Klik for at vende tilbage til forsiden  Klik for at sende os en e-mail   

 Hvem er vi
 Hvad kan vi
 Hvad gør vi
 Turkalender
 Kulmulen
 Fangster
 Konkurrence
 Rekorder
 Top 5 lister
 Farum Sø
 Furesø
 Bestyrelsen
 Artikler
 Links
 Infomail
 Indmeldelse

Farum Lystfiskerforenings klubhus - Fiskerhytten - Farumgårds Allé 32, 3520  Farum, tlf. 44 95 47 16

 

Tur-referater 2022

Tilbage til forsiden


Læs om hvordan turene gik - så vil du også med næste gang!


Se også
referaterne fra:

        2021 l 2020 l 2019 l 2018

2017 l 2016 l 2015 l 2014 l 2013 l 2012

201120102009 l 2008 l 2007 l 2006

DECEMBER 2022


Jule-hygge-møde (15.12)

Toilet-tømning (15.12)

Ny varmepumpe (12.12)

Klubaften (08.12)
Sneen daler (07.12)
Julebestyrelsesmøde (05.12)


NOVEMBER 2022


Bagsværd Sø (24.11)

Broerne op (19.11)

Bådene op (17.11)

Udlejningsbådene op (03.11)


OKTOBER 2022


Havmesterskab (30.10)

Kystweekend på Øland (27.10)

Tur til Lagan (06.10)


SEPTEMBER 2022


Fyraftenstur Farum Sø (29.09)

Kystweekend på Fyn (16.09)

Fyraftenstur Farum Sø (15.09)

Tur til Lagan (04.09)


AUGUST 2022


Fyraftenstur Farum Sø (18.08)

Fyraftenstur Farum Sø (04.08)


JULI 2022


Fyraftenstur Farum Sø (21.07)

Fyraftenstur Farum Sø (07.07)


JUNI 2022


Sandarttur til Sverige (23.06)

• Fyraftenstur Farum Sø (09.06)


MAJ 2022


Fyraftenstur Farum Sø (26.05)

Fyraftenstur Farum sø (19.05)

Fyraftenstur Farum Sø (05.05)

Geddetur Donse Dam (02.05)

Geddepremiere Farum (01.05)


APRIL 2022


Hyggelig klubaften (28.04)
Kystweekend på Møn (22.04)
SU-broen (12.04)
Stavnsholtbroen (09.04)
Bådudlejningsbroen (09.04)


MARTS 2022


Velbesøgt klubaften (31.03)

Tømning af toilet (30.03)

Fish´n´chips (24.03)

Tur til Store Vejle Å (19.03)

Ølbrygning (fortsat) (12.03)

Generalforsamlingen (10.03)


FEBRUAR 2022


Hyggelig klubaften (17.02)


JANUAR 2022


Nyt plankeværk (31.01)

Hyggelig klubaften (20.01)

Båd-arbejde (19.01)

Ølbrygning (08.01)


DECEMBER 2022


Jule-hygge-møde i klubhuset

15. december 2022


Lige så længe nogen kan huske tilbage i foreningens historie, har der midt december været afholdt jule-hygge-møde i klubhuset med glögg og æbleskiver.
Således også denne aften - og nu i en nogenlunde behagelig indendørs-temperatur!

  Julehygge omkring sofabordet
 

  Historier og meninger udveksles
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Dramatisk toilet-tømning!

15. december 2022


Der var bestilt hastetømning af tanktoilettet ved klubhuset. Slamsugeren kom straks og selve tømningen forløb problemfrit.
Men da chaufføren fra FK Sslamson skulle retur op ad den isglatte skovvej stod problemerne i kø!
Hjulene snurrede rundt, uden at lastbilen kom videre op ad den første lange stigning. Dækkene fandt intet vejgreb og lastbilen begyndte lige så langsomt at kure nedad igen!
En hurtig beslutning skulle tages. Chaufføren kørte så langt ud i venstre side, han kunne (eller rettere turde, for det skråner kraftigt ned mod søen). Hér i den frosne sne var der lidt vejgreb at finde og lastbilen kom langsomt opad igen

  Slamsuger i problemer!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Ny varmepumpe i klubhuset

12. december 2022


Efter lidt over 1 års armlægning med kommunen, og godt hjulpet på vej af den generelle energi-optimerings politik, lykkedes det omsider at få installeret en ny varmepumpe i klubhuset!
Pumpen er sat til at opvarme klubhuset til 16 grader de fleste dage.
På klubaftenerne om torsdagene og til møder har vi fået lov til at hæve temperaturen til de anbefalede 19 grader.
Tak til Furesø Kommune.

  Ude-delen
 

  Og inde-delen
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Klubaften

8. december 2022


Udenfor var det en flot vinteraften med minus 5-6 grader.
Klubhusets termometer meldte 16 graders "varme" indendøre! Dét er temperaturen, som Furesø Kommune har vedtaget skal gælde i klublokaler!
Så vi sad tæt for at holde varmen og det var hyggeligt!
Heldigvis var dette også dagen, hvor den gamle defekte varmepumpe blev udskiftet med en mere moderne og virksom. Der manglede blot selve tilslutningen, som ville ske i morgen! Tak til Furesø Kommune.
NB: På klubaftener og til møder må temperaturen midlertidigt hæves til de anbefalede 19 grader.

  Smukt aftenvue over Farum Sø
 

  Klubhuset i "vinterdragt""
 

  Hygge i klubhuset - iført overtøj!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Sneen daler ved klubhuset

7. december 2022


Det er for alvor blevet vinter! Og det er blevet koldt - men det er også hyggeligt med sne.
Det varsler mange dejlige vinter-torsdagsaftener i foreningens hyggelige klubhus, der gemmer på mange historier og gode minder.

  Vinterstemning ved klubhuset
(foto: Claus Søndergaard)

 

 

Morten Søndergaard
Tekst og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Jule-bestyrelsesmøde

5. december 2022


Bestyrelsens legendariske julefrokost er vel overstået.
Der var rigeligt af det hele - og mere til!
Vi sluttede naturligvis af med den obligatoriske pakkeleg, som kan få pulsen op i folk i alle aldre!

