
4
21
4:
Tommy Fejrskov
2
1
6
14
5:
Anders Vernersen
0
0
11
11
6:
Frederik Bøgeskov
2
2
1
11
7:
Erik Winther
0
0
10
10
8:
Lars Bøgeskov
1
0
3
6
9:
Bjarne Frederiksen
1
1
1
6
10:
Flemming Aanæs
0
0
3
3
11:
Frederik Lind
0
0
2
2
12:
Mikkel
Så desværre forkert på
datoen og kom derfor ikke med
[
Tekst: Ole "Basse" | Fotos: Ole og Erik Winther | WEB: Morten Søndergaard ]
Malingen af klubhuset
fortsatte denne torsdag. Grejskabene og gavlen ud mod søen
fik en overhaling. Så mangler kun resten... STOR tak til: Ole "Basse", Lars "Frø",
"Motor-Mogens", Christian Hecquet og Tommy Fejrskov.
[ Foto: Tommy Fejrskov | Tekst og WEB: Morten Søndergaard ]
Syv seniorer og fire juniorer
mødtes på et familievenligt tidspunkt midt på dagen til
endnu en tur med Juventus og skipper Anders. Vi skulle fange
sild og torsk, og skipper var lidt usikker på hvor vi skulle
finde dem.
Men ovre ved “Kobberværket” på Svenskesiden af Sundet plejer
der jo altid at være godt, og vi fandt da også ret hurtigt
nogle store stimer sild. Der var også enkelte torsk, og
Anders Villadsen lagde fint ud med een på 53 centimeter. Han
blev dog hurtigt overgået af Motor Mogens med en torsk på 55
centimeter, og det lignede længe en vinderfisk.
Herovre ved Sverige var der
desværre også buler på vandet og det viste sig at et par
juniorer ikke var søstærke, faktisk var der en ung dame som
blev seriøst alvorligt søsyg.
Det var jo et dilemma, for hvis vi sejlede over i læ af
Sjælland var der ikke ret mange fisk.
Men efter at have fisket i MEGET lang tid i bølgerne,
sejlede vi endelig over i læ, og vips – så forsvandt søsygen
og de unge mennesker livede op igen.
Men det havde været nogen drøje timer for dem, og måske
mistede foreningen - for evigt - en ellers lovende kommende
havfisker på denne tur.
Kristian med vindertorsken
På Sjællandssiden kendte
skipper eet lillebitte sted, hvor han mente der kunne være
fisk. Og mindsanten var der også een torsk, som gæsten
Kristian fangede, og den var lige netop een centimer længere
end Mogens’s og endte med at blive vinderfisken. Kristian
fangede også en fjæsing og en måge, begge blev med stor
forsigtighed befriet for kroge og liner og genudsat i svømme
og flyvedygtig tilstand.
Der renses fisk
Anton med fisk
Vi sluttede med præmieuddeling
på molen. Junior Emilie Klim fik glas for største junior
torsk, hun fangede hele to stykker som hendes farmand skar
hovederne af inden turlederen nåede at få dem målt. Junior
Faye fik en præmie for at fange turens første makrel, det
nåede hun lige inden hun gik i søsyge-mode. Junior Buster
var med som gæst og havde også været plaget af søsyge, fik
præmie for mange sild, det samme fik en anden junior gæst
Bertram. Motor Mogens fik præmie for en flot knurhane, og
endelig fik gæst Kristian glas for største senior torsk.
Kristian er turlederens svigersøn, og jeg har lige siden
skullet høre på en uendelig masse blær og pral over denne
sølle lille fisk som tilfældigvis gik hen og blev dagens
største.
[
Skriv og billeder: Lars "Frø" | WEB: Morten Søndergaard ]
Der var lavet et fornemt
forarbejde op til denne halve arbejdsdag ved klubhuset.
Torsdag blev alle bådudlejningens både således taget op og
arbejdet med at male klubhuset, Den lille Hytte og
grejskabene blev så småt startet op. Fredag kørte Kenneth
til Hillerød for at leje en mini-graver, idet kommunens mand
måtte give fortabt ved opgravningen langs bolværket. Så må
en voksen jo tage over...
Ole maler plankeværk
Christian hjælper til
Vi havde deadline til kl. 1200 denne lørdag, så der blev
arbejdet for fuld skrald fra kl. 0800: Kenneth Thostrup og
Peter Platen havde det hårde arbejde ved bolværket ud mod
SU-broen, Ole "Basse" og Christian Hecquet malede videre på
klubhuset, Den lille Hytten og grejskabene, Morten
Søndergaard var i pendulfart mellem klubhuset og
tømmerhandelen og dokumenterede al arbejdet, Bo Damgaard fik
et flashback til sine dage som graffitimaler da han
sprøjtemalede gitteret til vinduet og stålskraldespanden,
Lars "Frø" fik styr på indholdet af Den lille Hytte og
Bådudlejningen og Motor-Mogens svang kosten på facaden så
alle spindelvæv forsvandt. Der var konstant fart over feltet
i 4 timer.
Drænspaden er kastet
Afstiveren er klar
Ole giver en hånd med
Stige i vandet
Der boltes og skrues
Nær-ved uheld for Lars
Kenneths skruemaskine er
rødglødende
Peter skærer gevindstænger
til
Hårdt og ubekvemt arbejde. Kenneth en ægte
bro- og borebisse!
