Se og læs om hvordan turene
gik - så vil du også med næste gang!
Eventyrerne Niels Peter og
Peter Bang
|
Jeg var lige
et smut nede ved Fiskerhytten for at se om der stadig var
vand i søen. Her mødte jeg til min forbavselse et par
bekendte fra Stevns; Niels Peter og Peter Bang. |
Peter Bang er måske kendt
blandt nogen for hans bøger om kanosejlads,
vildmarksekspeditioner og naturoplevelser udgivet tilbage i
80’erne på forlaget Skarv, i samme periode som Jens Ploug
Hansen også udgav en stribe lystfiskerbøger på samme forlag. |
Og jeg mindes også at Peter
Bang har optrådt i det nu hedengangne “Fisk og Fri” med en
artikel om fangst af Grønlandshaj/hval fra isen på en
Mopa-jolle ekspedition i Grønland. |
Krog af fiskeben og snøre
af birkebark
|
De var nede for at afprøve
noget fiskegrej som Peter Bang havde lavet ... noget
kopivare af 5.000 år gammelt grej, bundet af fiskeben og
birkebarkssnor, og agnet med en regnorm. |
På trods af Peter Bangs store
engagement og tro på projektet var der desværre ingen
fangst. - Der var vist heller ikke så meget størrelse på
fiskene i Mølleåen at de kunne gabe over godbidden. |
Jeg inviterede indenfor i
Fiskerhytten og viste rundt, og begge de herrer garanterede,
at det er et endog særdeles hyggeligt klubhus vi har. |
Og de har noget at sammenligne
med, begge er de medlemmer af Eventyrernes Klub, og mens jeg
trakterede på en sodavand i køkkenet nåede vi vidt omkring i
tid og sted. |
En tur på Sundet, til Alaska,
tilbage til en lystfisker med krog af flintesten, til
Gulbjerg Mose, til Micronesien i Stillehavet, til Bogø og
til West Papua vist også i Stillehavet. |
Een fælles ting gik igen i
alle historierne; Jo længere vi kom tilbage i tiden, desto
større og talrigere var fiskene. |
Da der var gået 3 kvarter, kom
de gamle eventyrere heldigvis i tanke om at de havde travlt
med at komme rundt og prøve noget mere af deres barndoms
fiskevand, og vi sagde pænt farvel og tak for denne gang. |
Det var endelig blevet tid til
Farum Lystfiskerklubs tur til Øland. |
Efter en del afbud kom vi 5
mand af sted.
Vel ankommet til øen valgte vi hurtigt en plads tæt på
huset, og der skulle kun gå 3 kast før Leon havde en
superflot 2,5 kilos på.
Der skete dog ikke mere på pladsen efter han havde taget den
flotte fisk.
Dagen efter valgte Mikkel og jeg at køre sydpå. Han skulle
introduceres for listefiskeriet og svenskerfluen.
Det viste sig at være en god idé. På første plads fandt vi
fisk helt inde mellem de inderste sten. |
Leon med tyksak
|
Øland "lugter" af
kysthavørred
|
Da dagen var omme havde Mikkel
fået 3 og jeg fået 2 havørreder lige omkring målet. |
Næste dag valgte vi at lade
turen gå sydpå igen, og nu ville de andre også med. Vi delte
os op på to pladser, og det viste sig at være den dag, der
ville give flest fisk. |
Vi fangede pænt med fisk
gennem hele dagen. Brian toppede med en superflot 2,5 kilos
taget på blink. |
Fin ørred på fluestangen
|
Da dagen var ved at være omme,
havde Mikkel, der skulle introduceres for svenskerfluen
fanget 7 i alt, Leon 3, Brian 7 og jeg 8 superstærke
Ølandsørreder. |
Hygge omkring spisebordet
|
Altså 25 fisk til 5 mand. Det
må siges at være en absolut godkendt tur. |
Når man også ser traner og
havørne er alt perfekt, så vi glæder os allerede til næste
års Ølandstur. |
Superfedt sommerhus
|
Årets tur til Møn blev
afviklet i fantastisk vejr, hvor vi kunne fiske næsten overalt for
første gang i tre år. |
Pga. Coronaen var vi kun fire afsted. Mikkel kørte ned og var med om
lørdagen.
Fredagen startede Leon med at miste en PR-fisk på ca. 4 kilo lige
før netning...ærgerligt.
Fredag ville Niels og Kenneth prøve aftenfiskeriet, som gav et par
ørred med største på 65 cm.
Tidligt lørdag morgen var Niels og Kenneth på kysten, hvor Mikkel
stødte til det gav lidt småfisk.
Vi mødtes i huset til frokost hvorefter Niels og Kenneth skulle have
en times søvn, inden de skulle på aftensfiskeri.
Vi andre fiskede
videre uden held.
|
|
Lørdag aften fangede Kenneth turens største på ca. 2,5 kilo og en
regnbue på ca. 1,5 kilo. |
Kenneth med regnbue
Mens Leon og jeg hyggede i huset kørte Mikkel
hjem til familien. |
|
Søndag fiskede Leon og jeg uden held.