  Stilhed før storm!
 

  Formanden er i højt humør
 

  Foreningens egen øl!
 

  Intet er tilfældigt
 

  Optakt til pakkelegen!
 

  Nogle fik flere gaver end andre
 

  En snydepakke?
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


NOVEMBER 2022


Bagsværd Sø - ombytning af båd

24. november 2022


Farum Lystfiskerforening har som bekendt overtaget administrationen af Fiskeringens ferskvandsbåde.
Det betyder mere arbejde for os, men vi er ok med det og har et stærkt hold af frivillige i "Bådpasserteamet".
Denne dag skulle en af Fiskeringsjollerne i Bagsværd Sø på land og køres til "det lille bådværft" ved Farum Sø for en meget tiltrængt renovering.
Til gengæld skulle en af Fiskeringsjollerne fra Farum Sø så midlertidigt fungere som erstatning.

En Fiskeringsjolle fra Farum på vej til Bagsværd

  Så er den søsat i Basgværd Sø
 

  Og fortøjret!
 

  Og den "gamle" på vej retur til Farum
 

  Så er det fyraften!
 

STOR tak til: Lars "Frø", Anders Villadsen og Henrik Jart.


Lars "Frø"
Billeder og skriv

Kontakt Lars

Morten Søndergaard
WEB

Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Broerne op

19. november 2022


Det var store bro-optagningsdag denne lørdag, hvor også sæsonens første snefnug viste sig!
SU´s lange, tunge, bro i Farum Sø, den kommunale bro sammesteds og endelig foreningens egen bro i Furesøen ved Stavnsholt skulle alle på land for vinteren.
Det var en kølig, men næsten vindstille dag, så arbejdet med optagningerne forløb problemfrit.
Ole, Anders, Benny og Mogens kørte til Stavnsholt og tog broen op derovre, mens resten blev ved Farum Sø.
Til marts og april 2023 skal det hele så i vandet igen!

  En kølig men smuk dag!
 

  De første brofag sættes på plads
 

  Nicolaus, Kenneth og Sune på broen
Lars "Frø" i båden

 

  Morten og Jesper løsner tværvangerne
 

  Så er det udlejningsbroens tur!
 

  Ole og Anders i vandet
 

  Sekunder senere lå Ole i vandet!
 

  Der ventes på frokost!
 

En stjernekaster - et helt måltid i sig selv!

  Velfortjente "slæbe-øl"
 

STOR tak til: Lars "Frø", Ole "Basse", Anders Villadsen, Morten Søndergaard, Mogens Thomsen, Benny Jensen, Nicolaus Geist, Sune Steen Nielsen, Kenneth Paw Jørgensen (SU´s formand), Jesper Winding Lauesen (LF) og i køkkenet Tommy Fejrskov og Christian Hecquet.


 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


FR- og SU-bådene på land

17. november 2022


Så kom de sidste af Fiskeringens både og SU´s både på land for sæsonen. Enkelte bliver som altid i vandet som "vinterbåde".
Vejret var igen fint og humøret højt og det blev ikke mindre højt af, at Ole "Basse" kom med sæsonens første forsyninger af Tuborgs Julebryg!

  I mulm og mørke blev bådene tage op
 

  Mens vi venter på maden
 
Denne aften stod Jan Holm Nielsen for maden - lækre byg selv flæskestegs-sandwich!

  Lars "Frø" tegner og fortæller til Sune
 

STOR tak til: Ole "Basse", Morten Søndergaard, Mogens Thomsen, Christian Hecquet, Torben Steen Nielsen, Sune Steen Nielsen og i køkkenet Tommy Fejrskov og Jan Holm Nielsen.

Og lørdag den 19. november 2022 er det de 2 broer i Farum Sø, der skal på land! Vi keder os ikke...

[Til top] [Til forside]


 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 
Bådudlejningsbådene på land

3. november 2022


Foreningen hjælper til med det praktiske arbejde omkring Furesø Kommunes bådudlejning i Farum Sø. Sådan har det været siden 1976!
Denne aften skulle alle bådudlejningens 12 både således på land og placeres på bukkene ved klubhuset for vinteropbevaring.
Det var heldigvis en dejlig mild aften og i løbet af blot 45 minutter - og i skæret fra de mobile led-lamper - kom det hele på plads.
Belønningen var en udsøgt gang skibberlabskovs kreeret helt fra bunden af foreningens huskok Christian Hecquet.

  Den første i rækken af både hives op
 

  Hiv´o´høj
 
Foreningens huskok, Christian Hecquet, gav den ekstra gas denne aften - som det kan ses herunder!

  Så skal den køres på plads
 

  5 af de røde på række
 

  Udsøgt skibberlabskovs!
 

STOR tak til: Ole "Basse", Morten Søndergaard, Mogens Thomsen, Benny Jensen, Nicolaus Geist, Casper Eskild og i køkkenet/klubhuset - Christian Hecquet, Tommy Fejrskov og Jan Holm Nielsen.

De næste 2 torsdage - den 10. og 17. november 2022 - skal de fleste af foreningsbådene så på land.
Og lørdag den 19. november 2022 er det de 2 broer i Farum Sø, der skal på land! Vi keder os ikke...

[Til top] [Til forside]


 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

OKTOBER 2022


Klubmesterskabet i havfiskeri

30. oktober 2022


Det var alt, alt for længe siden vi sidst havde haft en klubtur på Øresund, Corona og kvoter har stået i vejen.
Men nu skulle det altså være: Kombineret FLADFISKETUR og HAVMESTERSKAB.

  En glad Lars Jørn Jensen
 
Der kunne desværre kun skrabes 9 medlemmer og én gæst sammen – men vejret var superfint. Altså: faktisk var vejret HELT ENORMT SUPERFINT!

  Det "nye" Juventus
 
Vi sejlede med det gode skib Juventus (tidl. Teisten), og pointsystemet gav 3 point for en rødspætte, 2 point for en ising og 1 point for en skrubbe. Mindstemålet for alle arter var sat til 27 cm.