Arbejdet beundres
Lars ordner
fortøjningsrør
Ny postkasse sat op
Christian og Ole maler
Mogens fejer spindelvæv
Den lille Hytte males
Pas på ryggen Chrtistian!
Skraldespand sprayes
Grejskabene males
Sidste originale bræt males
Vi blev ikke
færdige med det hele men der kommer andre arbejdsdage...
Vi var dog godt tilfredse, måske endda en lille smule stolte
af os selv :-)
Bo D. - en gammel graffitimaler i
aktion
Minderne kom tilbage...
Stor, stor tak til: Ole "Basse", Kenneth Thostrup, Lars
"Frø", Morten Søndergaard, Peter Platen, Bo Damgaard,
Christian Hecquet og Mogens Thomsen.
Vi mødtes
klokken 7,30 i Helsingør Nordhavn, og alle glædede sig til
en tur efter “torsk i sild”.
Men ak og ve: Der stod en strid nordvestlig vind ned gennem
Øresund, og vejrmeldingen lovede endnu mere vind frem til
middag, hvorefter det så måske ville løje lidt af.
Skipper Anders tilbød at hvis
vi gerne ville ud og fiske, kunne vi sagtens tage ud og
ligge i læ helt inde under Sjælland, men det ville ikke
blive en tur af vanlig kvalitet.
Vi valgte at blive på land, og den bekymrede turleder
spurgte så lidt forsigtigt om hvem der skulle betale. Og det
syntes Anders at han skulle.
Stor cadeau og credit og hvad det ellers hedder, til Anders
for den indstilling.
Turlederen har i sit lystfiskerliv,
være på en hel del Øresundsture, som burde have været
aflyst, men som blev afviklet, fordi det jo også er en
forretning at drive turbåd.
Og desværre for dem der måtte
køre skuffede hjem, så er der helt udsolgt til foreningens
næste to efterårsture på Øresund – måske blir der plads til
vinter.
[
Skriv og billede: Lars "Frø" | WEB: Morten Søndergaard ]
Foreningens stærke mand,
Anders Villadsen, havde meldt forfald, men alligevel
lykkedes det for os med de tynde arme og gigtplagede
gummiben at få sat bådudlejningsbådene på land.
Rekorden Morten havde aftalt med kommunen, at de betalte
materialerne, hvis vi selv malede og lavede diverse øvrige
reparationer på huset.
Efterfølgende havde Morten købt ind, så der var helt klar
til at vi fortsatte med at male huset.
Imens der blev malet, gik
Kenneth og forberedte et større entreprenørarbejde med
bolværket ud mod SU broen.
Projektet har været undervejs i langt over et år, men nu
skulle der altså ske noget, mente Kenneth.
Vi andre holdt lav profil, og krydsede fingre for at det
ikke ville blive nogen af os, som skulle stå ude i suppen og
bore huller i noget stenhårdt regnskovstræ. - Nå men der var
først på lørdag at det skulle “ordnes”.
Vi sluttede med meget
velfortjent højtbelagt smørrebrød fra den lokale
"Brødbanditten".
STOR tak til:
Christian Hecquet, Mogens Thomsen, Peter Platen, Bo
Damgaard, Ole "Basse", Tommy Fejrskov, Kenneth Thostrup og
Lars "Frø".
[ Skriv og billeder: Lars "Frø" | WEB: Morten Søndergaard ]
En klubaften i Farum
Lystfiskerforening er altid garant for en hyggestund i gode
fiskekammeraters nærvær.
En spændende optakt til denne klubaften stod foreningens
hobby-ølbrygger, Tommy, for, da han opagede en slyngende urt
ved skovstien ned til klubhuset - en urt der skulle vise sig
at være af den ædle humleart. Vildtvoksende humle tæt ved
foreningens klubhus! Dét er stort...
Humlen blev straks høstet og ophængt i køkkenet - ganske tæt
ved øl-køleskabet.
Ellers var dette formentlig den sidste at årets klubaftener,
der kunne afholdes siddende udenfor på bænkene med udsigt
til en flot solnedgang. Sommer kom tilbage!
Brygmester Tommy vurderer
årets høst af humle - lige ved klubhuset!
Denne havtur var der i særlig
grad set frem til, da vi sidste år lidt misundeligt kunne se
andre foreninger opleve fantastiske ture efter makreller.
Særligt de skibe, der anvendte den særlige fodringsmaskine,
som fodrer makrellerne med mosed fiskeaffald direkte fra
skibssiden - dels for indledningsvis at lokke makrellerne
til og for derefter at fastholde dem omkring båden. Dét
skulle vi også prøve - troede vi...
En håndfuld makreller - fik
de fleste
Frederik Bøgeskov brugte
let grej
Først skulle vi imidlertid
søge efter en markeringsbøje i området ud for Vens
nordvestrev, da skipper på formiddagsturen havde været
nødsaget til at efterlade ankret, som sad urokkeligt fast i
bunden. Det gik der noget tid med, da bøjen ikke sådan lige
var til at få øje på.
Markeringsbøjen er spottet!