Turen gav ca. 8 stk. ørred og en hel del hornfisk. |
Tak for en fantastisk god tur i dejligt vejr. |
At sætte stolperne i vandet
til SU-broen og Bådudlejningsbroen i Farum Sø om torsdagen
er en meget vigtig forberedelse, før den store
bro-isætningsdag om lørdagen! |
Og det er altid en rigtig
hyggelig og fornøjelig arbejdseftermiddag/-aften. |
Denne gang var den særligt
imødeset p.g.a. manglen på klubarrangementer på grund af
Corona-krisen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
STOR tak til: Ole
"Basse", Kenneth Thostrup, Anders Villadsen, Leon Rasmussen,
Benny Jensen, Tommy Fejrskov,. Lars "Frø" og Morten
Søndergaard (vi holdt os under 10 deltagere). |
For 9 år siden anskaffede
Farum Foreningen 7 spidsgattede Rudkøbing joller og
placerede een af dem i Søndersø, hvor den siden er blevet
passet godt på af Værløseforeningen.
Da vi udstyrede de øvrige nye
både med hylder, “glemte” vi båden i Søndersø. Det er der nu
endelig rådet bod på!
I coroana-korrekt,
alene-arbejde, monterede Lars Frø hylder i båden en stille
solskinsdag i april måned. |
|
Så nu skulle man lettere kunne
undgå, at øllet vælter og at man træder i sine grejer. Hvis
man ellers skal på Søndersø – og det skal Lars den 1.maj! |
|
Værløseforeningen har i øvrigt
sørget for spritny bro og en ny årekasse ved Søndersø i år.
MEGET FLOT! |
Foreningens bro ved Stavnsholt
i Furesøen sættes i vandet hert år i starten af april. Det
skal intet forhindre!
I coronaens anledning var det
dog kun en lille håndfuld af foreningens brobisser, der
måtte
møde frem. Ivrige efter at arbejde! |
Det var omsider blevet tid til
foreningens Bornholmertur.
De havde dog lovet utroligt dårligt vejr, så færgen var
blevet fremrykket. Vi nåede lige over Øresundsbroen, inden
den lukkede og nåede færgen som planlagt.
På færgen mødtes de 5 deltagere fra København, for Mikkel
skulle vi møde på Bornholm. Vi glædede os helt vildt! |
Den første fiskedag blæste det
28 sekundmeter på Hammeren Vi havde utrolig svært ved at
finde fisk, men lokalkendte Mikkel viste os nogle
fantastiske pladser. |
|
Andendagen blæste det lige så
meget og nu spillede Corona også puds. |
Så da grænserne blev lukket.
tog Mikkel og familien hjem.
Han nåede dog først lige at tage turens største på en lille
lokal plads. |
Den plads, der gav mest på
turen, var Salenebugten.
Et utrolig dejlig sted og som gav flere fisk til
fluefiskerne. |
Samlet nåede vi op på 9 fisk
på de tre dage. |
|
Vi fik utrolig god mad og
boede i et fantastisk hus.
Så vi glæder os allerede til næste års tur tak for en god
tur. |
Niels Jørgen Matthiesen |
|
Klubbens Bornholmertur er på
dag ét.
Og trods Corona, lukket bro og vind af orkan styrke, er
humøret højt.
Og vi var ved vandet og fik en enkelt ørred. |
Anders Lykke Villadsen |
Foreningens årlige
generalforsamling - den 46.enden i rækken - fandt sted i det
flottest tænkelige forårsvejr. |
Udsigten fra klubhuset -
inden generalforsamligen
|
Generalforsamlingen startede
traditionen tro med fællesspisning af gule ærter og alt hvad
dertil hører. |
Christian Hecquet - Le Chef |
Christian Hecquet, foreningens
huskok, stod for forventningspresset og leverede igen en
gang uforlignelig mad. |
Mums siger vi bare! |
Prikken over i´et var
desserten - pandekager i rødvinssauce - wau! |
Pandekager i rødvinssauce |
Selve generalforsamlingen
forløb helt efter bogen - helt formelt og udramatisk. Måske
fordi vi er blevet nogle gamle erfarne foreningsmennesker
efterhånden... det er nu helt rart. |
Efter generalforsamlingen -
stadig blændende smukt |
Der var varmet op til den
helst store fluebindingsaften med afsløringen af
bindeopskriften til Niels Matthiesens storfangende
"Svenskerflue". |
|
Klubhuset var fyldt som i
"gamle dage" med lige mange fluebindere som almindelige
klubaftengæster. Det var en fest! Flere af den slags
klubaftener tak! |
Koncentration rundt om
bordet |
Niels instruerer |
Fine æsker til fluen |
I sticken |
Pink skal der til! |
Leon binder |
Smart flueholder |
Dyb koncentration! |
Foreningens helt egen
brygmester, Tommy Fejrskov, har haft noget i gære hen over
julen og nytåret - nemlig en foreningsøl! |
|
Der er således fuld fart på
ølbrygningen i klubhuset og de ca. 20 liter øl er nu efter 3
ugers tid kommet på flasker, hvor det skal forblive i endnu
nogle måneder, før det forhåbentlig er drikkeklart. |
Forenings-øllen bliver
spændende at smage en gang i foråret. Vi glæder os! |
Projektet skal nok blive fulgt
og anmeldt behørigt her på hjemmesiden. |
|