  Jan og Niels har fanget et par flade
 
Turlederen havde sørget for at indkøbe orm, man kunne sagtens klare sig med TO pakker, meeen for en sikkerheds skyld … vi fiskede jo om klubmesterskabet … så var vi var mange som havde bestilt TRE pakker.

Paw med endnu en fin flad. Paw har rutine i at posere med store fisk, forstår at lægge ansigtet i de rette folder, og han lagde sig hurtigt i spidsen og endte op med at fange hele 31 flade.


En let sydlig vind sørgede for at vi kunne drive i passende hastighed hen over en knold med muslinger. Vi har været der før, lige ud for Kobberværket, lidt indenfor en bøje der markerer et udløb, der er næring og grøde i vandet!

Anders Vernersen med endnu en flad. Han fik samlet 17 fisk og det gav point nok til en 5. plads.


Vi drev hen over den samme knold hele dagen og fangede - jævnt til fint - med flade. De fleste flade var lidt for flade, men det var konkurrence så alle over målet røg i kurven.

Søren var med som gæst og fik turens smukkeste bi-fangst. Gæster er ikke med i konkurrencen så Søren gik glip af et gavekort på kr. 200.


Vi andre kunne bare minde ham om at : ”DER ER ALTID MINDST 200 GODE GRUNDE TIL AT SØRGE FOR AT VÆRE MEDLEM AF FARUM LYSTFISKERFORENING !”
Niels Godsk har fingeren på pulsen, og kunne melde at de øvrige lystfiskerbåde stort set ikke fangede noget, så vores skippers valg af fiskeplads viste sig at være rigtig udmærket.

Én flad på kassen (vist en ”grønspætte” - udenfor kategori) … og 18 flade i kurven.
Lars Jørn Jensen samlede flade nok til en 4. plads. Derudover havde han turens største fisk, en skrubbe på 40,4 cm. Den flade på kassen var i øvrigt under målet og blev spist med det samme.


  Baljen er ved at fyldes op!
 

Vi er på vej i havn efter en fin formiddag. Niels Godsk kontrollerer, måler og tæller og Basse skriver op.


Præmieuddeling på kajen ved Kulturvæftet
Efter turen er der præmieuddeling på kajen.
Paw Meinertsen blev nr. 1 og vandt et gavekort på kr. 1.000 og fik POKALEN med hjem.
Niels Godsk Jørgensen blev nr. 2 og vandt et gavekort på kr. 800 men måtte aflevere pokalen til Paw, til gengæld fik han et foreningsglas.
Lars Frø blev nr. 3 og vandt et gavekort på kr. 600.
Lars Jørn vandt et gavekort på kr. 400 PLUS en præmie for STØRSTE fisk.
Anders Vernersen vandt et gavekort på kr. 200.

Næsten sSå store som lokumsbrædder!
Da fangsten var talt fik jeg sat de fladeste flade tilbage i Sundet igen, men jeg havde da havde fisk med hjem til 3 gange aftensmad.
De skulle dog først renses og flås, noget jeg absolut ikke er go til, men jeg huskede tricket med en knibtang og det hjalp lidt.
Så allerede samme aften havde farmand fisk på menuen: ”FLADE SÅ STORE SOM LOKKUMS-BRÆDDER” eller i hvert tilfælde : Så store at jeg måtte bruge TO stegepander.

Helstegte dagfriske flade med pillekartofler fra fruens have og gulerodssalat, dertil håndrørt remoulade og iskold hvidvin. SÅ BLIVER DET IKKE MEGET BEDRE


Tak for turen, og tak for mad til turleder Basse

Lars "Frø"
Billeder og skriv

Kontakt Lars

Morten Søndergaard
WEB
Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Weekend-kysttur til Øland

27./30. oktober 2022


Vi var 5 medlemmer af sted: Christian Jørgensen, Mikkel Dahl og Niels Matthiesen i en bil, mens Brian Poulsen og jeg kørte i en anden.
Vi kørte hjemme fra torsdag morgen kl. 06.00 og var fremme ved den plads, vi ville starte på syd-vest siden af Øland kl. 11.30.

  Brian med fin fisk
 
På den plads Brian og jeg valgte, fik jeg ret hurtig en mindre fisk på og lidt efter fik Brian en på ca. 50 cm på.
Efter at vi havde spist frokost, fiskede vi 20 minutter mere uden at der skete mere. Så vi besluttede at skifte plads til et sted, hvor vi har fisket før og fået fisk.

  På gennemløber
 
Der fik vi også nogle stykker tæt på 50 cm. Lidt senere kom den anden bil der til. De havde også fået fisk på deres plads.
Da vi kom til huset, hvor vi skulle bo, kunne vi konstatere, at vi havde fået i alt 18 stk. havørreder med den største på ca. 3 kilo til Niels.

  x
 
Næste dag kørte vi syd på igen. Det blev også til 18 fisk. Mikkel med 1 på ca. 3 kilo.
Lørdag blæste det det kraftige fra vest så hele vest siden af Øland var ufiskebar, så vi måtte over på øst siden.

  Christian i aktion
 
Her blev det til 10 fisk, hvor Mikkel igen fik en på ca. 3 kilo.
Søndag var det kun Brian og mig der fiskede i ca. 3 timers tid. Jeg fik en tyk basse på 48 cm, der gav en rigtig god fight.

  Brian med fin, fin fisk
 
Da Brian så, at jeg fik fisk, kom Brian hen til mig og lidt efter kunne han lande en 3 kilos.
Samtidig var der en pæn fisk efter mit blink uden at ville noget.

  Mikkel med en af sine mange ørreder
 
Så var det på tide at køre hjem.

  Hygge i huset efter en lang dag
 
Da vi gjorde det hele op blev det til 48 stk. kysthavørreder med 4 stk. på 3 kilo + rigtig mange følgere, hug og mistede fisk:
Mikkel, 15 stk. - Leon, 14 stk. - Niels, 11 stk. - Brian, 6 stk. og Christian 2 stk.

  Vi ses til næste år!
 
Så da vi sagde farvel havde vi svært ved at få armene ned.
Det er den bedste kyst-klubtur jeg har været med på.