Lars Bøgeskov venter spændt
Da vi omsider fik skibet
placeret og de 2 fodringsmaskiner kom op i omdrejninger,
viste det sig, at der stort set ingen strøm var til at føre
duftsporet videre - samarbejdet duft-strøm var der ganske
enkelt ikke. Duften gik med andre ord lige ned eller ingen
steder og fik slet, slet ikke lokket det antal makreller til
skibet, som vi var stillet i udsigt. Så intet eventyrligt
makrelfiskeri denne gang. Men det gode humør blandt alle
deltagerne kunne ingen tage fra os.
Tommy stod lige ved den ene kværn - og lykkedes med at fange flest
makreller af alle ombord!
Thomas med fin flådfisket
makrel
De fleste af
turens i alt 71 makreller tog på flådfiskede silde-, tobis-
og hornfiskestykker 2-4 meter nede. Snitvægten lå på fine 5-600 gram med den største på ca. 900 gram
til Peter.
Makreller er heldigvis taknemmelige at rense, så det tager
næsten ingen tid.
Og så nåede vi ind i
tide lige inden et større skybrud brød løs.
En fantastisk aften med godt
vejr, og selv om der var lidt bølger, så var det lige tilpas
til at vi kunne drive hen over stimerne af torsk i fin fart.
Turen havde længe været udsolgt med hele 26 deltagere og der
var ikke mange af disse, som ikke fangede kvoten (5 torsk).
Størrelsen var i den pæne ende for sommertorsk og juniorerne
fór frem og tilbage til tommestokken for at se om de nu
havde den største juniortorsk. En enkelt makrel til en gæst
blev det også til.
Bedste senior og junior vandt en pirk samt et af foreningens
glas efter eget valg.
Leon med turens største
seniortorsk
Forventningsfulde juniorer
Så var der gevinst!
[
Tekst og fotos: Ole Gammelmark | WEB: Morten Søndergaard ]
Denne fyraftenstur kom i stand
efter et stort ønske fra deltagerne på de foregående
fyraftensture i maj og juni måned. Og hvad medlemmerne
ønsker, skal de få...
Fiskeriet stod i aborrernes tegn og Mogens, som var med på
guidet tur med Lars "Frø", fangede aftenens største aborrer.
Aftenen sluttede af med fællesspisning med Tommy som
grillmester og salatsnedker.
Det har været rigtig hyggelige og givtige fyraftensture
indtil nu i denne sæson.
Maj måneds helt fantastiske
vejr gør, at det er om end endnu skønnere at tage ud på
Farum Sø på fyraftensturene.
Og da ikke mindst komme tilbage ind til klubhuset og sidde
ved bord-bænkesættene og hyggesnakke med de andre deltagere
om fiskeri og dagligdagens oplevelser.
Det blæste fra øst denne dag og det mærkede de, der var roet
ned i den anden ende af søen! Der kom vabler i håndfladerne.
Hej alle
Her er en lille historie om aldrig at opgive at fange en
gedde. Hugget faldt på min første Gedde-premiere i
foreningen tilbage i maj 1982, men ak det blev kun et hug
solid fisk på men bare nogle sekunder.
Siden har jeg jævnligt fiske på dét sted mellem øen og
Værløsesiden men end ikke et hug har jeg haft.
På klubbens fyraftenstur
torsdag den 17. maj 2018 faldt hugget så igen samme sted!
Men ak det var Jan, der havde fisk på. 10 sekunder senere
fik heldigvis jeg også hug!
Så med lidt panik i båden lykkedes det først at lande Jans
fisk, veje og genudsætte den og derefter min.
Ole med 6 kilo gedde på 100
cm
Jan med 5,5 kilo gedde på
95 cm
Jans vejede 5,5 kg og målte 95
cm min vejede 6 kg og målte 100 cm.
Ps. Ingen af gedderne var med sikkerhed den tilbage fra
1982, men de sloges godt. Hilsen Ole "Basse"
Hej Farum Lystfiskerforening
Et billede fra gårsdagens fyraftenstur. Vejret var næsten
for godt og nok lidt for godt til fiskeri, men lidt fisk
blev det til.
Formanden og sønnike fik to fine fisk på 5,5 og 6,0 kg. (se
ovenfor).
I vores båd brugte vi det meste af tiden på vertikalfiskeri,
men vi fandt ikke nogen store aborrer.
Vi havde også kastegrejet med og efter et par minutter havde
vi haft to tilbud fra gedder, som ikke blev hængende.
Jeg fik denne udlegede 6 kilos gedde, som Nicolai fremviser,
før vi begyndte vertikalfiskeriet igen.
Vi fandt en enkelt virkelig stor fisk på vej tilbage til
klubhuset, men det var ikke til at lokke.
Stram line - Theis
[ Billed og tekst: Ole Gammelmark & Theis Kragh | WEB: Morten Søndergaard ]
Farum Foreningens
traditionsrige geddepremiere, den første fridag i maj, fandt
sted i allerfineste vejr, måske ligefrem FOR fint. Vi
startede køligt, der var rimfrost på Fiskerhyttens tag, men
senere blev det så varmt at enkelte deltagere smed alt
overtøjet og sejlede i bar mave, lige indtil en lille sky og
en let brise fik os til at trække i jakkerne igen.