Leon Rasmussen
Fotos og tekst
Kontakt Leon

Morten Søndergaard
WEB
Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Weekendtur til Lagan

06./09. oktober 2022


Ak og ve. Denne tur kastede heller ikke laks af sig.
Vandet var stadig alt for varmt og der var ikke kommet nogen nævneværdig opgang af laks.
Så den stod mest på slowfood cooking og en del øl- og vinsmagninger, mens der blev drømt om næste sæson.
  Anders smager øl
 

 

Morten Søndergaard
Tekst og WEB

Kontakt Morten

 

SEPTEMBER 2022


Fyraftenstur på Farum Sø

29. september 2022


Denne eftermiddag/aften markerede afslutningen på den lange række af årets fyraftensture på Farum Sø.
Det har været hyggelige, afslappede, dejlige ture, hvor fiskeriet på Farum Sø og den efterfølgende sammenkomst i klubhuset, ofte fulgt op med usædvanlig god mad, har været noget helt særligt.
Vi, der oplever det, skal være glad for at have en forening som Farum Lystfiskerforening!

  Anders med en aborre-doublé
 

  Skønne, skønne Farum Sø
 
Foreningens huskok, Christian Hecquet, gav den ekstra gas denne aften - som det kan ses herunder!

  Kokkens bordpynt
 

  Grønt skal der, også, til.
 

  Der blev spist op!
 

  Christian kokkererer
 

  Så glider det hele bedre ned!
 

  Som at være på fin restaurant
 

  Lars og Erik snakker ABU-Cardinalhjul
 

  Tak for årets fyraftensture!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Foto og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Weekend-kysttur til Fyn

16./18. september 2022


Vi var 5 medlemmer afsted på denne weekendtur: Mikkel Dahl, Niels Jørgen Matthiesen, Christian Jørgensen, Brian Poulsen og undertegnede.

  Der spejdes efter ørrederne
 

Vi boede i Langeskov, der ligger meget centralt på Fyn.

  Brian med løftet stang
 

Det var fangstmæssigt den bedste kystweekend, vi endnu har haft til Fyn!

  Skønt vejr
 

Vi fangede i alt 10 havørreder med den største på 45 centimeter.

  Lækkert kystterræn!
 

 

Leon Rasmussen
Tekst og Fotos
Kontakt Leon

 

[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

15. september 2022


Efteråret viste for alvor tænder på denne fyraftenstur! Væk var fiskeriet i shorts og T-shirt og frem kom de røde kinder!
Fiskene havde bare ikke opdaget vejrskiftet, for de var stadig ikke ret aktive på nær enkelte aborrer og en gedde.

  Mogens forsøger at holde balancen
 

Men så kunne vi trøste os med den bedste omgang tortellini, der længe er nydt i klubhuset! Der blev spist op! Stor tak til Christian Hecquet.

  Som at være på en italiensk restaurant!
 

Fyraftensturene afholdes september måned ud og så er det ellers tid til de mange hyggelige efterårs- og vinterklubaftener. Håber vi kan holde varmen i klubhuset!


Jan Holm
Foto
Kontakt Jan

Morten Søndergaard
WEB
Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Ugetur til Lagan

04./08. september 2022


Siden 1986 har Farum Lystfiskerforening flere gange årligt været afsted til Lagan-elven i Sverige. Oftest med et 4-dages ophold i Fiskeringens hus i Knäred.
Så vi er rimeligt rutinerede, når det gælder fiskeriet i Lagan.
  Flot vejr, varmt vand, ingen strøm
 
Desværre er vi ikke herre over hverken vejr, alt for høj vandtemepratur eller maglende vandføring!
Laksene ville med andre ord slet ikke lege med i det 18 grader varme vand! Så vi måtte ty til andre fiskearter og -steder. Der blev fisket efter aborrer, gedder og sandater opstrøms huset og døbler/rimter nedstrøms huset.

  Erik forsøger sig neden for huset
 
Kysten ved Hovs Hallar og Torekov (ved Båstad) blev også prøvet med en enkelt havørred på land. Også kysten længere nordpå ved Laxvik (frækt sted) blev afprøvet.
Her var Peter Larsen desværre så uheldig at snuble i noget ståltråd, der lå langs jorden. Peter var forpint resten af turen og kunne ikke bruge sin højre skulder/arm til ret meget.
Det viste sig efter hjemkomst til Danmark, at Peter havde brækket et ribben og forstuvet skulderen!

  Øl skal skænkes i det rette glas!
 

Dette var også turen, hvor Mikkel Westergaard omsider fik sit diplom for "Årets lax i Lagan 2021". Med diplomet fulgte et årskort - med nummer 0001 - til brug i 2022 - det nåede han så ikke at udnytte så meget...

  Overrækkelse af diplom og årskort
 

  Årskort nr. 0001
 

  Dét skulle fejres!
 

Ellers gik dagene med udflugter i området, god mad, vin og øl - og ikke mindst godt kammeratskab!

  Erik i båd opstrøms huset - fin aborre
 

  Morten med flot aborre
 

  Kent med døbel eller rimte?
 

  Kvarnfallet ved Knäred - dejligt område
 

  Lagan - tak for denne gang!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


AUGUST 2022


Fyraftenstur på Farum Sø

18. august 2022


Et helt fantastisk sommervejr med passende 25-26 varmegrader og næsten ingen vind. Og så et nærmest helt krystalklart vand med flere meters sigtdybe! Det kunne næppe blive bedre.
Lars "Frø" benyttede lejligheden til lige at tage en snorkeltur rund om broerne, inden vi afsejlede. En enkelt forlist jig blev fisket op fra bunden.
Det blev til nogle herlige timer på Farum Sø, som kvitterede med en fin gedde og en god håndfuld aborrer.
I køkkenet tilberedte Christian Hecquet dejlig aftensmad til os alle.

  Lars "Frø" snorkler omkring broerne
 

  Så var der afgang!
 

  Fin lille aborre fanget ude omkring øen
 

  Anders fremviser Mortens gedde
Den huggede på et blot 2,4 gram micro-blink!

 

  Anders er glad for sin aborre
 

  Fås de smukkere?
 