Vi var 27 mand, heraf 3 seniorer, og 2 gæster, og 3 som lige
akkurat nåede at melde sig ind i foreningen inden starten
gik. SÅDAN!
Indskrivning ved 6-tiden
Lars "Frø" instruerer
Johannes Bangs hjemmelavede
agn
Malle og kutling
En bolchekrukke!
Forfangsline
Grej i hobevis
Veje- og opbevaringssæk
Niels og Mogens gør sig
klare
Starten er gået
Fiskeriet var ikke ligesom vi
har været vant til det. Gedderne har fordelt sig i hele
søen, og så er der jo tilsvarende mindre at fange på de
traditionelt velfangende pladser på det lave vand i
Svanholmbugten og omkring Øen. Så de deltagere der dagen
lang kastefiskede med kunstagn inde over det lave vand,
fangede kun ganske få fisk. Der er masser af dybt vand i
Farum Sø, og de der fiskede dybt, havde også svært ved at
ramme gode hotspots. Formand Basse fik dog fuldt valuta for
sin ekkolod-investering og sine med besvær sammensparede
agnfisk, da han fandt et fint område lige syd for Bøgeskovs
Banke, og det gav en god fisk til bådsmand Jan.
Johannes Bang og Toke
Troelstrup ud for Svanholmbugten
Det er jo ikke kun agnfisk som
kan fiskes dybt, det kan kunstagn også. Man kan
trolle/dørge/trække efter båden, med dybtgående eller
blybelastede agn, men det var der tilsyneladen slet ingen
som havde forberedt sig på. Her er der absolut plads til
forbedring og indarbejdning af nye vaner: Teknikken - der
kræver “et godt greb om årerne” - er gammel og velbeskrevet,
for eksempel i min gode gamle fiskebibel “Gedde Aborre
Sandart” af Jens Ploug Hansen. Den kan lånes i klubbens
bibliotek, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme
ind i kampen!!!
Jan Bressendorff dørger med
Farumgård i baggrunden
Emil Kirkegaard og Tobias
Villesen
Erik, Anders og Mikkel
Hvad vejer den?
Den er tung!
Op at stå!
Båddommer Lars "Frø"
Jan Holm Nielsen
Morten Søndergaard
Emil Kirkegaard
Niels og Mogens på vej mod
dommeren
Fantastisk Farum Sø-gedde -
123 cm og 11,0 kilo
Den imponerende gedde måles
Og genudsættes
Vi sluttede klokken 12, og det var herligt at komme op på
fast grund igen, få rettet benene ud, og lettet sig, og få
en kold øl og en ristet pølse med rå eller ristede løg. Tak
til grillmestrene Tommy og Christian.
Bådene retur ved broen
Så er de fortøjret!
Indvejning på land - Simon
Hansen
Indvejning på land - Peter
Platen
En tidligere vinder - Bo
Damgaard - ser spændt på dommerens bismervægt
En vigtig mand! Tommy
rister pølser
Tobias Villesen nåede at genindmelde sig på selve dagen via
sin smartphone!
Pause er = pølse
Toke og Johannes
Lars "Frø" gør status og
varmer op til præmieuddeling
Det var behageligt let at være dommer, for der blev kun
indvejet 11 fisk, hvoraf de 5 største udløste præmier.
Junior Mikkel Staberg havde en gedde på 2,15 kilo og var
eneste junior med fisk så Mikkel vandt Junior pokalen. Jan
Bressendorff indvejede en fisk på 3,3 kilo og vandt gavekort
på kr. 200, Peter Platen havde en fisk på 3,5 kilo og vandt
gavekort på kr. 400, Emil Kirkegaard havde en fisk på 3,7
kilo og vandt gavekort på kr. 600, Daniel Snerlev havde en
fisk på 3,8 kilo, men han var desværre ikke medlem, så vi
kan bare gentage os selv, og sige at: Der er altid mindst
600 gode grunde til at være medlem af Farum
Lystfiskerforening! Jan havde en fisk på 4,1 kilo og vandt
et gavekort på kr. 800 og Motor-Mogens satte REKORD FOR
FARUMFORENINGENS TRADITIONSRIGE GEDDEPREMIERE med en gedde
på hele 11 kilo !!! Første premiere-gedde nogensinde over de
magiske 10 kilo !!! STORT TILLYKKE TIL MOGENS, som vandt et
gavekort på kr. 1.000 og retten til at få GEDDEPOKALEN hjem
at stå på kaminhylden i et helt år (så snart vi har fået den
graveret).
Lars "Frø" fortæller og
deler præmier ud - del 1
Lars "Frø" fortæller og
deler præmier ud - del 2
Lars "Frø" fortæller og
deler præmier ud - del 3
Mogens sejlede sammen med Niels Godsk, og gedden bed på en
bundfisket skalle omkring 5 meter nede af skrænten ud for
Svanholm-plateauet. Niels sørgede for at forlænge spændingen
ved at forskrække den med årerne.
Men iøvrigt blev den store
fisk både hensynsfuldt og skånsomt håndteret, og genudsat i
frisk stand, hvilket den kvitterede for med et par solide
slag med halen da den svømmede mod dybet igen.
- Og alle fisk blev genudsat ...
Niels håndterer den store
gedde
[ Tekst: Lars "Frø" | Fotos, videos og WEB: Morten Søndergaard ]
Foreningens fyraftensture på
Farum Sø er altid en deltagelse værd - de er både hyggelige
og afslappede og alle er i godt humør.
På denne årets første tur af slagsen havde jeg
"Motor-Mogens" med i båden og det blev
indledningsvis til en lang spændende
snak om alle de lande og ferier vi hver især havde været i
og på.
Snakken forstummede da en hvirvel i overfladen ikke langt fra
båden afslørede en stor fisk!
Et hurtigt kast i retning mod hvirvlen med den nye "X-Rap
Peto"
("The Beast from Finland") fra Rapala i gul/grøn var mere end
gedden kunne stå for - et kraftigt hug og et par dybe rusk i
kæppen afslørede, at det var en af de bedre gedder.
Efter en helt udramatisk fight gled gedden over netrammen og
hvilken fisk!
6,7 kilo og hele 108 cm lang, så den var lidt til den slanke side.
En god optakt til lørdagens gedde-konkurrence på søen, selv
om det måske skulle vise sig, at være dårlig timing at fange
så stor en gedde så tæt på gedde-konkurrencen.
Jeg var super glad og lykkelig for gedden og oplevelsen med
at fange den og da ikke mindst mærke den delte glæde fra Mogens og senere
også de andre i klubhuset, hvor der var den sædvanlige hygge.
Vi satte bådene i vandet, både
de tunge og de lette.
Vi gjorde os umage med at slæbe så lidt som muligt og brugte
spillet rigtigt meget, godt med hjul og endnu bedre med
spil!
LF-Jesper og SU-Jesper satte fortøjrings-rørene og riggede
fortøjningerne til.
Bo Damgaard og Peter Platen reparerede på Stavnsholtbådene.
Vi nåede lige at blive færdige til spisetid.
Vi fik smørrebrød fra det nystartede smørrebrødshus
"Brødbanditten" i Farum.
STOR Tak
til:
Mogens Thomsen
Benny Jensen
Bo Damgaard
Peter Platen
Ole "Basse" (som serverede morgenmad og derefter tog til
konfirmation).
Lars "Frø"
Anders Villadsen
Kristian Hecquet
Tommy Fejrskov
Jesper Lauesen fra Lystfiskeriforeningen
samt Jesper og Bjarne Uldbrandt fra SU.
[ Billed og skriv ved Lars Frø | WEB: Morten Søndergaard ]
Vi monterede brofagene på
SU-broen. Det var kejservejr, sol og vindstille,
Jan lavede flæskestegssandwitch. Igen-igen og endnu bedre
end sidste uge. Hvad skal det ikke ende med, hvis vi
fortsætter arbejdsdagene.
STOR tak til:
Mogens Thomsen,
Benny Jensen,
Kenneth Thostrup,
Bo Damgaard,
Peter Platen,
Ole "Basse",
Jan Holm Nielsen,
Marie Gammelmark
Lars "Frø" og Christian Hecquet.
[ Billed og skriv ved Lars Frø | WEB: Morten Søndergaard ]
Foråret er lig med travlhed
for foreningens bådpasserteam: Der skal ordnes ankertove,
fortøjningsreb, fjedre, sjækler, karabinhager, sættes rør og
både og broer i vandet i både Farum Sø og Furesøen.
Heldigvis har foreningen et sammentømret team af erfarne
"brobisser".
Rørene til SU-broen skulle sættes i og det voldte en del
besvær, men problemknuseren Tømrer-Kenneth opfandt en metode
med reb og lægter til måle afstandene mellem rørerne ude på
vandet! Trianguleringsprincippet...
Bo og Lars udveksler
erfaringer
Tak denne aften
til:
Ole "Basse", Lars "Frø", Morten Søndergaard, Anders
Villadsen, Kenneth Thostrup, Leon Rasmussen, Peter Platen,
Benny Jensen, Bo Damgaard og Jan Holm Nielsen.
Foreningens
fremmeste jæger, Kenneth Thostrup, havde inviteret til en
eksklusiv vildtspisningsaften i klubhuset med lutter
hjemmeskudte dyr. En 7-retters menu der omfattede elg og
vildsvin fra Sverige samt rådyr, dådyr og and fra Danmark.
Forventningerne var skruet helt op på forhånd og lad mig
bare afsløre - de blev alle indfriet til fulde! Det var
ganske enkelt fabelagtig god mad og fuldstændig imponerende, at
Kenneth ene mand kunne håndtere det hele i
klubhusets køkken og havde overblik til at få alt serveret på de rigtige
tidspunkter. Man skulle tro, at han ikke havde lavet andet!
Aftenens menu
Forretter Confiteret and med råsyltede kål.
Dådyr tartar med kapers & peberrod.
Rådyr carpaccio.
Så en vildtsuppe - spicy!
Herefter lille mundrenser af filet med sesam. Dertil et
ingefær/æble/chilishot.
Hovedretter Vildtsvine deller m. fritter og surt.
Dådyrryg m.m.
Elg gryde med kartoffelmos m.m.
Dessert Citron fromage.
Hertil matchende rødvine og øl.