  Ole "Basse" og Jan forsøger sig ud for øen
 

  Lars "Frø" giver det en sidste chance
 

  Formidabel solnedgang
 

  Fiskeringens både ligger fint
 

  Mogens og Benny nyder den stille aften
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

4. august 2022


Denne eftermiddag startede i stegende hede. Heldigvis luftede det lidt og pludseligt åbnede himlen sig og det styrtregnede! Der kom også enkelte lysglimt og tordenbrag.
Men det gjorde bare det hele lidt mere dramatisk og rigtig hyggeligt at sidde sikkert indendøre i klubhuset, for de der nåede ind i tide!
Det nye medlem, Michael Moraga fangede turens eneste gedde.
Flere andre nye medlemmer kiggede forbi for at hente nøgler og fik samtidig en hyggelige sludder med på vejen (på engelsk...)

  Skønne, skønne Farum Sø
 

  Michael dørgede sig til en mindre gedde
 

  Dramatik i baggrunden!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


JULI 2022


Fyraftenstur på Farum Sø

21. juli 2022


Endnu en skøn aften ved Farum Sø og klubhuset. Vinden var lidt irriterende til en start men lagde sig helt hen under aftenen.
Fisk var der ikke mange af, men det blev alligevel til en god fangst - en savnet udlejningsbåd blev lokaliseret og bjærget tilbage til broen.

  Udendørskøkken
 

  Bjærgning af en savnet udlejningsbåd
 

  Så bliver det ikke meget bedre...
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

7. juli 2022


Vinden var os ikke venlig stemt denne eftermiddag/aften, så det meste fiskeri foregik "mundtligt" indendøre i klubhuset!
Der var naturligvis medlemmer på vandet, som fandt flere stimer af aborrer.

  Hygge i klubhusets køkken
 

  Lars og Jan fortøjer båd, mens Benny ser på
 

  Den flotteste ferskvandsfisk i Danmark!
 

  Der skal målfoto til...
 

  Jans favoritfisk er aborren
 

  Salat á la Hecquet
 

  Alle pladser var besat!
 

  Der slås mave og skylles efter
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


JUNI 2022


Gedde- og sandarttur til Sverige

23./26. juni 2022


  Bob Anders med svensk gedde
 
Dette var en testttur for 8 deltagere til Kenneth Thostrups svenske jagthytte, som ligger i nærheden af søen Åsnen midt i Småland.
Vejret var godt - måske alt for godt med varmegrader op mod de 30! Det gjorde fiskeriet svært.
Kun Theis Kragh og Niels Godsk kunne for alvor finde sandarterne, men de var også ankommet i Theis´ toptunede fiskemaskine spækket med elektronik!

  Theis med sin fiskemaskine
 

De øvrige lejede både i den nærliggende Torne Fiskecamp.

Der blev dog også fanget gedder og aborrer.

  Gedde på vej ombord
 

  Benny fandt en aborre!
 

Turen var i øvrigt lidt á la Nak & Æd!

Dvs. vi fik elg-gryde og grillet vildsvin skudt nogle dage før af undertegnede. Niels Godsk og Theis grillede kødet.
Dertil grillet sandart á la Bob Anders.

  Grillet sandart
 

  Skål og tak for turen!
 

Kenneth Thostrup
Tekst og fotos

Kontakt
Kenneth


Morten Søndergaard
WEB

Kontakt Morten


[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

9. juni 2022


Endnu en fantastisk dejlig og hyggelig eftermiddag og aften ved og på Farum Sø og senere i klubhuset.
Der var ikke de store fangster at fremvise, så vi trøstespiste af Christian Hecquets uforlignelige frikadeller og hjemmelavede kartoffelsalat.

  Et syn man aldrig bliver træt af!
 

  Christian og Mogens på vej ind
 

  Christians lune deller - mums!
 

  Og tilhørende kartoffelsalat
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


MAJ 2022


Fyraftenstur på Farum Sø

26. maj 2022


En vældig vind fra vest tvang deltagerne over i Furesøen, men det er også helt ok, for vi skal da ud at fiske!
Det blev til enkelte gedder og oplevelsen at, at der godt kan være næsten vindstille langs Høje Klint i Stavnsholt, mens blæsten raser over Farum Sø.

  Hygge og dejlig mad i klubhusets køkken
 
Christian Hecquet havde som vanligt udtænkt en ret til deltagerne.
Denne gang var det en variant over en Shepherds Pie, blot med oksekød i stedet for lammekøb og med butterdej som "låg" i stedet for kartoffel. Det smagte fantastisk!
Og så var det hyggeligt at sidde indefor i trygge rammer, mens blæsten tog til udenfor!
Flere nye medlemmer kiggede også denne torsdag forbi for at hente nøgler til Fiskeringen og SU og en enkelt "kom lige ind fra gaden" og meldte sig direkte ind!

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

19. maj 2022


Endnu en fantastisk dejlig aften ved Farum Sø!
3 bådhold var ude på søen, mens andre medlemmer blev på land omkring klubhuset.

  Et vue man aldrig bliver træt af!
 
Det var mest aborrerne, der ville lege med ud på vandet, mens Morten for enden af SU-broen fangede en fin gedde på en jig.
Tommy havde som vanligt sørget for grillede frankfurtere, som vi nød ved bord-bænkesættene foran bådudlejningens hus.

  Der kan sagtens fanges fisk fra broen!
 

  Morten med 3,5-4,0 kilos gedde taget på jig
 

  Hygge ved bord-bænke-sættene
 

  Drengene måler ... aborrer!
 

  Hvis mon er størst?
 

  Jan var glad for sine aborrer
 

  Aftenstemning ved klubhuset
 

  Grillede frankfurtere med tilbehør - mums!
 

Og så kom der hele 4 nye medlemmer ned for at få udleveret nøgler til Fiskeringen og SU! De var alle meget glade for modtagelsen.

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Fyraftenstur på Farum Sø

5. maj 2022


Årets første af en lang række af fyraftensture blev igangsat denne eftermiddag/aften.
Det skete i en irriterende vestenvind, der gjorde, at vi alle skulle slide lidt mere i årene, end vi kunne have ønsket.

  Der må ros!
 