Furesøen har bare været isfri
i een uge, så vandet er stadig pivkoldt. Men det lader
rigtige mænd sig ikke mærke med! Her har vi fået sat rørene
og er igang med T-stykkerne. Vandet er lavt så Anders er
helt nede på knæ, mens Leon er oppe og rette på den ømme
ryg.
Benny og Basse bærer vanger
ud. Jernet er tungt, og de stærke mænd har kolde hænder, og
koncentrerer sig om at holde focus på de lumske snuble-sten.
Nu kører det for klubben;
Brofagene trilles let og elegant ud på den fikse lille
pladehund. Hjulet er stadig en go opfindelse! Efter et par
timers indsats, hvor der også var god tid til drikkepauser,
kunne vi pakke sammen og flytte ned til Fiskerhytten, hvor
Tommy og Jan forkælede brobisserne med “Formandens døde
fingre” med brød og håndhakkede løg. Tak til: Leon, Anders,
Peter, Benny og Basse. Lars sørgede for øl og vand og
værktøj og kørte i byen efter nøgler og bolte og møtrikker.
Det var også almindelig
klubaften, og der dukkede adskillige medlemmer op for at slå
en sludder af, og drikke en øl. Erik Winther havde vældig
travlt med at sige goddag til en håndfuld helt nye medlemmer
som var mødt op for at købe nøgler. Der blev tegnet og
forklaret, og folk føler sig godt behandlet når de er
modtaget af Erik. Han er en rigtig PR-mand, og vi andre ku´
nok lære eet og andet til gavn for foreningslivet.
[ Billed og skriv ved Lars Frø | WEB: Morten Søndergaard ]
Fiskeringen havde i samarbejde
med Sport Dres og med Københavns Kommunes udførlige tilladelse, nok en
gang arrangeret en Streetfishing-konkurrence i søerne i
København. Flere medlemmer fra Farum Lystfiskerforening var
med både som medhjælpende arrangører, Morten Søndergaard og
Erik Winther, og som deltagende
fiskere i konkurrencen, Kim Lundager.
På denne dag var der givet tilladelse til at fiske i det
nordlige bassin af Sankt Jørgens Sø og det sydlige bassin af
Sortedamssøen. Det gjaldt de 4 største/længste gedder og den
længste aborre. Ikke al isen var gået af søerne, men fiskes
kunne der heldigvis.
Indskrivning hos
Fiskeringens repræsentanter - Farums Erik W. til højre
Den nye X-Rap Peto fra
Rapala
Fiskeringens beachflag og
pavillion
Svenske Bogdan med gedde på
81 cm
Tom Ahlqvist med
vinderfisken på 90 cm
TV2-Lorry var på pletten!
Den kvindelige TV2-Lorry
journalist var helt alene om det hele - optagelser og
interviews!
Frank Ellekjær med 3. pladsen - en gedde på 78 cm. Til højre
Tom med posen fuld af geddegrej fra Sport Dres.
Weekendturen til Møn blev en
kold og blæsende affære. Der var varslet med snestorm og det
fik vi at føle!
Vi var 6 medlemmer afsted. Erik Wither og Jørgen Thomsen kom
dog aldrig ud og fiske men ville hellere blive inde i varmen
og hygge - vi forstod dem egentlig godt.
De gik i hvert fald ikke glip af noget, for vi fangede ikke
en skid. Det var faktisk helt umuligt at fiske på Møn med 20
meters blæst i sekundet fra øst. Så vi måtte køre til
Vestsjælland for at finde bare lidt læ at fiske i.
Lørdag morgen kørte vi i snestorm og i en snefygning, der
gjorde, at vi kun kunne se 2-3 meter frem! Men ud og fiske
kom vi selv om vi frøs ad h....... til.
Men så meget mere blev der hygget i "vores" hyggelige længe
af gården i Svensmarke. Dét er bare et fedt sted, som vi vil
vende tilbage til både til september i jagten på
brakvandsgedder og igen til næste forår i endnu en jagt på
Møns store kysthavørreder. Mvh. Leon Rasmussen, turleder.
På gården i Svensmarke
Kørsel i snestorm og
-fygning
Ah - varme
Vi prøvede
[
Tekst Leon Rasmussen | Fotos: Leon og Erik | WEB: Morten Søndergaard ]
Foreningens generalforsamling
i marts måned er afslutningen på et års bestyrelsesarbejde
og dermed en slags eksamen for bestyrelsen. Gjorde den det
godt nok? Kunne/burde den gøre noget bedre eller anderledes?
At bedømme ud fra antallet af fremmødte medlemmer, foruden
bestyrelsen og andre med tillidshverv, har bestyrelsen gjort
det upåklageligt.
Aftenens dirigent Bjarne
Jensen
Kasserer Leon deler
regnskabet rundt
Inden selve
generalforsamlingen var der den traditionelle spisning af
gule ærter med flæsk m.m. - denne gang fra slagter Lindhardt
på Værløse Bymidte. Tak til Tommy Fejrskov for bestilling og
afhentning af maden.
På mødet blev Motor-Mogens Thomsen valgt som ny
bestyrelsessuppleant, Henrik Jart som nu revisorsuppleant og
Jan Holm Nielsen blev tilknyttet bestyrelsen.
Vi ser frem til det kommende års arbejde.
Der var et lille hul i
blæsevejret denne dag og det "varmede", da temperaturen på
turen svingede fra mellem -5 til -2. Lidt sne fik vi dog også og
når der sneede lagde vinden sig. Det var helt rart, selv om
det kun blæste op til 5 ms fra nordøst.
Efter samråd med skipper Hans droppede vi planerne om at
tage til Ven, da fiskeriet ikke havde været godt de
foregårnde
dage om morgenen.
Efter en times søgen nordpå startede fiskeriet noget trægt, men efterhånden faldt der mellem 1 til 2 fisk af
ved hvert stop.
Første stop
Knud Johansen med
vinderfisken
Store var fiskene imidlertid ikke og de var heller ikke
jævnt fordelt. Alle fik dog fisk, nogle blot 1 torsk, mens andre fik 8-10
torsk, så der
var mange genudsætninger.
Bedst var Knud Johansen med en torsk på 89,8 cm, som kun vejede
6,2 kilo, da den havde smidt rognen. Der var heldigvis fin rogn i
flere af de mindre fisk.
Vel tilbage i land var der præmie til turens eneste indvejede
torsk -
nemlig den som Knud Johansen fangede.
Knuds fisk på vej op
Bjarne Frederiksen med fin
duo
Vel tilbage i land var der præmie til
turens eneste indvejede torsk -
nemlig den som Knud Johansen fangede.
Samling på kajen før
præmieuddelingen
Turleder Ole "Basse" gør
status
Deltagere: Ole "Basse", Anders Wernersen, Kenneth
Thostrup, Niels (gæst), Erik Winther, Mogens Thomsen, Jan Hansen, Finn Hansen, Jacob Hansen, Daniel
(gæst), Bjørn Nielsen,
Bjarne Frederiksen, Sten, Jesper, Thomas, Knud Johansen og John Schou.
[
Tekst og fotos: Ole Gammelmark | WEB: Morten Søndergaard ]
Vejret bød på lidt frost og en
let vind fra øst. Fiskeriet startede lidt trægt og pladserne
på Pålsjö var fisketomme, mens det længere mod nord på gik
lidt bedre, hvor der var fisk på pladserne nord for
Trapperne, på Revet, i Ørkenen samt ved Cowboy-kanten. Ikke
alle pladser på båden fiskede dog lige godt men alligevel
havde de fleste ikke problemer med at fange 3 pæne torsk,
som dermed opfyldte kvoten.
Størrelsen på fiskene startede i det små. Ved 10-tiden fik
Bjørn og Basse 2 lige store i samme drev 76,8 cm. Disse blev
slået af flere og ved 12-tiden toppede Tim Skov det med en
på torsk på 83 cm.
Store forhåbninger på vej
ud
I et af de sidste træk trumfede Lars Bøgeskov
alle med en meget flot torsk på 90,2 cm.
Eneste problem turlederen glemte at tage et billede af vinderfisken, så
undskyld til Lars.
De 20 fiskere ombord fangede ca. 90 torsk i alt, så mange af torskene fik en
ny chance. Hilsen turleder Ole "Basse"
Det startede med sild - her
Bjarne
Kent med en håndfuld torsk
Sælbid?
Tim Skov med god torsk
Mogens med fin torsk
Delekurv
2. præmie til Tim Skov
1. præmie til Lars Bøgeskov
[
Tekst og fotos: Ole Gammelmark | WEB: Morten Søndergaard ]
Alt tegnede perfekt fra start med flot
vintevejr med en lavthængende sol og kun let vind fra vest. Men fiskeriet
skulle vise sig, at blive svært. Dagen forinden havde strømmen været stærk,
så torskene stod samlet i alle de strømlæ de kunne finde, men i dag var der
ingen strøm og torskene havde derfor spredt sig over store områder. Dertil
kom at vandenstanden var steget hele 1 meter og dermed "foræret" torskene
ekstra vand at gemme sig på. Endelig kunne skipper meddele, at torsken stor
fra 1,5 meter til 7-8 meter over bunden.
Fiskesnak mellem 2 stop
Niels med flex på klingen
Bjarne med fisk - Niels med
gaf
Deltagere
Ole Gammelmark (turleder), Niels Godsk Jørgensen, Morten
Søndergaard, Henrik Jart, Anders Villadsen, Leon Rasmussen,
Mogens Thomsen, Jørgen Thomsen, Erik Andersen, John Schou,
Stig Larsen, Bjarne Frederiksen, Frederik Lind, Jan Hansen,
Finn Hansen, Asbjørn Aaresøn og Kim (Asbjørns gæst).
Alt blev prøvet - pirke helt ned til 150 gram
og en enkelt deltager, Asbjørn Aaresøn, fiskede udelukkende med gummijigs på
kort, stiv stang og fastspolehjul! Turens samlede resultat endte på sølle 10
torsk, hvoraf flere endda fangede 2, så de fleste fangede faktisk ingen! Men
humøret var som altid højt ombord. Også selv om den sidste 1/3 af turen
foregik i en regnfuld blæst og alt blev vådt og koldt.
Morten Søndergaard med
turens stærste torsk - dén var han glad for
Foreningens mest erfarne
fisker udi forfang til fladfisk og konkurrencefiskeri til
havs i øvrigt, Niels Godsk Jørgensen, kan om nogen trække
medlemmer af huse! Der måtte således arrangeres ét stort
langbord i klubhuset for at alle deltagere kunne få en
siddeplads.