Gedderne var der langt imellem. Den eneste der ville lege med, var en 3-kilos gedde som Lars "Frø" tog sig af.
Jan Holm Nielsen havde 2 tilbud, som han desværre begge missede.
Anderledes positivt var det, at hele 4 nye medlemmer kom ned i klubhuset denne aften for at hente nøgler til Fiskeringen og SU.

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Geddetur til Donse Dam

2. maj 2022


Den traditionsrige foreningstur efter gedder til Store Donse Dam - eller Donse Dam - eller blot "Donsen" var længe ventet!
Det skulle dog vise sig, at forventningens glæde blev den største!
Ikke mange gedder ville lege med, og de der ville, var små.

  Donse er skøn - særligt i maj
 
Så der manglede ligesom noget, men så kan man da heldigvis glæde sig over så mange andre ting.
Vi vender stærkt tilbage næste gang!

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Geddepremieren på Farum Sø

1. maj 2022


Endelig, endelig! En gedde-premiere uden Corona-restriktioner!
Det var vindstille og i det hele taget et meget indbydende vejr.
Gedderne ville desværre ikke rigtig lege med og blot 9 gedder blev indvejet, mens en håndfuld røg retur uden vejning.

  Lars "Frø" på vej ud ad broen
 

Erik Winther og Niels Godsk skåler i varm kaffe

  Fiskeringsbåd 7-6 er "Good to Go"
 

  Glæde og spænding i en Fiskeringsjolle
 

  Søren Jørgensen er spændt og klar!
 

  Mogens Thomsen og Erik Winther på vej
 

  Vandet afsøges ved dørgning
 

  Farumgård har en god beliggenhed!
 

  Niels med fisk på - den huggede 3 gange!
 

  Dér var den
 

  Lidt har også ret
 

  Niels Godsk med vindergedden på 3,64 kilo
 

  5. plads, 2,05 kilo
 Erik Winther, 200 kr.

 

  4. plads, 2,1 kilo
Mogens Thomsen, 400 kr.

 

  3. plads, 2,32 kilo
Lars "Frø", 600 kr.

 

  2. plads, 3,5 kilo
Morten Søndergaard, 800 kr.

 

  1. plads, 3,64 kilo
 Niels Godsk, 1000 kr.

 

  Bedste junior, 1,86 kilo
Asger Duun

 

  Asger Duun med juniorpokalen
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


APRIL 2022


Hyggelig klubaften

28. april 2022


Denne aften fornemmede man virkelig den spirende sommer! Hvor bliver det skønt at færdes i óg omkring klubhuset og ikke mindst ude på søen.

 

  "Hjemvendte" Nicolaus Geist fortæller
 
Christian Hecquet havde vanen tro lavet mad til de, der hjalp til med at få de sidste både i vandet. Efterfølgende var der fiske-hygge-snak i klubhuset.

  Tommy, Jan og Erik snakker fisk
 

  En udsigt i verdensklasse!
 

  "Pariser-stemning" ved klubhuset
 
Der er lagt op til mange gode klubaftener i år. Vi trænger virkelig også til noget, der kan få humøret og optimismen frem igen!

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


De sidste både kom i vandet i Farum Sø

28. april 2022


Der har i år været ekstra travlt for foreningens bådpasserteam. Det er nemlig første gang, vi for alvor har skullet administrere hele Fiskeringens flåde af  ferskvandsbåde.
Og ikke nok med det. Vi hjælper også SU og Lystfiskeriforeningen med at få deres både i Farum Sø!
Heldigvis har foreningens helt egen ferskvands-inspektør Lars "Frø" det store overblik.
Og meget glædeligt er der nu tilført et nyt medlem til teamet - nemlig Nicolaus Geist, som har være "almindeligt" medlem igennem mange, mange år. Herligt!

  Den sidste af Fiskeringens både i Farum Sø søsættes
 

  SU´s alujoller er behageligt lette
 

  LF´s både er derimod noget tungere!
 

  En oplagt båd giver god ly for redebygning
 

  En af kommunens udlejningsbåde vendes
 
Ingen ringere end Flemming Hansen, Furesø Kommunes ansvarlige for hele fritidsområdet, kiggede forbi!
Han ville lige sikre sig, at vi havde gjort kommunens bådudlejningen klar til start i Store Bededagsferien.

  Flemming Hansen fra kommunen kiggede forbi
 
Tak til: Lars "Frø" Nielsen, Ole "Basse" Gammelmark, Anders Villadsen, Mogens Thomsen, Benny Normann Jensen, Christian Hecquet, Tommy Fejrskov, Nicolaus Geist, Morten Søndergaard og endelig Jesper Winding Lauesen fra LF.

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Weekend-kystturen til Møn

22./23./24. april 2022


På klubbens årlige weekend-kysttur til Møn var vi 3 deltagere: Niels Matthiesen, Brian Poulsen og jeg.
Det skulle vise sig at være svære betingelser med meget vind fra øst nordøst, der gjorde det svært at fiske på Møn.

  Brian forsøger sig
 
Fredag morgen mødtes Brian og jeg på Lolland og fiskede der, mens Niels tog aftenfiskeriet på Asnæs.
Lørdag fiskede vi et par steder, hvor der var læ og nogle steder ved Vordingborg.
Søndag tog vi nogle timer ved Vordingborg.

  Skøn udsigt til havørreder!
 
Det blev til i alt 7 stk. havørreder med den største på 45 centimeter.
Så de store må vi tage til næste år :-)

 

Leon Rasmussen
Fotos
Kontakt Leon

 

[Til top] [Til forside]


SU-broen sat i Farum Sø

12. april 2022


SU-broen kom jo ikke op som planlagt lørdag den 9. april 2022, så vi indkaldte til endnu en arbejdsdag/aften tirsdag den 12. april 2022, hvor vejret var helt anderledes mildt og stille.
Til gengæld var der en vældig opblomstring af brunalger så sigtbarheden var nede på bare ti centimeter, og så sætter man rør i blinde.

  Ole "Basse" viser retningen
 
Basse er heldigvis vældig rutineret i denne disciplin, og det lykkedes at få alle broens rør på plads og så T-stykkerne monteret.