Niels indledte sit foredrag med et kort historisk
tilbageblik på fladfiske-forfanget, startende med det
velkendte "Grenå Rig" med de 2 "nøgne" kroge over et blylod
og frem til nutidens mere fantasifulde forfang med perler,
spinnerblade og andre former for bling-bling.
Niels klargør grejet til
deltagerne
Perler, spinnerblade,
svirvler m.m.
Af guldkorn fra foredraget om
forfangene som især bruges til fiskeri efter fladfisk som
skrubber, isinger og rødspætter kan i korte træk nævnes:
Gule perler virker bedst
på skrubber og isinger.
Røde perler virker bedst
på rødspætter
Grønne perler, især i
”glow”, er gode til isinger.
Perlemorsperler minder om
det inderste i en musling.
Vanddyben har betydning
for hvilken farve perlerne og spinnerbladene skal have.
”Glow” lyser mere op på
dybere vand.
Spinnerblade af sølv giver
f.eks. mange reflekser på lavere vand.
Anvend altid så lette
pirke som mulige som lod.
Huske at bevæge tacklet,
stå f.eks. og pirk med lette bevægelser.
Pirken er en ”attraktor”
og ofte bider fladfiskene først i selve pirken, fordi
det er den de først ser.
De dage hvor fiskene blot
ligger ubevægelige på bunden, vil de som regel tage den
bagerste krog – ”slæbet”.
Den øverste krog fanger
sjældent rødspætter, så det er en dyr ormekrog.
Hovedforfanget består af
almindelig nylonline i tykkelsen 0,50-0,60 mm, da der er
mest slid på denne del af forfanget.
Hovedforfanget har en
længde af ca. 40 cm.
Selve krogforfanget med
perler og kroge er af 0,35 mm fluorocarbon. Brug ALTID
fluorocarbon til perleforfanget, da det er stivere og
holder sig væk fra hovedlinen og dermed ikke
kludrer/hægter sig så nemt.
Niels pakker alle sine
forfang i små gennemsigtige plastpose med lukning.
Han binder altid 5-10 ens
forfang, så han har nogle at udskifte med, hvis det på
dagen viser sig at det er ét særligt forfang der virker.
Der skulle flere borde til!
Formand med datter og
perler
Niels tegnede og fortalte
Sådan skal forfangene se ud
Niels havde også overskud
til at udpege de bedste hotspots ved kysten langs Møn
Endnu en tur med det gode skib
JUVENTUS og skipper Anders. Vejret var rigtigt fint, ingen
vind og ingen strøm, og vi havde fået lov at sove længe for
det var en eftermiddagstur.
Bulesæconen var imidlertid ikke kommet igang sådan rigtigt
for alvor, og skipper var lidt betænkelig, men vi holdt fast
ved planerne og sejlede rundt efter fisk i området lidt nord
for færgerne helt ude midt i sundet.
Vi fik regelmæssigt lov til at dyppe snørerne, men de første
par timer fangede vi ikke rigtigt noget. Så begyndte der så
småt at komme nogen fisk ombord, de fleste var bidefisk, og
på et enkelt stop stod hele 5 mand med krumme stænger. Så
troede vi på det! Og så kom der også flere fisk ombord.
Der var præmie til længste
torsk, og Christian førte længe med een på 74,2 centimeter!
(bemærk decimalerne!).
Så blev han overgået af John med een på 76,5 centimeter!
Til sidst viste turleder Basse imidlertid vejen med en
suveræn vinderfisk på hele 88 centimeter og 7,75 kilo –
SÅDAN!!!
Der blev også fanget en del sten og muslinger med sære
begroninger. Blandt andet en blåmusling med to forskellige
slangestjernearter og en to arter “dødmands hånd” ialt 5
arter i eet hug. Og så kom der i øvrigt mange sten op med
sære begroninger.
Der var også meget grej som blev på bunden, jeg selv var tæt
på at tangere min personlige rekord i mistede pirke, og jeg
var ikke den eneste! Hvis man bare kunne dykke ned på bunden
med en spand - så ku man samle meget grej!
Vinderfisken - og så
alligevel ikke...
Vi behøvede ikke at bekymre os
om vi ville komme til at overskride kvoten på max. 5 torsk
pr. mand.
Men flere kom da tæt på, og en enkelt nåede sit maximun dog
uden at kunne overskride det.
Lars Frø: 5 torsk.
John Schou: 4 torsk.
Ole Basse: 3 torsk.
Frederik Bøgeskov: 3 torsk.
Mogen Thomsen: 2 torsk.
Christian Hecquet: 2 torsk.
Bjarne Jensen: 2 torsk.
Bjørn Nielsen: 2 torsk.
Lars Bøgeskov: 2 torsk.
Jørgen Thomsen: 0 torsk.
"Dødemands-finger"
"Dødemands-hånd"
Basse mente, at hvis han
solgte præmien til manden med flest fisk slap han for at
skrive turrapport, så Lars Frø blev tildelt turens
præmieglas mod at skrive rapport.
Præmieuddeling i
gadelygtens skær
[
Tekst og fotos: Lars "Frø" | WEB: Morten Søndergaard ]