  Samarbejde på broen
 
Efterfølgende var der store besværligheder med at få vangerne til at passe. Der blev virkeligt slidt, og råbt højt, og bandet, og der var mange værkende rygge, da vi endelig havde fået det hele sat sammen.

  Pyha, den er ikke nem
 
Broen er gammel og slidt og skæv, og der er dem der påstår, at det samme gælder for bro-bisserne, men det kan vist ikke være rigtigt.

  En generende træstamme sejles ind
 
Efterfølgende serverede Christian hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat

  Kents døtre lavede gækkebreve
 

Tak til: Lars "Frø", Benny Normann Jensen, Ole "Basse" Gammelmark, Anderas Villadsen, Christian Hecquet, Niels Godsk Jørgensen og Kent Bødtker Hyldahl, som have sine 3 døtre med, og de bidrog til arrangementet med en stribe fine gækkebreve.

Tak også til trofaste Jesper Winding Lauesen, Lystfiskeriforeningen.


Efterskrift: Men rørene til fortøjningerne fik vi ikke monterede, det må vente til  vandet klarer mere op.  Og bådene kom heller ikke i vandet, og vores benzinmotorer er ikke servicerede endnu, selv om de har ligget i 4 måneder hos mekanikeren...
Det har været et udfordrende forår - vi krydser fingre for, at vi når det hele !!!


Lars "Frø"
Billeder og skriv

Kontakt Lars

[Til top] [Til forside]


Bådudlejningsbroen og lidt SU-bro

9. april 2022


Der var indkaldt til bro-opsætning i Farum Sø lørdag den 9. april 2022, og denne dato var et uheldigt valg.
Det blæste og det haglede og det var helt udelukket at få SU-broen i vandet.

 

Haglvejr i april!


 
Til gengæld fik vi et hold til Furesøen, hvor vi fik sat Stavnsholtbroen i vandet (se længere nede).
I Farum fik ”vi” (læs Anders) sat bådudlejningsbroen i vandet næsten ene mand, og vi fik gennemgået alle SU-broens fag og fik skruet det hele lidt bedre sammen.

  én mand, én bro - én-mandshæren Anders
 
Tommy stod for morgenmaden der som altid var rigelig og mættende.

  SU-trekløvret eftersér brofagene
 

  Skruer skrues helt i og søm slås i igen
 

  Bjarne Uldbrandt med skruemaskine
 

  De traditionelle "slæbe-øl"
 
Til frokost serverede Jan flæskestegs-sandwich, så vi fik da både noget og spise og fik god tid til at hygge.

Tak til: Lars "Frø", Benny Normann Jensen, Morten Søndergaard, Ole "Basse" Gammelmark, Anderas Villadsen, Tommy Fejrskov, Christian Hecquet, Jan Holm Nielsen, Farum Lystfiskerforening.
Kenneth Paw Jørgensen, Jesper og Bjarne Uldbrandt, SU.

Jesper Winding Lauesen, Lystfiskeriforeningen.


Lars "Frø"
Billeder og skriv

Kontakt Lars

Morten Søndergaard
Fotos og WEB

Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Stavnsholtbroen

9. april 2022


Der var indkaldt til bro-opsætning i Farum Sø lørdag den 9. april 2022, og denne dato var et uheldigt valg.
Det blæste og det haglede og det var helt udelukket at få SU-broen i vandet.
Til gengæld fik vi et hold til Furesøen, hvor vi fik sat Stavnsholtbroen i vandet.

  Alt der her skal i vandet!
 

  Kent, Benny og Basse i aktion
 

  Kent og Ole Basse spænder møtrikker
 

  Stavnsholtbroen ligger meget naturskønt
 

  Benny og Kent for enden af broen
 

  Så er der ikke langt igen!
 

  Værsgo´!
 
Tak til: Lars "Frø", Benny Normann Jensen, Ole "Basse" Gammelmark, Kent Bødtker Hyldahl og Morten Søndergaard.

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


MARTS 2022


Velbesøgt klubaften

31. marts 2022


På den sidste torsdag i marts måned blev det lange bord i klubhuset fyldet med medlemmer - også 2 helt nye, Erik og Kim! Velkommen.
Snakken gik lystigt om mangt og meget - både foreningsrelateret, mere private ting og også helt uundgåeligt emner som Fiskeringen og SU!

  Der snakkes og lyttes
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Tømning af foreningens toilet

30. marts 2022


Foreningen fik sidste år formået Furesø Kommune til at udskifte det tanktoilet, der havde været i brug i over 30 år og nu var begyndt at lække på grund af revner i glasfiberen...
Det nye toilet lignede til forveklsing det gamle. Hvad ingen vidste var, at tanken kun rummede 2/3 del af det gamle!
Så tanken skal tømmes langt oftere. Og det klarer Casper fra Slamson!

  Slamsons store slamsuger
 

  Casper i aktion
 

Lars "Frø"
Billeder

Kontakt Lars

Morten Søndergaard
Tekst og WEB

Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Fish´n´chips i klubhuset

24. marts 2022


Foreningens huskok, Christian Hecquet, havde bedt om nogle kilo helleflynderkød fra to af deltagerne på foreningens tur til Havøysund i september 2021.
Christian ville nemlig invitere på fiske-spisnings-aften i klubhuset.
Han valgte at friturestege kødet og servere det som fish´n´chips, som det især kendes fra England. Dog ikke i avispapir!

  Chef de la cuisine i aktion!
 

  Helleflynderkød fra Nordnorge
 

  Friturekoges i olie
 

  Der var også friturestegte rejer og løgringe!
 

  Alle er mætte og meget tilfredse!
 

  Christian, Erik og Bjarne studerer fangster!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Aborretur til Store Vejle Å

19. marts 2022


Foreningens første organiserede tur til Store Vejle Å efter de store forårsaborrer fandt sted denne lørdag.
Natten havde været kold, hvilket viste sig ved et fint, tyndt lag is på åen ved deltagernes ankomst. Der gik dog ikke længe før isen var brudt og fiskeriet for alvor kunne starte.
Deltagerne på turen ankom i noget spredt fægtning. Nogle kom tidligt, mens andre kom op ad formiddagen, netop som tidlig-møderne enten var kørt hjem igen eller på vej til det - for aborrerne var meget træge denne dag.
Men det vidste et par af de sene fremmødte ikke!

  Christian Hecquet med sit livs aborre!
 
Christian Hecquet fiskede optimistisk med en agn, som han havde vundet til en konkurrence nede ved Farum Sø. På den huggede den største aborre, som Christian endnu har fanget. Desværre havde han glemt fiskevægten derhjemme og måtte nøjes med at måle aborren til flotte 45 cm.
Kort efter fik hans køremakker Mogens Thomsen også et godt hug på en af sine hjemmelavede kystwoblere. Det skulle også vise sig at være en stor aborre, der blot var få centimeter kortere end Christians.

  Mogens med fin, fin aborre
 

Der er helt sikkert lagt om til et genbesøg i det sene efterår!

Morten Søndergaard
Tekst og WEB

Kontakt Morten


[Til top] [Til forside]


Ølbrygning (fortsat fra 08-01-2022)

12. marts 2022


Foreningens brygmester, Tommy Fejrskov, melder at øllet er færdigt og at det er kommet på flaske.
Det blev til i alt 69 flasker, som hver holder 7%.

  Kapselmaskinen er i gang!
 

  Nu mangler blot foreningens egen øl-etikette
 

Tommy Fejrskov
Fotos og tekst
Kontakt Tommy

Morten Søndergaard
WEB

Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Generalforsamling i klubhuset

10. marts 2022


Den årlige generalforsamling kunne atter afholdes på normal vis efter ophævelsen af Corona-restriktionerne. Hvilken befrielse!

  Udsigt fra stien på vej ned til klubhuset
 
Der var som altid en hyggelig og fornøjelig stemning i klubhuset blandt de fremmødte, der som optakt til generalforsamlingen nød Christian Hecquets fortræffelige variation af gule ærter lmed tilbehør af flæsk, hamburgerryg, medister og de møreste svinekæber.
Det var ganske enkelt udsøgt!
Til maden kunne de fremmødte frit vælge rødvin, øl, sodavand eller vand alt efter smag, lyst og behov.
Til dessert var der flere forskellige italienske vine og hvid portvin.

  Erik Friis viser Erik Winther længden på en fisk
 
  Kokken har smidt sin hat!
 
  Hjemmelavede gule ærter - mums!
 
  Møre svinekæber - der blev spist op!
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


FEBRUAR 2022


Hyggelig klubaften

17. februar 2022


Året er starten med en række hyggelige klubaftener, hvor der bliver snakket om fisk, fiskeri og alt muligt lige andet.
Øl-folket har rynket lidt på næsen over, at klubhuset nu også er blevet beriget med en lille vinreol, men det er vi heldigvis nogle, der glæder os rigtigt meget over!

  Varmepumpen virkede ikke - derfor overtøjet!
 
  Foreningens brygmester Tommy
 
  Mens vi venter...
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


JANUAR 2022


Nyt plankeværk ved klubhuset

31. januar 2022


Foreningen formåede sidste år, at få Furesø Kommune til at udskifte det næsten 30 år gamle "byggeplads-toilet" ved klubhuset.
Det var, for at sige det mindre pænt, "helt udskidt"!
I den forbindelse måtte plankeværket mellem klubhuset og "Den Lille Hytte" fjernes, for at give plads til, at det nye toilet kunne løftes på plads.
Lige siden har der været et hul, dér hvor plankeværket var, men denne dag fik 2 af foreningens dygtigste handymen opsat et nyt planeværk!

  Kenneth og Jan i sving
 
  Teamwork
 
  Jan er gået på knæ
 
  Næsten færdig!
 
  Så flot blev det
 

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Hyggelig klubaften

20. januar 2022


Hver torsdag hele året rundt er der klubaften i foreningens hyggelige klubhus ved Farum Sø.

  Formanden fortæller...
 

Der er bla. her nye medlemmer henter nøgler til Fiskeringen og SU. Eller hygger de faste torsdags-deltagere sig i hinandens selskab, mens de nyder en øl, en sodavand, et glas vin eller en kop kaffe - eller en kombination af det hele!


 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]


Båd-arbejde med onsdagsholdet

19. januar 2022


Farum Lystfiskerforening overtog i 2021 administrationen og meget af det praktiske arbejde med Fiskeringens ferskvandsbåde.
Ud over foreningens faste bådpasserteam er der nu også kommet "Onsdagsholdet", der mødes hver onsdag formiddag ved klubhuset for at arbejde med bådene og forskelligt tilbehør.

  Erik Friis Nielsen tilskærer bundbrædder
 
  Christian Hecquet højtryksrenser en båd
 
  Benny Normann Jensen håndterer stiksaven
 
Der bliver spist fælles frokost undervejs, hvor arbejdsplanen gennemgås.
Tak til: Lars "Frø Nielsen, Erik Friis Nielsen, Christian Hecquet og Benny Normann Jensen.
Har du lyst til at være med på onsdagsholdet? Så kontakt Lars "Frø" (se herunder).

Lars "Frø"
Billeder

Kontakt Lars

Morten Søndergaard
Tekst og WEB

Kontakt Morten

[Til top] [Til forside]


Ølbrygning i klubhuset

8. januar 2022


Foreningens helt egen brygmester, Tommy Fejrskov, har efter utalllige opfordringer igen startet en ølbrygning op i klubhuset!

  Tommy rører i bryg-gryden
 

Der bredte sig hurtigt en umiskendelig duft af humle og malt i køkkenet.

  Maltkorn
 
Tommy har helt styr på ingedienserne og rækkefølgen de skal blandes i. Temperaturen skal der også holdes øje med.
  Der spædes op
 
  Gær
 
  Humle
 
  Bryg-termometer
 
  Temperatur- og tids-styring
 
  Her købes ingredienserne
 
  Opskriften
 
Om en lille måneds tid skulle de første smagsprøver være klar! Vi glæder os.

 

Morten Søndergaard
Tekst, Fotos og WEB

Kontakt Morten

 

[Til top] [Til forside]